Forurening og trusler mod miljøet

Greta Thunberg har samlet klodens førende eksperter og skabt et uundværligt redskab for alle, der vil være med til at redde verden. Bogen udkommer samtidigt i 14 lande.Det kan virke umuligt: Hvis vi skal sikre en fremtid for livet på Jorden, vil det være en opgave af hidtil uset omfang, der skal løses med uhørt fart, og vi er oppe imod mange og mægtige kræfter – ikke alene oliegiganter og regeringer, men også et helt klimasystem i forandring. Oddsene er imod os, og vi risikerer at løbe tør for tid. Men sådan behøver det ikke at gå.Over hele verden har førende geofysikere og matematikere, oceanografer og meteorologer, økonomer, psykologer og filosoffer i kraft af deres ekspertise opnået en dyb forståelse af den krise, vi befinder os i. Greta Thunberg har skabt Klimabogen i samarbejde med over hundrede af disse eksperter for at give deres viden videre til os. Sideløbende med dem fortæller Greta sine egne historier om at lære og demonstrere og om blotlægningen af den verdensomspændende greenwashing, og hun afslører i hvilken grad, vi har været holdt hen i mørke. Det er et af vores største problemer, viser hun, men også vores største kilde til håb. For hvis vi så hele billedet, ville vi handle – og når en strejkende skolepige kan udløse en global protestbevægelse, hvad vil vi så ikke kunne udrette sammen?Klimabogen giver overblikket og viser, at vi alle bærer det ansvar at leve på det mest afgørende tidspunkt i menneskehedens historie, og at vi kan gøre det, der virker umuligt, hvis vi gør det sammen. Men det er os, der skal gøre det, og det skal være nu.

Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.

New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

Klimadebatten findes overalt i verden. Klimasagen tilhører ikke længere kun forskere, der fokuserer på grundlæggende fakta. Det er blevet et superaktuel emne for politikere, økonomer og iværksættere. Dette har rejst en masse spørgsmål hos især børn og skaber forvirring, uro og angst for fremtiden. Børn og unge strejker og demonstrere verden over, da klimaet har brug for en forandring. ‘Den store klimabog’ forholder sig til hele klimasituationen og afdramatiserer en del at uroen og angsten, og hjælper i stedet børnene (og deres forældre) til at forstå klimaudfordringen. Her får man et indblik i, hvorfor den er opstået, og hvorfor vi kan og skal løse den - forklaret på en nem, tilgængelig og inspirerende måde. ‘Den store klimabog’ går i dybden med hele klimaets historie, og sætter fokus på klimakampens helte og skurker. Du bliver introduceret til hvordan du selv kan blive en klimahelt og bliver opmuntret til at gøre en indsats! Vores klima har brug for, at alle tager et ansvar. Bogen er egnet til alle børn fra 8 år, der enten ønsker at få en forståelse for hele klimasagen og alt der er værd at vide, men som også vil tage handling for at passe på vores jord!  

Frank Erichsen og hans familie har i årevis søgt efter andre måder at leve på end den “brug løs, og smid væk”-tankegang, som har gjort os allesammen rige på penge, men fattige på natur, og som truer vores fremtid. I Udsigt fra en malkeskammel deler Frank Erichsen personligt og usentimentalt sine tanker om, hvordan en radikalt anderledes tilgang til livet ikke bare er nødvendig for planeten, men måske også for os selv. Den grønne omstilling kommer nemlig til at kræve forandringer overalt i samfundet, men det begynder og slutter hos os selv.Med udgangspunkt i sit eget familieliv og arbejde på Kastaniegaarden har Frank Erichsen i samarbejde med journalist Susanne Sayers skrevet en jordnær appel for genopdagelsen af håndværket, det langsomme, det genanvendelige og det bæredygtige. Bogen giver samtidig et indblik i Frank Erichsens liv og de oplevelser og erfaringer, der har overbevist ham om, at vi har brug for at forandremåden, vi lever og forbruger på.Theresa Maria Jessing, der er gift med Frank Erichsen, har illustreret.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

Det, der sker i verden i disse år vedrørende verdensmålene, er noget af det mest opløftende, man kan tænke sig. At tale om en samlet vision for verdens bæredygtige udvikling er et markant og meget lovende fremskridt. Det er ikke set før. At millioner af mennesker verden over taler om og engagerer sig i globale mål er én af de største FN-bedrifter overhovedet. Men det er det, der sker i verden lige nu. Denne bog tager afsæt i verdensmålene. Den indeholder en række artikler, der med henvisning til verdensmålene handler om emnerne: værdighed, mennesker, velstand, planeten, retfærdighed, partnerskaber og globalt forvalterskab. Bogens forfattere omfatter forskere, eksperter, embedspersoner og kunstnere.

