Filosofi

Filosofi. Fra antikken til vor tid indeholder tekster, der veksler mellem historisk udsyn, præsentation af centrale emner og inddragelse af citater fra primærlitteratur, med henblik på at give læseren et godt overblik over filosofiens udvikling og historie.Bogen indeholder emner som bl.a. De første filosoffer, Aristoteles, Hellenismens filosofi, Renæssancen, Empirismen, Kant samt Romantisk idealisme.Filosofi. Fra antikken til vor tid henvender sig til filosofiundervisningen på gymnasie- og hf-niveau.

Bind 2,3 + K2,K3

"The creator of the YouTube channel How to ADHD shares the insights and strategies that help her thrive in this accessible and shame-free guide to working with, understanding, and celebrating the ADHD brain"--

Dalai Lama (2000) believes that seeking happiness "lies in our nature":The desire or need to be happy knows no bounds.It is something that lies in our nature. As such, it needs nogrounds and it is justified by the simple fact thatit is something we rightly want out of our nature.One has also asked if happiness is as important in all cultures. The answer is that happiness is at the top of the wish-list in every country; It is more important than wealth and to come to heaven, and as important as love (Diener and Biswas-Diener, 2008)....what makes us richer has been costly. The wealth, or what has been the prerequisite for wealth, has reduced a quieter life, close and stable relationships, we are moving apart. A materialistic lifestyle has a negative connection with happiness (Hellevik, 2003).NEF (2016) has calculated values on Happy Planet Index for 140 countries. Highest ranks Costa Rica and a number of other countries in Latin America. The population of Costa Rica has high values for happiness and longevity, and they have low values of ecological footprints. Norway has very high values of happiness and longevity, but also of footprints. In total, Norway is ranked twelfth and therefore highest among European countries, but closely followed by Albania. The United Kingdom is at thirty-fourth place, Canada number eighty-five and the United States number 108.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

I Planternes liv – blandingens metafysik foreslår Emanuele Coccia en fornyet kosmologi og naturfilosofi. Naturens væsner, der længe har været forbeholdt naturvidenskaberne, placeres i hjertet af human- og samfundsvidenskaberne, og den økologiske krise er først og fremmest et æstetisk problem, her forstået som et spørgsmål om sensibilitet, perception og repræsentation. Her ligger en af nøglerne til at forstå planternes liv og deres konceptuelle univers. Resultatet af denne hybride analytiske angrebsvinkel er en række af de mest originale, kraftfulde idéer inden for moderne økologisk tænkning, der tager form af en fornyet naturfilosofi.Bogen udkom først på fransk med titlen La vie des plantes i 2016, er siden oversat til adskillige sprog og har fra såvel filosofiske fagfæller som den bredere offentlighed høstet stor anerkendelse for sine stilistiske greb og begrebslige originalitet.“Back to animals! Back to mushrooms! And now back to plants! It is with plants that this marvellous, witty, and immensely literate book wants us, the human readers, to get acquainted again. And, of course, with plants it is actually toward the sun that weare reoriented. Philosophy is on the move again, not exactly forward but downward, giving a completely different meaning to what counts as a foundation to thought.”Bruno Latour“The view of life as interdependence is a particularly affecting and relevant way tothink about living and coping in the Anthropocene, when the ways that humans affectthe literal composition of the atmosphere has become the existential questionof our time.” The NationEmanuele Coccia er lektor på École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris.

Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.Marcus Aurelius' her foreliggende "Betragtninger" indeholder alle 12 bøger i L. C. Hansteens klassiske oversættelse med moderniseret retskrivning.Tidligere er udsendt Marcs Aurelius'"Tanker til sig selv", i et kommenteret udvalg ved K. G. Brøndsted.

Bogen handler om frygt, og de der har modet til at stå op imod den; heltene der tør forcere et hegn, som man ellers skulle bevæge sig langs med. ’Kunsten at være bange’ handler om sådanne helte og den frygt som de bekæmper. Det er barske emner som krig, terror, sygdom og død, der beskrives både fagligt og personligt. Peter Elsass har opsøgt helte, der kender til kunsten at være bange og som giver håb om en bedre verden.

Med udgangspunkt i den kristne næstekærlighed fortæller Kierkegaard hvordan man kan elske alle mennesker. Med sin store psykologiske indsigt giver Kierkegaard videre en præcis diagnose af, hvordan kærligheden kan forkvakles til iversyge, til had eller til vanens "Lunkenhed og Ligegyldighed".

