Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
ANDET OPLAG! Garnhæftet omslagsbog."Filosofien i Frankrig" tilbyder en introduktion til de kendteste strømninger i fransk filosofi, idet hver af dem forbindes med et forfatterskab, som nærlæses. Efter en oversigt over Descartes og traditionen gælder det den særlige plads, filosofien har i fransk kultur i almindelighed og i undervisningssystemet i særdeleshed. Her er udgangspunktet Alain. Dernæst præsenteres Frankrigs bidrag til videnskabsteorien, den særlige måde at kombinere filosofi og videnskabshistorie på, som forbindes med Bachelard. Så følger en gennemgang af en af århundredets største, filosofiske modedannelser, eksistentialismen, med fokus på Sartre. Og videre en gennemgang af den franske udgave af fænomenologien, med fokus på Merleau-Ponty. Der afrundes med en gennemgang af dekonstruktionen, der har bredt sig til alle humanvidenskabelige felter og kunstneriske områder, men hvis force er et radikalt opgør med hele filosofiens tradition. Det sker på baggrund af Derridas forfatterskab.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Lektor i filosofi ved Københavns Universitet. Han tog kandidateksamen i filosofi på Sorbonne i 1982 samt den internationale doktorgrad, habilitationsgraden, ved Université de Nice i 1998. Har været gæsteforsker ved Universität Freiburg og University of Warwick og gæsteprofessor ved Université de Bourgogne (Dijon) og ved Università di Torino.
* * * * * Kristeligt Dagblad, 18. december 2020.Det er ikke en gør det selv-bog om tålmodighed. Det er snarere en gør det ikke selv-bog om tålmodighed. Derfor gør den meget ved læseren. Præseten, 27. august 2021At vente på andre er ikke spild af tid. Tværtimod kan den tid, man ikke kan bruge til noget, vise sig at være den mest betydningsfulde. Den, som lærer at vente med tålmodighed, spilder ikke tiden, men lukker evigheden ind i den.Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards taler om tålmodighed og egne erfaringer som indvandrerpræst på Vesterbro viser Niels Nymann Eriksen, hvordan livets små og store tålmodighedsprøver kan blive anledningen til fordybelse og fornyelse.
HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.
Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken
Søren Kierkegaard Forskningscenteret afsluttede i 2012 det enestående udgivelsesprojekt Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, der omfatter hans samlede produktion.På grund af værkets omfang og høje samlede pris er udbredelsen forholdsvis beskeden, men takket være en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Gyldendal fået mulighed for at udgive en billigudgave i 15 bind af Kierkegaards trykte værker. Billigudgaven er forsynet med sproglige kommentarer, der henvender sig til en bredere kreds af læsere. Den opgave udføres af skrifternes hovedredaktør og billigudgavens udgiver, professor, dr. theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn.De to første bøger udkom i april 2015. Nu foreligger det, der udgør seriens ottende bind. Det indeholder En literair Anmeldelse samt Opbyggelige Taler i Forskjellig Aand.Efter planen afsluttes serien i 2019.
Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Hvordan lærer man at tænke selvstændigt? Den franske filosof Oscar Brenifier beskriver i denne bog filosofiske samtaler i klasselokalet som undersøgende samtalefællesskaber, der styrker elevernes selvstændig tænkning. Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter. Hermed trænes elevernes sproglige og sociale kompetencer.Oscar Brenifier, verdenskendt filosof og filosofisk vejleder igennem mange år, præsenterer i denne bog, skrevet til det danske marked, 45 filosofiske øvelser, der kan danne udgangspunkt for de filosofiske samtaler. Øvelserne er opdelt i nem, middel og svær, da dette kan være en hjælp til lærere, som ønsker at benytte undersøgende samtaler med og mellem elever som pædagogisk fremgangsmåde. Samtalerne skal styres af læreren og være velstrukturerede, så de ikke strander i modsætninger mellem personlige opfattelser. Indledningsvist beskrives derfor lærerens rolle og hvordan de filosofiske samtaler igangsættes og struktureres samt hvilke forhindringer, der kan opstås. Bogen henvender sig primært til folkeskolelærere og lærerstuderende, men vil være inspirerende for alle voksne, der vil igangsætte og støtte børn og unges egen tænkning gennem samtale.
