Vestlig filosofi: oplysningstiden

Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft. I "Meditationer over den første filosofi" præsenterer Descartes sit berømte "Cogito, ergo sum" argument, hvilket på dansk betyder "jeg tænker, derfor er jeg", for at etablere et sikkert punkt for erkendelsen.Værket er opdelt i seks "meditationer". I den første meditations søgen efter en sikker grund for videnskaben, opnår Descartes en radikal tvivl. Al vores viden, som er baseret på sansning, kan ifølge Descartes være fejlagtig, da vores sanser ofte bedrager os.I den anden meditation opdager Descartes, at selv i radikal tvivl kan han ikke tvivle på, at han tænker, og derfor eksisterer han.I de efterfølgende meditationer forsøger Descartes at bevise Guds eksistens, og at vores klare og tydelige perceptioner er sande, da en god og ikke-bedragerisk Gud vil sikre sandheden i disse.Oversat af Niels Henningsen, der også har skrevet indledning og noter.

Kierkegaards hovedemne i "Frygt og bæven" er det bibelske øjeblik, hvor Abraham er villig til at ofre sin søn, Isak, efter Guds ordre.For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: "Gives der en teleologisk suspension af det etiske?", dvs. kan man henholde sig til et højere formål – krigslykke eller tro – for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?Oversat af Peter Thielst.

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) er en af de store, berømte tænkere. "Kritik af den rene fornuft" fra 1781 anses af mange for at være Kants mest betydningsfulde værk på grund af dens store indflydelse på filosofihistorien.I dette erkendelsesteoretiske værk søger Kant at løse konflikten mellem rationalisme, der hævder at al vores viden kommer fra fornuften og empirisme, der hævder, at al viden kommer fra erfaring. Kant foreslår, at vores viden er en kombination af begge dele: vores fornuft strukturerer vores erfaringer for at skabe viden.Kant indfører også sin berømte "transcendentale æstetik", hvor han argumenterer for, at tid og rum er rene intuitioner, der strukturerer vores oplevelse af verden. Værket omfatter også centrale ideer som kategoriske imperativer og det transcendentale ego."Kritik af den rene fornuft" er kendt for at være yderst kompleks og svær at forstå. Men det er også anerkendt som et af de mest betydningsfulde bidrag til filosofi nogensinde og er ekstremt indflydelsesrigt inden for filosofiens verden.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

"Kritik af dømmekraften" er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første – om den rene fornuft – og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over – og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk – fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse – ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vores evne – tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed – i sær i naturen – hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed – grænsende til sandsynlighed – men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

"Menneskeligt, alt for menneskeligt" er Nietzsches første skrift efter opgøret med Schopenhauers og Wagners forløsnings-metafysik og mistro til livet.Med "Menneskeligt, alt for menneskeligt" (1878) træder Nietzsche sit eget dionysiske spor med forkastelse af metafysikkens blændværker og al religions (kristendommen inklusive) dyrkelse af asketiske værdier og af hinsidesverdener og frelse. Den kritiske filosofi for 'frie ånder' begynder her – med 638 tankeskarpe aforismer.Oversat af Niels Henningsen.

I december 2021 var det 30 år siden, at Sofies verden udkom for første gang. Det skulle vise sig at blive et verdensomspændende litterært eventyr. Jostein Gaarders ungdomsroman om vestens filosofihistorie er en international bogsucces uden sidestykke.Og eventyret fortsætter. I år udkommer Sofies verden i et helt nyt format: som en graphic novel i to bind, der giver en vidunderlig mulighed for at introducere nutidens læsere for en sms'ende, feministisk, klimaaktivistisk Sofie.

"One of the most stunning achievements of moral philosophy is something we take for granted: moral universalism, or the idea that every human has equal moral worth. In What We Owe the Future, Oxford philosopher William MacAskill demands that we go a step further, arguing that people not only have equal moral worth no matter where or how they live, but also no matter when they live. This idea has implications beyond the obvious (climate change) - including literally making sure that there are people in the future: It's not unusual to hear someone way, "Oh, I could never bring a child into this world." MacAskill argues that the sentiment itself may well be immoral: we have a responsibility not just to consider whether the world of the future will be suitable for supporting humans, but to act to make sure there are humans in it. And while it may seem that the destructive capacity of modern industrial technology means that we ought to eschew it as much as possible, MacAskill argues for optimism in our ability to (eventually) get technology right, for the future's benefit, and ours. Where Hans Rosling's Factfulness and Rutger Bregman's Utopia for Realists gave us reasons for hope and action in the present, What We Owe the Future is a compelling and accessible argument for why solving our problems demands that we worry about the future. And ultimately it provides an answer to the most important question we humans face: can we not just endure, but thrive?"--

Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

Bøger om høflighed hører til de mest populære udgivelser i Frankrig på enevældens tid. De fleste er skrevet som dialoger, breve eller essays, der forsøger at besvare et påtrængende spørgsmål om den korrekte adfærd ved hoffet og i salonerne. Hvordan behager man ved kongens hof? Hvordan bidrager man til den selskabelige munterhed? Hvordan konverserer man?Michael Høxbro Andersen argumenterer for, at disse bøger må læses som et væsentligt indslag i en generel afpolitiseringsproces på enevældens tid. De formede forestillingen om adelsmanden som den fuldendte undersåt, og de var med til at skabe en apolitisk og mondæn offentlighed. Dermed har de præget fransk kultur og litteratur helt frem til i dag.Kunsten at konversere analyserer den franske konversationskunsts lange historie fra dens begyndelse i renæssancen og frem til oplysningsfilosoffernes kritik af den i det 18. århundrede. Bogen indeholder kapitler, der behandler både Michel de Montaigne, Madame de Scudéry, La Rochefoucauld, Jean-Jacques Rousseau og Denis Diderot, men også i dag næsten glemte forfattere som Chevalier de Méré.Michael Høxbro er er lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk på Københavns Universitet. Han har publiceret artikler og bøger om både ældre og nyere fransk kultur og litteratur.

“Hvem er du?” “Hvor kommer verden fra?”Sofie er kommet langt siden den dag, hun modtog disse mærkelige spørgsmål.I anden del fører Sofies søgen efter svar hende gennem de vigtigste strømninger inden for moderne filosofi. Samtidig kæmper hun og filosofilæreren Alberto med, at de nu ved, at de er figurer i en tegneserie. Det stiller dem over for en masse udfordringer og valg, men dem møder Sofie med et ukueligt gåpåmod.Zabus og Vincent Nicoby har skabt en underholdende graphic novel baseret på den filosofiske roman og bestseller Sofies verden af Jostein Gaarder. Det imponerende værk giver nye generationer mulighed for sammen med Sofie at udforske de vigtige spørgsmål i livet.

En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind.Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer.Illustreret af Karoline Stjernfelt.

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

“Hvem er du?” “Hvor kommer verden fra?” En dag modtager Sofie et brev med disse mærkelige spørgsmål.Det er begyndelsen på en usædvanlig forbindelse mellem vores nysgerrige unge heltinde og den mystiske filosof. Spørgsmålene hober sig op, og Sofie bliver kastet ud i et eventyr, hvor hun rejser gennem den vestlige verdens filosofihistorie. Hun lærer en masse om de vigtigste skoler og filosoffer, men mest af alt lærer hun noget om sig selv.I anden del fører Sofies søgen efter svar hende gennem de vigtigste strømninger inden for moderne filosofi. Samtidig kæmper hun og filosofilæreren Alberto med, at de nu ved, at de er figurer i en tegneserie. Det stiller dem over for en masse udfordringer og valg, men dem møder Sofie med et ukueligt gåpåmod.I december 2021 var det 30 år siden, at Sofies verden udkom for første gang. Det skulle vise sig at blive et verdensomspændende litterært eventyr. Jostein Gaarders ungdomsroman om vestens filosofihistorie er en international bogsucces uden sidestykke.Og eventyret fortsætter. Sofies verden er udkommet i et helt nyt format: som en graphic novel i to bind, der giver en vidunderlig mulighed for at introducere nutidens læsere for en sms'ende, feministisk, klimaaktivistisk Sofie.Dette er en sampak bestående af bind 1 og bind 2.

Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard? - Kierkegaard er ikke kun for nørder af Henny Mikkelsen. Det er en letlæselig bog, der fint kommer omkring de centrale begreber i Søren Kierkegaards filosofi. Bogen er en fin introduktion til at dykke længere ned i.I en tid som denne, hvor stadig flere har ondt i livet, er Kierkegaards filosofi særdeles aktuel.Det kan derfor være en øjenåbner for mange at stifte bekendtskab med hans tanker.Hans indsigt i den menneskelige psyke, og hvad der giver livet mening, er uovertruffen. Man kan nærmest bruge Kierkegaard som en slags ”coach”.Kierkegaard var et geni. Han skrev både om filosofi, teologi, pædagogik, etik, psykologi og metafysik.Det er dog de færreste almindelige mennesker, der kan læse hans værker, for han skrev i et sprog så knudret, at det nærmest er ulæseligt.Med Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard? kan man få et forenklet indblik i hans komplicerede filosofi, for den er skrevet i et helt almindeligt sprog.Hvis man er ung og usikker og måske psykisk sårbar, har Kierkegaard en indsigt i og en forklaring på mange psykiske fænomener. Det samme gælder, hvis man er fortvivlet, lider af angst, depression, afhængighed eller har andre psykiske problemer.Er man leder eller politiker kan man også få meget ud af at forstå Kierkegaards syn på fællesskaber, store institutioner, pligt og ansvar.Hvis man er menighedsrådsmedlem eller bare nysgerrig på, hvad det vil sige at tro, så har Kierkegaard også en opfattelse om det emne, der er værd at stifte bekendtskab med.