Teotwawki er et prepper-begreb og en forkortelse for The End of the World as We Know It. Lars Skinnebachs digtsamling består af en række suiter, der handler om tiden før og efter den store økologiske ned-smeltning.

Denne bog er en udstrakt hånd til dig, der er bekymret, frustreret eller bange for perspektiverne i den klimakrise, du er født ind i, og som du måske har svært ved at finde din rolle i. Filosof og klimaaktivist Esther M. Kjeldahl giver med indlevelse, faglighed og personlige erfaringer læseren et sprog for den afgørende og mærkværdige tid, vi lever i, og viser vejen til det meningsfulde fællesskab i politisk klimaaktivisme. I VI ER SAMMEN OM AT MÆRKE DET forklarer Esther M. Kjeldahl om den komplekse tilstand, klimabekymring er, opridser klimadebattens historiske udvikling, argumenterer for hvorfor det store fokus på den enkeltes klimavenlige privatforbrug er en afledningsmanøvre, redegør for hvordan du ved at gå filosofisk til klimaspørgsmålet kan få en ny og dybere forståelse for dig selv og andre, og viser dig, hvordan du – måske for første gang – lærer at gennemskue de forskellige menneskesyn og grundideer, klimadebatten i dag bliver styret af. Du lærer om den vigtige forskel på bæredygtig livsstilsaktivisme og politisk aktivisme, bliver klædt på til at reflektere over din egen position og sætte ord på den overfor andre og sidst men ikke mindst: Bliver inviteret til at blive en del af vor tids vigtigste globale bevægelse. Esther M. Kjeldahl tager med følsomhed læseren i hånden på den tur, hun og mange andre unge selv har tilbagelagt: Fra at føle sig alene med sine tiltagende bekymringer over verdens tilstand til at finde sin plads i et inkluderende og støt voksende værdifællesskab, hvor hver handling – stor som lille – er et vigtigt bidrag til den politiske klimakamp.

Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde. Med udgangspunkt i litteraturen om klimakrisen og den antropocæne tidsalder bidrager bogen med en ny analyseramme for studiet af magt. Analyserammen bygger på en kritik af den eksisterende forskning på området, og introducerer i stedet for en ”nymaterialistisk” tilgang baseret på tænkere som Karen Barad, Jane Bennett, Donna Haraway og Bruno Latour. Hovedtanken er, at magt ikke kun er noget mennesker har, men også er noget, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. "Om magt i den antropocæne tidsalder" inddrager eksempler fra både Danmark og udlandet, som alle viser, hvordan den nymaterialistiske tilgang kan omsættes til konkrete samfundsvidenskabelige analyser. Bogen diskuterer også, hvordan nye former for demokrati og borgerinddragelse kan være med til at sikre et bæredygtigt samfund. Bogen afsluttes med en kort ordliste, som forklarer nogle af de allervigtigste begreber og fagtermer inden for studiet af magt og den antropocæne tidsalder. Bogen henvender sig til samfundsfagsstuderende, forskere, aktivister og andre, der er interesseret i klimakrisen og dens betydning for sociale og politiske forhold. Om forfatteren Lars Tønder er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Tolerance: A Sensorial Orientation to Politics og har i de senere år udgivet en række artikler og bogkapitler om demokrati, politisk teori og klimakrisen. Han er leder af to nye forskningsprojekter, der begge er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd: ét om politiske normer i den antropocæne tidsalder, og et andet om demokrati, civilsamfund og Danmarks nye klimaborgerting. Han er også med i styregruppen for Centre for Anthropological, Political and Social Theory, der hører hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg har egenhændigt sat sig for at råbe verdens politikere op i sin kamp for at redde klimaet ved at kræve handling her og nu, og det har på rekordtid gjort hende verdensberømt. Dette er historien bag. Om en ung pige, der spurgte sig selv, hvorfor ingen gjorde noget ved klimakrisen. Og om en stærkt udfordret familie, hvor begge døtre fik alvorlige psykiske diagnoser, hvilket kom til at påvirke alt.  Med sin skolestrejke hver fredag og sine taler i bl.a. FN er Greta Thunberg fast besluttet på at ændre skæbnen for vores planet. Hun brænder så stærkt igennem med sit budskab, at tusinder og atter tusinder af andre unge verden over – herunder i Danmark – er fulgt i hendes fodspor og demonstrerer for klimaet og håbet om en fremtid. SCENER FRA HJERTET er en stærk personlig historie og et opråb fra Greta og hendes familie, der tacklede deres egen altopslugende krise ved at tage en endnu større krise på deres skuldre – den globale klimakrise. Bogen er skrevet i korte scener, så man læser den som en roman. Samtidig indeholder den et sammendrag af Gretas vigtigste taler, der har bevæget verdens politikere og alle os andre og for alvor sat klimaet på den internationale politiske dagsorden. Greta Thunberg (f. 2003), svensk skoleelev og klimaaktivist, som kæmper imod global opvarmning ved siden 2018 hver fredag at have strejket foran den svenske rigsdag med slagordene ’Skolstrejk för klimatet’ (Skolestrejke for klimaet). Hun er verdensberømt for sine taler ved FN’s klimakonference COP 24 og World Economic Forum i Davos samt for sin TED talk og er senest blevet nomineret til Nobels Fredspris. Forfatterroyalties - fra forordet:”PS. Før denne bog udkom første gang, fortalte vi, at de penge, vi eventuelt ville tjene på den, skulle gå til Greenpeace, WWF, Lära med Djur, Fältbiologerna, Kung över Livet, Naturskyddsföreningen, Barn i Behov og Djurens Rätt. Og sådan er det. For det har Greta og Beata bestemt.”

Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt? Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

En beretning om tragedie og død, et folk og dets land, og en katastrofes efterdønninger Den 26. april 1986 blev en af reaktorerne på det sovjetrussiske kernekraftværk ved byen Tjernobyl i det nuværende Ukraine ødelagt ved en eksplosion. Ulykken er den alvorligste på at kernekraftværk for både mennesker og miljø. Mens Europa sov, rejste en radioaktiv ladet sky tusinder af kilometer i alle retninger og bestrålede millioner af mennesker og dyr, som ikke var klar over dens fare eller i stand til at beskytte sig mod den. På det tidspunkt var den franske tegner Emmanuel Lepage 19 år og fulgte med i nyhederne i fjernsynet. 22 år senere, i april 2008, besøger han med en gruppe atomkraftmodstandere – aktivister og kunstnere – området omkring Tjernobyl for at dokumentere livet blandt de overlevende og deres børn i det stærkt forurenede land. Sendt ud for at tegne et landskab ladt i stikken af katastrofen, overraskes Emmanuel Lepage af den uventede skønhed, som møder ham. Og ofte spørger han sig selv: Hvad laver jeg her?

Vi ved godt, det ikke rigtig er, som det skal være. Vi støder på historierne drypvist. Ser dem tale om opvarmning i nyhederne. Læser om havniveauet i avisen. Hører, at nogen taler om klimaflygtninge. Men intet sted får vi det fulde billede. Og det går ikke mere. For det er værre, meget værre, end vi måske tror. David Wallace-Wells bog ‘Den ubeboelige klode’ er blevet et fænomen. I en på én gang ængstelig og dybt indigneret (næsten rasende) bevægelse, vælger han at se klimaforandringerne og konsekvenserne i øjnene. Baseret på massiv research af de data, vi har, og interview med de forskere, der ved mest, tegner Wallace-Wells et billede af, hvad det faktisk betyder for vores klode, civilisation og fremtid, hvis temperaturerne stiger de 4 grader på 100 år, FN siger kommer – eller de 5, 6 eller måske 8 grader, forskerne frygter. Det første, vi må indse, er, at langsomheden i klimaforandringerne er en myte. De forandringer, vi kommer til at se, inden vi har betalt huslånet færdig og vores børn har fået studenterhue på, vil være enorme og ødelæggende – selv ud fra konservative forudsigelser. Når vi bliver gamle, vil vores verden og samfund være gennemgribende forandret, og vi vil kunne se malariamyg flyve i Københavns gader (hvis byen stadig er oven vande), mens massive strømme af mennesker er på flugt, fordi store dele af vores planet ikke længere kan være hjem for nogen. Millionbyer og handelscentre vil synke under vand. Skovbrande æde sig igennem verdens lunger. Infrastruktur som el og rindende vand være en luksus. Verden vil mangle mad. Spørgsmålet er, om vi når at gøre bare lidt, noget, eller ingenting? Ansvaret hviler hos én generation. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. I den tid har verden udledt halvdelen af al CO2 udledt i verdenshistorien. Du og jeg er gået ind i vor tids største krise med lukkede øjne. Det er tid at åbne dem.

