Emner i filosofi

Kroppene, vi lever igennem, er som kroppene, vi møder – og elsker, begærer, frygter, afskyr, overser og udelukker – dannet af både vener og hud, lunger, neuroner, skabeloner for køn og silhuetter for kulturel begribelighed. Det betyder ikke, at vores sprog eller vores kultur er det primære ophav til vores biologisk kønnede kroppe. Men det betyder, at vi aldrig kan henvise til en ren krop eller et rent biologisk køn, uden at vi samtidig foretager eller undergår en yderligere dannelse og formning af kroppen.Det betyder også, at vi må undersøge of forstå de afmærkninger af kroppe, vi kalder køn og kønnethed, som en kontinuerlig og voldsom afgrænsning af kulturel begribelighed. En optegning af, hvad vi kan forholde os sprogligt og følelsesmæssigt til. Når vi refererer til kønnets materialitet, er vi samtidig indlejret i spørgsmål om, hvilke kroppe der overhovedet får lov at betyde noget. Hvilke kroppe, der er betydningsfulde nok til at blive genkendt, navngivet og hyldet som naturlige – og de kroppe bliver lige såvel dannet af hudens farve som af blodets og af begærets retning som af kønskirtlernes funktion. ‘Kroppe af betydning’ er Judith Butlers hovedværk om forholdet mellem vores køn, vores begær og vores krop.

8 CASES I MEDICINSK ETIK er en træningsbog for medicinstuderende og andre sundhedsprofessionelle. I sundhedsvæsenet træffes der kontinuerligt beslutninger, og enhver beslutning involverer en vurdering baseret på værdier og hermed etik.  Bogen præsenterer 8 cases, der både tjener som eksempler på de kom­plekse etiske og filosofiske spørgsmål, der ligger bag medicinsk beslut­ningstagning, og viser den måde, hvorpå sundhedsydelser konstant ud­vikler sig gennem teknologisk innovation.Eksempler på cases, der optræder i bogen er: den aktuelle praksis med operation af nyfødte med atypiske kønskarakteristika (Kapitel 4); forslag om såkaldt formodet samtykke i forbindelse med organ­donation og brugen af nudging i den sammenhæng (Kapitel 5 og 6); brugen af specifikke teknologier såsom IBM Watson (Kapitel 8) og Sundhedsplatformen (Kapitel 7). Hvert kapitel afsluttes med studie­spørgsmål.Bogens hensigt er, at de principper, sondringer, teorier og begreber, som bruges til at analysere de 8 udvalgte cases med, kan overføres til mange andre cases inden for sundhedsvæsenet og dermed hjælpe den sundhedsprofessionelle til at træffe de rigtige valg i en kompleks hverdag.

Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

En lille bog med skrevne tanker om det enkelte menneske i et forhold, i dets liv og dets værdier

