Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.
Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.
En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.
Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!
”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.
John Rodriguez er den nyansatte leder af det nedslidte forskningscenter, Southern Reach, der har til opgave at bevogte det mystiske vildnis kaldet Område X. John modtager ordrer fra sin ukendte chef, Stemmen, der lige fra første dag på jobbet sætter John til at håndtere eftervirkningerne af den fejlslåede tolvte ekspedition til Område X. Efter at have gennemgået en række forhør, en samling af skjulte noter og timevis af dybt foruroligende videooptagelser, begynder John at gennemskue nogle af Område Xs mange hemmeligheder. Hver opdagelse han gør sig, tvinger ham dog til at se skræmmende sandheder i øjnene om sig selv og om den virksomhed, han har svoret sit troskab til. Autoritet er andet bind i South Reach-serien og fortsættelsen til Udslettelse. Pressen skriver: »Jeff VanderMeers trilogi om ’Area X’ er uden overdrivelse et af de mest forunderlige og tankevækkende værker, jeg kan mindes at have læst.« ****** – Politiken »[VanderMeer formår] at fastholde spændingen og gyset uden at tabe læseren undervejs. Alle vil kunne få noget interessant ud af Southern Reach trilogien.« – Avisen 2770 Tårnby
Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.
I Forsøg med filosofien inviterer Søren Gosvig Olesen læseren til at tænke selv ved at give bud på en forståelse af en række forskellige begreber og tænkere.Det gennemgående budskab er, at det almene ved filosofien bliver tomt, hvis ikke det tilegnes personligt. Bogen består af 28 korte essays, formet som introduktioner til filosofiske discipliner som for eksempel eksistensfilosofi og religionsfilosofi, begreber som argument, historie og system, og tænkere som Agamben, Foucault, Løgstrup, Heidegger, Nietzsche og Kierkegaard. Her er tale om »forsøg«, for så vidt det drejer sig om at gentænke for egen regning.»I 1992 udgav jeg en bog At læse filosofi eller Filosofiske lærestykker, som blandt sine læsere fandt både elskere og hadere, og det var jeg glad for. Jeg mener, hvad sjov er der ved at skrive en bog, der glider ned som en suppe uden smag? Der var ganske vist en kritisk røst, som netop fandt det at indvende mod bogen, at den fremkaldte sådanne reaktioner; jeg skulle have været mindre personlig, mente hun. Men filosofien kan ikke blive upersonlig uden at ophøre med at være filosofi. Dog, selvfølgelig: Hvor personlig skal den være? Man skelner af og til mellem det personlige og det private, men jeg tvivler på holdbarheden af terminologien. Derimod tror jeg, at det personlige har svært ved at finde sin plads: Selv det universelle skal være personligt tilegnet, uden tilegnelse er det universelle tomt. Ganske ligeså med det personlige! Jeg kan ikke lære nogen, hvordan de skal tænke, ved at stille mig op og give opskriften. Men jeg kan selv forsøge og stille mine forsøg til rådighed for andre.«Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, forfatter og oversætter. Han er dr.phil.habil og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.
Det onde er ikke først og fremmest et teoretisk, men et praktisk problem. Ondskaben hører ikke primært hjemme i teologien, knap nok i filosofien, men i et konkret moralsk og politisk felt. Vi kan ikke forstå og bekæmpe ondskaben så længe, vi opfatter den som abstrakt og fremmed i forhold til os selv.
Kathrine Lilleør tager i denne livskloge og nærværende udgivelse udgangspunkt i spørgsmål, hun er blevet stillet som sognepræst. Hun åbner op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende. Inspirationen til sine svar finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv. I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendes eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner mange mennesker kan relatere sig til. Det gælder spørgsmål som:Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig?Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne?Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt?Hvordan tilgiver jeg mig selv?Er der et liv efter døden?Hvad er tro?
"Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:Kan man kende og genkende kærlighed?Kan kærlighed være pligt?Hvem er min næste?Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?Hvad er tillid?Hvad er håb?Hvad er tilgivelse?Hvad er udødelighed?Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.