”Jeg elsker tøj. Jeg har altid været stolt af min garderobe. Af alle min støvler, toppe, kjoler, jeans og bælter. Men for nogle år siden skete der noget.” Sådan starter tøjaktivisten, Tina Werborg, bogen, der vil gøre vores klædeskabe til det næste store tema i klimadebatten. Med hjælp fra eksperter optrævler Tina Werborg alt, hvad der er galt med tøjindustrien og hvorfor den i dag er en af verdens mest forurenende industrier. Men lige så vigtigt; hvordan du selv skaber en mere bæredygtig garderobe uden at gå ned på stil og tøjglæde. Bogens 10 kapitler dykker i en let og humoristisk tone ned i vores tøjkultur. Den fortæller, hvordan du slår op med fast fashion, giver tips til at vaske klimavenligt og sy knapper fast – så de bliver siddende. Men bogen afslører også hemmeligheden bag det perfekte genbrugskøb, og hvordan du gennem styling og leg genfinder begejstringen for tøjet i dit klædeskab.

Maja Lunde tog verden med storm med Biernes historie, som udkom i 32 lande og blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer alene i Tyskland, hvor den har tilbragt 64 uger på bestsellerlisten. Nu følger forfatteren succesen op med en dystopisk fortælling om kærlighed og sårbarhed, både vores og naturens. Denne gang står kampen om det mest livsnødvendige, som findes: vand. 2017: Signe er miljøaktivist og nærmer sig de 70, men hun lader sig ikke skræmme af havet. Helt alene stævner ud fra barndomsbygden i Vestlandet og sætter kursen mod syd for at konfrontere den mand, hun engang elskede. Med sig har hun en ganske særlig last. 2041: David føler sig for ung til at være far, men er blevet alene med sin lille datter. De to er på flugt gennem et tørkeramt Sydeuropa i en tid, hvor landene i nord har lukket grænserne mod Vandlandene i syd, og der ikke længere findes vand nok til alle. Men en dag opdager de en sejlbåd i en forladt have langt inde i landet – og alt forandres. Pressen skriver: »Romanens sprog er klart beskrivende uden dikkedarer, effektivt, med god fremdrift…« – Weekendavisen

I et halvt århundrede har vi både kæmpet mod og for naturen. I jagten på velstand og vækst har vi undergravet miljøet. Samtidig har vi siden begyndelsen af 1970’erne forsøgt at dæmme op for ødelæggelserne og stille om til et bæredygtigt samfund.I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab.Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I "Vejen hjem til Jorden" fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, at håbet er intakt.

