Emner i filosofi

Kritik af dømmekraften er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første - om den rene fornuft - og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over - og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk - fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse - ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vor evne - tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed - i sær i naturen - hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed - grænsende til sandsynlighed - men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Max Stirner Helikon

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

Ordet præstation splitter folk. Nogle taler om ’high performance’ som om præstationer og resultater er meningen med livet. For andre er præstation et fyord associeret med forestillinger om folk der bevidstløst spæner rundt i en trædemølle. Begge opfattelser er forfejlede og udtjente. At præstere kan aldrig være et mål i sig selv. Men uden præstationer kommer vi ingen vegne. De udfordringer menneskeheden står over for, kræver at vi præsterer på et ekstraordinært niveau. Derfor må vi nytænke præstation og præstationsledelse og se det i en mere nutidig og menings-fuld kontekst.For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præste-rende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.

What does it mean to be intelligent? Is it something unique to humans - or do we share it with other beings? Recent years have seen rapid advances in 'artificial' intelligence, which increasingly appears to be something stranger than we ever imagined. At the same time, we are becoming more aware of the other intelligences which have been with us all along, unrecognized. These other beings are the animals, plants, and natural systems that surround us, and are slowly revealing their complexity and knowledge - just as the new technologies we've built are threatening to cause their extinction, and ours. In Ways of Being, writer and artist James Bridle considers the fascinating, uncanny and multiple ways of existing on earth. What can we learn from these other forms of intelligence and personhood, and how can we change our societies to live more equitably with one another and the non-human world? From Greek oracles to octopuses, forests to satellites, Bridle tells a radical new story about ecology, technology and intelligence. We must, they argue, expand our definition of these terms to build a meaningful and free relationship with the non-human, one based on solidarity and cognitive diversity. We have so much to learn, and many worlds to gain.

Vejledning er et samspil mellem to mennesker og udgør en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske. En vejleder er ikke vejleder for sin egen skyld, men for den andens skyld.2. udgave af Til den andens bedste er udbygget med to nye kapitler, som ser på hhv. eksistentiel sårbarhed i et vejledningsperspektiv og samrefleksion som en vej til bedre samtaler.Med udgangspunkt i filosofferne Løgstrup, Buber og Levinas behandler bogen temaerne:- Den gode vejledning- Vejledningssamtalens egenart- Menneskearbejde og ekspertarbejde- Lytning og identitet- Engagement og varsomhed- Følelsernes betydning i vejledning- Frihed og identitet- Eksistentiel sårbarhed- Vejledning mellem menneske og system- Samrefleksion.Til den andens bedste henvender sig til studerende og professionelle inden for bl.a. pædagogik, sundhed, pleje, ergo-/fysioterapi, socialrådgivning, uddannelsesvejledning samt til øvrige hjælpeprofessioner, der benytter sig af vejledning, supervision, øvelsespraktik, klinisk praktik og lignende.

Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

Antifeminismen er på fremmarch I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så erantifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsenaf kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræverkønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinderoverskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.Bagantifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde,frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare siguden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydtversion af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismenssucces med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje ilivet.Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie.Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminismekan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder ernaturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, såklarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?

Vi bringes gennem vrede, tilgivelse, mod, kærlighed, skyld og livets mening, når Riebnitzsky tager os med gennem sin trosfortælling. Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.Pressen skriver:"Frisk og utraditionel vinkel på kristendommen."★★★★- Kristeligt Dagblad"Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig."- Weekendavisen

"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning afpartiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Medgrusom ironi spidder hun de demokratiske samfundskerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på detnationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sinopmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespidsanalyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendessamtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke bloter historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politiskparti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget allemennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraftenalvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød udflygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejkesom 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.

Den menneskelige seksualitet er hverken ren biologi eller ren social konstruktion, og den er først og fremmest noget andet og mere end den kropslige aktivitet, som vi ofte forbinder den med. Ifølge den lacanianske filosof Alenka Zupančič er seksualitet drevet og drages af noget, der ikke går op i den sociale og sproglige orden, den er en mangel eller et overskud. I bogen "Hvad er sex?" undersøger Zupančič sex som et filosofisk problem, som mødestedet mellem væren og viden, som det sted, hvor vi kan få et glimt af det ubevidste. ”Det er en udbredt misforståelse, at for psykoanalysen er sex meningen med alting. Tværtimod: For psykoanalysen er sex fuldstændig meningsløst. Seksualiteten er et mysterium, en modsætning, en gåde uden løsning i hjertet af menneskelivet, og det er derfor vi kredser så fascineret omkring den.” – Lilian Munk Rösing, bogens forord Alenka Zupančič (født 1966) er filosof, psykoanalytiker og del af den slovenske skole.

