Emner i filosofi

I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

Den italienske renæssancefilosof Pico della Mirandolas berømte Tale om Menneskets Værdighed fra 1486 foreligger hermed for første gang på dansk med en grundig indledning om den historiske og filosofiske baggrund. Pico præsenteres som på én gang en humanistisk og universalistisk tænkende filosof og teolog

40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.

”Hvad det gælder om er derfor at gøre sig det klart, at hykleriet der afsløres og livsytringerne der peges på, ikke ligger på samme plan. De tilhører forskellige lag. Alt hvad der gøres til genstand for afsløring er noget vi selv er skyld i; det er vor egen fornedrelse af vort liv. Ingen af de livsytringer, der kan opvises, skylder vi derimod os selv, de er givet os med vor tilværelse.”I Løgstrup Biblioteket er bl.a. udkommet:K.E. Løgstrup: Den etiske fordringK.E. Løgstrup: Opgør med KierkegaardK.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid

Forholdet mellem videnskab og religion handler om magten til at definere mening og sandhed for mennesker. Og denne magtkamp er ikke ny, den har foldet sig ud gennem de sidste par tusinde år, hvor først religion og dernæst videnskab har haft førertrøjen på og ment sig i sin ret til at definere, hvad der er sandhed og sand mening for os mennesker – hvad vi har lov til at tænke og mene, og hvordan vi skal indrette de samfund, vi lever i.Men behøver det være sådan? Kan videnskab og religion ikke komme på talefod og berige hinanden med det bedste fra de to lejre?Det mener Ken Wilber, at de kan, og han giver i denne bog et meget tankevækkende og åbent bud på, hvad der skal til. En bog, der henvender sig til alle, der interesserer sig for filosofi og teologiske spørgsmål.

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen.Det er baggrunden for udgivelsen af disse to bøger: 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring' samt 'Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.

Bogen om provokeret abort - Perspektiver og udfordringer kortlægger en uomgængelig tematik i vores moderne samfund. Dette sker ved at samle og beskrive de mange perspektiver og udfordringer, der knytter sig til provokeret abort i dag.Som sådan er bogen et værktøj til de mange, som mere eller mindre direkte er i kontakt med provokeret abort som praksis i hverdagens Danmark. Desuden er bogen tiltænkt alle dem, som vil lade sig udfordre og anfægte af en af tidens store gordiske knuder.Forfatteren indleder med at give et historisk oprids af aborttematikken. Herefter belyses såvel perspektiver som udfordringer i forhold til provokeret abort og abortgrænser ud fra hensyn til fostret, kvinden samt samfundet og sundhedspersonalet. Endvidere kommer forfatteren med nogle bud på fremtidens udfordringer indenfor bl.a. fosterdiagnostik og abortteknologi.Bogen kan således fungere som et styrket grundlag for debatten om provokeret abort og samtidig fungere som et standardværk om provokeret abort på landets pædagog-, social- og sundhedsuddannelser.Jacob Birkler er tidligere formand for Det Etiske Råd med særlig interesse for livets begyndelse og livets afslutning.

Bogen til dem, der både ønsker et bedre videnskabsteoretisk overblik og at komme mere i dybden med den egentlige filosofiske videnskabsteori. Som sådan henvender bogen sig til både studerende og færdige kandidater inden for især samfundsvidenskab og humaniora.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

Grøndahls essay er et forsøg på dialog med de unge og med kunsten. Hvor hans generation blev defineret af Murens Fald og troen på den enkeltes frihed, er nutidens unge de første, der ikke forventer, at deres børns fremtid bliver bedre. Med afsæt i kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og forsøget på at finde en mening med livet. Måske rummer vores udskældte civilisation også et sprog for håbet om en mere respektfuld tilgang til naturen?

This is the long-awaited second collection of essays, reflections, poems and artwork by Nora Bateson. The book is an embodiment of her recent work on Warm Data and offers a radical ecological approach to many of the key issues of our time: climate change, political upheaval, education, health, food and relationships.

