Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Religionsfænomenologi

Her finder du spændende bøger om Religionsfænomenologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 67.411 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Eks. QRFF til buddhismens hellige skrifter. Brug ikke QRF med QRVA.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kahlil Gibran
    63,94 - 149,95 kr.

    "Profetens bog" er en samlet udgave af klassikerne "Profeten" og "Profetens have". I "Profeten" er Profeten Almustafa på vej væk fra den lands by, hvor han har opholdt sig tolv år. Før han stiger om bord på det skib, der skal føre ham hjem til hans fødeø, taler han til folket om livet mellem fødsel og død; kærlighed, ægteskab, børn, glæde og sorg, forbrydelse og straf, religion og død. I "Profetens have" vender den oplyste Profet Almustafa hjem til sin fødeø efter sit lange fravær. Han samler ni disciple, og i korte kapitler belærer han sine disciple og lokalbefolkningen om livets sande mening og om det at være menneske.

  • - Nyd freden i Hans nærvær
    af Sarah Young
    117,95 - 187,95 kr.

    'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.

  • - Udgave med enstemmige noder
     
    372,95 kr.

    Den Danske Salmebog, der udkom i en ny udgave i 2003, kan nu også fås med noder. Det er første gang siden 1700-tallet, at der nu foreligger en dansk salmebog med noder. I den nye udgave er der enstemmige noder til samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog – og i en række tilfælde er der flere noder til den samme salme. Det gælder, hvor der er flere originale kompositioner til den samme salmetekst.Indbundet i sort kunstlæder.

  • - Bogen om det uendelige univers indeni
    af Lars Muhl
    248,95 kr.

    Lyset i et menneskes hjerte er historien om en ydre og indre rejse. Efter sin læremester Seerens død tager Lars Muhl på en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. I Quamran-ørkenen besøger Muhl hulen, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, og gør selv et bemærkelsesværdigt fund, et manuskript med titlen Asaph Muzethis Bog om det uendelig univers indeni. Det bliver starten på en indre rejse – mod afklaring og indsigt i det grænseløse åndelige potentiale, som et menneske rummer, hvis det tør gå bag om den ydre verdens vrimmel. Lyset i et menneskes hjerte henvender sig til alle mennesker, der ønsker at skabe en bedre balance og harmoni mellem den indre og ydre verden – og som har modet til at begive sig ud på rejsen mod lyset i hjertet.

  • - Fra Porto til Santiago de Compostela
    af Henrik Tarp
    165,95 kr.

    Stifteren af den danske Santiago de Compostela forening, Henrik Tarp har skrevet endnu en pilgrimsbog, så der nu foreligger fire Santiago de Compostela bøger fra hans hånd – foruden bogen om Hærvejen. Alle veje fører altså til Santiago de Compostela – og baggrunden herfor er naturligvis spirituel, selv om mange eller de fleste danskere næppe lader sig mærke dermed.Den portugisiske pilgrimsvej, fra Porto til Santiago de Compostela er en relativt ny-opdaget pilgrimsvej, som er blevet ganske populær de senere år. Det skyldes flere ting, bl.a. er antallet af herberger kraftigt forøget, så der kan vandres med rimelige dagsmarcher hele vejen. En anden grund er nok at afstanden fra Porto til Santiago de Compostela, er sådan, at man kan foretaget hele rejsen på de to uger, altså indenfor en normal ferie. For det tredje er den portugisiske vej nok så krævende som de andre veje. Bogen er den første guidebog på dansk om pilgrimsvejene fra Porto til Santiago de Compostela. Som Tarps andre pilgrimsbøger er bogen fuld af praktiske oplysninger, desuden er der detailtegnede kort over hver dagsrute

  • af Tomas Sjödin
    183,95 kr.

    Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.Mange længes efter hvile.Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

  • af Henrik Tarp
    165,95 kr.

