Filosofi

Ofte forklarer vi forskelle mellem mennesker med be­grebet kultur. Men det forklarer ikke, hvorfor mennesker forstår sig selv som nogen, der adskiller sig fra nogen andre. Det gør derimod den model for spørgsmålets struktur, der introduceres i denne bog. Spørgsmål – mellem identitet og differens er på mange måder en mærkværdig bog. Den er videnskabelig, men bevæger sig på kanten af traditionelle videnskabelige metoder. Den er filosofisk, men bygger sine argumenter på observationsstudier af skoleklasser, hvor kinesiske, russiske, spanske og danske børn undervises på deres modersmål. Det er en krævende bog, der forudsætter, at læseren tænker selv. Men det er også en gavmild bog, der trækker på forfatterens egne erfaringer i ud­forskningen af, hvad det vil sige at være menneske på tværs af forskellige tanke- og handlemønstre. Pia Lauritzen er drevet af en dyb fascination af spørgs­mål. I denne bog kombinerer hun tysk fænomenologi med sociolingvistiske studier af, hvorfor og hvordan spørgsmål virker mellem mennesker.

Af en endnu Levendes Papirer – Om Begrebet Ironi udgør første bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.Med denne bog er i alt udgivet syv bind i serien.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv.Statens idéhistorie. Magt, vold og politik viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Det andet bind i rækken af K.E. Løgstrups hovedværk bestående af fire metafysikbind. Bogen rummer Løgstrups æstetik, hvor han hævder, at kunstens udgangspunkt er det stemte, sansede indtryk, hvis betydningssvangre indhold overføres i værkets bundne udtryk. Kunst er erkendelse, og den kommer primært til udtryk gennem form, komposition og andre æstetiske virkemidler. Sansning og stemthed er afgørende for kunstværket, mens forståelsen synes at indtage en sekundær plads. Kunsten er i sit væsen etisk, dvs. der må altid i god kunst være en distance til destruktive og privatiserende kræfter i tilværelsen. "Med et udtryk fra Nietzsche kunne man om Løgstrups tanker sige, at de er utidssvarende. De svarer ikke til tiden, ikke fordi tiden ikke har brug for dem, men fordi de går på tværs af, hvad tiden mener, den har brug for." H.C. Wind, Weekendavisen.

Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

Kierkegaard er en indføring i Søren Kierkegaards forfatterskab. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen, gennemgår lektor og adjungeret professor Ettore Rocca de centrale begreber i Kierkegaards forfatterskab. Herunder bl.a. det æstetiske, friheden, angsten, troen, kærligheden og fortvivlelsen. Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditionens centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Desuden fortæller Rocca om Kierkegaards vigtigste livsrelationer, nemlig faderen, Regine og biskop Mynster, men bestræber sig samtidig på at afmytologisere deres betydning for forfatterskabet. Ud fra Kierkegaards begrebsunivers behandler bogen en række spørgsmål om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.

Denne udgave af Johannes evangeliet er en dansk oversættelse af Lic. Emil Bocks oversættelse af evangeliet ud fra den græske urtekst (vejledt af Rudolf Steiner). Emil Bock blev født 19. maj 1895 og døde 6. december 1959.Emil Bock var tæt knyttet til Antroposofien og Kristensamfundet, som han var medstifter af. Han har skrevet flere bøger, om tiden omkring Kristus, med udgangspunkt i Rudolf Steiners åndsvidenskabelige erkendelser.

Der er i dag ingen tvivl om, at den nu afdøde franske filosof Jean-François Lyotard på godt og ondt er uløseligt knyttet til og identificeret med begrebet 'det postmoderne', samt at dette begreb - ligeledes på godt og ondt - har bevæget sig fra human- og samfundsvidenskabelige diskussioner og ind i dagligsproget. Helt centralt i disse to bevægelser står Lyotards bog fra 1979 Viden og det postmoderne samfund. Men hvordan blev Lyotards mest kendte bog læst, diskuteret og kritiseret i sin umiddelbare samtid? Det er emnet for Lyotard og det postmoderne samfund. Elementer til en receptionshistorie. Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Således præsenteres de franske teoretikere Gilles Lipovetsky, Alain Badiou, Michel Foucault, Jacques Bouveresse samt Luc Ferry og Alain Renaut, mens der fra Danmark bl.a. optræder Hans-Jørgen Schanz, Johan Fjord Jensen og Ole Thyssen.

