Filosofi

BagsideDet er få bøger, som både evner at forandre en hel generation og blive en klassiker. Det gør Zen og kunsten og vedligeholde en motorcykel.Lige siden den udkom i 1974, har fortællingen om en mand og hans jagt efter meningen med livet solgt i millionvis og inspireret lige så mange verden over.Zen og kunsten og vedligeholde en motorcykel handler om en mand og hans rejse gennem USA med den 11-årige søn Chris på bagsmækken af en motorcykel. Bogen er en storslået rejseodyssé og skildrer det nordamerikanske kontinent set fra en 1966 Honda Super Hawk. Mens den varme asfalt forsvinder væk under de trillende motorcykelhjul, beretter faren om det nervesammenbrud, der ramte ham nogle år tidligere. Men turen, samværet med sønnen og erkendelsen af, at man som menneske nemt kan blive slået omkuld, bringer manden frem til en tættere forståelse af, hvad der er de virkelige kvaliteter i livet.

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen. Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation. "Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.OM FORFATTERENJoakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.

Et filosofisk hovedværk i det 20. århundrede. Om kernen i det at eksistere, hvor det vigtigste element er tiden. Om hvordan der i vores oplevelse af tiden er indbygget en fremtidighed, dvs. hvert nu peger mod sin egen fremtid

Bodyfulness er den nye lillesøster til mindfulness. Bodyfulness lærer dig at lytte til din krop og trække vejret som en nyfødt. Bodyfulness inviterer dig til at give plads til dine følelser - både de lyse og de mørke. Og bodyfulness inspirerer dig til at dyrke livfuldheden og i sidste ende åbne til kærligheden. Bodyfulness er nærværstræning på en ny måde - mere kropslig og mere livfuld. Med denne praktiske bog udfolder Karina Helsted Moe principperne i et helt nyt system. En livsvej, der hjælper dig til at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®). Karina Helsted Moe har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb, hvor hun langsomt har udviklet den metode, som hun her i bogen udfolder under navnet bodyfulness. Læs mere: www.bodyfulness.dk "Vi er rigtig mange, der har brug for at komme fra tankerne og ned i kroppen. Med bodyfulness har jeg fundet en vej, der i den grad virker. Jeg er selv blevet undervist af Karina gennem mange år, hvilket har haft stor betydning både for mit arbejde som psykolog og mit liv i øvrigt. Karinas praktiske visdom kan tydeligt mærkes i denne bog, som man bare ønsker skal fortsætte og fortsætte." - Nina Jensen, psykolog, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi

Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

The brilliant and provocative new book from one of the world's foremost political writers

Du skal ville ét og stræbe efter dit ideal gennem hele livet for at kunne være autentisk og omstillingsarat, ellers taber du dig selv, både som menneske og leder. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards tanker opfordrer bogens forfatter dig til at stille dig selv syv spørgsmål: Har jeg et ideal - vil jeg ét i sandhed? Sætter mit ideal retningen for mit liv og ledelse? Lever jeg sådan, at jeg er mig mit ansvar bevidst? Taler jeg dagligt med min samvittighed? Er jeg et eksempel for andre? Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, jeg har? Er der noget, jeg angrer - ville jeg vælge en anden vej i dag? Bogen har karakter af et brev. Tag dig tid til at læse brevet som henvendt til netop dig. Og tid til at svare på de spørgsmål, det rejser, for på den måde at forme dit personlige lederskab.

Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard,  forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

