Filosofi

Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori.Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi.Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes vigtigste, men også mest kontroversielle filosoffer. Hans værker er berygtet for deres vanskelige stil, og hans tænkning er et net af veje og vildveje, som ikke lader sig reducere til et enkelt filosofisk projekt. Günter Figal guider læseren gennem Heideggers centrale motiver og tankefigurer. Dette er en uvurderlig guide til en af det 20. århundrede mest gådefulde filosoffers komplekse og betydningsfulde tænkning, hvor centrale temaer fra hele Heideggers forfatterskab undersøges.

'Afguderne' er for Nietzsche alle de falske profeter, guder og tankeløse filosoffer - 'tusmørket' (ty. Dämmerung) er den tid mellem lys og mørke, hvor alt kan ske: gå under (fordi Nietzsche er ude med hammeren) eller stå frem gennem en ny morgenrøde. Dette overalt kritiske værk er det andet af de fire, hvormed Nietzsche i 1888 iværksætter sin 'omvurdering af alle værdier' og - skulle det vise sig - takker af som aktiv filosof. (Tidligere oversat uden noter som 'Afgudernes ragnarok'.)

Om mølleren Menocchio (1532-1599), der kunne læse og skrive, og som kom i inkvisitionens søgelys og blev brændt som kætter. Forfatteren gennemgår sagen i en analyse af samfund, kristendom og bondesamfund

Denne bog er en praktisk og anvendelig filosofiintroduktion, der giver svar på spørgsmålene: Hvad er filosofi egentlig? Og hvad kan jeg bruge filosofien til? Bogen er udstyret med en række filosofiske øvelser, der tager udgangspunkt i hverdagslivet. Og på den måde holder bogen fast i den kendsgerning, at filosofien altid må hente sit råstof fra menneskers liv og møde med verden.

K.E. Løgstrups behandling af Heideggers filosofi er den første bog i ´Løgstrup Biblioteket´. Denne udgivelsesrække bringer ud over originale værker af Løgstrup med nye efterskrifter en række kommentarbind, monografier og antologier skrevet af Skandinaviens førende Løgstrup-forskere.

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen.Det er baggrunden for dette kompendium, som udgør et supplement til 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.Kompendiet vil således kunne være en strukturerende hjælp ved førstegangslæsningen af 'Den etiske fordring', ligesom det vil kunne tjene som et tidsbesparende opslagsværk, hvis man som studerende eller underviser har brug for en hurtig repetition af større eller mindre dele af bogen."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad "Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

’Det uomtvistelige’ er samlebetegnelsen for den omfattende samtale, som teologen og radiomedarbejderen Helmut Friis i foråret 1979 førte med K.E. Løgstrup, og som udmøntede sig i fem radiosamtaler, der blev sendt i juni måned og frem. Samtalerne fik dengang stor opmærksomhed, og de kan ses som Løgstrups egen introduktion i et let forståeligt sprog til nogle af grundtankerme i hans filosofi.”Man er tilbøjelig til at mene, at religion har med særoplevelser at gøre, af den ene eller anden art, mystiske eller ekstatiske. Men jeg mener, at religion er en tydning af elementære og omfattende fænomener i vor tilværelse, for den sags skyld kan man også sige en tydning af trivielle fænomener. Religion er en tydning af det der er så selvfølgeligt, at det ofte befinder sig under bevidsthedstærskelen. Som jeg var inde på, skjulte er de fordi de overses, til gunst for det som vi er optaget af, skal foretage os og have udrettet. Dog overses fænomenerne kun indtil de svigtes. Vor svigten pløjer dem op i bevidstheden.”

K.E. Løgstrups monografi om Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk 'Kritik af den rene fornuft'. Med efterskrift af Peter Aaboe Sørensen."De metafysiske spørgsmål bliver stående; de er givet med vor fornufts naturanlæg. Måske mere end nogen anden videnskab er metafysikken lagt i os, og dens spørgsmål er alt andet end tilfældige. Man kan lige så lidt vente, at menneskets ånd helt ville opgive metafysiske undersøgelser, som man kan vente, at vi ville indstille at trække vejret for at undgå at indånde uren luft.Om bogens efterskrift m.m.:"... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Den tyske filosof Hans Blumenberg (1920-1996) er ikke nogen lettilgængelig tænker. Hans værker er præget af en (selv efter tyske forhold) næsten ubegribelig lærdhed og spænder vidt i både omfang og tematisk bredde. Man har i de senere år kunnet konstatere en voksende interesse for Blumenberg herhjemme. Ikke desto mindre må forfatterskabet siges endnu at være relativt ukendt i en dansk sammenhæng. Det er ønsket med denne introduktion at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende.»Udmærket introduktion til Hans Blumenberg, som er en af Tysklands mest originale syntesemagere i efterkrigstiden.« Lasse Horne Kjældgaard.«, Politiken»Sproget er beundringsværdigt klart, uden brug af fagjargon, hvilket gør bogen tilgængelig for interesserede ikke-fagfolk ... Bogen er den første på dansk om en væsentlig tysk filosof ... Et spændende nyt bekendtskab med en tankevækkende filosof«. Martin Hjelmborg, DanskBiblioteksCenter