    Hærvejen – pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke er skrevet af forfatteren til de to succesrige guides til Santiago de Compostela, der har skiftet den iberiske halvø ud med cimbrernes. Således foreligger nu for første gang guiden til hele hærvejen, fra det nordligste Jylland til Danevirke i bunden af Jylland. Det er en vandring, der vil tage ca 3 uger og er på ca. 500 km. Turen er langt mere primitiv end den, man kan opleve på Caminoen. Ved at gå hærvejen eller oksevejen kan man opleve, hvor fantastiske naturlandskaber, vi stadig har i Danmark. ”Den vilde” natur er alle vegne: brusende have, udstrakte heder, plantager, dybe hulveje og rislende vandløb. Om sommeren lyse nætter og om efteråret stjerneklare aftener, med ulve der (måske) tuder mod himlen … Hærvejen - Pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke er ledsaget af gode kort og indeholder de oplysninger, enhver har brug for, praktiske oplysninger, bl.a. om mulighederne for overnatning, B&b, hoteller, men også shelters eller bare steder, hvor man kan slå teltet op. De planlagte, foreslåede, dagsmarcher er på ca. 25 km. Bogen er illustreret, fortrinsvis med forfatterens egne fotos og er tillige forsynet med nytegnede kort.

  • af Sørine Gotfredsen
    115,95 - 198,95 kr.

    Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

  • - Kierkegaards bønner
    af Søren Kierkegaard & Joakim Garff
    186,95 kr.

    Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen. Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation. "Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.OM FORFATTERENJoakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.

  • - Clairvoyance, healing og spiritualitet i hverdagen
    af Rikke Rasmussen
    217,95 - 230,95 kr.

    Rikke Rasmussen er clairvoyant, spirituelt medie og healer, og hendes livsmission er at gøre den spirituelle verden tilgængelig for alle mennesker. Vi er nødt til at forbinde os til den åndelige verden, hvis vi for alvor skal finde os til rette i tilværelsen og inderligt mærke, hvor heldige vi er at være i live.Det handler om nærvær, samhørighed og medmenneskelighed og om alt det, vi ikke kan se, veje og måle, men som er akkurat lige så virkeligt, som vores fysiske verden.Alt er energi! Og vi er allesammen ved at tage et kvantespring ind i en ny tid, hvor vi vil gøre mere brug af intuitionen. Det spirituelle liv sætter fokus på glæden og det, at vi mennesker er sjælelige væsener, der har adgang til åndelige indsigter, som giver livet substans og meningsfylde.Luk øjnene og begynd at se – Rikke guider dig i Find ind til sjælens lys ind i en for mange endnu ukendt verden i, og hun lærer dig at kontakte dine egne evner til clairvoyance og healing.Denne bog er et første skridt i retningen af at begynde at leve mere i overensstemmelse med dig selv og den vej, du ønsker at gå i livet.Lær omIntuitionHealingClairvoyanceChakrasystemetEnergikroppenReinkarnationSjælekontakt og tegn fra den anden sideHvordan universet guider dig og meget mere …Rikke Rasmussen er en af Danmarks dygtigste clairvoyante, og hun kendt fra adskillige tv- og radioprogrammer og podcasts. Hun er dybt passioneret omkring arbejdet med klienter og med formidlingen af den åndelige indsigt, vi mennesker har brug for.Rikke har gennem mange år undervist og holdt udsolgte foredrag og klarsynsdemonstrationer, og hun har omkring halvandet års ventetid på en session i sin praksis.Privat lever hun med sin mand og deres tre børn nord for København

  • - om Bob Moores impuls
    af Annette Ikast
    167,95 - 437,95 kr.