Overbevisningen om, at mennesket er grundlæggende egoistisk og styret af egne interesser, har domineret vestlig tankegang fra Machiavelli til Hobbes og fra Freud til Dawkins. Den forener venstrefløjen og højrefløjen, psykologer og filosoffer og gennemsyrer de overskrifter, vi læser og de love, der regulerer vores liv. ”Det gode menneske” argumenterer for det modsatte – at folk er grundlæggende gode. At menneskets intuitive tilskyndelse til at samarbejde frem for at konkurrere og udvise tillid frem for mistillid er tæt forbundet med evolutionen og går helt tilbage til Homo Sapiens’ oprindelse. Og at det er, når vi tænker det værste om andre, at vi bringer det værste frem i vores politik og vores økonomi. Den internationale bestsellerforfatter Rutger Bregman tager fat i nogle af verdens mest kendte studier og begivenheder, som for eksempel virkelighedens ”Fluernes herre” og the Blitz, en sibirisk rævefarm og en berygtet morder i New York, det berømte ”stød-eksperiment” på Yale og Stanfords fængselseksperiment, og kaster et nyt lys på dem. Han bibringer os et nyt perspektiv på de sidste 200.000 år af menneskehedens historie og viser, hvordan en tro på menneskelig godhed og altruisme kan blive en ny måde at opfatte verden på – og et fundament til at opnå virkelige forandringer i vores samfund. ”Det gode menneske udfordrede mig og fik mig til at se menneskeheden i et nyt lys.” – Yuval Noah Harari

Enhver Harry Potter-fan ved, at troldmandsverdenen ikke bare er fuld af magi, men også af filosofi. Alle syv bøger i serien tager livtag med tilværelsens store spørgsmål om liv og død, had og kærlighed, godt og ondt. Harry Potter og filosofien er skrevet af en række filosoffer, der alle elsker J.K. Rowlings univers. Bogen udforsker de filosofiske dilemmaer, der ligger bag bogserien, og den giver stof til eftertanke for selv de største fans. Bogen giver et nyt perspektiv på seriens karakterer, plot og temaer. Den hjælper os til bedre at forstå de store spørgsmål, der er på spil i fortællingen om Harry Potter – og som mennesket altid har beskæftiget sig med:Findes der en skæbne?Har vi en sjæl?Skal vi frygte døden?Er kærlighed den største magi af dem alle?Hvad er magt, og hvorfor begærer vi den?Træk i din kappe, sæt dig til rette i storsalen, tag en ordentlig slurk af Baruffios Hjerneeliksir og forbered dig på et filosofisk festmåltid. Det bliver en magisk oplevelse.

Tænkepauser 37-48. Tænkeboks 4:Vilje, Sprog, Overvågning, Smag, Tortur, Teknologi, Europa, Gaven, Alder, Viden, Tal, Demokrati

"Fantastisk bog. Jeg har læst mange terapibøger ... denne er den mest velskrevne, kærlige og nødvendige af dem." – Leonora Christina SkovDen ene dag hjælper Lori Gottlieb sine klienter som terapeut i sin praksis i Los Angeles. Den næste styrter hendes verden sammen. Ind på scenen kommer Wendell, den sære, men erfarne terapeut, i hvis kontor Lori pludselig befinder sig. Mens hun undersøger de indre kamre af sine klienters liv – en selvoptaget Hollywood-producer, en ung nygift med en terminal sygdom, en ældre kvinde der truer med at slå sig selv i hjel på sin fødselsdag, hvis ikke tingene bliver bedre, og den nogen-og-tyve-årige, der igen og igen ender med de forkerte fyre – finder hun ud af, at de spørgsmål, de tumler med, er de samme, hun tager med til sine sessioner med Wendell. New York Times bestsellerFilmatisering med Eva Longoria på vej

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien. Hver af karaktererne har sin særlige måde at tolke og tackle tilværelsen på. Dalen er et sindbillede på barndommens (tabte) land - hvor Mumimor pynter alle blomsterbedenes kanter med muslingeskaller - og samtidig et dunkelt og truet sted, hvor enhver må træffe store, angstfyldte valg. I bogen vises det, hvordan Tove Janssons figurer - Mumifar, Filifjonken, Lille My og alle de andre - kan tolkes ud fra eksistentialismens tænkere; Kierkegaard, Sartre, Camus, Heidegger, de Beauvoir... Skrevet, så enhver af os, der gerne vil forstå Mumitroldene, eksistentialismen eller vores eget liv, vil få fornøjelse og eftertanke ud af turen rundt i dalen og dens farlige omegn.