Hvem var Jesus egentlig?Bernhard Lang giver her et svar:Jesus var en jødisk udgave af de græske, kyniske filosoffer. Kynismen var en af de retninger inden for græsk filosofi, som gik tilbage til Sokrates. Men i modsætning til tilhængerne af Platon, Aristoteles og andre var kynikerne ikke optaget af abstrakte spørgsmål. De var livsfilosoffer; de mente, at man kun kunne opnå et autentisk liv ved at give afkald på alt det, som mennesker normalt begærer: rigdom, seksualitet, familie, social status, god mad, bløde klæder. Tilbage til naturen, til det enkle liv – det var kynikernes budskab. ’‘Kyniker’ vil sige ‘hundeagtig’. Den mest berømte af alle kynikere, Diogenes, ville netop leve som en hund.At Jesus skulle være inspireret af kynikerne, er en kontroversiel tese. I bogen her argumenterer Bernhard Lang omhyggeligt for, at Jesus faktisk var en slags kynisk filosof. Men Jesus var det på en særlig jødisk måde: I traditionerne om profeten Elias havde jøderne deres eget forbillede for et liv i magisk, lykkelig askese.Jesus – en jødisk kynikers liv og lære viser nye sider af Jesus. Bogen er samtidig en indføring i den kyniske filosofi i antikken; den giver også eksempler på kynisk inspiration i moderne filosofi, fra Diderot til Sloterdijk og Foucault.

Menneskevidenskaberne er en indføring i humanioras videnskabsteori og historie. Det er en af de grundigste og mest populære af sin slags på dansk. Bogen er delt op i to bind, de kan købes separat eller som her i en samlet version.Menneskevidenskaberne (bind 1) gennemgås humanioras historie og en række grundlæggende teoretiske spørgsmål i tilknytning til de humanistiske fag:Hvad er eksempelvis forholdet mellem humanistisk forskning og humanistisk dannelse?- Gør humaniora nogen form for nytte i samfundet?- Burde de humanistiske fag efterligne naturvidenskaberne for at leve op til basale videnskabelige krav?Spiller forskernes køn nogen rolle i forskning?Er det muligt at vide noget med sikkerhed om fortiden?Kan man lave objektiv videnskab om noget så subjektivt som kunst?Menneskevidenskaberne (bind II) fremstiller syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:RetorikkenSemiotikkenHermeneutikkenHistorismenPositivismenStrukturalismenKonstruktivismen

Edmund Husserl (1859-1938) er kendt som fænomenologiens grundlægger og er en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer. Husserls fænomenologi er en indføring i en række hovedtemaer og kernebegreber i hans tænkning. Bogen er opdelt i tre hovedafsnit, der til et vist punkt forener systematik og kronologi, for så vidt som den følger udviklingen i Husserls forfatterskab: fra de tidlige analyser af bevidsthedens intentionalitet over hans undersøgelse af den transcendentale subjektivitet til de sene analyser af intersubjektiviteten og livsverdenen.Husserls fænomenologi udkom første gang i 1997, men den foreliggende udgave er stærkt revideret.

Karl Marx’ genfærd er en billedbog om en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser. I bogen følger vi Karl Marx’ genfærd gennem hans søgen på en lykkelig slutning på klassekampen.Om serienKarl Marx’ genfærd er den første danske oversættelse i en serie på 15 illustrerede filosofibøger for alle mellem 9 og 99 om de mest betydningsfulde tænkere gennem tiden. De øvrige bind tæller blandt andet Kant, Descartes og Einstein. Karl Marx’ genfærd er også velegnet til undervisning i for eksempel dansk, historie og samfundsfag. Bogen kan blandt andet bruges som temamateriale om en af de væsentligste tænkere i vor tid eller som en alternativ indføring i teori om arbejde, værdi og marked.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Fortsættelsen af Q-33 fra Mønutopia. Afdeling Q under Borgen kommer under Putins og Robert Maersk Uggla's vinger, og det hele ender med et brag i London hvor de sidste onde jøder må lade livet. Det er fortællingen om tilblivelsen af den nye efterretningstjeneste MI12 i Danmark, og om mine udfordringer med at komme i bukserne på præsten i Brønshøj. Nogen har allerede døbt bogen Mein Kampf 2.0.