    "Ringe i vandet" er den første bog, hvor en række af Bob Moore’s elever fortæller om den betydning, som Bob Moore’s undervisning og vejledning har haft for dem. Initiativtager og redaktør er Annette Ikast, og Bob Moore’s søn, Colin Moore, har skrevet forord til bogen. Bob Moore var meditationslærer og healer. Han blev født i Irland i 1928, flyttede til Danmark i 1974 og døde i Ringkøbing i 2008. Bob Moore var i egentlig og bedste forstand en ener. Oprindelig var han uddannet elektroingeniør, men studerede også teologi og andre beslægtede emner. Han blev tidligt i sit liv interesseret i spirituelle, religiøse og åndelige anliggender. Gennem sit virke i Danmark, i de sidste mange år i Ringkøbing, fik Bob Moore en varig og meget stor betydning for så mange mennesker, at han satte sit præg på samfundsudviklingen. Det talte Bob Moore aldrig om; dertil var han for beskeden, men realiteten er og var, at Bob Moore havde en meget stor betydning for mange tusinde mennesker fra alle dele af verden. Man mærker på alle de mennesker, der har bidraget til denne bog, en stor respekt for og kærlighed til Bob Moore. Han var i ordets dybeste forstand en lærer, en enestående, dybt engageret, ansvarlig og utrættelig lærer. Hans undervisning rækker langt ind i dette århundrede, hvor verden oplever alvorlige udfordringer og kriser. Vi véd, at Bob Moore var meget optaget af planeten Jordens situation og udvikling. Han kerede sig i høj grad om de kriser i verden, som han så klart så og mærkede, og jeg tror, at hele hans undervisning også var rettet mod at bidrage til at uddanne mennesker til at leve og virke i en verden og i en periode med meget store globale udfordringer.

  • af Marianne Aagaard Skovmand
    72,95 - 205,95 kr.

    Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.

  • af Eckhart Tolle
    162,95 kr.

    The Power of Now, penned by renowned author Eckhart Tolle, is a compelling journey of self-discovery and enlightenment. First published in 2004 by INGRAM PUBLISHER SERVICES, this book has since become a beacon for those seeking to live in the present moment. Tolle masterfully blends philosophy, psychology, and spirituality to create a transformative reading experience. The book encourages readers to let go of past regrets and future anxieties, urging them to embrace the 'now'. It's a powerful tool for anyone looking to understand their existence and find peace in the current moment. The Power of Now is more than just a book; it's a guide to a more mindful and fulfilling life.

  • af Tomas Sjödin
    183,95 kr.

    ”Jeg har rundet de halvtreds, skrevet mere end ti bøger, været præst i over tredive år, jeg har fået tre børn og har mistet to af dem igen, sørget og lært at leve med savnet – men først nu har jeg forstået, at selve meningen med at være menneske er at finde sin plads.” HVORDAN FINDER MAN sin plads i tilværelsen? Hvordan ved man, at man er havnet på den rette hylde? Præsten og forfatteren Tomas Sjödin leder efter svarene – mens han følger sporene efter sin navnebror og åndelige tvilling, disciplen Thomas med tilnavnet Tvivleren. Hans søgen bliver en meget personlig rejse, der fører ham tilbage til barndommens Kramfors, gennem Europa og Mellemøsten og helt til Kerala på Indiens vestkyst. Og først og sidst - til Göteborg. Den der finder sin plads tager ikke en andens er en beretning fyldt med håb – en beretning om tvivl og tro, om retten til at stille spørgsmål, om at lede efter sit livs ja, om at forfølge sine drømme og finde sin plads. For som forfatteren skriver: ”Den kraft, der sættes i bevægelse, når det rette menneske lander på den rette plads, er som kraften i en forelskelse. Den kender næsten ingen grænser.”

  • - Fortællingen om digteren Rumi og vismanden Shams
    af Ole Grünbaum
    273,95 kr.

    Mens Frans af Assisi vandrer rundt i Italien i 1200-tallet, går også en anden mand fra sted til sted. Han hedder Shams og er født i Tabriz i Persien. Shams rejser rundt i Mellemøsten i årtier og opsøger tidens store lærde og mestre, som han alle diskuterer med. Men han savner en ven, han virkelig kan dele sine indsigter og sin visdom med. Efter mange års søgen finder han ham i skikkelse af Rumi, en from retslærd og prædikant. Rumi bliver totalt forvandlet gennem deres samvær og bliver en af verdenshistoriens mest produktive digtere, en dansende glædens digter. Gennem de seneste årtier har Rumis persiske digte i engelske oversættelser taget USA med storm og vundet udbredelse på de sociale medier, også uden for USA. Ole Grünbaum fortæller historien om den omvandrende vismand og digteren baseret på deres egne samtidige nedskrevne ord: Rumis digte og Shams’ beretning om sit liv, og hvad der skete, da han og Rumi talte sammen gennem tusind og en nat. Det er en fortælling om sufiernes islam, som er anderledes end den islam, vi mest hører om i medierne for tiden. Ikke bare er den fuld af sang, dans og musik, den handler om at finde en ubeskrivelig glæde ved at kende sit dybeste selv. Og det er en fortælling fra en tid, hvor Vesteuropa var bagefter, og det var Mellemøsten, der var det mest moderne sted i verden – med videnskab og religionsfrihed, endda udstrakt seksuel frihed og en pluralistisk kultur, hvor forskellige ideer og religioner levede fredeligt og frugtbart side om side. Ole Grünbaum (f. 1945) debuterede som forfatter i 1967 med bogen Provokér – lærestykker om den almindelige uorden. Herefter fulgte yderligere fire bøger, inden han som 27-årig trak sig tilbage fra samfundslivet i en ashram, hvor han boede i 10 år. Siden blev han journalist og redaktør af Politiken-tillægget Computer. I 2002 modtog han for bogen Teknofetichismen – og drømmen om det gnidningsløse samfund Dansk Forfatterforenings pris for årets bedste fagbog. Erindringsbogen Bar røv i 60’erne udkom i 2006 og i 2008 Den dag min fremtid forsvandt.

