Filosofi

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien. Hver af karaktererne har sin særlige måde at tolke og tackle tilværelsen på. Dalen er et sindbillede på barndommens (tabte) land - hvor Mumimor pynter alle blomsterbedenes kanter med muslingeskaller - og samtidig et dunkelt og truet sted, hvor enhver må træffe store, angstfyldte valg. I bogen vises det, hvordan Tove Janssons figurer - Mumifar, Filifjonken, Lille My og alle de andre - kan tolkes ud fra eksistentialismens tænkere; Kierkegaard, Sartre, Camus, Heidegger, de Beauvoir... Skrevet, så enhver af os, der gerne vil forstå Mumitroldene, eksistentialismen eller vores eget liv, vil få fornøjelse og eftertanke ud af turen rundt i dalen og dens farlige omegn.

Kunsten at vælge sig selv præsenterer Søren Kierkegaards syn på selvet som en opgave. Er opgave ethvert menneske er stillet, hvad end det er medarbejder eller leder, akademiker eller ufaglært. Opgaven er at vælge sig selv. At vælge sig selv er at overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. Opgaven er ikke at blive en anden, men at blive sig selv. Og det kan ethvert menneske, hvis det vil det. Men det kræver langsomhed, eftertænksomhed, selvigennemsigtighed og en vilje og et etisk mod til at handle som sig selv, uden at skele til, hvad ”de andre” gør.At vælge sig selv er ikke noget man gør en gang for alle, men en måde at forholde sig til sig selv og andre på, der skaber kontinuitet i liv og ledelse. Man er bestemt ikke groet fast, men i bevægelse. Men bevægelsen har en retning og et mål, der er afstukket af den enkeltes lidenskab. At vælge sig selv er hverken navlepilleri eller narcissisme, men en ansvarlig måde at være tilstedeværende på i en verden, der er i rivende forandring.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

Som oftest er en graviditet forbundet med glæde, forventninger og drømme om den lykkelige familieforøgelse. Glæden kan dog slukkes med et fingerknips, når en rutinescanning viser, at noget er galt.Med nutidens muligheder for fosterdiagnostik opstår der ikke sjældent et etisk dilemma, når det lille menneske i maven er sygt. Hvor naturen ville gå sin gang uden menneskelig indblanding, bliver vi nu stillet over for nogle valg og beslutninger, som vi gerne ville være foruden.Sorg, mit barn er forfatteren Lisas egen fortælling om den alt for tidlige fødsel af hendes datter Smilla. Fortællingen om et forløb, hvor Lisa mod sin vilje blev herre over sin egen datters liv og død. For Smilla ville måske kunne bæres graviditeten ud, men hun ville ikke kunne leve.Lisas historie er langt fra unik. Flere og flere bliver stillet over for de umenneskelige beslutninger, som skal træffes, når videnskaben møder det menneskelige sind.Sorg, mit barn er langt mere end blot en trist historie om et kort liv. Gennem interviews med fagpersoner – blandt andre en jordemoder, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer – får forfatteren sat ord og følelser på svære begreber som skam, eksistens og etiske overvejelser.Bogen vil kunne bruges af alle, der har prøvet at miste et ufødt barn – og deres pårørende, men også af fagpersoner i berøring med de familier, der bliver stillet over for de svære beslutninger.

2. del af Kierkegaards Enten - Eller  udgør det tredje bind i paperback-genudgivelsen af hans værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det.Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

Ny udgave af 1. del af 'Perceptionens fænomenologi' med Merleau-Pontys egen vigtige indledning om, hvad fænomenologi egentlig er - en skærpet synsvinkel på væsentlige fænomener som fx sansning og krop. Den fra Descartes kendte prioritering af (fornuftens/sjælens) tænkning - 'cogito ergo sum' - vendes her på hovedet, idet M-P peger på kroppen og dens sansninger og ageren som jegets sande kerne: det er kroppen, der tænker.

Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.Ifølge de store filosoffer fra antikken er lykke noget, man kan opnå ved at leve sit liv på den rette måde.I Mere er aldrig nok fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv. Og han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.