“Hvem er jeg?” Dette spørgsmål har sandsynligvis præget mange af os, helt tilbage fra tidernes morgen og den dag i dag er det fortsat et af de måske mest nagende af alle de spørgsmål, som vi søger svar på.Der er svar, der strækker sig fra det hellige til det verdslige, fra det komplekse til det enkle, fra det videnskabelige til det romantiske, fra det politiske til det individuelle. Men i stedet for alene at undersøge de mange svar på spørgsmålet, så anviser bogen den specifikke og grundlæggende proces, der finder sted, når et menneske stiller og besvarer spørgsmålene: “Hvem er jeg? Hvad er mit virkelige selv? Hvad er min grundlæggende identitet?”I bogen præsenterer Ken Wilber et letforståeligt kort over den menneskelige bevidsthed og skaber orden i den store forvirring, der hersker på området, hvor utallige teorier og praksis hver især beskriver sig selv som den rigtige. I sidste ende drejer al personlig udvikling som om at nå til bage til den bevidsthed, hvor mennesket føler sig som værende 'et med alting.Bogen viser, hvordan du trin-for-trin kan gøre denne rejse. "Ken Wilber" der er en af dette århundredes mest banebrydende personligheder inden for bevidstheds forskning er psykolog og filosof – og er anerkendt som en af vor tids mest vidtspændende tænkere. Han skrev sin første bog som 23-årig og har siden udvidet sit forfatterskab med mere end 20 bøger, hvoraf flere efterhånden er oversat til dansk. Han er desuden grundlæggeren af The Integral Institute, som er en tænketank, der forsker i integral teori og praksis.Bogen er oversat til dansk i et tæt samarbejde med ID ACADEMY, hvor den indgår, som en vigtig del af undervisningen på psykoterapeutuddannelsen.

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

Diskussionen om arbejdet står centralt i vores tid. Og selvom vi har flyttet meget af det mest fysisk opslidende arbejde til lande langt væk, eller måske netop derfor, er det mere relevant end nogensinde at forholde os til de mennesker, der producerer vores varer og sælger størstedelen af deres vågne timer for gentagelsespræget, underbetalt og alt andet end stimulerende arbejde.Den franske tænker Simone Weil (1909-1943) var dybt optaget af retfærdighed og solidaritet med arbejderklassen. I sin ungdom var hun marxist, pacifist og en yderst aktiv politisk aktivist og udviklede gennem sit liv et helt unikt perspektiv på social uretfærdighed, som man mærker i hendes tekster. I 1934 tog hun et års orlov fra sit undervisningsjob for at arbejde inkognito på to forskellige fabrikker. Hun var et barn af den borgerlige klasse, men ønskede at få virkelig erfaring med den arbejdende klasses vilkår. Erfaring fra livet ved fabrikken er en af de tekster, hvor Simone Weil med dybde og sproglig nyskabelse forsøger at viderebringe denne erfaring.Forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm har skrevet efterord. Oversat af Louise Bundgaard. Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.

Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.

A brilliant study of violent self-defense in the struggle for liberation by an award-winning philosopher

Each of us develops and enacts strategies for living our everyday lives. These may confirm the general tendency towards new forms of connected solitude, in which we work, travel and live alone, yet feel sociable mainly by means of technology. Alternatively, they may help to create flexible communities that are open and inclusive, and therefore resilient and socially sustainable. In Politics of the Everyday, Ezio Manzini discusses examples of social innovation that show how, even in these difficult times, a better kind of society is possible. By bringing autonomy and collaboration together, it is possible to develop new forms of design intelligence, for our own good, for the good of the communities we are part of, and for society as a whole.

Opdag en langsom og nærværende måde at gå tur på, der griber dig om hjertet og helbreder din sjæl.Lad alle dine sanser bade i de vidunderlige sanseindtryk, som skoven kan byde på.Tag den gamle japanske filosofi shinrin-yoku til dig, og find praktiske forslag til at opnå dyb kontakt til naturen.