Ny bog af forfatteren til bestsellerne HÆRDET og HELHJERTET, tidligere narkobetjent René Dahl Andersen.Narkobetjenten René Dahl Andersen befandt sig i den ultimative livskrise, efter han blev dømt for tyveri ved Københavns Byret. Han kom på forsiden af tabloidaviserne og mistede sin indkomst, sin identitet, sin drengedrøm, sin far, en vigtig del af sit netværk – og sit ægteskab, som han valgte at forlade, da han mødte en anden. I dag har René fundet en ny retning i tilværelsen. En, hvor han arbejder med sig selv – og med lortesagerne, man må lære at tage ansvar for, når man selv er deres ophavsmand. Han lever et liv, hvor han omfavner sine nærmeste med kærlig kritik og ægte opmærksomhed. Og er bevidst om, at man er de valg, man tager.Du kan også blive dine. I bogen kan du møde et væld af ekstraordinære personligheder fra René Dahl Andersens fortid og nutid. Læs blandt andet om Mor Lene, Far Ejgil og Søster Helle fra Hørby. Politilegenderne Store Bjarne og Flemming Betjenten. Kaliffen og Panteren fra den københavnske underverden. 17-årige Emil fra Struer og Kenno fra Djämes Braun, der begge har kæmpet med narkomisbrug.
From the author of the New York Times bestseller The Wild Unknown Tarot Deck and Guidebook comes a never-before-published oracle deck and guidebook that takes readers on a journey of self-discovery through the realm of archetypes, the place where myth and dreams meet.
Jennifer McCartney er en af New York Times’ bedst sælgende forfattere. Hun har skrevet Den lille bog om dovendyrets filosofi og Den lille bog om odderens filosofi. Som den alpaka hun er, går hun fint i spænd med andre, er lettere behåret og styrer generelt fri af problemer.
BÆREDYGTIGHED er på dagsordenen over det meste af verden. Nutidens kriser viser, at vi har indrettet vores samfund og levevis på måder, som belaster klima og natur, bidrager til artudryddelse og ulighed mellem mennesker. FN’s 17 verdensmål sætter en ny retning for den samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Men hvad med den menneskelige udvikling? Hvis vi skal lykkes med de ydre forandringer, har vi behov for en indre omstilling. VÆREDYGTIGHED peger indad og kan beskrives som indersiden af bæredygtighed. Begrebet væredygtighed åbner for nye perspektiver, nye tilgange til menneskers væren i verden og ikke mindst vores bidrag til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden. Væredygtighed er et nyt begreb og er som sådan ikke fasttømret eller fastlåst. I denne bog giver en række indsigtsfulde personer netop deres bud på væredygtighed ud fra deres faglige og personlige ståsted. Og vi kommer vidt omkring – fra meditation og natursyn, til digital dannelse og kvantefysik. Bogen kan læses fra ende til anden, eller du kan gå til den som et puslespil af emner, du selv sammensætter. Håbet er, at du finder netop de emner og perspektiver, som inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed. Bogens tekster er skrevet af: Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja La Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih, Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm
Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.
I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori.Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier.Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959.ANMELDELSER:”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte"Det er altså en kæmpe bedrift" - Information
Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.
Hvor er Gud, når det gælder?Gud og det onde tager fat i et af troens største paradokser: lidelsens problem. For hvis der findes en god Gud, som har al magt, hvorfor griber han så ikke ind og sætter en stopper for alt det onde?Letkøbte svar gives ikke. I stedet skimter forfatteren håb og trøst i Bibelens forskellige tekster om emnet. Ved at lade forargelsen og protesten komme til orde – og ved at lade den stå uforklaret – kan tilliden til Gud bygges op på ny.Et realistisk og nuanceret møde med lidelsens problem.En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.
“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelseGennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres.Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.
