Filosofi

Nonfiction. Spinoza's theoretical philosophy is one of the most radical attempts to construct a pure ontology, with a single infinite substance, and all beings as the modes of being of this substance. This book, which presents Spinoza's main ideas in dictionary form, has as its subject the opposition between ethics and morality, and the link between ethical propositions and ontological propositions. His ethics is an ethology, rather than a moral science. Recent attention has been drawn to Spinoza by deep ecologists such as Arne Naess, the Norwegian philosopher, and this new reading of Spinoza by Deleuze lends itself to a radical ecological ethic. As Robert Hurley says in his introduction, Deleuze opens us to the idea that the elements of the different individuals we compose may be nonhuman within us. One wonders, finally, whether Man might be defined as a territory, a set of boundaries, a limit on existence.

When Robert Pirsig's Zen and the Art of Motorcycle Maintenance was first published in 1974, it caused a literary sensation. An entire generation was profoundly affected by the story of the narrator, his son, Chris, and their month-long motorcycle odyssey from Minnesota to California. A combination of philosophical speculation and psychological tension, the book is a complex story of relationships, values, madness, and, eventually, enlightenment.Ron Di Santo and Tom Steele have spent years investigating the background and underlying symbolism of Pirsig's work. Together, and with the approval of Robert Pirsig, they have written a fascinating reference/companion to the original.Guidebook to Zen and the Art of Motorcycle Maintenance serves as a metaphorical backpack of supplies for the reader's journey through the original work. With the background material, insights, and perspectives the authors provide, Guidebook to Zen and the Art of Motorcycle Maintenance is destined to become required reading for new fans of the book as well as those who have returned to it over the years.

Gennem 9 bidrag af forskellige præster og teologer gives bolden op til at gøre os dygtigere på mødet mellem folk og kirke.Ånd og arvegods spørger og lytter. Folkekirkens møde med befolkningen foregår sjældent på et leje af forståelse af og enighed om bekendelsesgrundlaget. Ét er tekster og dogmer, noget andet er levet liv og erfaringer. Over en tredjedel af danskerne er alternativt troende. Ogmange af dem er medlem af folkekirken. Hvordan sikrer man en åben, inviterende og imødekommende dialog med den stadigt større gruppe spirituelle, samtidig med at man bliver en autentisk samtalepartner med et reelt tilbud om hjælp? Hvordan undgår man, at fordommene om hinanden spænder ben for et berigende og respektfuldt møde? Hvordan kan folkekirken holde sig attraktiv og troværdig for det individuelt orienterede sansende og senmoderne menneske?Omtale"bogen ruster præster til mødet med alternative livstydninger.”- Kirke.dk

It demands a lot of reflection every day to understand life.Life consists of perception and action. Most people, however, only try to control their actions and do not realize the importance of perception for their lives. Every individual's actions at any given moment in time are determined by the way he or she perceives the world.This book is meant for all those who really want to understand life.Born in 1951 in Kagoshima, Japan, the author Kenjirô Yoshigasaki Sensei started to practise yoga when he was ten years old. Later, he began to practise Aikido and many other martial arts. He has also studied Zen Buddhism, new Shintôism, Catholicism and Islam. He devoted a year to the study of yoga in India in 1971 and in 1973 became an instructor of Aikidô. Teaching Ki and Aikidô in Europe since 1977, he is now in charge of more than 120 dôjô and 4,000 students in Europe, South America, and South Africa.

Bestselling author Sam Harris dismantles the most common justification for religious faith--that a moral system cannot be based on science.

Det varme klima fordrede samtalen hos de gamle grækere, og deres snak i gader og taverner kom til at ændre vores tænkemåder. I Danmark sidder vi i vores varme stuer, men nu bringer to studiekammerater Michael Christiansen og Ditlev Tamm i bogform den levende samtale til læserne mod nord. Ikke om de gamle grækere, men om hverdagens kristne synder, der ligger i os alle. Samtaler var for grækerne selve livets ånde. Det skal de også være for de moderne danskere.

