Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen.Det er baggrunden for udgivelsen af disse to bøger: 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring' samt 'Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.
Bogen om provokeret abort - Perspektiver og udfordringer kortlægger en uomgængelig tematik i vores moderne samfund. Dette sker ved at samle og beskrive de mange perspektiver og udfordringer, der knytter sig til provokeret abort i dag.Som sådan er bogen et værktøj til de mange, som mere eller mindre direkte er i kontakt med provokeret abort som praksis i hverdagens Danmark. Desuden er bogen tiltænkt alle dem, som vil lade sig udfordre og anfægte af en af tidens store gordiske knuder.Forfatteren indleder med at give et historisk oprids af aborttematikken. Herefter belyses såvel perspektiver som udfordringer i forhold til provokeret abort og abortgrænser ud fra hensyn til fostret, kvinden samt samfundet og sundhedspersonalet. Endvidere kommer forfatteren med nogle bud på fremtidens udfordringer indenfor bl.a. fosterdiagnostik og abortteknologi.Bogen kan således fungere som et styrket grundlag for debatten om provokeret abort og samtidig fungere som et standardværk om provokeret abort på landets pædagog-, social- og sundhedsuddannelser.Jacob Birkler er tidligere formand for Det Etiske Råd med særlig interesse for livets begyndelse og livets afslutning.
Interessen for kritisk realisme er stigende. Efter positivismens langvarige krise og postmodernismens afmatning vinder kritisk realisme frem som en alternativ og velfunderet platform for nyorientering af samfundsvidenskabernes videnskabsteori og metode. Bogen giver en klar introduktion til centrale begreber, argumenter og forståelser i kritisk realisme med henblik på samfundsvidenskabelig praksis. Hovedvægten ligger på en systematisk og konstruktiv fremstilling. Men herudover spilles også op imod de fremherskende videnskabsteoretiske paradigmer i samfundsvidenskaberne i dag, ligesom en række aktuelle videreudviklinger af kritisk realisme præsenteres. Bogen rummer således hovedsageligt et positivt svar på spørgsmålet om hvad kritisk realisme er, men samtidig reflekteres der over hvor grænserne for kritisk realisme tegner sig i en aktuel kontekst.
Bogen til dem, der både ønsker et bedre videnskabsteoretisk overblik og at komme mere i dybden med den egentlige filosofiske videnskabsteori. Som sådan henvender bogen sig til både studerende og færdige kandidater inden for især samfundsvidenskab og humaniora.
Nogle mener, debatten om udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til de hårdkogte forbryderes beskytter. Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdenshistoriens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.
”Filosofi betyder kærlighed til viden, og ud fra denne betragtning er vi vel alle filosoffer” – Vincent F. HendricksHvad er sandhed? Hvad er meningen med livet? Hvad er retfærdigt? Og hvordan mon det er at være en flagermus? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker livets store spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv gennem historien. Rejsen op igennem filosofiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i formel filosofi, VINCENT F. HENDRICKS, der fortæller om, hvordan hans egen interesse for filosofiens verden opstod, og om hvorfor filosofien er så væsentlig for os mennesker. Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra filosofiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM FILOSOFI de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Filosofi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Filosofi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Grøndahls essay er et forsøg på dialog med de unge og med kunsten. Hvor hans generation blev defineret af Murens Fald og troen på den enkeltes frihed, er nutidens unge de første, der ikke forventer, at deres børns fremtid bliver bedre. Med afsæt i kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og forsøget på at finde en mening med livet. Måske rummer vores udskældte civilisation også et sprog for håbet om en mere respektfuld tilgang til naturen?
This is the long-awaited second collection of essays, reflections, poems and artwork by Nora Bateson. The book is an embodiment of her recent work on Warm Data and offers a radical ecological approach to many of the key issues of our time: climate change, political upheaval, education, health, food and relationships.
Walter Benjamins Tankebillederbevæger sig i et erfaringsfelt mellem erindrings- og drømmebeskrivelser, rejseskildringer og kulturundersøgelser, der udover at være grænsegænger i såvel et geografisk som et intellektuelt landskab også går på tværs af grænsen mellem filosofi og litteratur.
