Filosofi

NEGATIV er det tiende bind i serien: "Ufuldendte serenader" som udtrykker en læsning af Theodor W. Adornos forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Adornosk fortryllelsesbind".

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

“At tjene øjeblikket” er en almanak, en lærlings rejse, en fortælling om at finde væren og nænsomme handlinger i en skælvende verden.Hver måned udfoldes en ny persons praksis, der peger på en begrønnet og besjælet måde at være i verden på gennem sanselig fortryllelse, kulturforankring og forfædre, selvfortrolighed, medmenneskelig opmærksomhed, drømme, fællesskab, sang, et omsorgfuldt sprog, bøn, vands gådefulde flyd, lytning, ritualer, hjerte-aktivisme, naturpleje, regenerativt jordbrug, stilhed og gennem at stå i relation til alt levende.“At tjene øjeblikket” er en personlig og økokritisk samtalebog med deltagelse af Gry Worre Hallberg, Maya Sialuk Jacobsen, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Nikolaj Sorgenfrei Blom, Bjarne Bo Jensen, Rune Hjarnø Rasmussen, Sandra Villumsen, Lise Hovesen, Lasse Nyholm Jensen, Peter Voss-Knude, Lisbeth Kensmark Mikkelsen og Sisselmaya Øster. Bogen er illustreret af Matilde Maria Rasmussen.

LIVSVILJE er det niende bind i serien: "Ufuldendte serenader" som udtrykker en læsning af Friedrich Nietzsches forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Nietzschesk kraftbind".

Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

En forårsaften i København 1925. En ung tysk videnskabsmand har en hel nat diskuteret atomfysik med sin mentor, professoren på Institut for Teoretisk Fysik. I Fælledparken ser den unge fysiker en mand, der bevæger sig ind og ud af gadelygternes lyskegler. En tilfældighed, der for altid vil ændre vores verdensbillede.Christian Haller – en af Schweiz’ mest velansete forfattere og selv naturvidenskabsmand – har skrevet en roman om sorg og ensomhed, om grænserne for vor viden og om de mest grundlæggende spørgsmål: Hvor pålidelig er vores opfattelse af verden? Hvor er genstandene, når vi ikke kan se dem? Hvordan tale om det usigelige?

Vores etiske beslutninger gør os til dem, vi er.Hele livet er du underlagt det etiske som en fordring om at tage dit virke i verden alvorligt. Vil du blot være én blandt publikum, eller vil du agere som et enkelt eksisterende menneske, tage ansvar og lytte til din samvittighed? Det er et etisk valg, og du møder det hver dag.Er der noget, vi mangler i vores tid, er det etik. Både personligt, på samfundsplan og særligt inden for ledelse. For selvom den etiske fordring er tidløs, er den i dag blevet usynlig og erstattet med regler, pligter og påbud. Mange vil gøre en forskel, men sjældent vil nogen gøre noget konkret. Vi taler om principper, men mangler ofte modet til selv at stå inde for en beslutning.Denne bog beskriver Kierkegaards syn på etik og har karakter af et brev. Tag dig tid til at læse brevet og besvare de spørgsmål, det rejser om bl.a. klimakrisen og brugen af kunstig intelligens. Begge dele kræver, at du overvejer, hvad du holder for rigtigt og vigtigt, og hvordan du kan præge verden som menneske og som leder.Bogen er en opfølger til 10 ting ledere kan lære af Kierkegaard. Hvor den første bog fokuserede på lederens blik indadtil, er det i denne bog lederens forhold til omverdenen, der er i centrum.

Red dig selv fra helvede med filosofi, der kan bringe kærligheden til livet tilbage.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Det er så langt ude, at det ikke er til at fatte. Alene i vores galakse, Mælkevejen, drejer en milliard kloder, der minder om Jorden. De baner sig vej om deres stjerner i en sval temperatur, der gør livet muligt. Og liv har vi ledt efter, siden Galilei i 1600-tallet kiggede langt efter Jupiter og spottede dens fire store måner, oplyser Ole Eggers Bjælde, observant astrofysiker ved Aarhus Universitet. Andre planeter har to sole, et hav af gas og regn af svovlsyre. For der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Faktisk er det meste af stoffet i rummet usynligt. I hvert fald nogle lysår endnu.

