Genforeningen i 1920 er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks politiske og kulturelle historie. Det gælder også den kirkelige genforening. Omkring 120 sogne, som siden 1864 havde hørt inde under den tyske kirke, skulle nu indlemmes i den danske folkekirke.
DEN KIRKELIGE GENFORENING I 1920 fortæller en integrationshistorie, hvor kirken og dens præster spillede en afgørende rolle for det nye samliv mellem Danmark og Tyskland i mellemkrigsårene.
Den skelsættende begivenhed skildres gennem grænselandspræsten Martin Schwarz, der var tyskuddannet teolog og sognepræst i det daværende Nordslesvig. Efter den nye grænsedragning i 1920 lå sognet imidlertid i Danmark. I mellemkrigsårene lykkedes det den karismatiske præst at bygge bro mellem modstridende nationale ønsker og traditioner.
I begyndelsen af 1930’erne begyndte nationalsocialismen at markere sig i grænselandet, og Martin Schwarz blev fanget i et dilemma: De tysksindede fandt ham ikke tysk nok, og de dansksindede mistænkeliggjorde ham pludselig. Han blev kort og godt tvunget til at tage stilling i et politisk spørgsmål, som han ikke mente hørte kirkelivet til.
Martin Schwarz Lausten, født 1938, er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie. Han har modtaget flere priser for sin faglitterære formidling. Gennem kendte og nyopdagede kirkehistoriske kilder fortæller han historien om sin morfar og kortlægger samtidig en særlig tematik i fortællingen om grænselandet: kirkens betydning for genforeningen af Danmark og Tyskland.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
