Religionshistorie

Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand.Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads.Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige ­debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.

Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.Pressen skriver: ”Det er et flot stykke arbejde Lars Sandbeck har bedrevet” ★★★★★ - Kristeligt dagblad ”Teolog ­ fladmaser nutidens enfoldige ateister.” ★★★★★ - Berlingske

"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.

Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana, blev til på Rigsdagen i Augsburg i 1530. Den var oprindeligt blot tænkt som et forhandlingsoplæg, men fik varig betydning som luthersk bekendelse og er et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.Bogen indeholder en dansk oversættelse af bekendelsens latinske tekst med forklarende noter. Til de første 21 af i alt 28 artikler redegør Leif Grane for de enkelte artiklers teologihistoriske baggrund og sammenhæng. Bogen er således også en indføring i den lutherske reformations hovedtanker.Der er her tale om et uændret fotografisk optryk af 1. oplag fra 1994.

Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fællesskab. Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løgstrups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.

Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

THE NEW YORK TIMES BESTSELLER As seen on The Joe Rogan Experience!A groundbreaking dive into the role psychedelics have played in the origins of Western civilization, and a real-life quest for the Holy Grail.The most influential religious historian of the twentieth century, Huston Smith, once referred to it as the "best-kept secret" in history. Did the Ancient Greeks use drugs to find God? And did the earliest Christians inherit the same, secret tradition? A profound knowledge of visionary plants, herbs and fungi passed from one generation to the next, ever since the Stone Age?There is zero archaeological evidence for the original Eucharist - the sacred wine said to guarantee life after death for those who drink the blood of Jesus. The Holy Grail and its miraculous contents have never been found. In the absence of any hard data, whatever happened at the Last Supper remains an article of faith for today's 2.5 billion Christians. In an unprecedented search for real answers, The Immortality Key examines the archaic roots of the ritual that is performed every Sunday for nearly one third of the planet. Religion and science converge to paint a radical picture of Christianity's founding event...and, after centuries of debate, to solve history's greatest puzzle once and for all.Before the birth of Jesus, the Ancient Greeks found salvation in their own sacraments. Sacred beverages were routinely consumed as part of the so-called Ancient Mysteries - elaborate rites that led initiates to the brink of death. The best and brightest from Athens and Rome flocked to the spiritual capital of Eleusis, where a holy beer unleashed heavenly visions for two thousand years. Others drank the holy wine of Dionysus to become one with the god. In the 1970s, renegade scholars claimed this beer and wine - the original sacraments of Western civilization - were spiked with mind-altering drugs. In recent years, vindication for the disgraced theory has been quietly mounting in the laboratory. The constantly advancing fields of archaeobotany and archaeochemistry have hinted at the enduring use of hallucinogenic drinks in antiquity. And with a single dose of psilocybin, the psychopharmacologists at Johns Hopkins and NYU are now turning self-proclaimed atheists into instant believers. But the smoking gun remains elusive.If these sacraments survived for thousands of years in our remote prehistory, from the Stone Age to the Ancient Greeks, did they also survive into the age of Jesus? Was the Eucharist of the earliest Christians, in fact, a psychedelic Eucharist?With an unquenchable thirst for evidence, Brian C. Muraresku takes the reader on his twelve-year global hunt for proof. He tours the ruins of Greece with its government archaeologists. He gains access to the hidden collections of the Louvre Museum to show the continuity from pagan to Christian wine. He unravels the Ancient Greek of the New Testament with a Catholic priest. He spelunks into the catacombs under the streets of Rome to decipher the lost symbols of Christianity's oldest monuments. He breaches the secret archives of the Vatican to unearth manuscripts never before translated into English. And with leads from the archaeological chemists at the University of Pennsylvania and the Massachusetts Institute of Technology, he unveils the first scientific data for the ritual use of psychedelic drugs in classical antiquity.The Immortality Key reconstructs the suppressed history of women consecrating a forbidden, drugged Eucharist that was later banned by the Church Fathers. Women who were then targeted as witches during the Inquisition, when Europe's sacred pharmacology largely disappeared. Have the scientists of today resurrected this lost technology? Is Christianity capable of returning to its roots?Featuring a Foreword by Graham Hancock, the New York Times bestselling author of America Before: The Key to Earth's Lost Civilization.

Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Men hvad står de for? Og hvori består deres ligheder og forskelle? Hvordan har de indbyrdes bekæmpet og påvirket hinanden i de forskellige landsdele? Disse spørgsmål besvarer denne bog. Der er langt større kirkelig pluralisme i dag end på noget tidligere tidspunkt i Danmarks historie. Bogen giver et overblik over de forskellige kristne kirkeretninger, både nutidige og set i historisk lys, hvor de første dukkede op for snart 300 år siden. I bogen belyses således både kirkeretningernes nutid, deres historiske udvikling og deres holdninger. N.F.S. Grundtvig er det måske bedste eksempel på en teologisk tænker, hvis rige tankeverden inspirerede til dannelse af en kirkeretning. Denne skulle siden blive den største i landet."Kirkeretninger i Danmark" er et velunderbygget, litteraturbaseret værk. De danske kirkeretningers historie tegnes med en grundig og vidende pen. Bogen er bygget kronologisk op, så der tegnes et billede af den epoke og sammenhæng, som den enkelte kirkeretning opstod i.

For 500 år siden blev den storslåede aztekiske hovedstad, Tenochtitlan, erobret af spanske conquistadorer og deres indianske allierede. Snart efter lå dette drømmesyn af en by i ruiner. I dag ligger Tenochtitlan begravet under Mexico City – som en by under byen og et stærkt vidnesbyrd om Mexicos fascinerende historie.Overalt i det centrale og sydlige Mexico findes ruinbyer, tempelpyramider og paladser med vægmalerier og rige grave fra en lang række af de højt udviklede kulturer, der tilsammen udgjorde den mesoamerikanske civilisation.I Landet under landet rejser vi til syv af de mest berømte og storslåede af disse ruinbyer, herunder Teotihuacan og Palenque. Undervejs fortælles ikke blot historien om fortidens byliv, religionsdyrkelse, krige og vidtstrakte handelsnetværk, men også om nutidens Mexico og mødet med den fascinerende mexicanske geografi og natur krydret med oplevelser fra mange års forskning og feltarbejde.500 års spansk kolonisering har udryddet store dele af den mesoamerikanske kulturtradition, men den findes endnu – hvis man ved, hvor man skal kigge. Bogen fortæller om en stærk indiansk kultur i Mexico og viser, at disse nutidige folks verdensopfattelse og sprog kan være en vej til bedre at forstå den præcolumbianske fortid.

Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år. For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse. Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog. Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.

Planter og urter fra klostrenes haver reddede liv og gav krydderi på tilværelsen! Klosterhaven ved Øm åbner for den videnskab, munkene bragte med sig sydfra, og som lagde en systematisk bund for vor viden om læge- og krydderplanter i dag.Lene Mollerups bog er for det første et katalog over den flora, som findes i klosterhaven i dag. Men den er også en kulturhistorisk redegørelse for, hvad en klosterhave er med udgangspunkt i Øm Kloster, der grundlagdes af cisterciensermunke i 1172 tæt ved Ry i Midtjylland.Øm Klosters have er Danmarks bedst udforskede, og unikke skriftlige, middelalderlige kilder fra klosteret selv og arkæologiske og botaniske undersøgelser giver et særligt indblik i og forståelse for brugen af disse planter, som munkene dyrkede og anvendte i såvel mixturer som i madlavning.Bogen består af to hoveddele: en kulturhistorisk oversigt over klosterhavers væsen og historie generelt og selvfølgelig Øm Klosterhave i særdeleshed, men også de øvrige danske klosterhaver. Bogens anden del er dels et herbarium over Øm Klosterhaves nuværende 80 planter, dels en komplet liste over alle videnskabeligt dokumenterede planter ved Øm.Bogen er meget velillustreret, og hver plante i herbariet er vist med foto.