Viljen er et fortroligt mysterium. Alle kender den og kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? Den første del af En lille bog om viljen er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Spinoza, Nietzsche, Schopenhauer m.fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer – livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag – og er hans vilje fri eller ufri?

"Den globaløkonomiske udvikling har klare mindelser om Titanics jomfrurejse i foråret 1913. Hvordan kunne Titanic forlise, når den var konstrueret til at være synkefri? Uanset at hvert enkelt tandhjul var velfungerende, og hver enkelt møtrik var fastspændt, så løb Titanic alligevel på det fatale isbjerg. Ganske uafhængigt af hvor mange ingeniører, der havde været involveret i at perfektionere maskineriet og optimere betjeningen på 1. klasse, så kunne det ikke forhindre sammenstødet. Hvis kursen er udstukket forkert, så viste det sig omsonst at vedblive med at flytte om på dækstolene for at få den bedste plads i solen."Læs her en række iagttagelser fra 30 år med samfundsøkonomi, skrevet af professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. Teksterne kan læses af såvel fagfolk som lægfolk med interesse for samfund, politik og økonomi. Bogen munder ud i det måske allermest presserende spørgsmål; giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, med så presset en klode vi lever på?

Klassiker som har solgt i adskillinge oplag til lærerstuderende og studerende ved lignende mellemlange uddannelser. Lettilgængelig introduktion til videnskabsteori. Tre store og spændende cases, konkrete arbejdssituationer lærere og pædagoger og socialrådgivere og sygeplejersker kommer ud for.

“Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, så kunne man ikke binde ånd. I dag er vi ved at blive bundet på en anden måde, hverken på mund eller hånd, men på dette at sproget endimensionaliseres, og der ikke længere synes plads til særsprogene, dersom de ikke er videnskabelige. Det poetiske sprog og det religiøse sprog er trængt som aldrig før. Her i disse særsprog var der en selvfølgelig plads til ånd. Det har blandt andet den konsekvens, at en række fænomener og livsytringer, hvor videnskabelige vokabularer passer som en sko på en hånd, savner sprog. Ikke mindst gælder det menneskenes følelser og sansning samt i højeste grad menneskenes eksistentielle forhold.”

Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed. Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hans hovedværk ‘Væren og tid’ er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi og er siden udgivelsen i 1927 blevet en klassiker. Det er samtidig et komplekst og sværttilgængeligt værk. Denne bog er introducerer værket.

In Between Magic and Reality, Vibeke Steffen, Steffen Jöhncke, and Kirsten Marie Raahauge bring together a diverse range of ethnographies that examine and explore the forms of reflection, action, and interaction that govern the ways different contemporary societies create and challenge the limits of reason. The essays here visit an impressive array of settings, including international scientific laboratories, British spiritualist meetings, Chinese villages, Danish rehabilitation centers, and Uzbeki homes, where they encounter a diverse assortment of people whose beliefs and concerns exhibit an unusual but central contemporary dichotomy: scientific reason versus spiritual/paranormal belief. Exploring the paradoxical way these modes of thought push against reason's boundaries, they offer a deep look at the complex ways they coexist, contest one another, and are ultimately intertwined. Vibeke Steffen is associate professor in the Department of Anthropology at the University of Copenhagen, where Steffen Jöncke is senior advisor. Kirsten Marie Raahauge is associate professor in the School of Design at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen.

Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning giver et overblik over centrale videnskabsteoretiske positioner og deres indbyrdes kamp om nøglen til videnskabelig erkendelse. Det videnskabsteoretiske overblik suppleres med gode eksempler på de forskellige positioners konsekvenser for studier af økonomi, politik og forvaltning. Læseren rustes til at forstå og tage stilling. Dermed giver bogen grundlag for løbende reflektion over muligheder og begrænsninger ved forskellige videnskabelige former for erkendelser.

To modsatrettede paradigmer er for tiden toneangivende på humaniora. Det første – kognitivisme – tager udgangspunkt i mennesket som et biologisk væsen, mens det andet – konstruktivisme – ser mennesket som først og fremmest socialt og historisk konstrueret. Disse to tilgange mødes og brydes i dagens humaniora, og resultatet er en videreudvikling af både det humanistiske område og de to paradigmer. Bogen beskriver baggrunden for denne udvikling og viser, hvordan diskussionen aktualiseres inden for fagområderne sprog, litteratur, kunst og æstetik samt film og medier.Bogen er oplagt til brug i undervisning i videnskabsteori, samtidig med at dens tværfaglige spændvidde gør den anvendelig til kurser i analyse og metode på mange forskellige humanistiske fag – og endelig henvender den sig til alle med nysgerrighed efter at få et indblik i de nyeste tendenser på humaniora og sammenhængen mellem denne udvikling og den offentlige debat.