Denne bog giver dig et indblik i filosofi i hobbithøjde. Ringenes Herre og filosofien forklarer filosofiske begreber og overvejelser med udgangspunkt i den populære kultserie fra J.R.R. Tolkien.Den episke fantasyfortælling fascinerer med sin kamp mellem det gode og det onde har fascineret læsere i mere end et halvt århundrede. Men bøgerne har mange flere dybder. Ringenes Herre og filosofien graver dybt ned i Tolkiens univers, giver stof til eftertanke for selv de største fans, og forbinder fantasy-verdenen med filosofien.Tolkien selv så ikke kun sine bøger som spændende underholdning; tværtimod håbede han, at de ville »anspore til god moral i denne virkelige verden«. Hvad er så god moral, og hvordan skal vi kunne lære den af en fantasyhistorie? Det giver en række filosoffer og akademikere deres bud på i bogen her, hvor de undersøger de dybereliggende problemstillinger, som bog-serien behandler: Er det muligt at bruge magt over andre til noget godt?Bør vi lære at se døden som en gave? Truer vores teknologiske fremskridt det, der gør os til mennesker? Kan ting gøre os lykkelige? Er det moralsk forkert at opgive håbet?Tænd op i hobbitpiben, spænd sværdbæltet, spis en bid lembas og gør dig klar til en episk rejse. Med denne bog som guide vil du blive ført dybt ind i både Midgård og menneskesindet.
Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske
Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.
Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.
En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab.
Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under Niels Jørgen Cappelørn hen over en længere årrække afsluttet en ny videnskabelig, tekstkritisk udgave af Kierkegaards samlede skrifter i 28 bind. I 15 bind udsendes disse hen over fire år i en billigudgave. Disse bliver i nyt udstyr med nyskrevne kommentarer til det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen CappelørnGenudgivelsen indledes af de første to delbind: GJENTAGELSEN/FRYGT OG BÆVEN samt PHILOSOPHISKE SMULER/BEGREBET ANGEST/FORORD.
Redigeret af Anne-Marie S. ChristensenEtiske overvejelser gennemsyrer det menneskelige liv. Vi har en opfattelse af, hvad der er vigtigt og rigtigt i livet, og vi noterer os, eller raser over, hvis vi eller andre handler mere egoistisk eller snæversynet, end vi havde forventet. Men vi kan også blive i tvivl om, hvad der er etisk rigtigt, både personligt og i forhold til familie, studier, arbejde og samfundsspørgsmål. Dermed opstår et behov for at træde et skridt tilbage og reflektere over vores etiske grundantagelser.Den filosofiske etik bidrager til denne refleksion ved at være en nuanceret og systematisk undersøgelse af etikken. Den hjælper os til at få et større overblik over, hvilke etiske antagelser og principper vi finder rigtige - og ikke mindst hvorfor.Dette er en tematisk opbygget grundbog i nutidig, filosofisk etik. Første del præsenterer nøglepositioner inden for den normative etik. Anden del undersøger en lang række praktisk etiske områder som bioetik, miljøetik og krigens etik, mens sidste del giver en oversigt over metaetikken, som er den filosofiske etiks teoretiske del. Hver artikel følges af forslg til yderligere læsning samt arbejdsspørgsmål.Bogen er skrevet af landets førende forskere i etik og er uomgængelig læsning for enhver, der er interesseret i at vide, hvor den filosofiske etik befinder sig lige nu.
Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.
Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.
Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.
Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet
Ensomheden siger os noget vigtigt om os selv og vores plads i verden. Denne bog behandler både den dårlige og den gode ensomhed. Den dårlige har store konsekvenser for mange menneskers livskvalitet og sundhed, den gode ensomhed har vi måske for lidt af? Supermans tilflugtssted hedder ‘Ensomhedens fæstning’, og det er det eneste sted, hvor han virkelig kan være sig selv, uden at forstille sig. Også vi, som ikke er superhelte, har brug for sådan et sted.Ensomhedens filosofi giver en bred indføring i hvad ensomhed er, hvem der rammes af ensomhed, hvorfor ensomhedsfølelsen opstår, vedvarer og forsvinder, og hvordan man kan forholde sig til ensomheden som individ og som samfund. Er der træk ved vores moderne samfund, som skaber ensomhed?
Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement. Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse. Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).
Søren Kiekegaard Forskningscenteret har under Niels Jørgen Cappelørn hen over en længere årrække afsluttet en ny videnskabelig, tekstkritisk udgave af Kierkegaards samlede skrifter i 28 bind. I 15 bind udsendes disse hen over fire år i en såkaldt folkeudgave. Disse bliver i nyt og billigere udstyr med nyskrevne kommentarer til det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen CappelørnGenudgivelsen indledes af de første to delbind: GJENTAGELSEN/FRYGT OG BÆVEN samt PHILOSOPHISKE SMULER/BEGREBET ANGEST.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.