Tarotmesteren Sofie Golodnoff trækker det det ultimative kvindekort i bunken: Heltindens.Kortet sætter en person fri til at vælge (sig) selv. Tarottens store arkana, de 22 trumfer, er sindbilleder på Heltindens rejse: en arketypisk vej til indsigt, transformation og selvrealisering, som er tilgængelig for enhver, der føler sig draget af kortenes visdom.Kortene bliver her læst som en mytopoetisk udviklingsrejse, der sætter heltinden fri til at vælge (sig) selv.HELTINDENS REJSE er til dig, der ønsker at forstå de eviggyldige og dybere dynamikker, som eksisterer under overfladen, universets lovmæssigheder – så du kan leve i overensstemmelse med dit hjertes inderstekald og vælge din egen vej i livet – det C.G. Jung benævnte individuation.Læs om kortenes kendetegn og symboler, deres største gaver og udfordringer på vejen til at blive hel, og mærk den omsorg og kærlighed, arketyperne hver især møder dig med.Lær også at udregne og forstå de 9 tarotkonstellationer, tarottens svar på astrologiens stjernetegn. Når du kender og forstår dit personligheds- sjæls- og læremesterkort kan en indre og ydre rejse begynde.
Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.
"Originally published as Carnets d'un moine errant. Copyright Allary âEditions, 2021."--Title page verso
“Hvem er jeg?” Dette spørgsmål har sandsynligvis præget mange af os, helt tilbage fra tidernes morgen og den dag i dag er det fortsat et af de måske mest nagende af alle de spørgsmål, som vi søger svar på.Der er svar, der strækker sig fra det hellige til det verdslige, fra det komplekse til det enkle, fra det videnskabelige til det romantiske, fra det politiske til det individuelle. Men i stedet for alene at undersøge de mange svar på spørgsmålet, så anviser bogen den specifikke og grundlæggende proces, der finder sted, når et menneske stiller og besvarer spørgsmålene: “Hvem er jeg? Hvad er mit virkelige selv? Hvad er min grundlæggende identitet?”I bogen præsenterer Ken Wilber et letforståeligt kort over den menneskelige bevidsthed og skaber orden i den store forvirring, der hersker på området, hvor utallige teorier og praksis hver især beskriver sig selv som den rigtige. I sidste ende drejer al personlig udvikling som om at nå til bage til den bevidsthed, hvor mennesket føler sig som værende 'et med alting.Bogen viser, hvordan du trin-for-trin kan gøre denne rejse. "Ken Wilber" der er en af dette århundredes mest banebrydende personligheder inden for bevidstheds forskning er psykolog og filosof – og er anerkendt som en af vor tids mest vidtspændende tænkere. Han skrev sin første bog som 23-årig og har siden udvidet sit forfatterskab med mere end 20 bøger, hvoraf flere efterhånden er oversat til dansk. Han er desuden grundlæggeren af The Integral Institute, som er en tænketank, der forsker i integral teori og praksis.Bogen er oversat til dansk i et tæt samarbejde med ID ACADEMY, hvor den indgår, som en vigtig del af undervisningen på psykoterapeutuddannelsen.
Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.
Chosen as a BOOK OF THE YEAR in The Times, The Spectator, Prospect, Sunday Times, Economist, New Statesman, Telegraph, Financial Times, TLS, New York Times, and Washington Post. 'This is ridiculous. No book about German philosophy has any right to be this fun. This witty, gossipy, sparkling history . . . fizzed with creative energy' The Times, Book of the YearMagnificent Rebels is - well - magnificent. This is how such books should be written, with clarity, passion and delight. A thrilling intellectual adventure' JOHN BANVILLE, Book of the Year'History writing at its best' The Spectator, Book of the Year'A thrilling page-turner, by turns comical & tragic... My book of the year so far' TOM HOLLANDIn the 1790s an extraordinary group of friends changed the world. Disappointed by the French Revolution's rapid collapse into tyranny, what they wanted was nothing less than a revolution of the mind. The rulers of Europe had ordered their peoples how to think and act for too long. Based in the small German town of Jena, through poetry, drama, philosophy and science, they transformed the way we think about ourselves and the world around us. They were the first Romantics.Their way of understanding the world still frames our lives and being.We're still empowered by their daring leap into the self. We still think with their minds, see with their imagination and feel with their emotions. We also still walk the same tightrope between meaningful self-fulfilment and destructive narcissism, between the rights of the individual and our role as a member of our community and our responsibilities towards future generations who will inhabit this planet. This extraordinary group of friends changed our world. It is impossible to imagine our lives, thoughts and understanding without the foundation of their ground-breaking ideas.