I klassisk - og veludført - tegneserieform føres vi gennem den vestlige filosofis historie fra antikken til vor egen tid - senmoderniteten med eksistentialisme, strukturalisme, frankfurterskole og dekonstruktion. Fra start til slut overvåget af et postkolonialt og feministisk blik. Solgt i mere end 20.000 eksemplarer - og af alle danske anmeldere rost til skyerne.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.  Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed.  DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Teksten er en sammenfatning af 700 siders udskrift af Jes Bertelsens undervisning fra 2010 til 2011.Redigeret og med forord og efterskrift af Peter Høeg. Pressen skriver:»Det er fascinerende at blive inviteret med hos en vitterligt dybt reflekteret og reflekterende lærer som Bertelsen«– Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad (3/9/2013)

Free will is the foundation of western society, dictating our notions of fairness and justice, punishment and reward, and our very identity as individuals. But as world-renowned scientist Robert Sapolsky shows, there is not a shred of evidence to suggest that free will exists. What would happen if we accepted that free will is a powerful illusion?

For mere end 1500 år siden skrev en indisk vismand en serie aforismer eller ’sutras’ for at forklare yoga for sin samtid. Hverken før eller siden er det lykkedes noget værk i samme grad at kaste lys over yogaens mål, midler og kræfter, samt arten af den frigørelse, den skænker. Yoga Sutras er blevet yogaens grundbog. De oprindelige aforismer er ikke lette at forstå for et nutidigt publikum i den vestlige verden, men denne danske udgave er baseret på en engelsk oversættelse, som er den hidtil klareste og letforståelige gengivelse af Patanjalis tekst. Hertil har oversætterne, Swami Prabhavananda og Christopher Isherwood, tilføjet en række detaljerede kommentarer til Patanjalis koncentrerede tekst, som bygger bro mellem en østlig og en vestlig tankegang. Yoga Sutras er en uundværlig bog for det søgende menneske, der her vil finde discipliner og en vej, der fører den enkelte nærmere en direkte gudsoplevelse og får enhver strid om afvigende trosopfattelser til at høre op.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

Mange af de fænomener, vi i vores vanetænkning opfatter som natur, er moderne ideologiske konstruktioner. Den franske filosof Michel Foucault viser hvordan sindssygdom, kriminalitet og seksualitet altsammen er historiske forestillinger, der foregiver at vise hen til noget essentielt, men i virkeligheden fungerer som spændetrøjer i komplicerede sammenhænge som ´magtviden´, der omgærder det moderne menneske. Det tomme menneske er den første samlede introduktion på dansk til Foucaults forfatterskab og fører os igennem det videnskabsarkæologiske arbejde til en kritisk erkendelse af, hvad mennesket ikke er - som sådant, som natur. Går man de herskende forestillinger om menneskets natur efter i sømmene og graver ned for at finde de dybeste lag, finder man intet. Menneskets væsen eller natur er at ligne med et løg, hvis kerne man vil finde ind til ved at skrælle det.

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.

Hvorfor er danskerne verdens lykkeligste folk?Når der laves internationale lykkemålinger, så ligger Danmark næsten altid nummer 1 eller i hvert fald i top tre. Danskerne er hverken de rigeste i verden eller de mægtigste, mest innovative eller de mest sunde, så hvad er det, vi danskere gør rigtigt, som sørger for, at langt de fleste af os går rundt og er lykkelige?Forfatter Meik Wiking gav en flig af svaret i sin seneste bog The Little Book of Hygge, som har solgt millionvis af eksemplarer i hele verden, og som beskrev det danske begreb hygge på en måde, så folk kloden rundt puttede sig i deres Sarah Lund Sweater og ønskede sig til skandinaviske himmelstrøg. I opfølgeren Den lille bog om Lykke tager Meik Wiking virkelig fat på at beskrive, hvorfor vi danskere er så lykkelige.Danskerne har en stor fællesskabsfølelse, vi stoler på hinanden og vores stat og kommuner, og vi er typisk tilfredse med den service, som vi får i samfundet. Men det handler i mindst lige så høj grad, om alle de små ting, vi danskere tager for givet: lang ferie, lav arbejdstid, masser af familiesamvær og – ja – hygge. Som Meik skriver i bogen, så er der i Danmark ingen prestige i at arbejde mange og lange timer og tjene mange penge; i stedet er der prestige i at hente sit barn tidligt i institution, lave sin mad fra bunden af sunde råvarer og have tid til at læse bøger og gå på museum.Vi betaler måske nok en af de højeste skatteprocenter i verden, men vi får noget for pengene: Lykke, tillid og et land, hvor det er rart at være.Meik Wikings første bog The Little Book of Hygge har solgt rigtig, rigtig mange eksemplarer verden rundt og i Den lille bog om Lykke fortsætter han sin fascinerende og humoristiske gennemgang af det danske samfunds solsider.Opfølgeren til den storsælgende The Little Book of Hygge!

