Teologi

Henri Nouwen, the world-renowned spiritual guide and counselor, understood the spiritual life as a journey of faith and transformation that is deepened by accountability, community, and relationships. Though he counseled many people during his lifetime, his principles of spiritual formation were never written down. Now, Michael Christensen, one of Nouwen's longtime students, and Rebecca Laird, one of Nouwen's editors, have taken his famous course in spiritual formation and supplemented it with his unpublished writings to create the definitive series on Nouwen's thoughts on the Christian life.The first book in the series, Spiritual Direction, introduced readers to Nouwen's core concepts and how to live the ques-tions of the spiritual life. Now Spiritual Formation reveals Nouwen's sage advice on how to live out the five classical stages of spiritual development. Featuring a unique visio divina, a visual meditation, to help guide and focus prayer, this volume reveals Nouwen's profound wisdom on how to move from sorrow to joy, resentment to gratitude, fear to love, and how to live there in the center?the place where God dwells.

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen. Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation. "Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.OM FORFATTERENJoakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.

The provocative bestseller from Britain's foremost controversial thinker is now in paperback: 'If Hitchens didn't exist, we wouldn't be able to invent him.' Ian McEwan

Lægfolksteologi er en indføring i teologien skrevet til lægfolk. Bogen er en grundig introduktion til og en præsentation af fagområdet teologi – skrevet til lægmand. I bogen bliver de bibelske fag, kirkehistorien, de systematisk teologiske fag samt de praktiske fag taget under kærlig behandling. Forfatterne til bogens kapitler er eksperter inden for hver deres område og fører læseren sikkert og inspirerende rundt i teologiens verden. Bogen udgives i anledning af Teologi for lægfolks 50-års jubilæum. Pressen skriver: ★★★★ - Kristeligt Dagblad

Godbidder er et delikat udpluk af Luthers bordtaler. Det er den folkelige og frimodige Luther vi møder rundt om spisebordet, og bølgerne går højt når læg & lærd debatterer tidens emner.Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt af en broget flok, der havde deres gang i huset. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen derved, at han viser en anden side endden, vi kender fra hans teologiske værker. Udgangspunktet er nok teologien, men de billeder og de udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige.Godbidder er et lille udpluk af de i alt 6 bind om Luthers bordtaler. Emnerne tæller bla. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, kirken og musik. Til sidst i bogen findes opskriften på en menu, som den kunne se ud i Lutherhuset. Den kan inspirere til at afholde en Lutheraften, hvor kirke og kro mødes.

For første gang på dansk foreligger nu i bogform en samlet eksegetisk og systematisk-teologisk fortolkning af budskabet om Kristi opstandelse. Kristi opstandelse – sprog og virkelighed inddrager religionshistorisk materiale, som kaster tankevækkende nyt lys over opstandelsesfore-stillingerne på Jesu tid. Bogen leverer opklarende fortolkninger af de centrale nytestamentlige opstandelsestekster og udvikler i forlængelse af Paulus og Luther en ’legemets teologi’, der blandt andet forklarer, hvorfor Kristi opstandelse ikke kan tænkes uafhængig af kirken og dåben, nadveren og gudsbilledet. Og så indeholder bogen derudover en skarp kritik af en fysisk-biologisk opfattelse af opstandelsen. Bogen henvender sig til alle med interesse for teologi, bibelfortolkning og den kristne tro.

Dødsbud er en indføring i og en vejledning til hvordan man underretter familier ved pludselige dødsfald. Bogen er et redskab til den svære samtale for præst, politi, forsvar og andre der måtte komme i berøring med den opgave. Når det danske forsvar skal give pårørende meddelelse om en falden soldat, er der altid en præst med. Provst Ulla Thorbjørn Hansen er en af de præster, der har erfaring med at gå med dødsbud, som det kaldes. På baggrund af sin egen erfaring, en Master i sjælesorg og en omfattende interviewundersøgelse af både budbærere og pårørende, udfolder hun, hvordan man bedst muligt formidler et dødsbudskab, så både budbærer og pårørende kommer værdigt, omsorgsfuldt og professionelt gennem den frygtelige situation.

