Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvordan får vi flere unikke personligheder i sport og erhvervsliv, som tør bryde med Janteloven Det spørgsmål stiller denne bogs to forfattere. De kalder vejen frem for mangfoldighedsledelse og kommer med flere bud på, hvordan man i Danmark kan frembringe unikke personligheder med kant og kreativitet, Zlatan-typer, som uforfærdede tør gå efter guldet. Forfatterne går samtidig i dialog med en række kendte fodboldikoner, som f.eks. Nicklas Bendtner og Nadia Nadim, og interviewer succesfulde topledere fra erhvervslivet for at undersøge, hvordan for eksempel DBU og de danske fodboldklubber kan lære af de erhvervsvirksomheder, som klarer sig allerbedst i den knivskarpe, internationale konkurrence. HER ER KORT SAGT en nytænkende og provokerende bog om ledelsesfilosofi – og om vigtigheden af at se potentiale og talent, der hvor andre kun ser problemer og besvær.
Tony drømmer om at komme til at spille på det fodboldhold, som hans far er træner for. Da holdets topangriber bliver skadet, og der skal findes en afløser i en fart, beslutter Tony sig for, at det er nu eller aldrig. Hans far modsætter sig og siger, at han ikke er gammel nok til holdet og alt for lille og spinkel. Men Tony sætter alt ind på at blive en del af sin drømmeklub.
I "Fodbold-VM Argentina ’78" giver sportsjournalist Per Høyer Hansen et detaljeret indblik i VM i Argentina – fra forspillet til mellemspillet og slutspillet i en slutrunde som værtslandet i øvrigt vandt.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPer Høyer Hansen (1941-2001) var dansk sportsjournalist, hvis hovedinteresse lå indenfor fodboldsporten. Han begyndte sin karriere hos Ritzau og fortsatte derefter til Information og endelig til TIPS-bladet. Han skrev desuden en lang række bøger om fodboldens store mesterskaber. Per Høyer Hansen modtog Publicistprisen i 1985 og sportsjournalisternes pris "Den Gyldne Pen" i 1992.
VM i Mexico, 1986. Én mand. Diego Armando Maradona.Der skal 11 fodboldspillere til at vinde en kamp. Det er en fodboldkliché. Og det er sandt. Men aldrig før eller siden har en enkelt mand været så afgørende for et verdensmesterskabs afgørelse som i 1986. Maradona var en sjældent set kombination af teknisk perfektion og sydlandsk passion for fuld udblæsning, og ved dette VM stod den geniale driblekonge på toppen af sin karriere og vandt fodboldens største trofæ til sit elskede hjemland Argentina.Maradona fortæller medrivende om den myteomspundne VM-triumf, som han nægter at tage hele æren for. Som fodboldens Che Guevara - altid på de svages side og selv vokset ud af et argentinsk slumkvarter - fremhæver han holdet, kollektivet som vinderen. Men samtidig praler og skryder han sig igennem alle de verserende rygter om korruption i UEFA, stofmisbrug, magtsyge. Og vi skal ikke være i tvivl om, at han var den bedste - bedre end Platini, bedre end Rummenigge, bedre end Zico. Og den bedste vandt!
Antoine Griezmann er den ultimative moderne angriber: hurtig, effektiv, arbejdsom. I dag er han som måltyv i den spanske Primera Division en af de mest omtalte angribere i europæisk fodbold. Men begyndelsen var svær. Ingen af de franske storklubber ville købe den ellers talentfulde lille troldmand. For han var simpelthen for lille - og for let at vifte væk for en stor, stærk fransk forsvarsspiller. Så han blev solgt til spanske Real Sociedad og røg siden til den spanske topklub Atletico Madrid. Under VM i 2016 stod han i spidsen for det franske landshold og blev kåret som Bedste Spiller ved turneringen. Dette er den første biografi om den franske stjerneangriber. Den er skrevet af den rutinerede spansk-italienske sportsjournalist Luca Caioli (tidl. bøger om både Messi og Ronaldo på det danske marked) flankeret af franske Cyril Collot. Bogen er baseret på eksklusive førstehåndsinterviews med Griezmann.
De bedst egnedes overlevelse– Charles Darwin En drøm går i opfyldelse for 17-årige AP, da han bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af Mikkel, holdets yngste, som græder. Han smider drikkedunken fra sig, og ud flyder noget, der ligner urin.DRENGE GRÆDER IKKE er en roman om, hvor langt man må gå for at være en del af holdet – med fare for at miste sig selv. Carl-Christian Okking (f. 2001) spillede fra 2017-2019 fodbold for EfB Akademi – Esbjergs ungdomselite. Han læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet og har gået på forfatterskolen Writers Academy. DRENGE GRÆDER IKKE er Carl-Christian Okkings debutroman.
I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.