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

Opbyggelige Taler 1843/1844/Tre Taler ved tænkte Leiligheder udgør tredje bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker. Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

En introduktion til den tyske sociolog Ulrich Becks (f. 1944) samfundsteori der fokuserer på hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked mm. i den igangværende omstillingsproces fra industri- til risikosamfund

Hvordan kan vi i globaliseringens tidsalder bruge filosofi til? Det giver nu 75-årige Peter Kemp mange forskellige et bud på i denne bog. Et grundsynspunkt er at filosofi kan f.eks. hjælpe os til at tænke sammenhænge og helheder eksistentielt og politisk uden at ophæve forskelle og modsætninger mellem tilværelsens forskellige aspekter og uden at erstatte fællesskab og demokrati med topstyring og undertrykkelse. Kemp viser hvordan vi kan tænke kritisk om etik pædagogik og religion i en tid hvor velfærdstaten og retsstaten er i fare for at gå under i managementtænkning hvor skoler og universiteter trues af kulturløshed og barbari og hvor religion og kristendom risikerer at blive tømt for indhold af mangel på religionsfilosofisk tænkning. Som filosof er Peter Kemp en helhedstænker overbevist om at sandheden er det hele som Hegel sagde men samtidig enig Adorno i at det hele er det usande når man kaster sig i armene på letkøbte ideer og glemmer at udøve den kritik som må og skal afprøve vore ideers og institutioners holdbarhed og troværdighed. Peter Kemp (f. 1937) er leder af Center for Etik og Ret i København og professor ved DPUs Institut for Pædagogisk Filosofi. Hans forfatterskab bevæger sig fra fænomenologi sprogfilosofi teologi og etik til politisk og pædagogisk filosofi. Han har skrevet bøger om filosofferne Derrida RicSur og Levinas om Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og senest om Klimabevidsthedens barrierer i 2009.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Ved siden af ‘Den etiske fordring’ og ‘Opgør med Kierkegaard’, som allerede er udkommet i Løgstrup Biblioteket i de foregående år, må Skabelse og tilintetgørelse tildeles titlen som det tredje hovedværk – og det sidste. Oprindelig indgik det som et af de fire bind Metafysik, hvoraf Løgstrup kun selv nåede at udgive to før sin død i 1981. De sidste to bind blev sammensat og udgivet på Gyldendal af hans elever i årene efter hans pludselige død. En af disse har nu begået efterskrift til Klims udgave, nemlig Ole Jensen, som for nogle år siden begik en bestseller med bogen ‘Historien om K.E. Løgstrup’. Bogen udgives sammen en ledsager skrevet af en anden af Løgstrups elever, som i dag sidder i Løgstrups stilling som professor på Teologi i Aarhus: Svend Andersen. "Det står os frit for at lade den religiøse tydning ligge, men erstattes af viden og herredømme kan den ikke. Al viden og alt herredømme hviler nemlig i de fænomener og fænomensammenhænge, der er åbne for religiøs tydning. Ny viden og nyt herredømme bryder den rådende verdensanskuelse ned for at give plads til en sammenfatning af den ny viden og det ny herredømme i en ny verdensanskuelse. Epoke viger for epoke. Foretagsomhed og rationalisering bringer til stadighed civilisationen i skred. Hurtigere og hurtigere går det. Men eengangsfænomenerne og eengangsvilkårene forbliver. Al forandring preller af på dem. De er religionens emner. Epoken ser på hvad der veksler. Religionen ser på hvad der bliver."

Mikhail M. Bakhtin er en af det 20. århundredes mest visionære tænkere inden for kulturanalyse og litteraturteori. Med oversættelsen af »Tidens og kronopotens former i romanen - essay om historisk poetik« foreligger et af hans hovedværker for første gang på dansk. Bogen bringer også et andet centralt Bakhtin-essay: »Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie - bidrag til en historisk typologi af romanen« - ofte kaldet ´Goethe-fragmentet´.