Mytens porte er • en tour de force gennem menneskehedens myter • et engageret overblik over mytologier fra hele verden • baseret på en religionsvidenskabeligog psykologisk tilgang • rigt illustreret og pædagogiske modeller underbygger teksten • brugbar som samlet fortælling, som opslagsvæk, i undervisning på gymnasialt niveau og som inspirerende fagbog Så langt tilbage vi kan efterspore vores art har myter været en del af vores historie og fundamentet for menneskehedens verdensbilleder. Myter er en del af den rygrad, der har opretholdt samfund, kultur og civilisation. Mennesket har levet, jaget, ført krig, elsket og bygget samfund henover myten; børn er opdraget og folk stedt til hvile under mytens fortegn. Under nattehimlen, om ildstedet, i hjemmet, i helligdommen er myter på tværs af generationer blevet fortalt gennem årtusinder, fordi de fortæller noget væsentligt om mennesket. Myter har inspireret religion, arkitektur, kunst, filosofi, psykologi, litteratur, jura og politik. Myten er ikke blot historie. Myter lever videre i samtiden over hele kloden. Både som relevante og tidløse fortællinger og som vraggods, der stadig kan belyse menneskets sind og tilgang til verden. Gamle myter genbruges og nye fødes. Det ses i den store popularitet fra Tolkien til Starwars, fra Harry Potter til Hungergames, fra Skammerens datter til superhelte af alle slags. Udover at være fantastiske fortællinger formidler myter det mysterium, det er at være til i ånd og fantasi og samtidig være underlagt den fysiske verden. Via myten kan vi rejse dybt i menneskets sjæleliv. Pressen skriver: ★★★★ Thomas P. Larsen har skrevet en stor fremstilling af menneskehedens store myter, hvor han når vidt omkring. - Kristeligt Dagblad Bogens idé er fremragende, læseren føres gennem en lang række af menneskehedens myter ud fra en religionshistorisk og psykologisk tilgang til emnet […] Thomas P. Larsen har skrevet en glimrende bog, som absolut er brugbar - jeg tror at mange gymnasielærere vil have glæde af denne bog, den inspirerer til nytænkning og til en ny indgang til brugen af de gamle myter. - NOTER Fornemt formidlende populærvidenskab: Et meget stort - og evigt aktuelt - emnefelt bliver præsenteret på engagerende vis, og 'data' fra mange kulturer fremlægges loyalt, vidende, åbent og indbydende. - Kulturkapellet.dk Mytens porte er noget så sjældent som en forførende tour de force gennem et fantastisk mytelandskab, der fører læseren fra de højeste tinder til de dybeste slugter - den ene 'verdens akse' efter den anden. - RELIGION Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger. - Den korte avis

Forfatteren til denne navnkundige bog menes at være den flamske augustinermunk Thomas á Kempis, som fødtes i begyndelsen af 1400-tallet. Næst efter Bibelen er denne kristne klassiker den mest udbredte bog i verden. På femhundrede år er der blevet trykt 550 forskellige udgaver af den latinske grundtekst. Der har været 2500 oversættelser til forskellige sprog. Ikke alene i de kristne lande, men overalt i Østen og Mellemøsten, er den blevet oversat og læst, idet dens visdom og dybe fromhed synes at blive værdsat af troende i alle de store religioner.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

In this frank and damning exposé of the Teresa cult, Hitchens details the nature and limits of one woman's mission to help the world's poor. He probes the source of the heroic status bestowed upon an Albanian nun whose only declared wish was to serve God. He asks whether Mother Teresa's good works answered any higher purpose than the need of the world's privileged to see someone, somewhere, doing something for the Third World. He unmasks pseudo-miracles, questions Mother Teresa's fitness to adjudicate on matters of sex and reproduction, and reports on a version of saintly ubiquity which affords genial relations with dictators, corrupt tycoons and convicted frauds. Is Mother Teresa merely an essential salve to the conscience of the rich West, or an expert PR machine for the Catholic Church? In its caustic iconoclasm and unsparing wit, The Missionary Position showcases the devastating effect of Hitchens' writing at its polemical best.