Sigtet med Rygter om Gud er at tegne billeder af kristendommens Gud som værende både grænseløst imødekommende og en tydelig myndighed. Biskop Jan Lindhardt brugte det billede om danskerne, at de var som skrabelodder: Når man kradsede lidt i overfladen, kom der noget kristendom frem. Men hvilket billede af Gud gemmer der sig? Nutidig tale om Gud kritiseres ofte for at have gjort Gud så kærlig, at han virker harmløs. En forestilling om en vattet Gud er ganske rigtigt ikke til gavn, når vi konfronteres med døden og de kræfter, der trækker os mod tilværelsens afgrunde. På den anden side fortæller hospitalspræster samstemmende, at ved kritisk sygdom får patienten påfaldende tit den tanke, at den truende sygdom kan være Guds hævn for begåede fejltrin. Altså en forestilling om en hård Gud – til alt andet end hjælp. Et kapitel i denne bog gengiver en psykologisk analyse af gudsbilledernes menneskelige baggrund, mens hovedparten af bogen belyser forestillingerne om Gud ud fra bibelsk materiale og teologers udsagn fra oldkirken frem til nutiden. Også digtning og kirkekunst indgår i skildringen af, hvordan forestillinger om Gud kan bruges og misbruges. Sigtet er at tegne billeder af kristendommens Gud som grænseløst imødekommende og samtidig med en tydelig myndighed, udtrykt i billeder af Gud som far, faderlig dommer og hyrde – med den indsigt og de færdigheder, der kræves for at være sand far, sand dommer og sand hyrde. Pressen skriver: Det er absolut en anbefalelsesværdig bog. - Tidsskriftet Religion

Reformationen er en vigtig epoke i Danmarks historie – det er her, vor kultur ændres fra et katolsk til et protestantisk grundlag. Martin Schwarz Lausten gennemgår den historiske udvikling på en sådan måde, at bogen kan læses uden større kirkehistoriske eller teologiske forudsætninger. I denne 4. reviderede udgave er der foretaget rettelser og tilføjet nye afsnit om bl.a. Norge, nyere forskning i reformationskirkens teologi, salmesang, ægteskab, synet på jøder og muslimer, kvindens stilling i samfundet og om kirken og kunsten.

Det er fra fangehuller og fra klamme knejper, fra tøjter, mordere og sindssyge, at man skal høre sandheden. Det vidste Dostojevskij – og han viste det i sine værker. Derfor er han en stor forfatter. Så paradoksalt kan det udtrykkes, når Eduard Thurneysen, en af den dialektiske teologis fædre, i eksalteret og ekspressionistisk Weimarrepublik-stil kaster sig over Dostojevskijs forfatterskab. I anledningen af 200-året for den russiske forfatter F.M. Dostojevskijs fødsel og i 100-året for bogen Dostojevskij (1921) udgives den schweiziske præst Eduard Thurneysens (1888-1974) indflydelsesrige og sprængfarlige bog om Dostojevskijs hovedværker. Undervejs i teksten møder vi et fantastisk og fanatisk persongalleri med repræsentanter fra fortid og samtid. I flæng kan nævnes Vladimir Lenin, maleren El Greco, forfatterne Stefan Zweig, Hermann Hesse, Gottfried Keller, Lev Tolstoj, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Nietzsches Zarathustra, apostlen Paulus, evangelisten Lukas, den kontroversielle teolog Franz Overbeck samt – væsentligst – hovedpersonerne fra Dostojevskijs store romaner.

Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år. For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse. Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog. Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.