I 1985-86 startede den engelske fodboldturnering uden tv-dækning. Tilskuertallene var rekordlave, og ligaen var plaget af hooligans. De største klubber talte om at lancere en ny, uafhængig liga, og Premier League blev en realitet i 1992.Der blev lavet tv-kontrakter med Sky Sport, der fornemmede potentialet og fik kampene ud til millioner af seere. Siden har Premier League udviklet sig til en brølende succes. Kampene sendes i dag i mere end 180 lande og følges af halvanden milliard seere. Tv-rettighederne har gjort klubberne stenrige, og tiltrukket storkapital, udenlandske spillere og managere i et uset omfang.I 2022 fylder turneringen 30 år. I 30 år med Premier League tager Søren Sorgenfri os med på en tidsrejse gennem verdens hårdeste og mest succesrige fodboldturnering. Vi følger turneringen i detaljer og fakta, gennem de største sportslige øjeblikke, dybe kriser og dundrede succeser.
11 SANDE F.C. KØBENHAVN HISTORIER ’Zuma, Delaney og de andre store løver’ er en fodboldbog i familiehøjde, som er skrevet til FCK-fans i alderen 10 til 100 år. Bogens forfattere er både dygtige skribenter og store FCK-fans, og hver af deres fortællinger tager cirka 30 minutter at læse. Kom i selskab med nogle af de største spillere i klubbens 30-årige historie, og få gode læseoplevelser om deres personlige liv, om de største kampe, og om stjernernes bedrifter på banen. Læs om Rasmus Falks hurtige vendinger, om Delaneys lækre hår, om Zumas saksespark på Vestegnen, om Højers mange frispark, om den bedrøvede brasilianer, om de rødhårede tvillinger, om Grønkjær, om Kvist, om Hjalte, om Manne og om Nummer 32. Og læs om, hvordan det hele begyndte, læs om de mange mesterskaber og de europæiske brandkampe. ’Zuma, Delaney og de andre store løver’ er en 144 siders illustreret kærlighedserklæring til Byens Hold. Bogen får store som små FCK-hjerter til at banke endnu mere for Skandinaviens største fodboldklub.
Viva Vejle er fortællingen om Vejle Boldklub i medgang og modgang igennem mere end 130 år. Klubben blev etableret i slutningen af 1800-tallet, og den havde sin storhedstid i sidste del af 1900-tallet.VB er klubben der har opfostret spillere som Allan Simonsen, Ulrik Le Fevre, Thomas Gravesen, John Sivebæk og Tommy Troelsen.Viva Vejle fortæller om VB's største opture og dybeste nedture. Bogen er også fortællingen om, hvordan Vejle og VB's historie er sammenvævet og har præget hinanden. Gennem interviews med de sidste 60 års nøglepersoner i og omkring klubben og byen tegner journalist og forfatter Lars Werge et nærgående portræt af den klub han siden barndommen i 1970'ernes Vejle har været en forbedrelig fan af.
Hvis man vil forstå Afrika, kan man med fordel begynde med kontinentets fodbold. Det er udgangspunktet i journalist og idéhistoriker Oscar Rothsteins bog, Det lysende hjerte. Baseret på reportager og en bred vifte af litteratur fortæller og analyserer han den afrikanske fodbold, og hvad den udtrykker om Afrika i det hele taget – både historisk og i dag.Bogen viser, hvordan fodbolden på kontinentet giver fast form til abstrakte magtforhold, formidler politiske budskaber og afslører racistiske stereotyper. Fra en diktator i Cameroun og en målmand i Uganda til en amatørturnering i Mozambique og en slagsang i Algeriet.
'I love Tifo' Ian Wright 'Tifo are great' Alan Shearer'Tifo have changed the game when it comes to football analysis' Elis JamesRULE #1: DON'T WATCH THE BALLYes, football is about stars, goals and glory. But it's also about the intense calculations and movements being made by the twenty-one other players on the pitch. It's about the ticking clock, and the bellowing fans, and their impact on player psychology. It's about the coach, the club owner, and the director of football, who are watching, scouting and scheming from the side-lines. It's about money and data, about geopolitics and architecture, and even about climate change.Football is the most popular sport in the world, and Tifo Football is one of the world's most popular football channels. In this short, illustrated guide, its creators share fifty-two simple 'rules' for understanding and enjoying the beautiful game-both on and off the pitch.Covering the key concepts, tactics and philosophies that are shaping the sport today, How to Watch Football reveals surprising new perspectives on familiar elements of gameplay, while highlighting lesser-known aspects of the industry and its history.Whether you're a casual fan or a football obsessive, the fifty-two golden rules in this pocket-size guide will deepen your delight in the world's favourite sport.