  • af Marianne Aagaard Skovmand
    72,95 - 198,95 kr.

    Maria Magdalene er en af Jesu trofaste disciple og ifølge Det nye Testamente den første, som den opstandne Jesus viser sig for. I Mariaevangeliet fremstår hun som en ledende discipel, der fortæller om den åbenbaring, hun har fra Jesus selv. Mariaevangeliet er ikke bevaret i sin helhed, men giver alligevel et indblik i kirkens ældste historie. En tid præget af konflikter om den sande og rette lære og om hvem, der havde autoritet til at bringe den videre ud i verden. Mariaevangeliet blev fundet i 1896 og udgivet første gang i 1955. Det er nyoversat fra koptisk af Marianne Aagaard Skovmand, som skriver en grundig introduktion til skriftet og reflekterer over dets betydning.

  • - Søg Hans lys i dit liv
    af Sarah Young
    157,95 kr.

    Kære Jesus - Søg Hans lys i dit liv.Du kan bringe alt til Jesus - fra dit hjertes dybe råb af fortvivlelse til livets gladeste øjeblik.I Hans nærvær finder vi svar på vores problemer og spørgsmål og kan finde fred og vejledning. I denne andagtsbog banes der vej for daglig refleksion og dialog med Jesus, da Sarah Young åbent og ærligt blotlægger sine personlige tanker og kampe. Hun fortæller, hvordan hun oplever, at Jesus svarer hendes bøn og taler direkte ind i de forskellige situationer - og viser os hvordan vi kan finde hjælp i rette tid i både med- og modgang. Kom til Ham som forstår dig fuldstændigt og elsker dig for evigt. Han venter på at høre fra dig.

  • - En yogis guide til glæde
    af Sadhguru
    235,95 kr.

    INDRE FORVANDLING er den verdenskendte indiske mystiker, yogi og meditationslærer Sadhgurus personlige beretning om sin egen rejse. Det er historien om en dreng med en usædvanlig samhørighed med naturens verden, der blev en ung vovehals, som krydsede det indiske kontinent på motorcykel. Bogen beskriver hans opvågnen på en bjergtop i Sydindien, hvor tiden stod stille og hvor han forandredes radikalt. Samtidig fremlægger den et gennemprøvet program for personlig transformation, som trækker på læren fra yogaens mestre.  Indre forvandling er både løssluppen og fast i mælet, gammel og nutidig og en kærlig invitation til at leve vores bedste liv, og den er en dyb forsikring om, at vi kan gøre det, og hvordan vi kan gøre det.

  • - Håndbog i børnegudstjenster
    af Peter Nejsum, Annelise Søndengaard, Lena Kjems & mfl.
    451,95 kr.