Hvem var dine bedsteforældre? Og hvilken livsvisdom lærte du af dem?Det spørgsmål dukkede op en kold vinteraften, da jeg var på vej hjem efter en middag hos min 99 årige farmor. Hun var hverken CEO, marathonløber eller kendt foredragsholder. Men hun var en beskeden landmandskvinde med beundringsværdige livsprincipper, som hun fastholdt i (næsten) et århundrede.Selvom verden er i konstant forandring, findes der alligevel visdom, som ikke forældes, og nogle af livets vigtigste svar kan ikke findes på Google. Teknologien kan tage os langt, men det er historierne og de livskloge mennesker lige for næsen af os, der viser os, hvem vi virkelig er, og hvordan vi finder vej.

Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.

I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på natur­en som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske over­bevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.

"Teksterne indkredser de forskellige måder, de æstetiske eller kunstneriske værker opererer inden for, relaterer til eller transformerer de tids- og omverdenserfaringer, vi har som mennesker i det enogtyvende århundrede, og de gør det på en måde, som er i sync med deres emne, for teksterne gør det særlige, som samlinger af enkelttekster kan gøre: skaber en åben og kredsende undersøgelse, som betragter forskellige felter og lukker dem delvist igen, inden de føjes sammen til en helhed, som man heller ikke uden videre kan (eller skal) gribe på én gang." — fra Solvej Balles forordDenne bog er en samling af tekster, som på forskellige måder og under forskellige perspektiver drejer sig om forholdet mellem kunstnerisk betydningsdannelse og den sociopolitiske virkelighed, kunstnerisk praksis finder sted i og nærer sig ved. Det er ikke en systematisk undersøgelse af dette forhold, men snarere analyser og refleksioner over forskellige aspekter af det, ikke mindst hvad angår tidslighed.Bogen består af 10 kapitler skrevet til forskellige sammenhænge i perioden 2011–2024. Tilsammen spørger de implicit, hvad der er virkelighed, og forsøger at pege på, at den kan bringes til at virke anderledes; at den er til forhandling og lader sig transformere.

Antologien kaster et fyldigt blik på Peter Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof.Peter Sloterdijk er en af efterkrigstidens mest betydningsfulde tyske filosoffer. Hans omfattende kultur- og samfundsrefleksioner kredser om teknologi, klima, globalisering og Europas status før og nu. Gennem 40 år har Sloterdijk på sin helt egen måde leveret dybt originale tanker i en stil og i et sprog, der er umis­kendeligt hans eget.Antologien kaster et fyldigt blik på Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof. De 9 bidragsydere anlægger varierede perspektiver og reflekterer over, med og mod Sloterdijk, så bogen alt i alt giver et signalement af en af de mest interessante nulevende europæiske filosoffer.Antologien er den hidtil mest omfangsrige behandling af Peter Sloterdijks forfatterskab på dansk, og det er håbet, at den vil medvirke til at åbne en af nutidens mest originale tænkeres værk op for et dansk publikum.Redaktion: Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind RasmussenMed bidrag af Dennis Meyhoff Brink, Erik Sporon Fiedler, Hans Jørgen Lundager Jensen, Lydia Lassen Jørgensen, Steen Nepper Larsen, Frederik Boris Hylstrup Olsen, Ulrik Houlind Rasmussen, Lilian Munk Rösing og Lars Qvortrup.