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på? I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv. Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For atkunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved atbegrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men somvi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund. Henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor har alle været præget af spørgsmålet om hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.Begrebet konkurrencestat har delt vandene mellem de, som er fortalere for opretholdelse af efterkrigstidens velfærdstat og de, som mener, at denne kan og skal reformeres, især i lyset af de erfaringer, vi har fra velfærdsstatens gloriøse periode fra 1950’erne til 1970’erne og de forandringer, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge hele verden. Konkurrencestaten og dens kritikere giver læseren et udtømmende indblik i den videnskabelige og politiske diskussion af ’konkurrencestaten’. Søren Kaj Andersen har samlet en enestående række af kritiske bidrag fra prominente politikere, meningsdannere og forskere. Afslutningsvis rummer bogen et grundigt svar og en diskussion af begrebets status fra Ove K. Pedersen, hvis analyse af udviklingen i dansk politik ligger til grund for debatten. Således fungerer bogen både som en indføring i og en videreudvikling af diskussionen om konkurrencestaten.Omtale"Der er ikke nogen facitliste hverken til samtidsanalysen eller til ”det gode samfund”. Og netop derfor er bogen om Konkurrencestaten og dens kritikere meget spændende og udfordrende at fordybe sig i. Alle bidrag er skrevet med betydelig indsigt og engagement. Bogen kræver tid, tanker og refleksion. Til gengæld får man en bedre forståelse af udviklingen – eller i hvert fald en erkendelse af, at politik, samfund og menneskesyn er under udvikling og særdeles komplekse størrelser, som vi ikke begriber fuldt ud – og slet ikke i samtiden."6/6 stjerner- anmeldt af Jesper Hjort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03/2018”Anders Bondo Christensen er den mest uforsonlige kritiker af konkurrencestatens ”opportunistiske person”, som – ifølge efterordet – er Ove Kaj Pedersens forsøg på at begrebsliggøre det nye menneskesyn, der bredte sig fra 1980’erne.”4/6 stjerner- anmeldelse ved Mikael Busch, Jyllands-Posten, 7. januar 2018IndholdSøren Kaj Andersen: IndledningDEN ANALYTISKE FORANKRING1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af Konkurrencestatens og Markedsstatens forsider som vej til en forståelse af Ove K. Pedersens værk2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyserVALG AF KONKURRENCESTAT3 Martin Møller Boje Rasmussen: Hvilken type konkurrencestat vælger du? Og hvilken vælger Danmark?4 Dan Jørgensen og Johannes Lundsfryd: Velfærd er nødvendig for konkurrencestaten5 Marianne Jelved: Konkurrencestat eller ej – samarbejde og fællesskaber skal der til6 Lizette Risgaard: I Danmark vinder vi sammen7 Uffe Elbæk: Balancesamfundet – et mere håbefuldt alternativ8 Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard: Ud med konkurrencestaten – ind med samarbejde. Den blå konkurrencestat skal ikke erstattes med en demokratisk sindet, rød-grøn konkurrencestat, men af skridt mod socialismenDANNELSESIDEAL OG UDDANNELSE9 Lars Qvortrup: ”Konkurrencestaten” og folkeskolen10 Anders Bondo Christensen: Konkurrencestatens reaktionære skolesyn11 Stefan Hermann: Konkurrencestatens pædagogiske spørgsmål – og dens mange svarSTYRINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR12 Kurt Klaudi Klausen: Hvad betyder konkurrencestaten for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor?13 Eva Secher Mathiassen: Konkurrencestaten. Det går stærkt – men går det godt14 Bente Sorgenfrey: Danmark har brug for en forvaltningsreform NU!ARBEJDSMARKEDET OG KONKURRENCESTATEN15 Christian Lyhne Ibsen: Konkurrencestaten og den danske aftalemodel16 Karsten Dybvad: Den danske arbejdsmarkedsmodel i en globaliseret verden17 Per Christensen: Vi må insistere på demokratisk debatBORGEREN, HVERDAGEN OG DEMOKRATIET18 Lars Torpe: Medborgeridentiteten er presset19 Mikkel Thorup: De uvalgtes styre – konkurrencestaten og det begrænsede demokrati20 Maja Hojer Bruun, Mikkel Rytter og Stine Krøijer: Selvstændighedssamfundet – antropologiske perspektiver på velfærdsstatens kontinuitet og forandringHISTORIEN OG KONKURRENCESTATEN21 Jeppe Nevers og Per Boje: Stat og marked – et historisk perspektiv22 Thomas Højrup: Politisk kultur, livsformer og statsformer under forandringEfterord. Ove K. Pedersen: Fra kritik til selvkritik – og tilbage igen

E-bogsudgaven er en opdateret og revideret udgave af den trykte udgave, der udkom i 2017.Veganer henvender sig til de mange, som bekymrer sig om dyrene, miljøet, klimaet og vores sundhed, som trues af livsstilssygdomme og smittefarlige bakterier. Bogen er en dansk guide til vegansk levevis, der minimerer den enkeltes medvirken til lidelse og ødelæggelse. Læseren får overblik over veganismen som filosofi og ideologi og introduceres til veganerlivet i praksis. Kapitel for kapitel gennemgås de etiske og miljømæssige argumenter. Sund og lækker plantekost. Glæder, udfordringer, dilemmaer på vejen. Film, bøger, blogs. Det voksende veganske netværk på de sociale medier og ude i virkeligheden. Veganer er skrevet af forfatter og journalist Karin Elrød, der deler ud af sine egne erfaringer som veganer.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv.Statens idéhistorie. Magt, vold og politik viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Der er i dag ingen tvivl om, at den nu afdøde franske filosof Jean-François Lyotard på godt og ondt er uløseligt knyttet til og identificeret med begrebet 'det postmoderne', samt at dette begreb - ligeledes på godt og ondt - har bevæget sig fra human- og samfundsvidenskabelige diskussioner og ind i dagligsproget. Helt centralt i disse to bevægelser står Lyotards bog fra 1979 Viden og det postmoderne samfund. Men hvordan blev Lyotards mest kendte bog læst, diskuteret og kritiseret i sin umiddelbare samtid? Det er emnet for Lyotard og det postmoderne samfund. Elementer til en receptionshistorie. Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Således præsenteres de franske teoretikere Gilles Lipovetsky, Alain Badiou, Michel Foucault, Jacques Bouveresse samt Luc Ferry og Alain Renaut, mens der fra Danmark bl.a. optræder Hans-Jørgen Schanz, Johan Fjord Jensen og Ole Thyssen.

