Geografiske opdagelser og udforskning

Forfatter Dorthe Nors og fotograf Henrik Saxgren står bag værket En linje i verden. Det er en fortælling fra Vestkystlinjen, som strækker sig fra Skagen og helt til Vadehavets begyndelse i Holland. Og en bog om at møde naturen som menneske.Gennem et år og gennem to kunstnertemperamenter møder vi denne kystlinje i et betagende værk om hav, land og mennesker. Dorthe Nors og Henrik Saxgren udforsker og udfolder i hver deres spor linjens væsen og liv med poesi, humor og skønhed. Bogen består af femten litterære essays og en billedfortælling i tre dele, der på hver sin vis portrætterer landskabet i form af Dorthe Nors’ umiskendelige, stilsikre prosa og Henrik Saxgrens stærke billeder. Bogen rummer også en større fortælling om at leve med og møde naturen – om erindring, landskab og tilhørsforhold.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

-

Hvordan kunne vikingerne sejle helt til Amerika? Hvorfor var det lige i 1400-1500-tallet, at vi europæere for alvor opdagede resten af verden? Bogen fortæller om sejlads på verdenshavene fra vikingetiden til i dag. Og den viser, hvordan klimaet har spillet en væsentlig rolle for de store opdagelser.Kom med ind i en verden af fantastiske opdagelser og søeventyr og mød de sejlivede matroser og kaptajner, der sejlede på de syv verdenshave. I en kronologisk gennemgang fortæller forfatteren om opdagelsesrejserne, og han sammenfatter vejr, skibe og resultater over en periode på 1.000 år: fra vikingernes togter til Grønland og Vinland over de store opdagelsesrejser fra 1400-tallet og frem til 1900-tallet. Herunder beskrives trekantshandelen i 1700-tallet samt de fuldriggede klipperes kapsejlads på tværs af oceanerne i 1800-tallet.Bogens udgangspunkt er de klimamæssige udfordringer og muligheder, der gennem tiden har øget eller vanskeliggjort sejladsen. Bl.a. skyldes de store opdagelsesrejser i 14-1500-tallet, at der netop i denne periode var særligt gunstige vilkår for sejladsen – vejrforhold, som afveg ganske væsentligt fra dem, vi kender i dag.Fokus er på de sørejser og rejsende, der har skabt et gennembrud i udforskningen af havene: vikingerne, Vasco da Gama, Christoffer Columbus, Fernando de Magellan, James Cook, Vitus Bering og mange flere. Det er spændende læsning for alle historie- og sejlinteresserede – samt for alle, der interesserer sig for vejr og vind og for, hvordan klimaet påvirker vores daglige liv.Svend Albrechtsen er sejlsportsmand og pensioneret søofficer. Efter afslutningen på sin militære karriere har han brugt sin viden og erfaring – som både pilot, skibsfører og sejlsportsmand – på at udbrede kendskabet til forholdene på havet gennem sit forfatterskab og en omfattende foredragsvirksomhed

- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr? - En sneleopard, sagde han. - Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro. Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993. Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan. Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods. I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen. Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken. Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".

Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere. I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.

North Sea represents a collaboration between two renowned creative artists: author Dorthe Nors and photographer Henrik Saxgren. This extraordinary book traces the astonishingly beautiful stretch of coastline between northern Denmark and the Wadden Sea in Holland, reflecting on our human fascination with the natural world.Nors and Saxgren each spent an extended period travelling along the coastline, producing a breath-taking collection of essays and images about the sea, the land and humankind. This collection – at once poetic, witty and beautiful – offers the reader a profound insight into the life of the North Sea coast. The book consists of fifteen essays and a visual narrative in three parts, depicting the landscape through Nors’s deft, unmistakeable prose and Saxgren’s powerful images. More broadly, it tells a story about our relationship with nature – and about memory, landscape and belonging.

'Thrilling and eye-opening' Lewis Dartnell'Unpicks everything we thought we knew... Mind blowing' Cal Flyn'A revelation' Sathnam SangheraHumans did not make history - we played host.According to the accepted narrative of progress, a few great humans have bent the arc of history. But in this revelatory book, Dr Jonathan Kennedy argues that germs have done more to shape humanity at every stage, from the first success of Homo sapiens over the equally intelligent Neanderthals to the fall of Rome and the rise of Islam.How did an Indonesian volcano help cause the Black Death, setting Europe on the road to capitalism? How could 168 men extract the largest ransom in history from an opposing army of eighty thousand? And why did the Industrial Revolution lead to the birth of the modern welfare state?The latest science reveals that infectious diseases are not just something that happens to us, but a fundamental part of who we are. Indeed, the only reason humans don't lay eggs is that a virus long ago inserted itself into our DNA, and there are as many bacteria in your body as there are human cells. We have been thinking about the survival of the fittest all wrong: evolution is not simply about human strength and intelligence, but about how we live and thrive in a world dominated by microbes.By exploring the startling intimacy of our relationship with infectious diseases, Kennedy shows how they have been responsible for some of the seismic revolutions of the past 50,000 years. Provocative and brimming with insight, Pathogenesis transforms our understanding of the human story, revealing how the crisis of a pandemic can offer vital opportunities for change.

Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.

