Emner i filosofi

Th.W. Adorno, en af grundlæggerne af Frankfurterskolens kritiske teori, er en af vor tids største filosoffer. Han var meget optaget af musik og ville oprindeligt være komponist. Han skrev en lang række bøger om musik. Wagner – forsøg på en tolkning (1937) forsøger at demaskere komponisten i lyset af nazismens fremmarch. ‘Mahler – en musikalsk fysiognomik’ (1960) er en del af Adornos projekt om det modernes gennembrud.Helt tilbage i 1938 besluttede Adorno at skrive en bog om Beethoven – for ham måske den største af de klassisk-romantiske komponister, men han blev aldrig færdig. Livet igennem skrev han artikler om Beethoven foruden en lang række noter, fragmenter og udkast til dele af bogen. Adorno døde i 1969, og forskeren og lederen af Adorno­arkivet, Rolf Tiedemann, påtog sig opgaven at samle alle stumperne til en bog. Det medfører, at bogen ikke har værkkarakter i betydnin­gen afrundethed, indre sammenhæng, fuldendthed. Den er et værkfragment. Og til gengæld fyldt med modsætningsfyldte vurderinger, analyser, klarheder om Beethoven, som måske ikke ville have kunnet få plads i en færdig bog.Et af Adornos fragmenter lyder:“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”

Vores samfund knager voldsomt i fugerne. Vi er ved at løbe træt i industrisamfundets evige effektivitetspres, samtidig med at udsigterne til en fremtid med robotter og digitalisering vækker stadig større bekymring eller begejstring, alt efter hvilke briller man har på. Vi står ved en skillevej. Den vestlige verden er ved at forlade industrisamfundet, men hvad skal afløse det? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvad vil fremtiden kræve af os og vores børn? Hvordan skal vi indrette samfundet, så det passer til fremtidens værdiskabelse? Hvordan skaber vi en fornyet sammenhængskraft? LOTTOSAMFUNDET giver nogle af de manglende svar – eller mere præcist nogle nye svar på udfordringerne, som får et helt andet perspektiv, når man ser dem gennem det nye paradigmes briller. Keld Holms bog er en fortælling om den ny samfundsindretning, som allerede er på vej drevet af et fundamentalt skift i værdiskabelsen. Det er en verden, der indebærer større tilfældighed og kræver mere risikovillighed. Til gengæld er det også et samfund, der både forløser den enkeltes potentiale og passion, samtidig med at det skaber mere værdi for os alle.

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Den kierkegaardske samtalesløjfe handler om eksistentielt bevægende samtaler. Den tilbyder inspiration og kritisk refleksion til dig, der som professionel dialogholder vil hjælpe andre til at handle og vælge med dybere mening, passion og integritet. Fokus rettes mod 1) den selvtilblivelse, du kan bidrage til i samtalen, 2) det selvtab, du uforvarende kan komme til at forstærke i samtalen, 3) den eksistentielle grundintention, der skal sætte retningen for samtalens aktiviteter og 4) den etiske dialogiske kapacitet, du må udvikle for at støtte din dialogpartner i at blive sig selv ved at vælge sig selv. Den kierkegaardske samtalesløjfe præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching. Sløjfen har fokus på de livslange bevægelser, der indgår i kunsten at eksistere, og den bindes sammen af en medmenneskelig etik om at ”være på den andens vegne” og bruge samtale til at bestyrke handlekraft, lidenskab og frugtbar selvrefleksion. ”Bogen bevæger sig på fornem vis mellem teori og praksis, fordybelse og anvendelighed, og forfatteren formår tillige med hjælp fra Kierkegaard at kaste lys over de ikke-målbare sider af dialogen såsom stemningen, selvfølelsen og selvtilblivelsen.” - Pia Søltoft, fra bogens forord

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

Bogen giver et overblik over forskellige opfattelser af viden og udvikler en dybere forståelse af begrebet. Hvilke forskellige vidensformer er 'på tilbud' her på vej ind i videnssamfundet? Hvordan forholder viden sig til menneske og samfund? Hvilken rolle spiller videnskaben og teknikken i udviklingen, og hvilke alternative opfattelser er til rådighed?Viden er et ord, som forekommer stadig oftere i diskussioner om samfundets udvikling. Viden er blevet central for individets muligheder for at udvikle sig og finde sin plads i samfundet, men hvad forstår vi ved begrebet viden? Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i det, som kaldes videnssamfundet?Bernt Gustavsson udvikler diskussionen om viden ved at sætte den ind i et historisk og filosofisk perspektiv. Han beskriver viden ud fra tre forskellige traditioner: den videnskabelige, den praktiske og den etiske/politiske.