Mange studerende og forskere støder på socialkonstruktivismen på et eller andet tidspunkt. Det er en ""isme"", som har en kraftig fascinationskraft, fordi den gør op med de traditionelle forestillinger om, hvordan virkeligheden naturligt hænger sammen. Den lokker med det perspektiv, at vores naturlige forestillinger er en illusion, der dækker over de reelle sammenhænge, som gemmer sig bagved. Problemet med socialkonstruktivismen er dog, at den dækker over en lang række meget forskellige positioner, og at der ofte ikke skelnes klart mellem disse. Således findes der heller ikke nogen gode introduktionsbøger, som forsøger at formidle disse mange forskellige indsigter til en målgruppe, der ikke ved det hele i forvejen. Bogens ambition er at gøre netop dette.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

';It is only ideas gained from walking thathave any worth.'Nietzsche In A Philosophy of Walking, a bestsellerin France, leading thinker FredericGros charts the many different wayswe get from A to B the pilgrimage,the promenade, the protest march, thenature rambleand reveals what theysay about us. Gros draws attention to otherthinkers who also saw walking assomething central to their practice.On his travels he ponders Thoreau's eagerseclusion in Walden Woods; the reasonRimbaud walked in a fury, while Nervalrambled to cure his melancholy. Heshows us how Rousseau walked in orderto think, while Nietzsche wanderedthe mountainside to write. In contrast,Kant marched through his hometownevery day, exactly at the same hour, toescape the compulsion of thought.Brilliant and erudite, A Philosophyof Walking is an entertaining andinsightful manifesto for putting onefoot in front of the other.

Gud har skabt verden, god og mægtig, tilgiver og straffer. Sådan har ordene lydt i tusind år. Nu er de svage. Er gud mand, kvinde, non-binær? En usynlig kraft? Gud er fri fantasi, gud tales til live med ord, gud er virkelig, så længe ordene om gud virker. Når ingen taler om gud, er gud død. Så er der plads til gud overalt.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) er en af den europæiske tænknings allerstørste, og hans hovedværk Metafysikken er aldrig tidligere blevet oversat til dansk (undtagen i ganske korte uddrag), selvom det uden tvivl hører til blandt de mest betydningsfulde værker i filosofihistorien.Aristoteles udformer i dette værk sit eget særegne bidrag til spørgsmålet om, hvad det værende er. Undervejs udfoldes de klassiske grundbegreber, som lagde fundamentet for vores filosofiske sprog: form og stof, virkelighed og mulighed, aktivitet og kapacitet, sandhed og falskhed osv. Og det hele kulminerer i Aristoteles’ visdomsideal, som er koblet til teologien og forestillingen om det højeste Gode.Aristoteles’ måde at behandle alle vores grundlæggende begreber har formet vores tænkning og vores verden siden. Antikkens filosoffer kan - som også Heidegger og Arendt ofte betoner - i det hele taget hjælpe os med at få øjnene op for spørgsmål, som vi har glemt – måske fordi vi troede, at vi havde svarene på dem.

Med stor indsigt, omsorg og humor rækker Owe Wikström en nøgle til forståelse af menneskets ageren i det relationelle, når han filosoferer over venskab, samtalen, ensomhed og weltschmerz. Tanker fra Paris om tre af tilværelsens centrale temaer: venskab, kedsomhed og længslen efter den gode samtale. Hvad betyder venskabet, og hvordan forholder det sig til og afviger fra forelskelsen, arbejdsrelationen og den store kærlighed? Hvordan håndterer vi den omstændighed, at meningsløshed og kedsomhed er et grundvilkår ved livet? Hvilke konsekvenser har det, at forbrug så ofte bliver flugten fra tomhed og tristesse? Og hvorfor opfylder samtalen og den formålsløse hyggesnak et afgørende behov i de menneskelige relationer? Fra et cafébord i Paris er en håndsrækning til den, der er optaget af tilværelsens mest presserende livsspørgsmål. Med den parisiske puls som ramme om samtalen og med tanke på de franske tænkere tages vi med på vandring i eksistensens gådefuldhed.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser.Om forfatteren:Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER:“Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid. Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.