Hvad er tid og uendelighed? Hvad betyder det at være angst og være et menneske?I denne fagbog får du både en naturvidenskabelig forklaring og en filosofisk forklaring på ting fra vores verden, som kan være svære at forstå.Forfatterne besidder stor faglig kompetence, skriver med humor og forstår at gøre det uforståelige forståeligt.6 emner bliver belyst med humor og i et lettilgængeligt sprog:Logik & naturvidenskabKlimaAngstUendelighedVerdenEksistens, bevidsthed og livNogle af svarene er rimelig nemme, andre er ikke, men det er fordi mange spørgsmål, selv de simpleste, stadig giver uendeligt store HOVEDBRUD for forskerne.Rikke Bisgaards illustrationer er kunstværker, der lever i sig selv.Gratis undervisningsmateriale er tilgængeligt på gad.dkVelfortalt, flot og umådelig spændende bog, der kommer rundt om emner, der kan være svære at forstå og begribe for både børn og voksne. Forfatterne formidler med brug af hverdagseksempler, illustrationer og et enkelt sprog en række emner, som mange børn funderer over, på en interessant og vedkommende måde.- Lektørudtalelsen om HOVEDBRUD Naturvidenskab & Filosofi

Vores politiske debat ligner nogle gange en dårlig genopførelse af en krig. Fronter trækkes op. Ingenmandslandet ryddes. Helte i den ene skyttegrav for hvem alt kan undskyldes, forrædere i den anden for hvem intet kan tilgives. Ord og brudstykker af argumenter flyver som missiler gennem luften – vreden og aggressionerne er helt ude af proportioner.Denne bog undersøger, hvad folk mener, når de taler om ’identitetspolitik’. Det handler om identitetspolitikkens idéhistorie, og om afdækningen af, hvordan dette begreb opstod, hvilken mangfoldighed af betydninger og diskussioner, det har haft og har i dag. Og om de måder, vi i de sidste cirka 50 år har fejret og forbandet identitetspolitik på. Det handler kort sagt om, hvordan vi har tænkt og diskuteret identitetspolitik.Det er den første bog herhjemme, der fagligt og historisk undersøger identitetspolitikkens idéhistoriske ophav og udfoldelse. Det handler ikke om at vælge side, eller om at synes, de andre er tossede. Det handler om at forstå, hvad der ligger under krigsstemningens bulder og brag.

Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.

Svend Åge Madsen er bogstaveligt talt uden for nummer. Det er nok også derfor, at han har skrevet Tænkepause 0, som er hele tre ting på en gang. Den er en del af serien, den er helt sin egen, og så fejrer den, at hele 100 forskere fra Aarhus Universitet i ti år har gjort alle os andre læsende væsner klogere på alt fra Ansvar til Ære. Den slags jordnære betragtninger hæver aarhusforfatteren par excellence sig selvfølgelig over. Han tilsteder i stedet ordet til to overjordiske rumboer med de passende betegnelser Zero og Orez, som fra deres sted, som de naturligvis i et ord kalder ”Vortsted”, tænker deres om det sted, som både de to og vi kender som ”Jord”.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt.Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om.Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik.Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

’Lysets elsker’ kaldte en fransk kritiker i 1912 den store danske maler Peder Severin Krøyer, der i mere end to årtier havde nær tilknytning til den franske kunstscene. Krøyer kom første gang til Paris i 1877, og hans mange breve fortæller om, hvilken betydning den franske kunst havde ikke blot for Krøyers egen udvikling som maler, men også for kunstnerkolonien i Skagen og dansk kunsthistorie.I Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner beskriver de to kunsthistorikere Mette Harbo Lehmann og Dominique Lobstein Krøyers kunstneriske udvikling fra akademiets guldaldertradition til naturalismen og det moderne gennembrud. De viser, hvordan inspirationen fra Frankrig kan spores i hans maleteknik og i friluftsmalerierne fra Skagen og peger på, hvordan den franske naturalisme satte sig spor i Krøyers særlige stil.