Vinder af Ping-prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk 2019.♥♥♥♥♥ "Børnenes jord er en tankevækkende, smuk og barsk beretning, og klart en af 2019's allerbedste og fineste tegneserieværker."- Serieland.dk✶✶✶✶✶"... i en liga for sig."- Nummer 9 - magasin for tegneserier"... en mageløs fortælling."- Roskilde Avis♥♥♥♥"Et lille chok af en tegneserie (...) Gipis sort-hvide tegninger er triumferende i deres mesterlige blanding af vilter spontanitet og naturtro præcision." - Politiken✶✶✶✶"Børnenes jord er en moderne arketypisk fortælling (...) fortalt med overbevisende inderlighed og nærvær."- Kulturmagasinet Fine Spind“Fantastisk medrivende, velfortalt (…) en usædvanlig tegneserieoplevelse, der ikke minder om ret meget andet”- KulturkapelletPostapokalyptisk fortælling fra Italiens førende serieskaber Den italienske tegneserieskaber Gipi fortæller en historie om familie, maskulin skrøbelighed og hvad det vil sige at være menneske i denne postapokalyptiske graphic novel. Brødrene Lino og Santo er født efter en katastrofe, der udslettede civilisationen. De bor i et sumpområde sammen med deres fjerne, utilnærmelige far, der opdrager dem strengt. Han lærer sine sønner, hvordan man finder mad, der ikke er forurenet, hvordan man skaffer sig af med et lig, og han lærer dem, at de aldrig må bruge ordet ”elske.” Han lærer dem derimod ikke at læse, og han forbyder dem at komme i nærheden af den notesbog, som han selv konstant skriver i. Da faren pludselig dør, står de to brødre alene i en verden, de ikke helt forstår, og de håber, at den hemmelighedsfulde notesbog rummer svarene på deres spørgsmål. Følg brødrene på deres rejse gennem en verden, de ikke ved, at de er blevet beskyttet mod, når de begiver sig ud på en mission for at finde nogen, der kan lære dem at læse, så de kan afsløre notesbogens mysterier.Om tegneren: Gipi, hvis rigtige navn er Gian-Alfonso Pacinotti, blev født i Pisa i 1963. Han indledte sin karriere som illustrator og reklametegner, inden han i 1992 begyndte at skabe kortere tegneserier for en række italienske magasiner. Med fortællingen ”Appunti per una storia di guerra” (”Noter fra en krigshistorie”, ikke udsendt på dansk) brød han i 2005 igennem til et internationalt publikum, og bogen vandt bl.a. hovedprisen ved Europas største tegneseriefestival i den franske by Angoulême. I 2018 modtog han ved samme festival kritikerprisen for ”Børnenes jord”, der nu bliver det første af hans værker, danske læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med.

FN’s 17 verdensmål udgør den perfekte plan for, hvordan man i fællesskab kan arbejde med klodens alvorlige problemer.Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, det er solooptræden uden retning.Hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverdenen går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

When it comes to the climate, we don't need more marketing or anxiety. We need established facts and a plan for collective action.The climate is the fundamental issue of our time, yet it seems we can barely agree on what is really going on, let alone what needs to be done. We urgently need facts, not opinions. Insights, not statistics.The Carbon Almanac is a once-in-a-lifetime collaboration between hundreds of writers, researchers, thinkers, and leaders that focuses on what we know, what has come before, and what might happen next. With thousands of data points, articles and charts explaining carbon's impact on everything in our society, from our the economy to extreme weather events, it is the definitive source for facts and the basis for a global movement to fight climate change. This book isn't what the oil companies, marketers, activists, or politicians want you to believe. This is what's really happening, right now. Our planet is in trouble, and no one concerned group, corporation, country, or hemisphere canaddress this on its own. We are in this together. And it's not too late for concerted, collective action for change.

I Når Vi Rejser Til Mars møder vi journalisten Laura, der har trukket stikket fra den bekvemmelige og moderne tilværelse i byen og i stedet er flyttet ud i et forfaldent hus uden strøm i de skånske skove. Laura prøver ihærdigt at få sin økonomi til at hænge bedre sammen ved at skrive en økokritisk artikelserie, synkront med at hun forsøger at genfinde roen i skovens uberørte steder. Men allermest ønsker Laura at skabe den bedste opvækst for datteren Bea, en opvækst tæt på naturen. Problemet er at ingenting hun gør, ser ud til at virke: ”Laura troede det gik op her. Hun troede, det ville være godt for Bea at komme til noget lidt mere civiliseret, da hun skulle begynde i skole. Hun tog fejl. Bea har det overhovedet ikke godt. Man kan heldigvis fortryde. Vende om. Vende tilbage.” Når Vi Rejser Til Mars er en samtidsroman, der skildrer flere af nutidens største problematikker, både fra det store kollektive synspunkt; hvad fremtiden vil bringe os som menneskehed, hvis klimakrisens konsekvenser forsætter i sin nedadgående spiral, der i sidste ende vil betyde Jordens endelige undergang. Men samtidigt er det også en roman, der fremstiller menneskets ældste urinstink i moderne rammer; forholdet mellem mor og barn, og den uudtalte problematik når det forventede relationsglansbillede ikke stemmer overens med virkelighedens, når gode intentioner ikke altid er nok, når man skal skabe en lykkelig tilværelse for ens barn og en selv. Maja Elverkilde debuterede som forfatter i 2008 med den anmelderroste novellesamling Alt det der er mit. I 2011 blev hun selv mor og skiftede kort tid efter sin lejlighed i København ud med et primitivt hus i Sverige, hvor hun boede alene med sin dreng. I 2014 udkom opfølgeren Det man dør af og i 2017 kom romandebuten Den slags skal gøres i dagslys. Når Vi Rejser Til Mars er Elverkildes første udgivelse på Forlaget Escho.