Senecas BREVE er et hovedværk og en klassiker - det mest omfattende stoiske skrift fra antikken og igennem tiden det mest læste af Senecas værker.?Senecas BREVE er en indføring i stoicismen, skrevet som 124 breve til vennen Lucilius – så man får brevets nære og relaterbare tone, men i virkeligheden filosoffens lærebreve og pædagogiske formidling og anvisninger til sin yngre ven.Denne oversættelse er den første komplette oversættelse af Senecas værk til dansk i 400 år – levende og djærvt, nærværende og let flydende i sin form, men bag det, der kan opfattes som one liners i hobetal, altså et filosofisk læreværk.Stoicismen er en livsfilosofi, der oplever en stor interesse og renæssance i den vestlige verden, fordi den taler ind i vores måde at leve på, hvordan vi skal være som mennesker, ting, der optager os i dag. Brevenes emner er livsnære problemer som tiden, venskabet, døden, smerten, ofte illustreret med en klar kulturkritik, med tankevækkende formuleringer om massesamfundet, stress, materialisme og anden overfladiskhed.Seneca (ca. 4 f.Kr.-65 e.Kr.) var stoisk filosof og blev i sin tid en af Romerrigets mest indflydelsesrige mænd – først som advokat, derpå tvunget i eksil i otte år, siden kaldt tilbage for at tage sig af kejser Nero og til sidst tvunget til selvmord, anklaget for at tage del i en sammensværgelse mod Nero.? Sit værk skrev han i den sidste del af sit liv.Værket udgives i Hans Gregersen og Kell Commerau Madsens nyoversættelse.

Etiske øjeblikke handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis.Bogen undersøger 11 forskellige hovedbrud i en række fagligt-personlige beretninger. Forfatterne trækker afgørende momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse – og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.

Ole Fogh Kirkeby er genopfinder af den oldgræske samtaleform protreptikken, hvis ideal er den symmetriske samtale med det formål at vende den anden mod sig selv for at finde ind til sine grundholdninger og sande værdier.Dette er den første monografi, Ole Fogh Kirkeby personligt skriver om protreptik i en samlet fremstilling. Selvom han i mange af sine tidligere bøger og i bøger af andre forfattere har skrevet om protreptik i separate afsnit, er der meget nyt i denne bog.I hans version af protreptikken er grundlaget eksistentialistisk fænomenologi. Men dens mål er intensitet i samtalen. I udgangspunktet er protreptikeren mesteren, fordi han har ordet i sin magt, men denne overlegenhed kan reduceres i løbet af samtalen, fordi den anden er autoriteten i forhold til sit eget liv. Protreptikeren må langsomt skabe symmetrien og ligevægten i samtalens forløb ved lidt efter lidt at overlade sin styring til den anden.I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby, hvad han faktisk gør, når han laver en protreptisk samtale. Han afslører på den ene side sine hemmeligheder men gør samtidig en dyd ud af ikke at ensrette protreptikken som metode. Han behandler desuden en række temaer, som han ikke tidligere har berørt så direkte, fx en række ”staldtips” til vordende protreptikere, der bl.a. indbefatter en længe savnet beskrivelse af protreptikkens forhold til retorik og poetik samt til Aristoteles’ topik. Og han behandler helt nye temaer som især den protreptiske geometri, der er den strukturelle dynamik i hans måde at tænke billedligt på, samt hans neologisme thetikken, der omhandler protreptikkens aspekter af væren, altså protreptikkens fænomenologiske basis.Bogen er fra Ole Fogh Kirkebys side tænkt som præsentationen af en protreptisk lærebog for især øvede eller viderekomne protreptikere, men også for vordende protreptikere, der har tilstrækkeligt mod på at lære denne samtaleform og bidrage til at bistå andre med at tage sit liv op til revision ved at finde ind til sine sande værdier.

Denne bog er den anden i en række på tre bind, som alle kredser om 'det regenerative'.I en tid med mange forstyrrelser, kriser og stor ængstelighed, søges der her efter at skabe en forbindelse med den stærkt stigende resonans-orientering, protreptik og det regenerative lederskab.Dette bind er en teoretisk øvelsesbog, der inddrager en lang række filosofiske og sociologiske perspektiver på vigtige temaer inden for den regenerative diskurs og dertil knyttede praksis, såsom liv, natur, kultur og ledelse - ... og inviterer læseren ind i en lang række øvelser med henblik på at kunne komme til at stå klart i/til dette paradigmeskift.Bind 3 forventes at udkomme i 2025...

APOKATASTASIS - der på græsk vedrører genoprettelsen - og dermed det 'regenerative' - udforsker sprogets udtryksformer gennem inddragelse og gennemgange af 10 væsentlige tænkere; Kafka, Kierkegaard, Heidegger, Benjamin, Agamben, Sloterdijk, Rosa, Deleuze, Nietzsche og Adorno- hvilket udgør fuldbyrdelsen af første sæson af: "Ufuldendte serenader".Der er i denne samleudgivelse tilføjet et forord og en introduktion der inddrager aspekter fra Canetti, Foucault og Barthes.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.