    Gud flyver forrest er en uudtømmelig kilde af inspiration til den præst, der holder børnegudstjenester. Gud flyver forrest · er en håndbog i børnegudstjenester · er et uudtømmeligt inspirationskatalog · følger både kirkeåret og kalenderåret · er teologiske og pædagogiske overvejelser · over forkyndelse for børn · er spækket med fortællinger og liturgier · lægger stor vægt på salmevalget · er et kreativt værksted · har et omfattende register og en gedigen litteraturlistePressen skriver:Bogen er længe ventet. Og den lever til fulde op til forventningerne… En klar og overskuelig bog, der lægger op til refleksion og til egen videre planlægning, men også kan fungere som ”kogebog”, hvor man kan følge en opskrift. Den er værd at købe for både uerfarne, mellemerfarne og fuldbefarne!Præsteforeningens Blad Mangler du idéer, fortællinger eller bønner til en børnegudstjeneste, så er her masser af stof at gå i gang med.Kirkekultur.nu

  • af Derek Prince
    167,95 kr.

    Kraft til HELBREDELSEI denne bog deler Derek Prince, bibellærer og forfatter tilkristne bestsellere, nogle af de spændende resultater af hans egne og andres mirakuløse helbredelser og forklarer ud fra sandhederne i Guds Ord, hvordan du selv kan modtage fra Guds rige forråd og få kraft til helbredelse. Dette fantastiske værktøj vil gøre dig i stand til at• kende årsagerne til sygdom og svaghed• fjerne åndelige hindringer for helbredelse• lære, hvorfor helbredelserne sker – og hvorfor ikke• opløse utilgivelighed og bitterhed• opleve Guds Ords helbredende kraftVÆR BLANDT DEM, DER BLIVER HELBREDT

  • - Meditativ fordybelse i de franciskanske fortællinger
    af Lene Højholt
    72,95 - 269,95 kr.

    Frans og Clara var helt almindelige unge mennesker, som blev ramt af en stærk religiøs længsel og en efterfølgende kaldelse. Som en konsekvens af deres inderlige lytten ind i Guds vilje og deres radikale efterfølgelse i handling blev de igangsættere af et religiøst opgør med alle tidens normer og sociale skel. De havde begge stor hengivenhed til Guds skaberværk, og fordi de søgte enhed og forståelse mellem alle skabninger, åbnede de for et venskab mellem natur og mennesker, som aldrig før var set i kristendommens historie.

  • af Gilles Moutounet
    57,95 - 147,95 kr.

    Spirituel bog om at følge din hunds gode eksempelTænk at være en hund! Hvor ville livet bare være enkelt … Men hvorfor er det, at vi tænker sådan? Det var netop det spørgsmål, der satte tankerne i gang hos forfatteren til Min hund er min guru. Ud fra betragtningen, at hans hund, Skottï, altid er tilpas, fordomsfri og lykkelig for de små ting i livet, har forfatteren nedfældet 11 grundregler, som vi mennesker med fordel kan leve efter. Med hunden som læremester kan vi således frigøre os fra en masse negative tanker og handlemønstre her i livet! Bogens budskaber er enkle. ’Lev i nuet’, ’vær taknemmelig’ og ’stol på din intuition’ lyder blot nogle af principperne for et bedre liv, sådan som forfatteren ser dem. Med stor ydmyghed – og et glimt i øjet – guider han os gennem sine pointer, som alle understøttes i de helt store livsfilosofier. Der trækkes tråde til både store tænkere og mægtige bøger, uden at læsningen bliver tung eller kedsommelig. Min hund er min guru er den perfekte bog til enhver hundeejer. For hvilken hundeejer har ikke prøvet at kigge sin hund dybt i øjnene og anet de dybder, der gemmer sig?

  • - Daglige påmindelser om vores sande identitet
    af Henri J. M. Nouwen
    270,95 kr.