Det varme klima fordrede samtalen hos de gamle grækere, og deres snak i gader og taverner kom til at ændre vores tænkemåder. I Danmark sidder vi i vores varme stuer, men nu bringer to studiekammerater Michael Christiansen og Ditlev Tamm i bogform den levende samtale til læserne mod nord. Ikke om de gamle grækere, men om hverdagens kristne synder, der ligger i os alle. Samtaler var for grækerne selve livets ånde. Det skal de også være for de moderne danskere.

Et af de mest indflydelsesrige filosofiske værker i det 20. århundrede, der fortsat inspirerer tænkere og aktivister verden over. Tusind Plateauer tilbyder en dybt original analyse af, hvordan samfund fungerer, og hvordan vi kan forstå og skabe nye muligheder for handling og tænkning. Bogen er en sammenvævning af forskellige emner – fra politik og psykologi til kunst og biologi – og skaber et kalejdoskopisk billede af, hvordan magt, identitet og virkelighed kan ses som et netværk af forbindelser og bevægelser, snarere end som statiske og opdelte enheder.Udgivet i samarbejde med Det Kgl. Danske Kunstakademi

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof. Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

The Life of Voltaire delves into the profound influence of Voltaire's ideas on the betterment of humanity during the eighteenth century. In an era when France was dominated by the authority of the Catholic Church, which stifled science, literature, and freedom, Voltaire stood as a singular force. This book explores how he fearlessly confronted the Church's intolerance, cruelty, and suppression of basic rights.Drawing from a diverse range of French and English sources on Voltaire, and enriched by extensive research, the book not only presents a compelling biography but also offers glimpses into the lives of key eighteenth-century figures who crossed paths with Voltaire.While accessible to general readers, this book provides in-depth insights into Voltaire's philosophical, religious, and literary contributions, examining his most significant works. Notably, it sheds light on his transformation from a literary giant into a staunch advocate for victims of injustice and a vocal opponent of the Catholic Church's dogmatism in the later years of his life.The book is a captivating journey through history, showcasing the enduring relevance of Voltaire's ideas and his pivotal role in shaping modern concepts of human rights and intellectual freedom.

"Why the Enlightenment matters goes back to the seventeenth century to explore how we broke out of old ways of thinking to move towards the scientific method, industrial revolution, liberal democracy, and human rights."--Provided by publisher.

Nach einem weit verbreiteten Urteil gibt Kant der Ökonomie in seinem Werk keinen nennenswerten Raum. Die vorliegende Studie widerlegt dies, indem sie Kants Äußerungen zu ökonomischen Themen systematisiert: zur Selbstständigkeit, zum Kaufmann, zum Handel, zum Geld, zur "Staatswirthschaft" sowie zum technischen Fortschritt. Sie erschließt Kants Ökonomie aus der Ergänzung rechtlicher und ethischer Pflichten durch deren anthropologische Ausführungsbedingungen. Dabei geht sie aus von einem zeitgenössischen Verständnis der Ökonomie als Wissenschaft vom Wohlstand. Im deutschsprachigen Raum des 18. Jahrhunderts konkurrieren hier drei Paradigmen miteinander: das aristotelische, das smithianische und das kameralistische. Sie identifizieren jeweils das Haus, den Markt oder den Staat als zentrale Handlungssphäre der Ökonomie. Die Studie kommt zu dem Schluss, dass Kants praktische Philosophie für Ergänzungen aus jeder dieser ökonomischen Handlungssphären offen ist, solange diese freiheitliche Prinzipien erfüllen; sie ist damit nicht, wie gelegentlich behauptet, auf eine einzige Wirtschaftsordnung festgelegt, etwa auf eine rein marktliberale. Relevant ist dies für die Kant-Forschung, für die Wirtschaftsphilosophie sowie für die Ideengeschichte.