Hvad sker der med os, når vi møder løgnen og måske mister tilliden til nogen, vi troede, vi kunne stole på? Hvorfor lyver vi selv, og er løgnen altid af det onde? Hvad er ærlighed, og hvad betyder vores omgang med sandhed og løgn for vores selvforståelse, vores relationer og vores samfund?Teolog Pernille Hornum taler med seksten mennesker med forskellig baggrund, både personligt og professionelt. Blandt andre taler hun med skuespiller Paprika Steen og filminstruktørerne Thomas Vinterberg og Nils Malmros om løgn og sandhed i kunsten; med sexolog Joan Ørting om, hvad løgn og sandhed gør ved parforholdet; med psykolog Svend Brinkmann og biskop Elisabeth Dons Christensen om, hvilke konsekvenser ærlighed og løgn kan have for vores tilværelse, tro og tillid; med journalist Christoffer Guldbrandsen om den politiske løgn og mediernes jagt på sandheden eller blot den gode historie; med politiker Johanne Schmidt-Nielsen om fortielsens alvor i politik; med forsvarsadvokat Merethe Stagetorn om sandhed og løgn i retssalen; med sportsdirektør Brian Holm om troværdighed og den nødvendige løgn i sportens verden og med hjerneforsker Andreas Roepstorff om muligheden for at spore løgnen i hjernen.Andre medvirkende: filosof Morten Albæk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Julia Lahme, it-ekspert Preben Mejer og præst Preben Kok.

En god sentens er for hård for tidens tand og fortæres ikke af årtusinderne, selv om den tjener enhver tid til næring: Således er den det store paradoks i litteraturen, det uforgængelige midt i det vekslende, spisen, der altid forbliver værdsat, ligesom saltet, og aldrig, som selv dette, bliver dum. Friedrich NietzscheFrançois de La Rochefoucaulds Maksimer er for alle, der har behov for den vederkvægelse, det er en gang imellem at være i et sandt og åndrigt menneskes selskab. De er refleksioner over livet, døden, kærligheden og den menneskelige skæbne. De taler for sig selv, og de taler i deres enkle, vittige og elegante sprog til enhver, der ønsker at forstå, hvorfor menneskene er mod hinanden, som de er. De er i deres helhed – med forfatterens egne ord – et portræt af det menneskelige hjerte.La Rochefoucauld er en brillant og forfinet stilist og en raffineret psykolog. Hans Maksimer er en af verdenslitteraturens klassikere, der hermed for første gang foreligger på dansk i en uforkortet oversættelse - som en hyldest til en stor franskmand i anledning af 400-året for hans fødsel i 2013. ”Med sproget i sin magt – For første gang foreligger samtlige 504 aforismer af den franske forfatter La Rochefoucauld på dansk – et hovedværk i verdenslitteraturen. Francois de La Rochefoucauld (1613-1680) var af adelig slægt og havde som ganske ung betrådt militærvejen. Han var således kun 15 år, da han fik kommandoen over et kavaleriregiment. La Rochefoucauld var en smuk, succesrig mand, der ombejlet af kvinder levede livet i de litterære saloner, når han ikke drog i krig. Men midt i livet blev han ramt af en musketkugle i ansigtet. Ikke blot blev hans øjne beskadigede, men hans førhen så smukke kontrafej var også borte. La Rochefoucauld var 40 år og en bitter krigsinvalid, der for at fordrive tiden begyndte at skrive sine aforismer.Aforismen kan defineres som et maksimum af udtryk med et minimum af ord. Der står noget i en aforisme, som det måske tager 10 sekunder at læse, men som man kan reflektere over resten af dagen”...Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad 21. april 2012 ”Bogen hører til den klassiske europæiske litteratur. Et smukt eksempel på de franske saloners veludviklede aforismelitteratur…Der er et portræt af Rochefoucauld skrevet af ham selv og et glimrende efterord af oversætter, Fritz Wolder. Bogens hoveddel består af maksimerne, der er aforismer eller statements, der i få, udsøgte ord søger at indkredse et område af den menneskelige natur. Det er gjort elegant med bid og vid. Rochefoucauld er bister og præget af et sortsyn uden falske illusioner”. Lektørudtalelse af Anne-Meta Lind Brunsborg uge 17, 2012"Fint med denne udgave af samtlige La Rochefoucaulds maksimer i en mundret dansk oversættelse, som alle kan forstå og more sig over. Men der er også megen alvor bag".Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten, 7. maj 2012Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder La Rochefoucauld Helikon