Nyoversættelse af Luthers lille katekismus, der udgør et teologisk og pædagogisk hovedværk i den vestlige kulturhistorie. Oversat af Thomas Reinholdt Rasmussen, der også har forsynet bogen med et kort efterskrift. Den lille Katekismus af Martin Luther, der udkom første gang i 1529, er et både teologisk og pædagogisk hovedværk i den vestlige kulturhistorie. Den er skrevet til alle, der kan læse, og er en fornem mulighed for hurtigt at sætte sig ind i, hvad den evangeliske tro handler om. Bogen er tænkt og skrevet som et oplæg til samtale om troens indhold – i hjemmet eller i menigheden – og er dermed et udtryk for, at det ikke længere er kirken, der er autoriteten i forhold til spørgsmålet om det enkelte menneskes tro.

For generations, the Book of Genesis has been treated by scholars as a collection of documents by various hands expressing different factional interests, with borrowings from other ancient literatures that mark the text as derivative. In other words, academic interpretation of Genesis has centred on the question of its basic coherency, just as fundamentalist interpretation has centred on the question of the appropriateness of reading it as literally true.Both of these approaches preclude an appreciation of its greatness as literature, its rich articulation and exploration of themes that resonate through the whole of Scripture. Marilynne Robinson's new book is a powerful consideration of the profound meanings and promise of God's enduring covenant with man. Her magisterial book radiates gratitude for the constancy and benevolence of God's abiding faith in Creation.

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid. Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Det er undervisningen i dogmatik ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, der har dikteret både udgivelsen og sammensætningen af denne tekstsamling.Den er beregnet til at være netop det, den er: en samling af tekster fra tidligere perioder i kirkens og teologiens historie, der belyser dels dogmedannelse, dels tilgangen til dogmatiske problemstillinger og problemløsninger.

Babysalmesang med mere behandler babysalmesangaktiviteten ud fra en teoretisk og en praktisk synsvinkel og indeholder liturgier med konkrete forslag til salmer og tekstlæsninger. Babysalmesang er folkekirkens største succes i nyere tid, men er babysalmesang egentlig en aktivitet i kirken eller en kirkelig aktivitet? Dette spørgsmål satte de to forfattere i gang med at gentænke og reorientere babysalmesangsaktiviteten. Ud fra overvejelser om, hvorvidt babysalmesang reelt er en måde at gå i kirke på for de forældre, der uge efter uge kommer med deres barn i kirken, har de arbejdet med at tilrettelægge babysalmesang inden for en liturgisk ramme, der er genkendelig, ligesom søndagsgudstjenestens ramme er det for kirkegængerne.Pressen skriver:Særdeles relevant og meget let anvendelig.- Kirke.dkVirkelig fornyelse og spændende læsning.- Organist.org

Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆLIGHED henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.

I bogen samler Geert Hallbäck sin forståelse af Markusevangeliet i en gennemgang af Markusteksten fra begyndelse til slutning. Bogen afspejler, hvad Hallbäck har sagt om tekstens enkelte dele i sin undervisning af teologistuderende gennem årene. Samtidig viser den sammenhængen mellem de enkelte stykker og helheden i en gennemtænkt samlet fortolkning af teksten. Bogen er blevet til gennem en lang række interviews af Hallbäck foretaget og nedskrevet af hans kollega på Afdeling for Bibelsk Eksegese, Troels Engberg-Pedersen, som også har udstrakt erfaring med undervisning i Markusevangeliet.Den henvender sig til både studerende og alle andre, som uden særlige forudsætninger ønsker at arbejde (i oversættelse eller på originalsproget, græsk) med denne grundlagstekst i vestlig kultur.Man får ikke bare et indblik i det nytestamentlige forskningslaboratorium– man får stof til eftertanke. Skriften skal jo udlægges.”Det første evangelium” anbefales varmt. Kristeligt Dagblad

”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - MatthæusevangelietMed det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse. Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.Pressen skriver:Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales.★★★★★- DinBoganmelder.dk