"Så kom det endelig. Machiavellis hovedværk, som desværre nok må siges at være forholdsvis ukendt i dansk sammenhæng. De fleste forbinder i realiteten florentineren Niccolò di Bernardo Machiavelli (1469–1527) med et helt andet klassisk værk, nemlig Fyrsten, men ret beset er det det foreliggende værk, som er hans reelle politiske testamente".Claus E. Andersen i Militært Tidsskrift, nr. 3, september 2005.”Drøftelser er… et hovedværk i de politiske ideers historie, som fortjener fornyet opmærksomhed og granskning… Fritz Wolders fine oversættelse giver nu de fleste muligheden for denne fornyede opmærksomhed og granskning, hvorfor vi må være ham yderst taknemmelige. Han har desuden udstyret sin oversættelse med en forbemærkning, der veloplagt sætter Drøftelser på plads i forhold til Machiavellis øvrige forfatterskab og historisk-biografiske kontekst... Helt uden forbehold må det anbefales, at man straks - hvis de politiske ideers historie og aktualitet overhovedet interesserer én - gakker ud i den nærmeste bogcafé og køber sig et eksemplar. Gør klar til granskning!”Paw Hedegaard Amdisen i Semikolon, nr. 10, 2005.Interesseret i at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Machiavelli HelikonAlle Machiavelli-oversættelser udgivet af Forlaget HELIKON:Fyrsten (1998/2020)Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004)Krigskunsten (2012/2020)Krig og diplomati. De mindre skrifter (2020)Private breve (2023)Om Machiavelli:C. Paludan-Müller: Undersøgelse af Machiavelli som skribent (2021)Frederik den Store: Anti-Machiavel (2022)Købes ofte sammen medFrancesco Guicciardini: Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)Fritz Wolder: Magtens manual (2001/2018)

Etik er en nødvendighed for vores verdens velfærd. Og etisk levevis er en medfødt evne, vi deler med alle mennesker, uanset race og religion. Det mener Dalai Lama, der indsigtsfuldt og vidende om både gammel visdom og helt ny forskning indenfor bl.a. neurovidenskaben, fremlægger son visdom for en verdensomspændende etik baseret på indre værdier, medfølelse og retfærdighed. Hans mål er en fælles menneskelig etik, der rækker langt ud over religionernes og religiøsitetens domæne.Dalai Lama giver desuden præcise anvisninger på, hvordan vi gennem målrettet træning i mindfuldness kan få styr på destruktive følelser og opdyrke indre værdier - som tålmodighed, overbærenhed og generøsitet - og hvordan vi kan fokuserer sindet og udvikle opmærksomhed på nuet.Dalai Lama (1935) er Tibets spirituelle leder, men omtaler sig selv som en almindelig munk. På grund af den kinesiske invasion af Tibet måtte han i 1959 flygte fra Dharamsala i Nordindien, hvor han har boet lige siden. Hans utrættelige arbejde for fred og forsoning gav ham i 1989 Nobels Fredspris.

Den svenske biskop og poet Esaias Tegnér har engang sagt: "Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart." Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation er et lynkursus i at tænke og tale klart - og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Bogen blev i 2007 tildelt en særpris i Lærebogspriskonkurrencen.

Poststrukturalisme betegner beslægtede strømninger i samfundsvidenskab og humaniora, især filosofi og sprogvidenskab. Fælles for dem er en antifundamentalistisk og antimetafysisk tænkemåde.Første del af bogen introducerer til den filosofihistoriske baggrund for poststrukturalismernes videnskabsteori samt til de vigtigste teoretikere. Ophavet i moderne sprogfilosofi behandles, ligesom de epistemologiske og ontologiske antagelser kortlægges.Anden del præsenterer poststrukturalistisk forskning i praksis. Fokus er på konkrete analyseperspektiver og -strategier i omgangen med samfundsvidenskabelige problemstillinger.Endelig diskuterer tredje del indvendinger mod poststrukturalismernes videnskabsteoretiske grundantagelser og reflekterer kritisk over forfatterens egne forskningspraksisser.

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

** THE INSTANT NEW YORK TIMES BESTSELLER ** A WATERSTONES BEST BOOK OF THE YEAR **'Visionary ... buy or borrow this book, read it, take it to heart' OBSERVER'Everyone who cares about freedom should read this book' ANNE APPLEBAUM'Passionate, intimate, compelling - a clarion call' PHILIPPE SANDSA brilliant exploration of freedom - what it is, how it's been misunderstood, and why it's our only chance for survival from the acclaimed, bestselling author of On Tyranny Freedom is our great commitment, but we have lost sight of what it means - leading us into crisis. Too many of us look at freedom as the absence of state power: we think we're free if we can do and say as we please. But true freedom isn't so much freedom from, as freedom to - the freedom to thrive, to take risks for futures we choose by working together. Freedom is the value that makes all other values possible.Drawing on the work of philosophers and political dissidents, conversations with contemporary thinkers and his own experiences, Snyder identifies the practices and attitudes that will allow us to design a government in which we and future generations can flourish. Intimate yet ambitious, this book forges a new consensus rooted in a politics of abundance, generosity and grace.On Tyranny inspired millions around the world to fight for freedom; On Freedom helps us see exactly what we're fighting for. It is a thrilling intellectual journey and a tour de force of political philosophy.'In these hard times for liberty, On Freedom makes the case that freedom, once explored and understood, is the way forward' PRESIDENT ZELENSKY*New York Times bestseller list, 6 Oct 24*.

Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?

A groundbreaking examination of a central question in international relations: Do states act rationally?

”Det græske ord, man oversætter med ånd, betyder i virkeligheden brændende åndedræt, et åndedrag blandet med ild, og betød i oldtiden det samme, som videnskaben i dag betegner med ordet energi. Det, vi oversætter med ’sandhedens ånd’, betyder sandhedens energi, sandheden som virkende kraft. Den rene kærlighed er denne virkende kraft, den kærlighed, som for ingen pris og i intet tilfælde vil hverken løgn eller fejltagelse.” Simone Weil (1909-1943) skrev Rodfæstelsen under anden verdenskrig, kort før hun døde af tuberkulose, 34 år gammel. Weil ser det 20. århundredes civilisation, især Europa, som ramt af en åndelig, social og kulturel utilpashed, en rodløshed, der skyldes vores manglende forhold til fortiden, opløsningen af fællesskaberne og den ødelæggende materialisme. Rodfæstelsen. Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket beskriver sjælens behov – der er lige så vigtige for et menneskeliv som tilfredsstillelsen af fysiske behov. Vi må have rod et sted uden dermed at udslette andres tilhørsforhold. Fra de undertrykte og besejredes historie går Weil videre til verdensaltet og den helt centrale analyse af det fysiske arbejdes åndelige natur.Bogen må betragtes som Simone Weils hovedværk og taler direkte ind i nutiden. Gennemrevideret og delvist nyoversat af Stine Zink Kaasgaard og med efterskrift af Matthias Dressler-Bredsdorff.

Do we have free will? Is the universe compatible with God? Do we live in a computer simulation? Does the universe think?Physicists are great at complicated research, but they are less good at telling us why it matters. In this entertaining and groundbreaking book, theoretical physicist Sabine Hossenfelder breaks down why we should care. Drawing on the latest research in quantum mechanics, black holes, string theory and particle physics, Existential Physics explains what modern physics can tell us about the big questions.Filled with counterintuitive insights and including interviews with other leading scientists, this clear and yet profound book will reshape your understanding of science and the limits of what we can know.

"One of the most stunning achievements of moral philosophy is something we take for granted: moral universalism, or the idea that every human has equal moral worth. In What We Owe the Future, Oxford philosopher William MacAskill demands that we go a step further, arguing that people not only have equal moral worth no matter where or how they live, but also no matter when they live. This idea has implications beyond the obvious (climate change) - including literally making sure that there are people in the future: It's not unusual to hear someone way, "Oh, I could never bring a child into this world." MacAskill argues that the sentiment itself may well be immoral: we have a responsibility not just to consider whether the world of the future will be suitable for supporting humans, but to act to make sure there are humans in it. And while it may seem that the destructive capacity of modern industrial technology means that we ought to eschew it as much as possible, MacAskill argues for optimism in our ability to (eventually) get technology right, for the future's benefit, and ours. Where Hans Rosling's Factfulness and Rutger Bregman's Utopia for Realists gave us reasons for hope and action in the present, What We Owe the Future is a compelling and accessible argument for why solving our problems demands that we worry about the future. And ultimately it provides an answer to the most important question we humans face: can we not just endure, but thrive?"--

"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

"Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed" er en lille bog med et stort indhold, der beskriver en spirituel vej, befriet for ethvert religiøst dogme. Bogen henvender sig til alle søgende mennesker, der, uanset religiøs baggrund, kan drage nytte af dens praktiske og enkle visdom. Lars Muhl har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf en stor del udkommer verden over. "Bogen viser at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formule-ringer direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont". Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

”Ethvert levende væsen er en legemliggørelse af det evige, uforgængelige selv. Livets højeste formål er at vågne op til erfaringen af denne sandhed som selve eksistensens kerne."Hvad nu hvis alt det, du tror du er – krop, sind, følelser og tillært viden – faktisk er det, du ikke er? Hvad hvis alt dette blot er et selvbillede, baseret på falsk identifikation, vaner og antagelser? Med ’Højere end himlen, større end rummet’, opfordrer Mooji os til at opdage vores sande natur som ren bevidsthed gennem simpel undersøgelse, indsigt, belæringer og lignelser. Ved at pege direkte på sandheden, mens han samtidig forholder sig til helt almindelige dagligdags udfordringer, afdækker Mooji den tidløse, grænseløse kærlighed og frihed, som vor essentielle væren emmer af. Med sin usædvanlige evne til klart og med humor og varme at kaste lys på det, som sproget ikke kan beskrive, har Mooji gennem årene åbnet tusinder af menneskers øjne.

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken. I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet"."Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.

Det digitale massemenneske handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.Forfatteren sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og bogen bygger på tesen om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som massesamfundet skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer. Der er således tale om en bog, man kan blive både klog og provokeret af.

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosofHvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning?En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang.Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.