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Ved siden af ‘Den etiske fordring’ og ‘Opgør med Kierkegaard’, som allerede er udkommet i Løgstrup Biblioteket i de foregående år, må Skabelse og tilintetgørelse tildeles titlen som det tredje hovedværk – og det sidste. Oprindelig indgik det som et af de fire bind Metafysik, hvoraf Løgstrup kun selv nåede at udgive to før sin død i 1981. De sidste to bind blev sammensat og udgivet på Gyldendal af hans elever i årene efter hans pludselige død. En af disse har nu begået efterskrift til Klims udgave, nemlig Ole Jensen, som for nogle år siden begik en bestseller med bogen ‘Historien om K.E. Løgstrup’. Bogen udgives sammen en ledsager skrevet af en anden af Løgstrups elever, som i dag sidder i Løgstrups stilling som professor på Teologi i Aarhus: Svend Andersen. "Det står os frit for at lade den religiøse tydning ligge, men erstattes af viden og herredømme kan den ikke. Al viden og alt herredømme hviler nemlig i de fænomener og fænomensammenhænge, der er åbne for religiøs tydning. Ny viden og nyt herredømme bryder den rådende verdensanskuelse ned for at give plads til en sammenfatning af den ny viden og det ny herredømme i en ny verdensanskuelse. Epoke viger for epoke. Foretagsomhed og rationalisering bringer til stadighed civilisationen i skred. Hurtigere og hurtigere går det. Men eengangsfænomenerne og eengangsvilkårene forbliver. Al forandring preller af på dem. De er religionens emner. Epoken ser på hvad der veksler. Religionen ser på hvad der bliver."

Hvad sker der med os, når vi møder løgnen og måske mister tilliden til nogen, vi troede, vi kunne stole på? Hvorfor lyver vi selv, og er løgnen altid af det onde? Hvad er ærlighed, og hvad betyder vores omgang med sandhed og løgn for vores selvforståelse, vores relationer og vores samfund?Teolog Pernille Hornum taler med seksten mennesker med forskellig baggrund, både personligt og professionelt. Blandt andre taler hun med skuespiller Paprika Steen og filminstruktørerne Thomas Vinterberg og Nils Malmros om løgn og sandhed i kunsten; med sexolog Joan Ørting om, hvad løgn og sandhed gør ved parforholdet; med psykolog Svend Brinkmann og biskop Elisabeth Dons Christensen om, hvilke konsekvenser ærlighed og løgn kan have for vores tilværelse, tro og tillid; med journalist Christoffer Guldbrandsen om den politiske løgn og mediernes jagt på sandheden eller blot den gode historie; med politiker Johanne Schmidt-Nielsen om fortielsens alvor i politik; med forsvarsadvokat Merethe Stagetorn om sandhed og løgn i retssalen; med sportsdirektør Brian Holm om troværdighed og den nødvendige løgn i sportens verden og med hjerneforsker Andreas Roepstorff om muligheden for at spore løgnen i hjernen.Andre medvirkende: filosof Morten Albæk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Julia Lahme, it-ekspert Preben Mejer og præst Preben Kok.