8 fagfolk og kulturpersonligheder går på vandring i de syv dødssynder, og gør os klogere på, hvad disse gamle begreber siger os i dag? De syv dødssynder emmer både af støvet, streng middelalder og moderne, mæskende lidenskab. Frås, liderlighed, temperament og magelighed. What’s not to like!? Og netop denne bevægelse fra synd til dyd kommer en del af bidragyderne til denne udgivelse også ind på. Vi er ikke længere flove over at være grådige på livet. Og så alligevel. For nypuritanismen og den selvbestaltede stilling som moralens vogter er også over os. Og vi oplever alle at lide under et samfund og et værdisæt, der helt har glemt, hvordan man opfører sig ordentligt. Hvordan skal vi navigere i dette lastekatalog? Hvad tænker vi om dødssynderne i dag? Hvordan stikker de deres grimme eller skønne ansigt frem i vores tilværelse anno 2016?

How Do You Minister to People Who Are Spiritual but Not Religious?In a secular age that offers a buffet of spiritualities focused on the self and on personal transformation, Andrew Root demonstrates the difference between these reigning mysticisms and an authentic Christian view of transformation."Root playfully illustrates how we have become trapped in the present by way of the past, and neither heroics nor introspection nor ourselves will save us. Instead, he posits an enticing, ancient transformation in confession and surrender to something beyond ourselves. A balm for those guilted by Instagram and self-help, Root's book is both illuminating intellectual history and an essential guide for spiritual leaders navigating secular mysticisms."--Erin Raffety, Princeton University and Princeton Seminary"A theological gem. This book is a primer on spiritual theology and philosophical theology that inspires readers to recover and reconsider traditions of confession and surrender. Root balances wit and humor with intellectual depth. This thought-provoking book is an important read that challenges mainline pastors and congregations striving for relevance in the secular age."--Kermit Moss, Lutheran Theological Southern Seminary"A gifted practical theologian, Root invites us to wrestle with the nature of historical and contemporary mysticism in the Western world so that we might resist a spirituality that essentially ends in the self and respond to the transformative invitation to Christ-centered relationships. Ministry leaders will benefit greatly from Root's practical wisdom."--Angela Reed, Truett Seminary, Baylor University"Root's final book of the Ministry in a Secular Age series passes on a legacy: the mystery of how a theology of the cross paradoxically offers a path for transformation of the self. At the end of his secular pilgrimage, Root becomes a mystical guide, pointing passionately at how transcendence may be found in the receptive life--a life of passive surrender and confession."--Bård Norheim, NLA University College, Norway; coauthor of The Four Speeches Every Leader Has to Know

Orosius skildrer i Historien den antikke verden fra skabelsen til 417 e.Kr., hvor værket er skrevet, og hovedvægten ligger på Roms historie. Forfat - teren vender sig mod dem i hans samtid, der an - greb kristendommen som ansvarlig for Romer - rigets vanskeligheder under folkevandringerne. I sine mange retoriske kommentarer gør han op med den traditionelle lovprisning af fortiden, og han opregner alle dens ulykker, især krigene, med omhyggelig optælling af dødsofrene. Orosius ser optimistisk på sin samtid, også på muligheden for at integrere indvandrerne i det kristne, romerske samfund. Historien blev udgangspunkt for den vesterlandske forståelse af verdenshistorien som en helhed, styret af Guds forsyn, eller senere af et sekulært opfattet, almindeligt fremskrid

Pietisme, bibel, kirkesyn, dåb, skriftemål, nadver, ægteskab, prædiken, bøn, salmer og døden er de temaer i Søren Kierkegaards skrifter, som elleve præster og Kierkegaard-fortolkere her giver deres bud på læsninger af. Uden at være nogen praktisk teologi i egentlig forstand kaster bogen dog nyt lys over dele af forfatter­skabet, der har med det kristne liv og kirkens virke at gøre. Bogen er skrevet til præster og studerende – samt til alle andre, der interesserer sig for, hvordan ­Kierke­gaard bringer kristendommen til orde med stor relevans for os i dag. Bogen er redigeret af Frida Guld og Kristine K. Ravn

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.