“An absorbing and humane account . . . Mr. Herman is at pains to remind us that the Viking world was never just a stage for mayhem. It was, he says, ‘about daring to reach for more than the universe had gifted you, no matter the odds and the obstacles.’ In short: We might all take our own life’s cue from the Viking heart.”—The Wall Street JournalFrom a New York Times best-selling historian and Pulitzer Prize finalist, a sweeping epic of how the Vikings and their descendants have shaped history and America Scandinavia has always been a world apart. For millennia Norwegians, Danes, Finns, and Swedes lived a remote and rugged existence among the fjords and peaks of the land of the midnight sun. But when they finally left their homeland in search of opportunity, these wanderers—including the most famous, the Vikings—would reshape Europe and beyond. Their ingenuity, daring, resiliency, and loyalty to family and community would propel them to the gates of Rome, the steppes of Russia, the courts of Constantinople, and the castles of England and Ireland. But nowhere would they leave a deeper mark than across the Atlantic, where the Vikings’ legacy would become the American Dream.In The Viking Heart, Arthur Herman melds a compelling historical narrative with cutting-edge archaeological and DNA research to trace the epic story of this remarkable and diverse people. He shows how the Scandinavian experience has universal meaning, and how we can still be inspired by their indomitable spirit.

Atanasia Bartolome vil ikke være typen, der siger undskyld, når man træder hende over tæerne. Hun vil væk fra det søvnige forstadsliv i Bilbao, og da hun en dag ser et maleri af den berømte kunstmaler Roberto Diaz Uribe, bliver hun overvældet af dets kraft. Det viser sig – for intet er tilfældigt – at Diaz Uribe er Atanasias onkel, og hun sætter ud på en rejse for at løse mysteriet om ham: Hvem han var, og hvorfor han en dag forsvandt som dug for solen.Rejsen fører hende til Paris, hvor hun møder en afhoppet sovjetisk kunstprofessor, der lider af samlermani. Og den fører hende flere hundrede år tilbage i familiehistorien, sådan som den er blevet fortalt af hendes farmor Esperanza. En familiehistorie befolket af spanske biskopper med underskønne elskerinder, trillingesøstre med heksekræfter, opdagelsesrejsende i kolonitidens Congo og en pige, der kan tale med dyrene.Véronique Ovaldé er en eminent historiefortæller, og i romanen flettes fortid og nutid sammen til en eventyrlig fortælling om frigørelse, udlængsel, kunstens kraft og vores trang til at skabe idealsamfund, for til sidst at ødelægge det hele for hinanden. Véronique Ovaldé (f. 1972) er en af Frankrigs mest læste forfattere, kendt og elsket for sit poetiske og fantasifulde fortælleunivers. Hun debuterede i år 2000 og har siden udgivet både romaner, børnebøger og noveller, flere af dem prisbelønnede. Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændt er hendes seneste roman. På dansk er tidligere udkommet romanen Fugleliv. ”Ingen kan som Ovaldé fortælle historien om Torneroser, der vågner af deres søvn og frigør sig fra mændenes forbandelse.” – ELLE France”Under den lette overflade er Vi er efterkommerne… både en dannelsesroman og en politisk roman i ordets fineste forstand, en roman om mod, om giftige usagtheder og, ikke mindst, om jagten på frihed.” – Le Figaro

Élisée Reclus’ Et vandløbs historie udkom første gang i 1869. Det er en underlig bog. Halvt poetisk besyngelse af vandløb og natur. Halvt anarko-socialistisk manifest. Grundlæggende be­står bogens projekt i at beskrive et vandløb fra kilde til hav. Men det er ikke udelukkende en geolog, som taler. Sproget er ikke udelukkende videnskabeligt, selvom ordforrådet er præcist og varieret. Natur­en beskrives ikke bare nøgternt og registrerende. Videnskabsmanden har fået selskab af digteren og socialisten. Digteren fortaber sig i naturen og beskriver den indgående ned til mindste detalje. Ikke som et korrektiv til geograf­en, men som en udvidelse af det videnskabelige blik. Den skal også beskrives sanseligt, som den optræder for det åbne, modtagelige og påvirkelige menneske. I titlen Et vandløbs historie er det tydeligt, at bogen ikke kun er interesseret i en direkte og naturvidenskabelig udlægning af surhedsgrad og vandstand. Vandløbet har en historie, og det indskriver sig dermed også i menneskets evolution og har relevans for den måde, vi indretter vores samfund på. Vi flakser således med Reclus rundt i historien fra stenalderens hulemænd over den romerske hærfører Scipios badeture og videre op til forfatterens samtid, hvor vandløbet indgår i den topmoderne industriali­sering. Flere steder bevæger vi os endda ud over samtiden og ender i en socialistisk utopi, hvor arbejderne forenes, og menneskeheden samles i et magtfrit fællesskab. Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på natur­en som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse. På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske over­bevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.

Denne bog handler om Tysklands nordligste delstat Slesvig-Holsten. Mange danskere kører bare igennem den for at komme videre ned i Europa, de handler i de mange grænsebutikker eller besøger et af områdets julemarkeder. Delstaten har dog rigtig meget at byde på året rundt, og jeg brugte mange af mine fridage og ferier igennem 5 år på at udforske området. Resultatet er denne bog, der omhandler langt over 1000 små og store seværdigheder, begivenheder, byer og steder som legepladser, offentlige toiletter, butikker og overnatningssteder. Jeg har så vidt muligt skrevet både adresse, koordinater og hjemmeside ved hvert emne, ligesom jeg har illustreret bogen med cirka 200 af mine billeder fra området.

Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen. De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv. Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken. Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien. I denne bog fortælles nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt. Med forord af Stéphanie Surrugue. Udgivet i samarbejde med DR.