Om vold, tænkning og moral er oversat fra engelsk efter ”On Violence” (1969) og forelæsningen ”Thinking and Moral Considerations” (1971) af henholdsvis Per Borch og Karen Dinesen. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-75) modtog Sonningprisen på Københavns Universitet i 1975 og regnes for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske filosoffer. I de to tekster, som er bragt sammen i denne bog, viser hun, hvordan hun med afsæt i Vietnamkrigen og det nye venstre kan analysere sig ind til kernen i voldens blodige univers og lægge både humane og radikale perspektiver frem. Og hvordan hun på baggrund af sit arbejde med Eichmann-processen ("det ondes banalitet") kan gå i dybden og påvise, at – kort sagt – amoral og vold reelt skyldes en fatalt manglende evne til at tænke og at se det andet ved at indleve sig i andre sind og værdier.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det er normalt at adskille liv og tænkning. Vi hører således aldrig om Habermas’ passionerede interesse for bundesligafodbold eller om Hannah Arendt kageopskrifter. Men Hans Hauge fornyer filosofihistorien. Ved at fortælle om filosofi sådan som man bestemt ikke gør i filosofi- historien. Han siger selv: Jeg adskiller ikke liv og tænkning. Kvindernes indtog handler mest om den filosofiske skole, fænomenologien, om dens tjekkiske grundlægger Edmund Husserl (1859-1936) og som noget aldeles nyt: om alle de kvindelige studerende, som blev hans elever, selvom han ikke mente, kvinder kunne blive filosoffer. Alligevel begyndte kvinderne at dukke op på de tyske universiteter før Første Verdenskrig; de fik doktorgrader, og især efter Anden Verdenskrig blev de selv professorer i filosofi. Og dermed er i hvert fald den historie slut. Fænomenologien var en ny tænkemåde, hvori kvinderne fik deres egen stemme. Bogen er dermed også en kvindefilosofihistorie, hvor filosoffer som Edith Stein, Gerda Walther, Annie Kraus, Else Voigtänder, Hannah Arendt og flere andre, som kun ganske få kender, præsenteres. Mange af dem for første gang. Sidste del af bogen tager temperaturen på filosofien i Tyskland efter krigen. Om de tre vise mænd: Jürgen Habermas, Peter Sloterdijk og Hartmut Rosa, om amerikaniseringen af tysk tænkning og om de nye, nutidige, kvindelige filosoffer, der i dag dominerer tysk filosofi. Bogen er illustreret, så læseren kan se, hvordan de ser ud!

Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå. Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.

Fås i ny 2. udgave.