Carl Schmitt (1888-1985) er mest kendt for sine teser om det politiske som et ven-fjende-forhold og om suveræn autoritet eller ”decisionisme”, samt for sin kritik af vestlig liberalisme og vestligt demokrati – alt sammen teser, der er blevet til i de kaotiske år under Weimarrepublikken, og som nødvendigvis må forstås på denne baggrund. Mindre opmærksomhed har der været om hans senere arbejder, der klart adskiller sig fra Weimartidens, og som fokuserer på international ret og global geopolitik. En særlig plads blandt disse arbejder indtager Land og hav, skrevet under Anden Verdenskrig som en fortælling til datteren Anima, da Schmitt levede isoleret og marginaliseret i det krigshærgede Berlin. Bogen er blevet kaldt hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” og præsenterer sig som en brillant, holistisk fortolkning af menneskehedens historie som historien om de rum, den har eksisteret i. I centrum står den fundamentale modsætning mellem ”elementerne” land og hav. I hurtige rids skitseres århundreders verdenshistorie med ”rummet” som den røde og næsten hemmelighedsfulde tråd, der binder de mest forskelligartede fænomener sammen: Politiske institutioner, krigskunst, videnskabelige gennembrud, tekniske opfindelser, retsopfattelser, kunstarter, mentalitetsformer. Af disse to elementers rum er Jordens nomos eller grundordning opstået og med den klodens to basale civilisationer – landets og havets. Schmitts geopolitiske teorier om en multipolær verdensorden bestående af ”storrum” har i de senere år tiltrukket sig stadig større international opmærksomhed, og i et Efterord gives der et indblik i deres tilblivelse og nutidige relevans, set i et internationalt politisk perspektiv.Nysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Carl Schmitt Helikon

I logikken undersøger man de grundlæggende principper og regler for korrekte argumenter, og logikken er derfor et vigtigt redskab at mestre, når man skal navigere i alle former for beskrivelser, samtaler, diskussioner og debatter.Logik & argumentationsteori består af to dele og indeholder i alt seks kortfattede kapitler. Bogens første tre kapitler beskæftiger sig med argumenters natur, den specielle logiske gyldighed samt eksempler på fejlslutninger.Bogens anden del består af tre tematiske kapitler, der tager livtag med henholdsvis etikkens argumenter, klassisk logik samt moderne elementær logik.Efter hvert kapitel findes en række opgaver, der giver mulighed for at omsætte kapitlernes begreber og indsigter til praksis.

Tredje bind i Den europæiske filosofis historie: fra reformationen til oplysningstiden.

Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.

Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

En perspektivrig indføring i begrebet om livsverdenen. Bogen indbefatter en grundig læsning af tre centrale moderne sociologers teorier: Habermas’ teori om den kommunikative handlen, Luhmanns systemteori og Giddens’ strukturationsteori. John Mortensen udskiller og diskuterer de tre teoretikeres relationer til fænomenologien.Gennem hele sit liv arbejdede John Mortensen på en omfattende gen- og nytænkning af fænomenologien. Han loddede dens potentiale for kritisk samfundsvidenskab og konkluderede, at fænomenologien nød­vendigvis må stå i centrum for enhver samfundsvidenskab.Som John Mortensen sagde:»’You don’t need a weatherman to know which way the wind blows! Man skal stole på sine egne sanser og kunne forstå dem. Vi må være tendenslæsere og varselstydere, der har modet til at stå frem og gribe ind«.I bogens efterskrift sætter Birger Steen Nielsen John Mortensens fænomenologiske projekt ind i en bredere ramme og diskuterer dets betydning for en kritisk samfundsvidenskab, først og fremmest med henblik på en hverdagssociologi. Bogen er udgivet posthumt og kan med fordel læses sammen med John Mortensens anden posthume udgivelse Asubjektiv fænomenologi – Jan Patočkas eksistentielle filosofi og fænomenologiens opgave i dag.John Mortensen (1950-2010) var lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

En katastrofe er en overgang til en ny tilstand. At blive forladt kan være en katastrofe, som efterlader sjælen tom.Lukket inde i sig selv, svært ved at lukke op.Tomhed frigør angst for intet og begær efter at være.At tilsløre tomheden afslører tomheden.Maskespil, ironi, ensomhed, smagen af aske.Det modsatte af tomhed er tro, selv pervers tro.At se verden åbne sig og få retning.Tro er mere end religiøs tro.Tro kan gælde én selv og andre, principper og sager.Tro kan ikke kommanderes, så hvad er en lykkelig katastrofe?Ole Thyssen, f. 1944, filosof og professor emeritus fra CBS.