Etik i ældreplejen handler om den måde, vi plejer og behandler vores ældre medborgere. Hvordan ser vi ældre, og hvordan møder vi ældre på en værdig måde? Bogen kortlægger de mange etiske spørgsmål og dilemmaer i ældreplejen, og den viser, hvordan studerende og sundhedsprofessionelle på forskellig vis kan håndtere de vanskelige situationer.Bogen er skrevet til studerende og fagprofessionelle, der arbejder i omsorgsfagene, og som hver dag møder ældre i den primære og sekundære sundhedssektor. Med afsæt i talrige eksempler gennemgås, hvornår etikken bliver synlig, og hvordan man kan navigere i de etiske dilemmaer. Etik i ældreplejen udfolder, hvordan livet skal leves hele livet, og hvordan sundhedsprofessionelle bør give rum og rammer til dette. Det er centralt, at den ældre bliver mødt som et menneske og aldrig blot som en opgave. Bogen beskriver desuden en lang række etiske dilemmaer knyttet til eksempelvis demens, velfærdsteknologi og udsigtsløs behandling. Afslutningsvis gives der bud på, hvordan der på en værdig måde kan prioriteres i ældreplejen.Jacob Birkler. Filosof og klinisk etiker, ph.d. i medicinsk etik. Formand for Det Etiske Råd (2010-2016). Forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi og etik i sundhedsvæsenet.
Velkommen til ni eksistentielle samtaler og til ni bevidsthedsstrømme. Vi møder en række personer, der blotlægger deres tanker, følelser og fantasier i samvær med Jakobsen, en ældre herre, der med sit nærvær og sine reflekterende spørgsmål får mennesker til at iagttage deres liv på nye måder. Den samtaleform, som Jakobsen anvender, kaldes også Den protreptiske samtale, den samtale der vender et menneske mod sig selv. Læseren drages med ind i ordvekslingerne og får dermed udfordret sit blik på den, han selv er, og den han gerne vil være.
‘Bowie’ er en filosofisk rejse gennem David Bowies musik, tekstunivers og mange personaer ind til kernen i spørgsmålet om, hvorfor han har betydet så meget for så mange mennesker. Det er en bog om musikeren, som rakte ud efter os og viste os verdener, som vi ikke vidste fandtes – helt i Bowies egen ånd læst ud fra hans værk og kun sjældent hans biografi og privatliv. Simon Critchley er internationalt anerkendt professor i filosofi og livslang Bowie-fan, med rødder i den engelske, grå arbejderforstad som Bowie selv. Critchley er ikke i tvivl om, at Bowie er en af de største kunstnere i de seneste 100 år. Han viser hvorfor – og hvordan hans kunst balancerer mellem fortvivlelse og håb, dystopi og utopi, fravær og begær, mellem død og liv, og hvordan hans spektakulære exit den 10. januar 2016 fletter sig ind i kunstnerens værk. Om tolvårige Critchleys første møde med David Bowie på tv i 1972: “Han virkede så seksuel, så vidende, så underfundig og så fremmedartet. På én gang arrogant og sårbar. Han så ud, som om han havde forstået, hvad det hele gik ud på – hans ansigt var en dør til en verden af ukendte nydelser.”
Dialoger er en af de mest lettilgængelige, levende og umiddelbare bøger af den franske filosof Gilles Deleuze (1925-1995). Bogen, som er lavet i samarbejde med journalisten og Deleuzeeleven Claire Parnet, præsenterer mange begreber fra Deleuzes øvrige værker, bl.a. Tusind plateauer (skrevet sammen med Felix Guattari), men her i en formidlet form, hvor mange af tankens omveje, præmisser og mellemregninger forklares. Samtidig er det en bog, som er talt frem og rummer mange af samtalens bevægelige kvaliteter.Uddrag fra bogen:"Det er meget vanskeligt at "forklare sig" - i et interview, en dialog, en samtale. Som oftest sker det, når man stiller mig et spørgsmål, at jeg, selv når det vedrører mig, bliver klar over at jeg faktisk ikke har noget at sige. Spørgsmålene laves, ligesom andre ting. Hvis man ikke lader dig fremstille dine spørgsmål med elementer hentet alle vegne fra, ligegyldigt hvor, hvis man "stiller" dig spørgsmålene, så har du ikke noget særligt at sige. (...) Spørgsmålene rettes generelt mod en fremtid (eller en fortid). Kvindernes fremtid, revolutionens fremtid, filosofiens fremtid osv. Men i den mellemliggende tid, mens man går i cirkler om disse spørgsmål, er der tilblivelser, som indfinder sig i tavshed, og som er næsten uopfattelige. Man tænker for meget i personlige eller universelle historiske termer. Tilblivelserne er geografi, det er orienteringer, retninger, indgange og udgange."
Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den traditionelle kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?
Metafysikkens historie handler om de filosoffer, som har udfordret verden og holdt fast på en oprindelig erfaring af mening ved at give den stadig nye udtryk - fra Parmenides´ guddommelige kugle til Gadamers hermeneutiske cirkel. Overordnet set bygger begrebet metafysik på erfaringen af en overordnet sammenhæng i tilværelsen, en virkelighed, som vi har eller ikke har indsigt og del i. Metafysikkens spørgsmål er, hvorvidt en sådan erfaring kan udtrykkes. Lars Christiansen har udvalgt en række vigtige filosoffer fra antikken frem til i dag i sin historiske belysning af filosofiske problemer koncentreret omkring metafysikken. Bogens fremstilling er i det væsentlige tematisk, og filosoffernes individuelle udvikling er udeladt til fordel for deres ""optimale"" fremtræden. Som smagsprøver på antik og nyere filosofisk primærlæsning er der indlagt uddrag fra tekster af Platon og Descartes.
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.
Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler rigtigt? - det er det etiske hovedspørgsmål. Denne bog er tænkt som en samtalepartner, der med sine gode spørgsmål kan hjælpe læseren frem til klarhed om ansvar, valg og handling.Etik - dilemma og valg præsenterer i tre dele- det teoretiske grundlag for etik- en etisk reflektionsmodel, som kan anvendes i hverdagens etiske dilemmaer- en demonstration af og træning i brug af modellen.Etik - dilemma og valg diskuterer betingelserne for moralsk handling og understreger den rolle, som den enkeltes forståelse samt åbenlyse og skjulte værdier har i forhold til, hvordan man vælger at handle i et etisk dilemma, og hvor værdier står i skarp modsætning til hinanden, er det i sidste instans den enkelte, som alene må tage ansvaret for sine afgørelser.Bogen er skrevet i en lettilgængelig stil og krydret med mange praktiske eksempler og opgaver. Den henvender sig til alle med interesse for etiske problemstillinger.For personer, der har deres daglige arbejde som hjælpere i forhold til andre mennesker, kan bogen både give et solidt teoretisk grundland for et betydningsfuldt problemfelt og være den håndbog, man griber til, når man står i situationen og spørger: Hvad gør jeg nu? Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler etisk forsvarligt?
Udgangspunktet for Jes Bertelsens essay er verdens tilstand. Kloden er truet af miljøkatastrofer og krige. Menneskeheden har kurs mod sammenbruddet. Men, hævder Jes Bertelsen, vejen til nærvær, hjertelighed og samhørighed ligger åben for alle. Det er en naturlig mulighed for ethvert menneske. Hvis vi vil finde den, findes der en ledetråd i religionerne. Når religionerne kommer under pres, fundamentaliseres de. Men hvis vi affundamentaliserer genopdager vi religionernes fælles kerne af empati og fordybelse.
One of our great behavioral scientists, the bestselling author of Behave, plumbs the depths of the science and philosophy of decision-making to mount a devastating case against free will, an argument with profound consequences.
Antifragile, a masterpiece by Nassim Nicholas Taleb, is a book that will truly change your perspective. Published in 2014 by Random House LCC US, this book belongs to a genre that blends philosophy, economics, and psychology in a unique and captivating way. Antifragile goes beyond the conventional dichotomy of fragile versus robust. Taleb introduces a third category, 'Antifragile,' things that gain from disorder. The author skillfully guides the reader to understand how we can apply this concept in various aspects of our lives. Antifragile is not just a book, it's a new way of looking at the world. Don't miss out on this enlightening read from one of the most profound thinkers of our time.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.