ETIK I SYGEPLEJEN - grundbog i teori og praksisSygeplejeprofessionen er baseret på etiske værdier, såsom omsorg, respekt, ansvar, værdighed og integritet. Med denne bog skærpes sygeplejestuderendes bevidsthed og refleksion over de mange etiske spørgsmål inden for sygeplejeprofessionen, som knytter sig til vigtigt sygeplejefaglige værdier og principper.Etik i sygepleje giver et teoretisk fundament, hvorfra den studerende kan udøve refleksion om etiske dilemmaer, og den giver konkrete nedslag i komplekse problemstillinger i klinikken. Bogen er velegnet til studiebrug og er bygget op, så den er relevant fra 1. til 7. semester på sygeplejeuddannelsen.Del 1: ”Etik i teori” udgør den grundlæggende viden om begrebet etik, etiske dilemmaer og etisk refleksion. Del 1 vil kunne læses og genlæses gennem hele uddannelsen.Del 2: ”Etik i praksis” har fokus på kultursammenstød, gerontofobi, paternalisme, forråelse, der er bl.a. kapitler om at tilhøre en profession og om inddragelse af patient, borger og pårørende, om prioritering i sundhedsvæsenet og om etik ved projektarbejde med fokus på afsluttende bachelorprojekt.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men vil også kunne bruges på efter- og videreuddannelse for sygeplejersker, fx sundhedsfaglige diplommoduler, ligesom at andre sundhedsprofessionelle også kan finde den relevant.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en. Uddrag af bogen Derfor er der hver dag plads til at give manden et ekstra kys, bringe en lille blomst til svigerdatteren, læse endnu en bog for barnebarnet og sende en SMS til ens drenge, hvor man kort og godt siger, at man elsker dem. Kierkegaard betragter blomster og fugle som forbilleder på at være i det nære, for de forsøger ikke at være mere eller andet, end det de er skabt til, og det er den evne, som vi kan lære af dem. Vi vil gerne være mere, tænke længere frem, forsikre os og sikre vores pension, og det fører let til, at alting drukner i spekulationer og bekymringer, og det til trods for, at ”hver dag har nok i sin plage”, hvilket i øvrigt er en udmærket påmindelse om, at vi lever i nuet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Her er en bog, der siger nej – til den herskende opfattelse af filosofien. Nej, at filosofere er ikke at argumentere. Nej, filosofi er ikke at forsvare den eller den position. Nej, filosofien skal ikke løse problemer; dens historie viser, at den aldrig har løst nogen, og at det heller ikke er meningen med filosofien.Det er også en bog, der siger ja – til en anden opfattelse af filosofien. Ja til alt det, som filosofien først og fremmest består af. Ja til alle dens sammenligninger, analogier, anekdoter, associationer, paralleller, symmetrier, billeder, metaforer, eksempler, genrer, stilarter. Ja til alt det, som filosofien først og fremmest er: fantasi og kreativitet.At læse filosofi er at stå i lære for at lære at tænke. Eller også er det ingenting og institution.Bogen her er en pamflet. Den er vendt imod den filosofiske institution, som gør alt for at forhindre os i at tænke. Og den er en hyldest til nogle af dem, der trods alt kan lære os at tænke.

'Skyldspørgsmålet' fra 1946 behandler den tyske filosof Karl Jaspers det for tyskere så følelsesladede og betændte spørgsmål om skyld efter nazisternes nederlag. Teksten bærer præg af, hvor tæt spørgsmålet er på virkeligheden (et år efter krigen!).Jaspers mener, at en vedkendelse af national skyld er en afgørende betingelse for Tysklands moralske og politiske genfødsel i efterkrigstiden. Skyldige i moralsk forstand mener han, at alle de tyskere er, der har deltaget aktivt i krigsforbrydelser; skyldige alene i politisk forstand kalder han alle de mennesker, som blot passivt tolererede grusomhederne, fordi de var bange for selv at blive ofre for nazisternes forbrydelser.Karl Jaspers var Hannah Arendts læremester i det politisk-filosofiske. Bogens efterskrift er begået af Moritz Schramm, som blev kendt, da han for få år siden i en dokumentarudsendelse på DR blotlagde sin historie om at vokse op som barnebarn af nazisten Albert Speer.“Vi kunne havde søgt døden, da regimets forbrydelser blev åbenlyse i offentligheden: den 30. Juni 1934, eller med plyndringerne, deportationerne, mordene på vores jødiske venner og medborgere, da til vores evige skam og vanære synagogerne, Guds huse, blev sat i flammer over hele Tyskland i 1938. Tusindvis af tyskere enten søgte døden eller blev dræbt på grund af deres modstand mod regimet. Flertallet af dem forbliver anonyme. Vi overlevende søgte ikke døden. Vi gik ikke ud i gaderne, da vores jødiske venner blev ført bort, vi råbte heller ikke op, indtil de også udslettede os. Vi foretrak at forblive i live på de svage, om en rette grundlag at vores død ikke ville have hjulpet noget alligevel. At vi lever er vor skyld. Vi ved for Gud, hvad dybt ydmyger os.”

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.

Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.