”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

Beskik dit mentale bo! Hellere i dag end i morgen. Så kort kan det siges. Læs bogen, fat pennen og skriv et brev til dine nærmeste inden du dør.Livet er forordet til døden. Livet er kort, og døden er lang. Vi hæger om livet, for vi vil så gerne blive her lidt længere. Men en dag er det slut, og vi ved ikke hvornår. Som regel før vi aner. Når vores forældre dør, kan vi efterfølgende finde en lap på bagsiden af en kommode eller et notat i en boks om, hvordan bohavet skal fordeles. Hvem skal have mågestellet til 24 personer, hvem skal havemalerierne? Måske er der en advokat involveret. Og selvom der kan være nostalgi og følelser knyttet til ting, er det jo alt sammen jura og materiel.Der er dog så meget mere at sige, når vi skal herfra. Hvad er det for et menneske, der dør? Hvad boede der af drømme og længsler, skuffelser og glæder, stolthed og fortrydelser, hvilken åndelig arv efterlader det menneske sig? Og appellen lyder: Skriv dit åndelige testamente. Fortæl, hvad livet gav og tog. Giv også fortællingen om dig selv i arv til dine nærmeste sammen med kommoden. Og gør det hellere i dag end i morgen.Med bogen her får du instrukser og input til hvordan.Med bidrag fra Naser Khader, Maria Helleberg og Camilla Lindemann

Titlen kunneindikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion.Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bogom Teodicéproblemet.Det gør hanpå ingen måde. CasparWenzel Tornøe har ikke begået et akademisk skrift, men et essay med lutter løseender. Han giver konturerne af en forklaring på, hvorfordet onde er blevet en problematisk størrelse for det moderne menneske. Detondes tilstedeværelsehar altid været en gåde, men det er nyt, at vi ikke vil acceptere det. Vi har ikølvandet på fornuftensoplysningskultur fået skabt en verden, hvor lidelsen ikke længere har nogenplads og derfor ikke kan forstås. Sænkningen af vores smertetærskel harfrarøvet os vores forståelse af ondskabens plads i verden. Hvorledes det er gået til,afdækker forfatteren historisk-filosofiskog i nogen grad psykologisk,økonomisk, politisk og teologisk.

Vi opfatter ofte anstrengelsen for at modvirke uretfærdigheder, frisætte os fra overgreb og udøve social protest – om det er for klimaet eller for fred – som en kamp. Noget, der skal forstås i aggressive og militære termer. I den sammenhæng ses ikkevold for det meste som noget passivt. Noget, der ikke har styrke. Men måske er det netop gennem vores sårbarhed og fællesskab, at vi kan stå sammen om en ny etisk protest.I ‘Ikkevoldens styrke’ viser Judith Butler, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme. I en filosofisk analyse viser hun, hvordan vi kan forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben.I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.

Hvad er idéhistorie? er en bog for alle med interesse for idéhistorie og alle, der nogensinde har spekuleret over hvad det er. Spørgsmålet er blevet stillet både indenfor og udenfor fagsnævre, idéhistoriske kredse siden fagets begyndelse i 1920erne og i denne bog giver Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, sit bud.Betyder idéer egentlig noget? Hvem har idéer? Hvad kan idéhistorikere studere? Hvordan kan de gøre det? Og hvad er idéhistoriens rolle i dag? Alle disse spørgsmål udrulles over bogens sider og de er foranlediget af Thorups løbende diskussioner med kollegaer, studerende og foredragstilhørere.Bogen er en faghistorie for den alment interesserede læser, men giver også metodisk indsigt i faget. Gennem en skitsering af idéhistoriens historie fra den amerikanske idéhistoriker Arthur Lovejoy i 1920ernes USA over Johannes Sløk i 1960ernes Danmark og til nyere, globalt orienteret idéhistorie tegner Thorup et portræt af et fag, der tager historien alvorligt for at kunne forstå samtiden bedre.Bogen henvender sig således til alle fra den interesserede HTX-, STX-, HHX- eller højskoleelev over Folkeuniversitetskursisten til den fagligt specialiserede idéhistoriker. Hvad er idéhistorie? en bog for alle de, der gerne vil vide mere om idéhistorie og lære at stille nye spørgsmål til verdens sammenhænge.