"Heling af Tomheden" er en dansk oversættelse af den engelske bog "Healing the Emptiness", skrevet af den verdenskendte forfatter og foredragsholder Yasmin Mogahed.Mange af os kan ikke finde vores vej i dette liv. Nogle mennesker har opgivet håbet, da de ikke ser nogen vej ud af deres smerte, deres problemer og deres nederlag. Nogle mennesker bærer på mange års skam og selvhad. Og nogle lever med en dyb tomhed, til trods for deres verdslige succes. Men der er håb. Og der er altid en vej tilbage. Ligesom at vi blev sendt på denne verdslige rejse med evnen til at falde, fik vi også evnen til at rejse os. Ligesom at vi vil bløde, vil vi også hele. Vi er designet med den gudgivne evne til at klare os. At overleve. Endda at blomstre under stormene. Hver og en af os har fået det gudgivne potentiale til at se gennem mørket. At overleve kulden. At gå i stykker igen og igen, og at hele igen og igen. Og derefter være endnu smukkere på de ødelagte dele. Denne bog er en trin-for-trin guide til at hele disse ødelagte dele — vores tomhed.
Diskussionen om arbejdet står centralt i vores tid. Og selvom vi har flyttet meget af det mest fysisk opslidende arbejde til lande langt væk, eller måske netop derfor, er det mere relevant end nogensinde at forholde os til de mennesker, der producerer vores varer og sælger størstedelen af deres vågne timer for gentagelsespræget, underbetalt og alt andet end stimulerende arbejde.Den franske tænker Simone Weil (1909-1943) var dybt optaget af retfærdighed og solidaritet med arbejderklassen. I sin ungdom var hun marxist, pacifist og en yderst aktiv politisk aktivist og udviklede gennem sit liv et helt unikt perspektiv på social uretfærdighed, som man mærker i hendes tekster. I 1934 tog hun et års orlov fra sit undervisningsjob for at arbejde inkognito på to forskellige fabrikker. Hun var et barn af den borgerlige klasse, men ønskede at få virkelig erfaring med den arbejdende klasses vilkår. Erfaring fra livet ved fabrikken er en af de tekster, hvor Simone Weil med dybde og sproglig nyskabelse forsøger at viderebringe denne erfaring.Forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm har skrevet efterord. Oversat af Louise Bundgaard. Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.
Denne nye, gennemarbejdede fjerdeudgave (udk. 8.11.22) af den allerede klassiske Kierkegaard-bog fra 1994 adskiller sig fra sine forgængere ved at være gået mere radikalt til værks mht. forkortelser (to kap. helt udeladt), opstramninger og præciseringer, der kan styrke en nutidig læsning. Substansen - og den gode formidling - er naturligvis uforandret, og der er kommet et nyt, lille kap. til om Kierkegaards kristne engagement. Hovedvægten er dog stadig lagt på det filosofiske - eksistensen, valget, det etiske, angst, fortvivlelse, kærlighed - og på den biografiske skildring. I omfang slanket med ca. 20% siden sidst, i bogladepris desværre øget en smule pga. tidens omkostninger. Allerede oversat til flere sprog og solgt i 92.000 eksemplarer.
Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden.Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund.Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne.Uddrag af bogenDen måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.
Faith, Hope and Carnage is an enthralling work by the renowned author, Nick Cave. Published in 2023 by Canongate Books Ltd., this book is a remarkable addition to the literary world. The genre of the book is not explicitly mentioned, but knowing Cave's previous works, one can expect a blend of gripping narrative and profound thoughts. The title itself, Faith, Hope and Carnage, suggests a tumultuous journey, possibly a struggle between belief, optimism, and destruction. Cave, with his exceptional storytelling skills, is sure to take readers on an unforgettable ride. Canongate Books Ltd., known for its diverse and quality publications, has once again proved its discerning eye for excellent literature by bringing this book to the public. This book is a must-read for those who appreciate thought-provoking literature.
Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.
A beautiful collection of the legendary thinker's short storiesThe Storyteller gathers for the first time the fiction of the legendary critic and philosopher Walter Benjamin, best known for his groundbreaking studies of culture and literature, including Illuminations, One-Way Street and The Arcades Project. His stories revel in the erotic tensions of city life, cross the threshold between rational and hallucinatory realms, celebrate the importance of games, and delve into the peculiar relationship between gambling and fortune-telling, and explore the themes that defined Benjamin. The novellas, fables, histories, aphorisms, parables and riddles in this collection are brought to life by the playful imagery of the modernist artist and Bauhaus figure Paul Klee.
