Miljøbeskyttelse: ideologi

- Et feministisk blik på økonomi dokumenterer, at den borgerlige videnskab: nationaløkonomi diskriminerer kvinder og deres traditionelle aktiviteter. Det modvirker kønnenes ligeværd. - Et feministisk blik på økonomi analyserer national­økonomiens grundlæggende antagelser om menneske og samfund og deres retfærdiggørelse af de herskende ­økonomiske forhold. - Et feministisk blik på økonomi skitserer en videnskabelig understøttet menneske-, samfunds-, natur- og ­historieopfattelse, der kan fungere som modstykke til den ­liberalistiske fortælling om menneske og samfund. - Et feministisk blik på økonomi runder af med at diskutere nogle eksempler på mindre og mere vidtgående politisk-økonomiske reformer, en omstillingspolitik med et feministisk præget samfundsforandrende perspektiv. Hensigten med en magtkritisk feministisk økonomiforståelse er at bidrage til alle køns frigørelse. Feminismen løsriver sig dermed fra ét bestemt køn og forvandler sig til at være klassekamp mod den magt kapitalen og de kapitalistiske produktionsforhold udøver. Målet er et feministisk præget økosocialistisk demokrati.

»Det er nok nu! er en nem gennemgang af forløbet fra 80’erne, hvor den liberalistiske politik slog igennem og til i dag, hvor mange kan se, at retningen er forkert. Den er en god oversigt over liberalismens styremetoder, som blev overført fra privat produktion til offentlig velfærd med skrækkelige følger. Børn, der skal have tryghed og omsorg, kan ikke sammenlignes med el-pærer eller plasticboxe. Omsorg og undervisning er ikke produktion. Bogen kan bruges i undervisning og i det politiske skolingsarbejde. Har man læst den, så er man med på, hvad det er vi diskuterer, når de økonomiske modeller, som styrer vores samfund, er på dagsordenen. Vi har en fornemmelse af, at den er gal, når der tages tid på ældreomsorgen, eller når mennesker og natur ødelægges omkring os, fordi økonomien ikke bliver styret. Lin Stalsbergs bog sætter os i stand til at sætte ord på. Og som Bertold Brecht sagde: Vi må lære os ord!«Pernille Frahm, tidligere MF og MEP for SF

»En orms vrikken er ligeså vigtig som likvideringen af en præsident.« Jen Bervin (f. 1972), amerikansk forfatter og billedkunstner. Silkedigte er alternativ historie, poesi, science fiction og civilisationshistorie i ét. Bogen er skrevet fra en silkeorms perspektiv, der ser tilbage på sit liv et sted engang i fremtiden, fortæller og væver, mens skriften, trådene og stoffet langsomt bliver til. På dansk er tidligere udkommet Sølvbogen (2016). Silkedigte udgives i samarbejde mellem Forlaget Virkelig og Laboratoriet for Æstetik og Økologi.

I 'Det brænder' samler Naomi Klein for første gang mere end ti års rapporter fra klimaforandringernes frontlinje. Fører dem op til i dag og vores politiske situation og viser, hvor brændende nødvendigt det er, at vi handler nu – og giver anvisning på, hvad vi må gøre. Klein viser sig fra sin mest profetiske og indignerede, men også filosofiske side.'Det brænder' er et råb om, at vi ikke vil kunne forstå eller gøre noget ved den eksistentielle krise, som klimaforandringerne udgør, hvis vi ikke også forsøger at ændre på de samfundsmæssige strukturer, der har skabt klimaforandringerne. På én gang bekymret analyse og en henvendelse til os alle – ikke mindst den ungdom, der er begyndt at kræve handling.

'Tiden og vandet' er medrivende, narrativ nonfiktion og samtidig en desperat bøn til verden. Det er en dybt personlig, men også global udforskning af miljøkrisen.Magnason skildrer den globale krise ved at dykke dybt ned i både mytologien og videnskaben.Det er letforståelig klimakritik formidlet af en tidligere præsidentkandidat på Island, en eminent fortæller og en gennemslagskraftig miljøaktivist.Med humor og håb, og samtidig en realistisk sans for alvoren forbundet med klimaforandringer.

Begrebet bæredygtighed optræder hyppigt og i mange sammenhænge. Og set i forhold til skole og undervisning har bæredygtighed mange former og mange begrundelser. I KvaN ønsker vi at stille skarpt på bæredygtighed i et klimaperspektiv. Hvilken betydning har og skal bæredygtighed have i en skolesammenhæng? Og hvilken rolle skal skolen spille i forhold til tanker om bæredygtighed, hvor også hensynet til andre bæredygtighedsemner har betydning for, hvordan klimaproblematikken kan forstås og vurderes? Eksempler på disse andre emner har vi fx i FNs verdensmål. Temanummeret giver bud på svar på disse spørgsmål og uddyber den viden, der foreligger.