The provocative bestseller from Britain's foremost controversial thinker is now in paperback: 'If Hitchens didn't exist, we wouldn't be able to invent him.' Ian McEwan

’Meditationer over Tarot - en rejse ind i kristen hermetisme’ betragtes som et af den esoteriske kristendoms vigtigste værker i vor tid og udkommer nu for første gang på dansk. Bogen blev skrevet anonymt og udgivet posthumt i 1980 efter forfatterens ønske. De danske oversættere har helt ekstraordinært fået adgang til det franske originalmanuskript med håndskrevne noter.Originalmanuskriptet er et voluminøst værk, der består af 22 breve, ét for hvert af de 22 kort i Tarots store arcana, og den danske oversættelse udgives tidsforskudt i tre bind, hvor hvert bind inddeler kortene op i forskellige kategorier og grupperinger alt efter, hvilket emne det drejer sig om. Med dybsindighed, indsigt og viden bringes man på en rejse ad den esoteriske skolings- og udviklingsvej med bred inddragelse af litteraturen vedrørende menneskets spirituelle udviklings historie; Biblen og de andre store religioners værker, værker om magi, esoterik, mystik, psykologi, filosofi, litteratur m.m. Dette er bind I ud af 3 bind.

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro. Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

Efter Muhammeds død i 632 opstod islam som en verdensreligion og som grundlag for et verdensimperium, kalifatet. Sådan står der i hvert fald i historiebøgerne. Inden for forskningen har man imidlertid længe vidst, at der i al fald er et meget alvorligt problem ved islams grundlæggende historie: Der er ingen kilder fra 600-tallet, der kan bekræfte den. Alle beretningerne om Muhammed fra Mekka, om åbenbaringen af Koranen, om de første kaliffer og om den muslimske erobringskrig stammer fra en langt senere tid. Kort sagt: Først 200 år efter Muhammeds død ved man pludselig, hvordan han klippede sit skæg, hvordan han modtog åbenbaringer fra ærkeenglen Gabriel og hvordan han bad om en tandstikker på sit dødsleje.Det er god skik at lade de ældste kilder få fortrin. Men hvad sker der egentlig, hvis vi ser bort fra de yngste kilder og lader de ældste tale? Et forskningsinitiativ med udspring i Tyskland har siden årtusindskiftet tegnet konturerne af en helt ny historie om islam. Måske begyndte det hele slet ikke med en profet, hvis lære blev grundlaget for et imperium? Måske begyndte det med et imperium, hvis ledende mænd søgte en profet? Med denne lille bog præsenteres for første gang på dansk forskernes arbejde i samlet form.

Korstoget til Grønland – Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523 fortæller for første gang historien om de danske korstog, der skulle genvinde Grønland for kristendommen i 1400- og 1500-tallet og samtidigt finde søvejen til Indien.Det er en vild, øjenåbnende historie, der ikke er blevet fortalt før. Grunden er muligvis, at disse korstog aldrig blev gennemført, og at eftertiden siden måtte erkende det umulige i foretagendet, samtidigt med at man fandt andre måder at komme til Indien på.Forfatteren, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, gengiver den forkætrede Christian 2.s forberedelser til at opfylde sin vision om at forsvare Danmarks historiske interesser i det strategisk betydningsfulde Grønland. Fandt man søvejen til Asien her, besad man nøglen til en kæmpe profit. Og man kunne også vise den magtfulde kirke, at den danske konge kæmpede for udbredelsen af den sande tro.Korstoget til Grønland beskriver de senmiddelalderlige korstogs store betydning for både det religiøse og politiske liv i Danmark, hvordan ekspeditionerne til Grønland var en del af den fælleseuropæiske korstogsbevægelse, og hvordan renæssancens idealer og ideer ikke bare vandt indpas, men også hvordan man i Danmark bidrog til udviklingen. Det er derfor ikke bare ny danmarkshistorie, det er også et bidrag til fortællingen om fundamentet til det moderne Europa.

Paulus’ Brev til Galaterne er skrevet i ca. år 55 og er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genre- og indholdsmæssigt er skriftet beslægtet med hans senere brev til romerne. Men det er mere kaotisk, fortvivlet og lidenskabeligt. For galaterne er ved at sætte den frihed over styr, som Kristus havde vundet til dem, og som Paulus havde formidlet til dem gennem evangeliet. I denne bog forsøger Leif Andersen at sætte sig ind i, hvad det er for et drama, der udspiller sig i menigheden. Og i os. For bogen er også et spejl for vores egen kamp for friheden. Og vores egen sære kamp imod friheden.Leif Andersen (f. 1952) er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om tvivl, om lidelsens problem og om praktisk teologi, deriblandt lærebøger om prædikenlære og sjælesorg.