Filosofi

SPIS SOM EN YOGI er en vegetarisk kogebog med 75 lækre, smagfulde og farverige opskrifter. Bogen er for alle som ønsker sig mere styrke, smidighed og balance i krop og sind. Ligesom dine tanker kan gøre dig glad eller trist, kan den mad du vælger og måden du spiser den på også påvirke dit humør, løfte din energi, få dig til at stråle eller gøre det modsatte. Mange af dagens timer går med at tilberede mad eller spise, så hvorfor ikke give dig selv den gave at være nærværende, til stede og mærke din krops behov samtidig. I SPIS SOM EN YOGI guider Katrine Tuborgh dig hen mod Mindful spisning og giver dig værktøjerne til at tilberede, pynte og spise din mad, så du vækker alle dine sanser. At spise som en yogi handler lige så meget om hvordan du spiser, som hvad du spiser. KATRINE TUBORGH er kogebogsforfatter, holistisk ernæringsterapeut og yogalærer. Bogens er blandt andet baseret på Katrines erfaringer fra hendes yoga retreats med Mindful spisning og mad der vækker sanserne. Hun har tidligere udgivet kogebøgerne ”Stenalderkøkken”, ”Naturlig mad” og ”Sund junkfood”.

Hvad ville der ske, hvis du holdt op med at prøve at nå det hele, så det endelig kunne lykkes dig at nå de ting, der virkelig betyder noget?Det moderne menneske er som besat af vores uendelige to do-lister og overfyldte indbakker, og vi kæmper en evindelig kamp mod distraktionerne og vores svindende koncentrations- evne. Alligevel formår vi sjældent at se sammenhængen mellem de daglige kampe mod tiden og det ultimative time management-problem: spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt skal spendere vores absurd korte tid på planeten – en tid, som i gennemsnit beløber sig til omkring fire tusind uger. Fire tusind uger er en opløft ende, fængslende og dybt realistisk udforskning af netop denne problemstilling. Den afviser vores nyttesløse besættelse af at nå det hele og introducerer os i stedet til red- skaber, der kan bruges til at konstruere et meningsfuldt liv ved at omfavne snarere end benægte dets begrænsninger. Den viser os, at den måde, vi forholder os til tiden på, ikke er uundgåelig og uforanderlig, men resultatet af et valg vi har truffet, både som individer og som samfund. Og at alle disse åbenbaringer kan forandre vores verdenssyn. Med afsæt i lærdom fra gamle og nye filosoffer, psykologer og åndelige vejledere sætter Oliver Burkeman sig med Fire tusind uger for at omstrukturere vores forhold til tid – og for at frigøre os fra dens tyranni.

Drømmer du om mere egenomsorg og tid til DIG? Skab selvkærlige åndehuller i en travl hverdag med Yin Yogabogen. Tag på en indre opdagelsesrejse i krop og sind, og stræk dig glad og i balance. Bogen er et kærligt værktøj til dig, der ønsker at dyrke yoga i dine egne, trygge omgivelser og dit eget tempo. Alle kan være med – uanset om du er ny eller øvet på yogamåtten.Glæd dig til at mærke de gavnlige effekter af yin yogaens lange, dybe og blide bindevævsstræk. Yin yoga øger smidigheden, sænker stressniveauet, forbedrer kropsholdningen og øger blodcirkulationen. Bliv fri for fysiske og mentale spændinger, rygsmerter, hovedpiner, ubalancer og meget, meget mere. Bliv klogere på yogateorien, fordyb dig i de 24 yin yogastillinger, og nyd bogens 20+ yin yogaprogrammer. Yogaprogrammerne er visualiseret med billeder af de enkelte yogastillinger, så de er lette at komme i gang med, og så du kan sammensætte sekvenser med dine yndlingsstillinger.CATHRINE KOEFOEDKvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere. Uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha og vinyasa yoga samt mindfulness og meditation. Skaberen af Cathrine Yoga Online – en selvkærlig medlemsklub med et evigt voksende yogabibliotek af yogavideoer og meditationer. Skaberen af Cathrine Yoga Travel – et personligt rejsebureau, der arrangerer anmelderroste yogarejser i hele verden.