Oplevelsen af fraværet som et grundvilkår er et hovedtema hos den tysk-jødiske filosof Martin Buber (1878-1965), og det er også konstant til stede i hans hovedværk Jeg og Du fra 1923.Men i modsætning til, hvad der er tilfældet i så meget anden modernistisk tænkning, afbalanceres fraværstemaet hos Buber af en magtfuld betoning af mødets mulighed."Grundordet Jeg-Du kan kun siges med hele ens væsen. Samlingen og sammensmeltningen til et helt væsen kan aldrig ske ved mig og aldrig uden mig. Jeg bliver til Du'et; idet Jeg bliver til, siger jeg Du. Alt virkeligt liv er møde."Jeg og Du udkom første gang på dansk i 1964 og foreligger her i en ny oversættelse.

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb.Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet.Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og"den eneste ene".

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hvad vil tænkning sige? består af en række forelæsninger, som var de første Heidegger holdt efter krigen. De udkom i bogform i 1954, og værket bliver af mange betragtet som det vigtigste inden for hans sene filosofi. I bogen forsøger Heidegger at genfortolke betydningen af sit hovedværk, Væren og tid, ved at forstå væren med afsæt i menneskets tænkning eller rettere mangel på samme. Provokerende, men øjenåbnende tager han i Hvad vil tænkning sige? udgangspunkt i en påstand om, at det ”betænkeligste er, at vi endnu ikke tænker, stadigvæk ikke, selvom verdens tilstand bliver fortsat mere betænkelig.” Derfra går Heidegger, som også i Væren og tid, tilbage til de tidlige græske tænkere, og gennem en fortolkning af Parmenides undersøges det, hvorledes tænkningen er blevet forstået gennem filosofihistorien og frem til moderne tid, hvor en tænkning synes mere påkrævet end nogensinde. Bogen er forsynet med et efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer, der introducerer til værket og belyser rammen for dets udgivelse. ”I arbejdet for at forstå Heidegger er Hvad vil tænkning sige? lige så vigtigt et værk som Væren og tid. Det er den eneste systematiske præsentation af tænkerens sene filosofi og ... det er måske den mest spændende af alle hans bøger.”Hannah Arendt

Mitchell Deans bog er den første introduktion på dansk til begrebet governmentality. Begrebet får stadig større ankerkendelse internationalt og bruges nu inden for en lang række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i analyser af magt, styring og politik. Dean trækker på Michel Foucaults værker og indsætter den foucaultske analytik i et bredt teoretisk perspektiv, der gør det klart, hvordan governmentality-analyse adskiller sig fra andre strømninger i samfundsvidenskaben såsom kritisk teori og modernitetsteori. Dean viser, hvorfor governmentality-begrebet bør indtage en central plads i samfundsvidenskaben. Dean viser desuden, hvordan begrebet rummer en nyorientering i studiet af magt og styring samt forholdet mellem individ og stat.

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”, og Ole Fogh Kirkeby mener, at det er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan et menneske skærper klarheden i forholdet til sig selv. Men også, hvordan et menneske formår at forstå et andet menneske og dermed evner at sætte det sociale og fællesskabet i centrum.Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis. Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv. Men hvad kan filosofi? Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald. Inspireret af græske filosofiske grundtanker udviklet i perioden mellem Platons liv og den tredje, stoiske skole redegør Ole Fogh Kirkeby i bogen for noget af det, filosofi kan: Filosofien kan gøre os til ophavsmænd til vores egne tanker. Filosofien kan lære os at fornemme vores ”tredje jeg”. Filosofien kan lære os at handle. Filosofien mestrer mentalisering. Filosofien kan lære os om tiden. Filosofien kan lære os at fornemme virkeligheden. Filosofien kan lære os, hvordan vi hører hjemme i vores egen krop. Filosofien kan lære os at bruge historien i vores liv. Filosofien kan lære os, at en ny verden kun bliver virkelig, hvis vi skaber den sammen.

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. El­ler kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenne­ske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller an­den måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det ‘andet og mere’ forbundet med det dyri­ske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente.Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

Vedkommende citater af den danske filosof Søren Kierkegaard specielt udvalgt af Kierkegaard-kenderen Isak Winkel Holm. Kierkegaards tekster omhandler det enkelte menneskes eksistens og er stadig særdeles relevante i dag. Forfatterskabet beskriver og analyserer mange af de lidenskaber og muligheder, der fylder almindelige menneskers liv - kedsomhed, travlhed, humor, angst, fortvivlelse, tro, tvivl, ironi, kærlighed og forførelse.