Denne moderne saga er skildringen af et unikt menneske og hendes kamp mod kraftværket, som ville oversvømme markerne på den fædrene og mødrene gård. Heiða Ásgeirsdottír opgav en lovende modelkarriere som 21-årig, så hun kunne vende hjem fra New York, da det igen blev tid til, at fårene skulle læmme. Hun vandt kampen mod overmagten og endte modvilligt som en del af parlamentet. Præmien for alle anstrengelserne var at kunne fortsætte det hårde slid som før. At arbejde med jorden og gården som det har været kotume dér siden 1200-tallet. Det er et gribende ærligt og hjertevarmt billede, der tegnes, af en kvinde, som bevidst har fravalgt mand og børn, og som elsker at tilbringe tid i sin traktor. Bogen er bygget om de fire årstider, fra den allermørkeste vinter til de lange, lyse sommernætter. Det er en miljøforkæmpers modvillige kamp mod den industrielle overmagt, og det er et enestående studie i kvindelig styrke og beslutsomhed. Steinunn Sigurðardóttir er en af islands bedst kendte skønlitterære forfattere, og nu har hun i tæt samarbejde med Heiða Ásgeirsdottír udgivet en bog, som hurtigt er blevet en bestseller i den engelsktalende del af verden. Kombinationen af Steinunns letflydende pen og Heiðas ustoppelige kraft har resulteret i en hurtigt læst og ekstremt inspirerende bog.

Bogen bidrager til den manglende systemkritik, ud fra de helt fundamentalt materielle vilkår. Og er et redskab til oplysning og forandring. Foster og Magdorff pointe er, at der må gøre op med de fundamentale mekanismer, som karakteriserer kapitalismen, får den til at fungere, og som indbyrdes hænger sammen: Vareproduktion, bytteværdi, penge, marked, akkumulation mm. Hvis vi skal videre og ikke mindst overbevise et flertal, så må vi i gang med at udforme et alternativ uden disse træk, så konkret som det nu er muligt; ud fra grundlæggende økologiske og demokratiske principper.

Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ.Vi er hastigt på vej mod en klima- og miljøkatastrofe, mens ulighederne vokser og magten koncentreres på stadig færre hænder. Mange har på fornemmelsen, at der er noget grundlæggende galt med et system, der driver rovdrift på natur og mennesker. Der ér et alternativ! hævder forfatterne til denne bog. De forklarer ikke kun, hvordan kapitalismen spærrer for løsninger. De giver også deres bud på et andet, økosocialistisk samfund, hvor produktionen indrettes demokratisk ud fra de samfundsmæssige behov og inden for de miljømæssige grænser. Samtidig foreslår forfatterne veje til at sætte alternativet på dagsordenen gennem rød-grønne reformer og forening af sociale og økologiske kampe. Bogen samler bidrag af forfattere fra otte lande: Søren Kolstrup, tidligere MF. Pat Devine, Storbritannien. Michael Löwy, Frankrig. Asbjørn Wahl, Nathalie Guay, Canada. Lars Henriksson, Sverige Richard Smith, USA. Daniel Tanuro, Belgien

Ruth Baumesiter, Ricelli Laplace, Joel P.W. Letkemann, Soo J. Ryu, Urszula Koźmińska, SarahAckland, Beyond Gender Research Collective, Christine Bjerke, Jos Boys. Amy Brookes,Regina Kanyu Wang, Thérèse Kristiansson, Kasia Nawratek, Meike Schalk, Dorthe Staunæs,Henriette Steiner, Elif Tinaztepe, Signe Uldbjerg

Klimabevidsthedens Barrierer Vores største problem i dag er ikke en manglende bevidsthed omkring faren ved den globale opvarmning. Problemet er snarere at vi som individer har så umådelig svært ved at se hvordan vi skal omsætte denne viden til handling. Paulus’ berømte sentens: ”Det gode som jeg vil det gør jeg ikke og det onde som jeg ikke vil det gør jeg” er blevet sand på et plan vi ikke hidtil har forestillet os. Klimabevidsthedens barrierer handler om denne nye magtesløshed og peger på hvad vi hver især kan gøre ved den. Bogen koncentrerer sig om to typer af barrierer: de erkendelsesmæssige barrierer (vi kan hverken se eller mærke den globale opvarmning; vi må stole på forskerne) og de ideologiske eller psykiske barrierer som blokerer vores handlinger og optræder under tre former: Skæbnetroen der er et negativt menneskesyn udtrykt i en mistillid til politiske beslutninger og styringsinstrumenter; ubetydelighedskomplekset som udtrykker usikkerhed om egen indsats – og ikke mindst kortsynetheden som er udtryk for en fortrængning af fremtidens trusler.