Hemmeligheden bag at leve et bedre, mere dybsindigt og mere tilfredsstillende liv. Eller, som minimum, hemmeligheden bag at tage det bare en lille smule mere roligt. Den kloge, venlige, opmærksomme og blide alpaka er dyrerigets Dalai Llama. Den bruger tiden på stilfærdige betragtninger, empati og venskabelig omgang med sin flok - den kan vi lære meget af. Så træk vejret dybt, bring dine tanker til tavshed, hæv dig over kaosset og lær at leve som alpakaen.Jennifer McCartney er en af New York Times’ bedst sælgende forfattere. Hun har skrevet Den lille bog om dovendyrets filosofi og Den lille bog om odderens filosofi. Som den alpaka hun er, går hun fint i spænd med andre, er lettere behåret og styrer generelt fri af problemer.

Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i.Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos?Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet."Måske er du en af dem, der er fastbesluttet på at plukke roser, hvor roser tilsyneladende ikke gror. Måske nød du at komme ned i tempo, måske forelskede du dig på ny i højskolesangbogen, måske har du elsket hjemmearbejde. Måske blev du klogere på dig selv. Måske er du en af de heldige personer, der har et ukueligt solskinssind. Jeg er ikke sådan fra naturens side af."

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.Tore Leifer, født 1964, er cand.mag. og arbejder til daglig som programmedarbejder og studievært i DR’s P1. Chr. Gorm Tortzen, født 1951, er cand.mag. og lektor emeritus i de klassiske fag på Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Begge har en række bogudgivelser bag sig og lang erfaring i at formidle kulturhistorie gennem deres virke.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.

Overalt omkring os er der tal, udregninger og algoritmer. I søgemaskiner og streamingtjenester, i biler og kaffemaskiner, i den nemmeste vej fra A til B - alt sammen noget, som mange af os bruger hver dag, og som ikke kræver, at vi selv kan regne. Det er allerede klaret.På trods af at de fleste af os nok har lagt hovedregning, talsystemer og integraler på hylden, er det alligevel nyttigt at forstå, hvordan tallene i vores liv fungerer. I bogen forklarer Stefan Buijsman, hvordan tech-giganter som Google og Facebook bruger de data, vi efterlader.Stefan Buijsman fortæller også om matematikkens historie, forskellige teorier og om teoretikeres mere eller mindre tilfældige opdagelser. Tallene tager os til London og Königsberg, Amazonas og det antikke Grækenland for til sidst at ende her og nu, hvor vi selv er omringet af tal og beregninger - om vi vil det eller ej.Hvad er det, vi skal bruge matematik til? Stefan Buijsman forklarer det kort: https://youtu.be/cyADO_BPXVA

Vær Kreativ! I nutidens samtid er kravet og ønsket om at være kreativ og skabe noget nyt udbredt på en måde, som ikke er set tidligere. Hvor kreativitet før var forbeholdt subkulturelle kunstnere og kunstneriske miljøer, er det nu blevet et almengyldigt krav – et imperativ – at være kreativ! Andreas Reckwitz undersøger i denne bog, hvordan kreativitet er blevet forceret op gennem det 20. århundrede. Det gælder i avantgarde- og postmoderne kunst, i kreative industrier og innovationsøkonomi, i kreativiteten- og selvudviklingens psykologi, i mediernes præsentation af kreative stjerner og kreativ byplanlægning. Det viser sig, at tiden i dag er præget af radikale krav om social æstetisering der hæfter sig til økonomisk udvikling.At kravet om kreativitet er blevet så udbredt er en overskridelse af den ånd som hører til den smalle kunst. Andreas Reckwitz peger på både fordele og ulemper ved denne udvikling og peger også på faren for pervertering af kreativiteten, når den kobler sig til institutioner og de økonomiske systemers indre logik om profit og standardisering. Kreativitet er senmodernitetens motor, stoffet til kapitalismens hemmelige drømme, eller som Reckwitz siger. Æstetisk kreativitet er samtidens socialiseringens modus og kreativiteten forbinder nu subjekt og system. Denne forbindelse gør bl.a. at kreativiteten er overgået fra en sakral til en profan sfære.Andreas Reckwitz bog ” Die Erfindung der Kreativität” fik stor omtale i sit hjemland, da den udkom i 2012 og bogen danner fundament for hans senere udgivelse ”Singulariteternes samfund” som blev udgivet på dansk i 2019. Bogen udgives med et eksklusivt efterord af Reckwitz, hvor han reflekterer over de to bøgers sammenhæng.Andreas Reckwitz er professor i socialteori og kultursociologi ved Humboldt Universitet.