Kunsten at finde håb og livsmod gennem trøst“I Om trøst skubber den sprudlende forfatter, professor og tidligere politiker Michael Ignatieff den kommercielle, overfladiske følelse væk og dykker ned i dens dybere vande.” THE NEW YORK TIMESNår vi mister en, vi elsker, når vi lider nederlag, eller når katastrofen rammer, leder vi efter trøst. Engang tilhørte trøstens sprog præster og filosoffer – nu er det næsten forsvundet fra vores sprog. I nyere tid har vi i Vesten i stadig stigende grad søgt svar på menneskelivets store prøvelser gennem videnskab, politik og psykologi.Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod. Uden at forherlige livets tunge sider viser forfatteren, hvordan mennesket kan opleve et livgivende nærvær ved at åbne sig for kunstens, filosofiens, musikkens, kærlighedens og venskabets helende kraft. Bogen sætter nutidens kriser og eksistentielle udfordringer i perspektiv. Vi er ikke alene. Alle tider har haft deres kriser. Alle tider har haft brug for trøst. Michael Ignatieff, født 1947, er forfatter, historiker og tidligere leder af det canadiske Liberal Party og Edward R. Murrow professor for Press, Politics and Public Policy på Kennedy School of Government, Harvard University. Bosat i Wien og tidligere rektor for Det Centraleuropæiske Universitet. Om trøst er Michael Ignatieffs første bog oversat til dansk.
Engang midt på dagen, måske var det en søndag, for jeg pludselig sam-men og så verden som for første gang. Det var, som om jeg slog øjnene op i en trylleverden. Fuglenes sang lød som lyden af fløjter og glas. I gaderne legede børnene nærmest i en stråleglans. Alt var eventyr, underfuldt. Og her var jeg. Jeg befandt mig på indersiden af en dyb og inderlig hemmelighed, i en gåde, ingen kunne gætte.Selve fortryllelsen varede blot i nogle sekunder, som et slående under, men det søde chokblev siddende i kroppen længe efter og har aldrig siden sluppet sit tag. Med udgangspunkt i hændelser og oplevelser fra sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en personlig, smuk historie, et forsøg på at forstå verden, en livsfilosofi. I denne charmerende og fabulerende fortælling vender han tilbage til tanker, der har optaget ham livet igennem. Lige siden han som barn så verden for første gang og spurgte sig selv: Er det ikke mærkeligt, at vi lever? Er det ikke mærkeligt, at verden findes? Eller siden dengang i skoven under åben himmel – nogle år ældre – hvor han mærkede, at han virkelig tilhører denne verden, at han er denne verden. Gaarder begrænser sig ikke til sin egen levetid, men skriver engagerende og letforståeligt om universets tid helt tilbage til Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Sådan placerer han fortællingen om jorden i en kosmisk verdensorden. Ikke mindst holder han os fast på det vigtigste af alle spørgsmål: Hvordan skal vi kunne bevare menneskehedens civilisation og selve livsgrundlaget på vores egen planet?Jostein Gaarder (f. 1952) har haft enestående stor succes med romanen Sofies verden, som er oversat til 64 sprog og solgt i mere end 50 millioner eksemplarer. Gaarders rige forfatterskab bestående af både børne- og voksen- bøger – Kabalemysteriet, Julemysteriet, I et spejl, i en gåde, Vita Brevis, Maya, Appelsinpigen, Anna og Nova og mange andre – er udgivet over hele verden og nyder stor international opmærksomhed og anerkendelse.
‘Personligt ansvar i et diktatur’ er et foredrag, som Hannah Arendt holdt i 1964. Det hænger intimt sammen med bogen ‘Eichmann i Jerusalem’ og den kritiske storm, Arendt løb ind i som følge af hendes fremstilling af retssagen mod nazisten Adolf Eichmann. Foredraget sætter fokus på det personlige ansvar under betingelser, som presser personer til at gå på kompromis med deres integritet. Det kan være i et totalitært diktatur som det, den tyske befolkning levede med og deltog i fra 1933-1945, men det kan også være i samfund, der ikke nødvendigvis er rendyrkede diktaturer, men blot er bygget på distinkte og ekskluderende normer. Og i grunden kan de fleste vel genkende problemstillingen mere aktuelt og lokalt. I partier, organisationer, på arbejdspladser, over for venner og familie – alle steder kan det være vanskeligt at sige fra, hvor man burde gøre det. Den lille bog kan læses som en kort og koncis introduktion til en række af Arendts kernebegreber: dømmekraft, omstændigheder, personligt ansvar og integritet.
An urgent and passionate plea for a new and ecologically sustainable vision of the good life.
En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind.Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer.Illustreret af Karoline Stjernfelt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.