FLUGT er det ottende bind i serien: "Ufuldendte serenader" som udtrykker en læsning af Gilles Deleuzes forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Deleuzesk rhizombind".

“Hvem er du?” “Hvor kommer verden fra?” En dag modtager Sofie et brev med disse mærkelige spørgsmål.Det er begyndelsen på en usædvanlig forbindelse mellem vores nysgerrige unge heltinde og den mystiske filosof. Spørgsmålene hober sig op, og Sofie bliver kastet ud i et eventyr, hvor hun rejser gennem den vestlige verdens filosofihistorie. Hun lærer en masse om de vigtigste skoler og filosoffer, men mest af alt lærer hun noget om sig selv.I anden del fører Sofies søgen efter svar hende gennem de vigtigste strømninger inden for moderne filosofi. Samtidig kæmper hun og filosofilæreren Alberto med, at de nu ved, at de er figurer i en tegneserie. Det stiller dem over for en masse udfordringer og valg, men dem møder Sofie med et ukueligt gåpåmod.I december 2021 var det 30 år siden, at Sofies verden udkom for første gang. Det skulle vise sig at blive et verdensomspændende litterært eventyr. Jostein Gaarders ungdomsroman om vestens filosofihistorie er en international bogsucces uden sidestykke.Og eventyret fortsætter. Sofies verden er udkommet i et helt nyt format: som en graphic novel i to bind, der giver en vidunderlig mulighed for at introducere nutidens læsere for en sms'ende, feministisk, klimaaktivistisk Sofie.Dette er en sampak bestående af bind 1 og bind 2.

Der er noget på spil i brevet; det handler om det gode og det onde, om lyset og mørket. Kirsten Jørgensen har ladet sig inspirere af Paulus’ brev til at skrive et brev til den 2-årige Ejner; et brev, han skal læse, når han bliver voksen. På tværs af tiden og med et fikspunkt i en nær slægtning, der døde i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, skriver hun til Ejner om netop det, der optog Paulus, og som stadig optager os: tilværelsens indre og ydre kampe. Kirsten Jørgensen (f. 1960), cand.theol. og cand.mag. i historie, provst på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. Har skrevet flere bøger og er medforfatter til de tre bønnebøger: Himlen i dine fodsåler og Gudstjenestens bønner I og II samt Epistelklip.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

Kærlighedsbegrebet hos Augustin - forsøg på en filosofisk fortolkning er titlen på Hannah Arendts doktorafhandling fra 1929, som aldrig tidligere har været oversat til dansk og som udkom på engelsk så sent som i 1996.Inspireret af sine to læremestre Martin Heidegger og Karl Jaspers tager Arendt for første gang livtag med de tre forskellige kærlighedsbegreber hos kirkefaderen Augustin, som senere skulle komme til at optræde gennem hele forfatterskabet.Især Augustins amor mundi, kærligheden til verden, blev meget central for Arendt, men også natalitetsbegrebet, menneskets fødthed, blev hos hende et kernebegreb om menneskets eksistens, som stammer fra læsningen af Augustin.Bogen er forsynet med efterskrift ved Niels Grønkjær.

Tredje bind i trilogien om det 20. århundredes modige ånder og filosofiens magt. De to første bind strøg ind på både de danske og internationale bestsellerlister, og nu er Wolfram Eilenberger tilbage med sin underholdende og tilgængelige fortællestil.Kan vi stadig bruge filosofien til noget i dag, efter fornuften og humanismen brød sammen under Ander Verdenskrig og Holocausts gru? I fodsporene på de farverige skikkelser Theodor W. Adorno, Susan Sontag, Michel Foucault og Paul K. Feyerabend skaber Eilenberger med Nutidens ånder et stort panorama af ideer fra efterkrigstiden og fortæller en bevægende historie om begyndelsen på en ny oplysning efter et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien.Om de to første bind i trilogien, Troldmændenes tid og Frihedens ild:“En biografisk og panoramisk storladen bog”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Berlingske⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kristeligt Dagblad"Ualmindeligt veloplagt bog ... en både underholdende og tankevækkende fortælling” Information