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

-

FORLAGET HELIKON HÆDRET 2005 For sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00. »Det er et revolutionært skrift, der gør op med al den kønne officielle næstekærlige snak, som magthavere på alle niveauer hælder i hovedet på deres undersåtter. Klart og koncist giver bogen en konkret brugervejledning i, hvordan man opnår magt og bevarer den, og hvordan man skal undlade at undertrykke sig selv. Bogen er let at læse med sit klare, præcise, provokerende sprog fra 12 år og opad. Den vil med lidt held gøre livet lige så surt for alle disse middelmådige magthavere på alle niveauer, som det kommunistiske manifest gjorde det i 1848.« - lektørudtalelse af Martin Hjelmborg. Andre bøger fra forlaget HELIKON: Søg på forfatternavnene: ""Vico"", ""Machiavelli"", ""Stirner"", ""Dietrich Eckart"", ""Svetlana Wolder"", ""Gustave Le Bon""

Hvordan kan man bruge argumentationsteori i opgaveskrivningen? Hæftet giver en indføring i argumentationsteori og giver nogle eksempler på, hvordan og ikke mindst hvorfor det er så vigtigt at bruge argumentationsteorien i praksis, når man skriver opgaver.

Morgenrøde består af i alt 575 små og større tekststykker, hvori Nietzsche reflekterer videre over alt, kun alt for menneskeligt (der var titlen på hans foregående værk). Værkets fragmentariske karakter reflekterer i sig selv den gamle verdens opbrud til den frembrydende modernitet samtidig med at det udtrykker den erkendendes forsøg på at være loyal over for denne kompleksitet. Nietzsches ætsende analyser af vægtige problemstillinger og hans træffende iagttagelser såvel som den store integritet, der bærer dem, vil fortsat tale til læsere af i dag. Morgenrøde er det sidste af Nietzsches store værker, der hermed for første gang foreligger på dansk.Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844- 1900) var født i Tyskland (Sachsen) ud af en præsteslægt. Professor i klassisk filologi 1869-79. Nietzsche spænder i sin filosofi over en perspektivrig kritik af både kultur, religion, moral, kunst, sprog og erkendelse. Han er berømt eller berygtet for sine ord om, at “Gud er død"; men hans filosofi er samtidig et vedholdende forsøg på at afkode den deraf følgende nihilisme og på den anden side at skabe modværdier – måske nye, men da mere livskraftige illusioner. Hans mest kendte værk er Således talte Zarathustra. Ved sin filosofis talrige facetter, vide udblik og en inciterende formuleringskunst er Nietzsche forblevet en stadig levende og diskuteret inspirationskilde. Selv skulle han ikke opleve noget af al denne yndest: ved årsskiftet 1888-89 udsluktes hans bevidstheds lys, og han forblev lige til sin død formørket.

Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft, ikke mindst til at bryde igennem Dsecartes' metodiske tvivl - 'de omnibus dubitantum est' - og godtgøre, at såvel jeget i det daglige liv som Gud i det Høje eksisterer. Via 'cogito ergo sum' - jeg tænker, altså er jeg - får fornuften atter mæle, også til at tro på sine egne sanser og på Gud. Seks dage med dyb meditation skal der til.

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)

Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!

Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian

Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”