The arguments of this essay cover three broadly related topics. The first is concerned with ontological thinking as it has evolved over the last 900 years under the pressure of scientific and technological development.This historical sketch provides the background and context for a re-examination, in the second part, of the nature of conceptual thinking, intuition, the role of heuristic modelling, the function of language, and the fallibility of the human mind, and, in the third, of the interiority of human experience, subjectivity, self-awareness, personal identity, jeopardy, autonomy, and freedom.By re-analyzing these concepts, we can hope to create better maps of the complex inter-dependencies between the structures of conceptual thinking and the experience of an inner life that determine the human condition.

This book makes connections between selfhood, reading practice and moral judgment which propose fresh insights into Austen's narrative style and offer new ways of reading her work. It grounds her writing in the Enlightenment philosophy of selfhood, exploring how Austen takes five major components of selfhood theory-memory, imagination, probability, sympathy and reflection-and investigates their relation to self-formation and moral judgement. At the same time, Austen's narrative style breaks new ground in the representation of consciousness and engages directly with contemporary concerns about reading practice. Drawing analogies between reading text and reading character, the book argues that Austen's rendering of reading and rereading as both reflective and constitutive acts demonstrates their capacity to enable self-recognition and self-formation. It shows how Austen raises questions about the potential for different readings and, in so doing, challenges her readers to reflect on and reread their own interactions with her texts.

Das umfangreiche Werk von Carl Christian Erhard Schmid (1761-1812) hat in der Philosophiegeschichtsforschung mit Ausnahme seiner Lehre vom intelligiblen Fatalismus bislang keine Beachtung erfahren. Der vorliegenden Band präsentiert daher Analysen und Interpretationen auch zu den unbekannten Teile dieses Werks wie der Ästhetik, der Logik, der Metaphysik, der Rechtslehre und der Theologie, aber auch seiner Anthropologie, Physiologie. Dem Interesse an diesem Denker liegt die Überzeugung zugrunde, dass er auf diesen Gebieten Arbeiten von hohem Niveau geliefert hat, die bislang zu Unrecht ignoriert wurden. Von nicht geringerem Interesse ist Schmids Einfluss auf die Philosophie der Spätaufklärung sowie der Frühromantik, und zwar sowohl hinsichtlich seiner Bedeutung für die Verbreitung und Weiterentwicklung der Philosophie Kants als auch hinsichtlich seines spezifischen Beitrags zur Ausbildung der nachkantischen Systeme der Philosophie. Erkennbar wird durch den Band die Rolle Schmids als Katalysator der durch die Auseinandersetzung mit Kant bestimmten Phase klassischer deutscher Philosophie; gewürdigt werden seine Anteile an den Debatten über die Entstehung und Entwicklung der monistischen Systeme vor allem Fichtes und Reinholds.

Die leitende These der Untersuchung lautet, dass der von Berkeley inaugurierte und uneingeschränkt verteidigte Idealismus bei Kant und Schopenhauer eine spannungsreiche Bewegung der Problematisierung und Kritik freisetzt. In der bisherigen Forschung wurden die Positionen George Berkeleys, Immanuel Kants und Arthur Schopenhauers noch nicht systematisch miteinander verglichen. Die Entwicklungsgeschichte des Idealismus erstmals anhand dieser drei Referenzautoren zu dokumentieren, bildet das zentrale Thema der Untersuchung, das die detaillierten Einzeluntersuchungen organisch verbindet. Darüber hinaus ist es ein eminentes Beweisziel der vorliegenden Monographie, Berkeley als einen beeindruckend konsequenten Denker zu erschließen, dessen Immaterialismus sowohl argumentationstheoretisch wie historisch rekonstruiert wird. Insgesamt möchte die Monographie dazu beitragen, die gängige Oppositionsbildung zwischen dem britischen Empirismus auf der einen Seite und der deutschsprachigen Transzendentalphilosophie auf der anderen Seite zu hinterfragen. Die Relevanz und Originalität des Buches beruht dabei nicht nur in der Zusammenführung dieser bislang separat behandelten Traditionslinien, sondern zugleich in der Profilierung einer idealistischen Metaphysik.

Hier erstmals zusammengefasst, sind rund 20 der wichtigsten Aufsätze zur Philosophie Immanuel Kants von Volker Gerhardt aus über drei Jahrzehnten, die in verschiedenen Publikationen verstreut, teilweise schwer und kaum noch zugänglich sind. "Was ist ein vernünftiges Wesen?", nimmt nicht nur den Titel eines zentralen Aufsatzes auf, sondern kann als Gerhardts systematische Fragestellung verstanden werden, der er in den Untersuchungen zur politischen Philosophie, Anthropologie, Ästhetik, Ethik, Religion, Kulturtheorie und Methodik Kants nachgeht. Die Texte fassen seinen Beitrag zur philosophischen Forschung Kants in einem Band zusammen - zum 300. Geburtstag Kants am 24. April 2024.