De mange masseprotester, der har fundet sted siden 2011, har været kendetegnet ved et umiskendeligt be­hov for at udfordre, vælte og destruere de herskende politiske repræsentationer uden at foreslå nye. Det handler ikke om at erstatte den siddende regering eller leder med andre, og dermed få en bedre udgave af det, vi allerede har. Det handler om at komme af med alle lederne, inklusive de mest kritiske oppositionsledere; det drejer sig grundlæggende om at afvikle behovet for ledere. Det er en politisk handling, der hverken er klasse­kamp eller etableringen af en opposition til magt­haverne, men som tager form af et voldsomt raseri mod virkeligheden. I den forstand er det lige så meget et antropologisk som et politisk opgør, vi ser tage form i de mange protester, det er et forsøg på at vikle sig ud af alle de overleverede forestillinger om, hvordan den sociale sammenhæng, vi kalder et samfund og en nationalstat, organiseres. Det synes at stå tydeligt for flere og flere, at det ikke kan lade sig gøre at håndtere de mange kriser inden for rammerne af de politiske institutioner, vi har i dag.

FREMMED er det syvende bind i serien: "Ufuldendte serenader" som udtrykker en læsning af Hartmut Rosas forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Rosask resonansbind".

I Niels Jørgen Cappelørns filosofiske og eftertænksomme bog inviteres læseren til at standse op og give sig tid til at tænke væsentlige tanker om sig selv og sin omverden i en travl hverdag. At standse op og stå stillefor at give sig god tid til fordybelse er i disse stressede tider gået i glemme – Citat fra bogen At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden er en samling af petitgrammer, som er en genrebetegnelse, forfatteren har skabt af det franske ord for "småt", petit, og det græske ord for "skrift", gramma. Bogen er således en samling af små korte og længere tekster. I petitgrammerne, som veksler mellem prosaisk og poetisk sprog, formidler forfatteren sine tanker om livet, samfundet og kristendommen. De indeholder både et indre blik, som angår selvet, og et ydre blik, som handler om samfundet – med kritiske perspektiver på bl.a. selvophøjelse og sekularisering. At nærme sig mere og mere sig selv i selverkendelsefor endelig at komme til at erkende og kende sig selvEt spejlbillede kan aldrig være et autentisk billede men altid et omvendt og derfor utroværdigt billede – af sig selvDerfor skal man være uhyre varsommed at spejle sig for tit og for megetDet fører nemlig til selvoptagethedens vrangbilledeAffortryllelsen af tilværelsen er en side af sekulariseringens strategi Den leder stadig efter krænkelse af det hellige til splittelse og tilintetgørelse af al åndelighedTilgivelse er frigivelseNiels Jørgen Cappelørn (født i 1945) er professor em. i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.

Helle S. Søtrup kan sige det, der skal siges, når livet er ved at brænde sammen, når sorgen er for tung at bære, når hjertet bobler over af glæde og når verden som sådan er for skør og skæv, generøs og mild. Anmelderne har sagt meget godt om Søtrups bøger gennem årene:“Søtrup skriver skarpe og smukke digte om tro, samliv og samfund.”“Søtrup skriver ukunstlet, smukt og indsigtsfuldt om kærlighed.”“Søtrups stemme er mild, generøs og underfundig.”“Søtrup skriver vedkommende og med en fint følt poetisk åre.”“Køb dem, læs dem, derhjemme, for din elskede, i din ensomhed, i kirken. Og husk et ekstra eksemplar til at give væk.”