Adyashanti (1962) er en amerikansk født spirituel lærer. Han er uddannet indenfor zenbuddhismen, men Adyashantis undervisning er fri af alle traditioner og ideologier og en åben invitation til at stoppe op, spørge og erkende den frigørende sandhed, som er kernen i al eksistens. Adyashanti har desuden et stort forfatterskab bag sig. Jesus-Historien - om at favne åndens mysterium er et resultat af Adyashantis indgående kendskab til kristne mystikere som Mester Eckehart, Johannes af Korset, Teresa af Avila, og Thomas Merton. Bogen er funderet på evangelierne, især Markus-evangeliet, men er samtidig et nyt blik på Jesus-historien, som viser den kærlighed og respekt, Adyashanti har for mennesket Jesus kombineret med en dyb forståelse af hans lære.

En skarp og fokuseret indføring i de vigtigste etiske teorier og deres praktiske implikationer. I bogens første kapitler sættes der fokus på kernetemaer såsom relativisme, subjektivisme og moral. Derefter giver bogen en indføring i syv etiske teorier:- pligtetik- nytteetik- dydsetik- kontraktetik- common sense-etik- omsorgsetik- eksistensetikKapitlerne præsenterer teoriernes indhold og konsekvenserne af deres grundlæggende antagelser.Jørgen Husted er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om etik og etiske problemstillinger.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Ecce Homo er oversat fra tysk efter samme latinske titel, der er Pontius Pilatus' påpegende ord om Jesus før domfældelsen: "Se, hvilket menneske!" Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) låner frækt - han var jo en skarp kritiker af kristendommen - de pompøse ord for at minde om sig selv på et tidspunkt, hvor hans forfatterskab omsider var på vej ud til en større læserkreds, takket være Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet foråret 1888. Ecce Homo blev til i det følgende efterår, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug. Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt - og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund. Bogen er derfor tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" -Med indledning af Niels Henningsen, der også har stået for de danske udgaver af Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra og Moralens oprindelse.

´Filosofien referer alt til visdom - med ad den videnskabelige vej. Når først denne vej er banet, er den den eneste, der aldrig vokser til igen og som ikke vil føre os ud i vildfarelser. ´Sådan lyder det mod slutningen i Kritik af den rene fornuft (1781) som Immanuel Kant anså for at være den definitive oprydning i erkendelsens, videnskabens og tænkningens udvikling.Herefter var det blot at undersøge, erkende og slutte sig til indsigter, der lidt efter lidt ville etablere det sande, det gode og det skønne blandt menneskenes børn - de sidste to (og ganske normative) sfærer fik efterfølgende læst lektien i Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften.

Denne bog er en systematisk indføring i filosofi. Som undertitlen antyder, falder bogen i tre dele svarende til den traditionelle tredeling af filosofien i erkendelsesteori, etik og æstetik. Bogens første del - ´det sande´ - gennemgår forskellige syn på viden, videnskab, forståelse og sprog. Under titlen ´det gode´ undersøger forfatterne forskellige normative, etiske teorier, spørgsmålet om hvorvidt mennesket har en fri vilje samt hvad der kendetegner det menneskelige selv. I bogens sidste del - ´det skønne´ - præsenteres centrale æstetiske teorier samt forholdet mellem kunst, moral og erkendelse.

”Hvilken dårlig vane har du modarbejdet i dag? Hvilken forseelse har du taget afstand fra? I hvilken henseende har du forbedret dig?”– Seneca, Om vrede, bog 3, 36Stoisk dagbog er en udfyld-selv dagbog med plads til notater, der hver dag tager udgangspunkt i de tre spørgsmål af Seneca. Hverdagsstoiker og bestsellerforfatter, Niels Overgaard, har derudover udvalgt 12 Seneca-citater, som introducerer hver måned og dermed også kan give anledning til refleksion.Med denne brugsbog har du mulighed for dagligt at forholde dig til og reflektere over et udvalg af stoicismens grundbegreber, som du måske allerede har stiftet bekendtskab med i bestselleren Det hele handler ikke om dig.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.