”Veloplagt opsang” * * * * * Altinget ”En bog af den type man håber, vores politikere ville læse” Bogvægten.dk ”Velskrevet, forbilledlig klart, tilgængeligt for alle og enhver og krydret med fine gennemgående metaforer … Teksten lever” Solidaritet.dk Man kunne få den tanke, at coronakrisen på få måneder har tømt statens husholdningspung, så der ikke er noget tilbage til den langsigtede klimaindsats. Det er på ingen måde tilfældet. På længere sigt er næsten alt muligt. Samfundet er som en slægtsgård, vi har til låns og som vi har en moralsk pligt til at give videre i ordentlig stand til den næste generation. Det kræver investeringer – og pengene er der. Smøg nu bare ærmerne op! Med inspiration fra John Maynard Keynes, økonomen der hovedarkitekten bag at få Storbritannien på fode igen efter Anden Verdenskrig, beskrives i en række – for standard-økonomer nok temmelig kætterske – essays, hvordan den grønne omstilling helt konkret kan finansieres. Jesper Jespersen er professor emeritus i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet, cand.polit. fra Københavns Universitet, Ph.D. i international økonomi fra European University Institute, Firenze, og dr.scient.adm. ved Roskilde universitet med afhandlingen Makroøkonomisk metodologi – i et samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Håbets politik fører læseren på en spændende rejse gennem Europas stormfyldte historie og den viser, hvordan en række muterende megakriser i de sidste årtier har skabt dybe rystelser i samfundet, der helt ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse på 826 sider undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb med en offensiv europæisk politik: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder, der kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen, nationalismens nye nostalgi og tillidskrisen mellem politikere og borgere. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede.Det siger eksperterne om bogen:"Bjarke Møllers mammutværk er en kraftpræstation. Som modvægt til Danmarks indadskuende debat er det forfriskende med Møllers ukuelige tro på det europæiske samarbejdes potentiale.” Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær (K)"Bjarke Møller har skrevet en fantastisk bog. Med passion, direkte til ungdommen. Både en vældig lærd analyse, baseret på facts og meget stor viden og samtidig både letlæst og aktuel. Bogen er et markant vendepunkt i vores alt for snævre og vitaminfattige diskussion om Europa." Steen Gade, initiativtager til foreningen Nyt Europa og fhv. MF for SF"Bjarke Møller har gravet dybere end de fleste og viser sammenhængen i tingene – historisk og kulturelt. Mere end otte hundrede sider er en stor mundfuld, men man bliver inspireret af læsningen og grebet af Bjarkes vision – håbet som drivkraft. Han har leveret et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, Danmarks fhv. EU-ambassadør"Bjarke Møller har forfattet en velskrevet mursten af en Europabog - meget personlig, modig og hæsblæsende. Den forsvarer håbet og troen på Europa trods splittelse og demokratisk tilbagegang." Marlene Wind, professor, Københavns Universitet."Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen. Jeg fik mindelser om Thomas Pikettys metodik ift. den brede og dybdegående brug af filosofi, historie, politik og økonomi for til sidst at fremføre nogle konkrete løsningsforslag på skuldrene heraf. Sjældent man ser en så ambitiøs bog på dansk. Det fortjener debatten om EU." Johannes Sartou, i chefredaktionen for Ræsons historiemagasin, ÆRA