ODAI AL ZOUBI FØLGER OP PÅ ANMELDERROST NOVELLESAMLING MED STÆRKE OG SAMFUNDSKRITISKE ESSAYS! ”Jeg gik rundt i den tomme by uden noget mål. Jeg vidste, at jeg snart ville flygte fra Danmark til Sverige for at starte et nyt liv for fjerde gang på et årti. Det var umuligt for mig nogensinde at tage tilbage til Syrien, fordi regimet gerne ’ville tale med mig’ om mine skriverier. Som regel er den slags samtaler ikke særligt civiliserede. Jeg kunne ikke tage til Norwich, byen som var mit andet hjem, fordi det var umuligt at få visum. Jeg kunne ikke tage til Tyrkiet, fordi syrere blev nægtet indrejse efter kuppet i 2016. Intet arabisk land vil tage imod syrere og intet vestligt land ønsker at tage imod dem. Ingen ønsker at tage imod syrere. Min kone og jeg besluttede os for at tage til Sverige, fordi der er en særaftale mellem de nordiske lande, som tillader borgere og deres familier at flytte rundt mellem dem. Tusindvis af danskere flygter til Sverige for at finde et trygt tilflugtssted for deres ikke-EU-familiemedlemmer. Jeg er en af dem, og denne gang var vi tre. En lille familie uden nogen plan, forenet i kampen mod en fjendtligsindet verden, forbandet af diktaturet såvel som af demokratiet, på jagt efter et svar.” – Fra essayet Last Christmas I essaysamlingen Syrisk Jul kredser den syriske forfatter Odai Al Zoubi om eksilet som intellektuelt vilkår med refleksioner over familier, litteratur, højtider, rejser og om at være både muslim, kristen og ingen af delene. Forfatteren, der ikke kan vender tilbage til Syrien, har på trods af dansk kone og barn ikke opnået permanent ophold i Danmark, hvilket gør, at han betragter Danmark med en ambivalens og et udefrakommende blik. Syrisk Jul giver læseren en unik indsigt i dette opslidende og endeløse eksil, hvor selve det at være menneske indirekte kriminaliseres. Odai Al Zoubi undersøger, hvad det vil sige at være en tænker, der ikke synes plads til i provokerende, inspirerende og vigtige essays. Essaysamlingen er oversat fra arabisk til dansk af June Dahy og med Anders Hastrup (tidl. direktør for Det Danske Institut i Damaskus) som redaktør. Kort om forfatteren: Odai Al Zoubi (født i Damaskus i 1981). Ph.d. i filosofi fra Norwich University. Pt bosat i Berlin med sin kone og barn. Han har tidligere på dansk udgivet et bidrag til antologien Eksil - Nye Arabiske Stemmer (Screaming Books 2019) og novellesamlingen De Sneklædte Spøgelsers Rejse (Forlaget Silkefyret 2022).Pressen skrev om De Sneklædte Spøgelsers Rejse: ”Det er forunderlig læsning, og for hver novelle gribes man på ny af den menneskelige rådvildhed og desperation i en kaotisk og usikker tid.”

Denne bog er ikke et anti-feministisk manifest. Det er en selvhjælpsbog for mænd, men jeg tror bestemt også den kan være til stor nytte for kvinder. Bogen siger ikke, at man ikke bør eller skal være feminist. Den beskriver en praktisk og ideologisk virkelighed både mænd og kvinder befinder sig i.Bogen er heller ikke et kampskrift i en eksistentiel ”krig” mellem kvinder og mænd. Tværtimod, kvinder og mænd har egentlig alt til fælles med hinanden. Symbiose, ikke konkurrence, er det dominerende træk ved naturen. Både kvinder og mænd er traditionsbærere. Bogen handler om hvad feminismen, som et ideologisk opgør med traditionerne, er, gør og vil med dem.

ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

Fra det gamle, sprudlende Europa skrev Georg Simmel (1858-1918) sine banebrydende essays. Simmel er en af bysociologiens grundlæggere og skriver om Rom, Firenze og Venedig. Som midtpunkt for flere intellektuelle kredse var han en absolut hovedskikkelse i sin samtid og ven med bl.a. Auguste Rodin, Rainer Maria Rilke og Max Weber. Tyngdens æstetik præsenterer et udpluk af Simmels skrifter i form af ti essays, der er relevante både for arkitekten og den kunstinteresserede. Bogen er illustreret med værker af bl.a. Michelangelo, Bernini, Toyokuni I, Christen Købke, Rodin og J.F. Willumsen. Joachim Wiewiura har skrevet introduktion til Simmels tid og tænkning. Joachim Wiewiura (f.1987), ph.d. i filosofi fra Københavns Universitet, udvekslingsophold ved University og Oxford og MIT. Han er ansat ved Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU, og har bl.a. udgivet bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel (2019), If Schools Didn't Exist (2020), Den politiske filosofis historie (2022) og Offentlighed og legitimitet (2024).

Den kristne mystik er Aksel Haanings anmelderroste og eminente indføring i middelalderens tankeverden med fyldige kapitler om bl.a. Augustin, Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi og Meister Eckhart. Bogen belyser som Haanings forfatterskab i øvrigt menneskets aktuelle og kriseombruste forhold til naturen. Her foreligger den i en ny, gennemrevideret og smukt indbundet udgave, der kan læses af enhver også uden forkundskaber indenfor feltet.