Ny udgave"Enestående, medrivende og overdådig" - Simon Sebag Montefiore"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." - Sunday Times"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." - The Spectator"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." - The Guardian"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." - Foreign PolicySiden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede.Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden.Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid.Eugen Rogan (født 1960) er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller Osmannerrigets fald, der udkom på dansk i 2016. Arabernes historie er udkommet på en lang række sprog.

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på.At analysere med Gilles Deleuze: En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosoffer­ne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne Tusind Plateauer og Anti-Ødipus. Her står kampen mellem en identitets- eller Stats­tænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanaly­sen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker.Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teore­tiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.

Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor.Som en følge af sekulariseringen er det ikke detevige liv, men det lange liv, langt de fleste søgerLivets værdi og mening er blevetligefremt proportionalt med dets længdeAt leve er ikke at sikre sig;det er at investere sigSorgen er ikke kærlighedens og glædensmodstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens.Kærligheden koster sorgenNiels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæfter til en moral, 1983), udgav Simone de Beauvoir i 1946-47 de tre essays, der udgør En tvetydighedens moral.Det store problem var – og er fortsat – hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement. Som sådan lægger disse essays op til Det andet køn fra 1949.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

Hvordan kan man være sikker på at man handler rigtigt i vanskelige situationer i professionelt arbejde? Hvilken hjælp kan man hente i regler og retningslinjer, og hvor meget bør man foretage sit eget skøn, når man kommer i tvivl om, hvordan man bør handle? Denne bog handler om, hvordan den professionelle kan reflektere i udfordrende situationer for at handle rigtigt og godt, så målgruppen – det være sig klienter, patienter, borgere, elever eller andre – får tillid til professionen og den professionelle bevarer selvrespekten. Bogen drøfter særlige forventninger og krav til professionsetikken og viser, hvad det vil sige at identificere, reflektere over og håndtere etiske problemstillinger i professionelt arbejde. Der bliver gjort rede for centrale begreber som åbne og skjulte værdier, normer, etik og moral, og læseren får en indføring i centrale etiske teorier: dydsetik, pligtetik, konsekvensetik, diskursetik og relationsetik. Til sidst præsenteres etiske refleksionsmodeller. Bogen henvender sig til studerende og alle professionelle, der arbejder med mennesker. Bogen giver et solidt teoretisk grundlag for refleksion og er en praktisk håndbog i, hvordan man møder professionsetiske udfordringer. Om forfatteren Einar Aadland er docent emeritus ved VID vitenskapelige høgskole i Oslo, hvor han er tilknyttet masteruddannelsen i 'Value Based Management'. Einar Aadland har udgivet bøger, artikler og forskningsrapporter inden for etik og værdier, organisatorisk kultur, videnskabsteori og vejledning. Hans bog Etik. Dilemma og valg (Dansk Psykologisk Forlag, 2000) er flittigt brugt på sundhedsuddannelserne.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver: ★★★★ Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst. - Berlingske ★★★★ Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for. - Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik. - Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme. - Weekendavisen Elskelig og veloplagt. - Tidsskriftet Fønix Guf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ - The Good Discussion

"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid." Svend Brinkmann   Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hænder og fødder har styr på. Sådan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sætte ord på, men der er mindst lige så meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nævne alt det, vi ikke må vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gøre os klogere på alt det, der er værd at vide. Bare ikke lige hvordan vi cykler.

Kunsten at blive gammel. Skulle det nu være en kunst? Er det ikke noget, man bliver af sig selv, bare man er født tidligt nok? Selvfølgelig kan man ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. En af måderne er at (gen)opdage en gammel dyd: sindighed, som ikke har været i særlig høj kurs og derfor er på vej til at glide ud af vores sprog og bevidsthed. Denne lille bog råder bod på dette ved gennem ti trin at vise vejen til et liv med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen. Et mere sindigt liv.

Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi

Kritik af dømmekraften er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første - om den rene fornuft - og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over - og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk - fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse - ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vor evne - tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed - i sær i naturen - hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed - grænsende til sandsynlighed - men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.