    "Elsket ubetinget" er en bog med meditationer til hver dag i et år, udvalgt fra Henri Nouwens bøger, forelæsninger og breve. En del af dem har ikke tidligere været publiceret.Nouwen kæmpede hele sit liv med ensomhed og angst. I en af de svære perioder foretog han et bevidst valg om at tilbringe en tid hver dag alene med Gud. Resultatet var en åbenbaring: “Du er Guds elskede”, som lidt efter lidt slog rødder i ham. Det gav ham en dybere glæde i sit liv. Identiteten som Guds elskede barn gjorde ham i stand til at elske mere og slutte fred med sig selv og sine omgivelser.I denne bog inviterer Nouwen os til at meditere over, at også vi er Guds elskede børn, elsket ubetinget af ham. Meget ændrer sig, når vi finder vores sande identitet: Vi bliver mere optaget af at være end at gøre; vi bliver bedre til at være i smerten i stedet for at flygte fra den; vi vil i højere grad opleve friheden og glæden i livet, når vi ikke hele tiden skal anstrenge os for at blive elsket.Henri Nouwen (1932-1996) blev født i Holland, var romersk-katolsk præst og universitetslærer ved blandt andet Yale og Harvard i USA. De sidste år af sit liv var han præst og medarbejder i et bofællesskab for mentalt handicappede. Han er med sine mere end 40 bøger en af de mest læste spirituelle forfattere i verden.

  • - grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden
    af Martin Schwarz Lausten
    382,95 kr.

    Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

  • - tydning og betydning
    af Marianne Christiansen & Tine Lindhardt
    227,95 kr.

    Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.

  •  
    372,95 kr.

    Samlebogen med stor skrift. Indbundet i sort kunstlæder.

  • - for klaver og orgel
     
    614,95 kr.

    Akkompagnementsbog til Kirkesangbogen, som er det nye supplement til salmebogen. Bogen indeholder arrangementer for klaver og orgel til Kirkesangbogens 229 salmer og sange.A4 tværformat. Indbundet i lærred med guldpræg.

  • af Vladimir Megré
    206,95 kr.

    Anastasia fortæller historien om iværksætteren Vladimir Megres forretningsrejse til den sibiriske taiga i 1995. Han tilbragte her tre dage med en kvinde ved navn Anastasia, der fortalte ham om sit unikke syn på emner som havearbejde, børnepasning, healing, natur, seksualitet, religion og mere. Denne åndelige oplevelse forvandlede Vladimir så meget, at han opgav sine forretninger, og i stedet skrev en bog om den indsigt, som Anastasia så gavmildt havde delt med ham. Bogen er blevet en international bestseller, og har rørt millioner af mennesker i hele verden.Den danske udgave er med forord af Jytte Abildstrøm.

  • - frit efter H. C. Andersen
    af Peter Madsen
    50,95 kr.

    “Historien om en mor” er en mytisk fortælling om tab. En indre rejse gennem sorgens faser – kamp, fortvivlelse og til sidst accept. I smukke og dramatiske billeder genfortæller Peter Madsen historien om en mors kamp mod døden for ikke at miste sit syge barn. Hun er parat til at ofre alt, men når til sidst frem til at måtte acceptere sin skæbne.Bogen er en visuel fortolkning af H.C. Andersens “Historien om en moder”, som digteren skrev i 1847. Fortællingen er kort, men stikker dybt, og i Peter Madsens stærke streg bliver historien foldet ud på mest hjertegribende vis.Peter Madsen er prisbelønnet forfatter og tegner. Han står bag klassikere som “Menneskesønnen”, “Historien om Job”, “Signes Jul”, “Rejsen til Jerusalem” og den berømte tegneserie “Valhalla” om de nordiske guder.

  • af Sabrina Jensen
    97,95 - 160,95 kr.

    Denne bog er til dig, som gerne vil lærer at kommunikere med den åndelige verden; dine engle, åndelige vejledere, opstegende mestre og afdøde. Du vil lærer at kunne kommunikere med den åndelige verden, som hele tiden vejleder og passer på dig i dit liv her på Jorden. Åndelig kommunikation er meget mere en clairvoyance… i virkeligheden er vi udstyret med 4 spirituelle evner: • Clairvoyance – Klarsyn • Claircognizance – Klarviden • Clairsentience – Klarføling • Clairaudiance – Klarhørsel Denne bog lærer dig lette metoder til at gøre åndelig kommunikation en del af din hverdag. Du lærer: • Hvordan du bruger hver af de 4 spirituelle evner. • Hvordan du genkender åndelig vejledning fra ikke-åndelig vejledning • Hvordan du finder frem til, hvilken måde som et lettest for dig at kommunikere med det åndelige. • En masse forskellige metoder og redskaber inden for hver af de forskellige 4 spirituelle evner. • At have det sjovt og hygge dig med den åndelige verden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.