Kunsten at vælge sig selv præsenterer Søren Kierkegaards syn på selvet som en opgave. Er opgave ethvert menneske er stillet, hvad end det er medarbejder eller leder, akademiker eller ufaglært. Opgaven er at vælge sig selv. At vælge sig selv er at overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. Opgaven er ikke at blive en anden, men at blive sig selv. Og det kan ethvert menneske, hvis det vil det. Men det kræver langsomhed, eftertænksomhed, selvigennemsigtighed og en vilje og et etisk mod til at handle som sig selv, uden at skele til, hvad ”de andre” gør.At vælge sig selv er ikke noget man gør en gang for alle, men en måde at forholde sig til sig selv og andre på, der skaber kontinuitet i liv og ledelse. Man er bestemt ikke groet fast, men i bevægelse. Men bevægelsen har en retning og et mål, der er afstukket af den enkeltes lidenskab. At vælge sig selv er hverken navlepilleri eller narcissisme, men en ansvarlig måde at være tilstedeværende på i en verden, der er i rivende forandring.

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

Som oftest er en graviditet forbundet med glæde, forventninger og drømme om den lykkelige familieforøgelse. Glæden kan dog slukkes med et fingerknips, når en rutinescanning viser, at noget er galt.Med nutidens muligheder for fosterdiagnostik opstår der ikke sjældent et etisk dilemma, når det lille menneske i maven er sygt. Hvor naturen ville gå sin gang uden menneskelig indblanding, bliver vi nu stillet over for nogle valg og beslutninger, som vi gerne ville være foruden.Sorg, mit barn er forfatteren Lisas egen fortælling om den alt for tidlige fødsel af hendes datter Smilla. Fortællingen om et forløb, hvor Lisa mod sin vilje blev herre over sin egen datters liv og død. For Smilla ville måske kunne bæres graviditeten ud, men hun ville ikke kunne leve.Lisas historie er langt fra unik. Flere og flere bliver stillet over for de umenneskelige beslutninger, som skal træffes, når videnskaben møder det menneskelige sind.Sorg, mit barn er langt mere end blot en trist historie om et kort liv. Gennem interviews med fagpersoner – blandt andre en jordemoder, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer – får forfatteren sat ord og følelser på svære begreber som skam, eksistens og etiske overvejelser.Bogen vil kunne bruges af alle, der har prøvet at miste et ufødt barn – og deres pårørende, men også af fagpersoner i berøring med de familier, der bliver stillet over for de svære beslutninger.

Inden i dig er der en anden verden. Når du fordyber dig i dette indre rum, bliver du aldrig færdig med at opdage noget nyt. Det du opdager, er opløftende og nærende. Efterhånden som du bliver mere kendt med dette indre rum, vil du også fornemme dit indre væsens kærlige og vise natur. Vejen hjem er at blive bevidst om denne altid eksisterende indre verden. Ønsket med denne bog er at du må opdage glæden ved at følge Vejen Hjem til et liv levet gennem kærlighed og visdom.

2. del af Kierkegaards Enten - Eller  udgør det tredje bind i paperback-genudgivelsen af hans værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det. Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

Ny udgave af 1. del af 'Perceptionens fænomenologi' med Merleau-Pontys egen vigtige indledning om, hvad fænomenologi egentlig er - en skærpet synsvinkel på væsentlige fænomener som fx sansning og krop. Den fra Descartes kendte prioritering af (fornuftens/sjælens) tænkning - 'cogito ergo sum' - vendes her på hovedet, idet M-P peger på kroppen og dens sansninger og ageren som jegets sande kerne: det er kroppen, der tænker.

I klassisk - og veludført - tegneserieform føres vi gennem den vestlige filosofis historie fra antikken til vor egen tid - senmoderniteten med eksistentialisme, strukturalisme, frankfurterskole og dekonstruktion. Fra start til slut overvåget af et postkolonialt og feministisk blik. Solgt i mere end 20.000 eksemplarer - og af alle danske anmeldere rost til skyerne.

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.

DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.  Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed.  DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Teksten er en sammenfatning af 700 siders udskrift af Jes Bertelsens undervisning fra 2010 til 2011.Redigeret og med forord og efterskrift af Peter Høeg. Pressen skriver:»Det er fascinerende at blive inviteret med hos en vitterligt dybt reflekteret og reflekterende lærer som Bertelsen«– Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad (3/9/2013)

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!