En god sentens er for hård for tidens tand og fortæres ikke af årtusinderne, selv om den tjener enhver tid til næring: Således er den det store paradoks i litteraturen, det uforgængelige midt i det vekslende, spisen, der altid forbliver værdsat, ligesom saltet, og aldrig, som selv dette, bliver dum. Friedrich NietzscheFrançois de La Rochefoucaulds Maksimer er for alle, der har behov for den vederkvægelse, det er en gang imellem at være i et sandt og åndrigt menneskes selskab. De er refleksioner over livet, døden, kærligheden og den menneskelige skæbne. De taler for sig selv, og de taler i deres enkle, vittige og elegante sprog til enhver, der ønsker at forstå, hvorfor menneskene er mod hinanden, som de er. De er i deres helhed – med forfatterens egne ord – et portræt af det menneskelige hjerte.La Rochefoucauld er en brillant og forfinet stilist og en raffineret psykolog. Hans Maksimer er en af verdenslitteraturens klassikere, der hermed for første gang foreligger på dansk i en uforkortet oversættelse - som en hyldest til en stor franskmand i anledning af 400-året for hans fødsel i 2013. ”Med sproget i sin magt – For første gang foreligger samtlige 504 aforismer af den franske forfatter La Rochefoucauld på dansk – et hovedværk i verdenslitteraturen. Francois de La Rochefoucauld (1613-1680) var af adelig slægt og havde som ganske ung betrådt militærvejen. Han var således kun 15 år, da han fik kommandoen over et kavaleriregiment. La Rochefoucauld var en smuk, succesrig mand, der ombejlet af kvinder levede livet i de litterære saloner, når han ikke drog i krig. Men midt i livet blev han ramt af en musketkugle i ansigtet. Ikke blot blev hans øjne beskadigede, men hans førhen så smukke kontrafej var også borte. La Rochefoucauld var 40 år og en bitter krigsinvalid, der for at fordrive tiden begyndte at skrive sine aforismer.Aforismen kan defineres som et maksimum af udtryk med et minimum af ord. Der står noget i en aforisme, som det måske tager 10 sekunder at læse, men som man kan reflektere over resten af dagen”...Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad 21. april 2012 ”Bogen hører til den klassiske europæiske litteratur. Et smukt eksempel på de franske saloners veludviklede aforismelitteratur…Der er et portræt af Rochefoucauld skrevet af ham selv og et glimrende efterord af oversætter, Fritz Wolder. Bogens hoveddel består af maksimerne, der er aforismer eller statements, der i få, udsøgte ord søger at indkredse et område af den menneskelige natur. Det er gjort elegant med bid og vid. Rochefoucauld er bister og præget af et sortsyn uden falske illusioner”. Lektørudtalelse af Anne-Meta Lind Brunsborg uge 17, 2012"Fint med denne udgave af samtlige La Rochefoucaulds maksimer i en mundret dansk oversættelse, som alle kan forstå og more sig over. Men der er også megen alvor bag".Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten, 7. maj 2012Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder La Rochefoucauld Helikon

Carl Schmitt (1888-1985) er mest kendt for sine teser om det politiske som et ven-fjende-forhold og om suveræn autoritet eller ”decisionisme”, samt for sin kritik af vestlig liberalisme og vestligt demokrati – alt sammen teser, der er blevet til i de kaotiske år under Weimarrepublikken, og som nødvendigvis må forstås på denne baggrund. Mindre opmærksomhed har der været om hans senere arbejder, der klart adskiller sig fra Weimartidens, og som fokuserer på international ret og global geopolitik. En særlig plads blandt disse arbejder indtager Land og hav, skrevet under Anden Verdenskrig som en fortælling til datteren Anima, da Schmitt levede isoleret og marginaliseret i det krigshærgede Berlin. Bogen er blevet kaldt hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” og præsenterer sig som en brillant, holistisk fortolkning af menneskehedens historie som historien om de rum, den har eksisteret i. I centrum står den fundamentale modsætning mellem ”elementerne” land og hav. I hurtige rids skitseres århundreders verdenshistorie med ”rummet” som den røde og næsten hemmelighedsfulde tråd, der binder de mest forskelligartede fænomener sammen: Politiske institutioner, krigskunst, videnskabelige gennembrud, tekniske opfindelser, retsopfattelser, kunstarter, mentalitetsformer. Af disse to elementers rum er Jordens nomos eller grundordning opstået og med den klodens to basale civilisationer – landets og havets. Schmitts geopolitiske teorier om en multipolær verdensorden bestående af ”storrum” har i de senere år tiltrukket sig stadig større international opmærksomhed, og i et Efterord gives der et indblik i deres tilblivelse og nutidige relevans, set i et internationalt politisk perspektiv.Nysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Carl Schmitt Helikon

I logikken undersøger man de grundlæggende principper og regler for korrekte argumenter, og logikken er derfor et vigtigt redskab at mestre, når man skal navigere i alle former for beskrivelser, samtaler, diskussioner og debatter.Logik & argumentationsteori består af to dele og indeholder i alt seks kortfattede kapitler. Bogens første tre kapitler beskæftiger sig med argumenters natur, den specielle logiske gyldighed samt eksempler på fejlslutninger.Bogens anden del består af tre tematiske kapitler, der tager livtag med henholdsvis etikkens argumenter, klassisk logik samt moderne elementær logik.Efter hvert kapitel findes en række opgaver, der giver mulighed for at omsætte kapitlernes begreber og indsigter til praksis.

Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.

Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

En katastrofe er en overgang til en ny tilstand. At blive forladt kan være en katastrofe, som efterlader sjælen tom.Lukket inde i sig selv, svært ved at lukke op.Tomhed frigør angst for intet og begær efter at være.At tilsløre tomheden afslører tomheden.Maskespil, ironi, ensomhed, smagen af aske.Det modsatte af tomhed er tro, selv pervers tro.At se verden åbne sig og få retning.Tro er mere end religiøs tro.Tro kan gælde én selv og andre, principper og sager.Tro kan ikke kommanderes, så hvad er en lykkelig katastrofe?Ole Thyssen, f. 1944, filosof og professor emeritus fra CBS.