Da ’Mirakelmageren’ udkom første gang i 2014, blev den kåret til Årets Sportsbog. Denne reviderede udgave rummer både en lang række nye fotos og interviews med nogle af tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsens nærmeste kolleger, venner og familiemedlemmer, der nu for første gang ønsker at dele deres fortællinger om fynboens vej til de sensationelle guldmedaljer ved EM i Sverige 1992. Anmelderne skrev:“Mirakelmageren er en bibel og bør ligge hos enhver fodboldelsker.”Fyns Stiftstidende “Bogen formidler fornemt nye elementer til en historie, der ellers er fortalt mange gange før. Og så er den velskrevet.Andreas Kraul, DR’s fodboldekspert “Vanvittig research! Glimrende beskrivelser af kendte og ukendte scener.”Folkebladet “Umanerligt grundigt forarbejde – bogen leverer resultatet.” Jyllands-PostenBAGSIDETEKST:Hvem skulle have troet, at den fynske bondesøn Richard skulle ende som europamester og blive kåret til verdens bedste træner? Den fodboldglade forsvarsklippe fik som ung, nybagt landsholds-spiller ødelagt alle sine barndomsdrømme af en skade, men ved et rent tilfælde blev han i stedet træner; først i en landsbyklub i serie 3 og siden for nogle af landets største klubber med lige mange succeser og stridigheder som resultat. Richard Møller Nielsen skulle egentlig heller ikke have været landstræner, men fik jobbet på afbud, og i 1992 førte han landsholdet til den største triumf nogensinde: EM-titlen – på endnu et afbud. Triumfen betød, at han blev kåret til verdens bedste træner, bare ikke i Danmark, hvor hans joviale facon faldt både medier og kolleger for brystet. Mens alverdens storklubber fristede træneren med fede kontrakter, afsluttede han sin karriere i den danske 2. division. For Richard Møller Nielsens liv var fuld af kontraster. ’Mirakelmageren’ er både en biografi om et nationalt ikon og et medrivende stykke fodboldhistorie, der skildrer en epoke på mere end 50 år, hvor Danmark forandrede sig markant. Men det er også en fortælling om mindreværd og selvtillid, om loyalitet og forræderi samt om at være elsket og udskældt – og ikke mindst om at holde fast i sig selv undervejs.Dette er historien om et fynsk bøgetræ, der ikke tabte så meget som et eneste blad, bare fordi et par svin gnubbede sig op ad stammen.
For 100 år siden stiftede en gruppe unge mænd en fodboldklub i det nordlige København. Lyngby Boldklub. De første kampe blev spillet på en lokal flyveplads, men drevet af pionéer og ildsjæle voksede klubben i ly af en verdenskrig, kommunale krige og dramatiske opgør på banen og direktionsgangen.I bogen Blåt Blod tages læseren med på en begivenhedsrig fodboldrejse, der foldes ud på baggrund af omfattende historisk arkivmateriale og interviews med en række centrale personer, der alle har bidraget til klubbens historie.Det er fortællingen om op- og nedture, triumfer og skandaler og millioner, der pludselig forsvandt og efterlod klubben i en dræbende konkurs.Men det er også historien om de ildsjæle, der ligesom for 100 år siden gik sammen og førte klubben videre, da det så sortest ud.Om sammenhold, opportunisme og troen på ungdommen. Om at man i Lyngby står sammen om byens fodbold. På godt og ondt.
I seks måneder så det ud til, at Liverpool FC ubesværet ville cruise sig vej til klubbens første engelske mesterskab i 30 år. Men så kom pandemien, med Liverpool kun seks point fra at kunne kalde sig Premier League-vindere.Dagligdag og fodbold blev sat på pause på ubestemt tid. Langsomt blev det dog klart, at sæsonen skulle gennemføres, men for hermetisk lukkede døre. Mesterskabet skulle fejres sammen – hver for sig. Symptomatisk for den antiklimatiske følelse af aflyst folkefest kom mesterskabet i hus i en kamp, som Liverpool end ikke spillede.Alt dette bragte masser af følelser i spil. Følelser, der har haft 30 år at vokse i. Det er de følelser, de medvirkende i denne bog forsøger at sætte ord på.I FORBANDELSEN BRUDT fejrer vi, at Liverpool brød Premier League-forbandelsen. Sammen. Hver for sig. 10 vidt forskellige Liverpool-fans fortæller om 30 års pludselig mesterskabstørke, og hvad det betød endelig at se deres hold løfte den pokal, de har higet efter alle disse år.
Cristiano Ronaldo har millioner af fans over hele kloden. Det samme har Real Madrid. De følges, ses og beundres af et globalt publikum. Hvorfor? Moderne fodbold er under forandring. Fra at være folkets arbejderklassesport til big business i stræben efter perfektionisme. Spillere skabere ikke længere kun resultater på banen og pokaler til trofæskabet. De rykker globale markedsandele som reklame- og marketingssøjler med milliardomsætninger til følge, med den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo som personificeringen af fodboldens rejse.Præstationer der lever foreviges af tv-kameraer, blitzende kameraer og fansenes blinkende mobiltelefoner, der får de opsigtsvækkende kampe og mål til at leve videre på de sociale medier. Fodbold er gået fra folkesport til fantasi. Den rejse og forvandling er 'Fodboldfantasi – Ronaldo, Real Madrid og Moderne Fodbold' en analyse af, skrevet i et medrivende og levende sprog. Forfatteren er Danmarks førende Real Madrid-skribent, medieforsker ved SDU, Bo Kampmann Walther, der med en stærk fortællerstemme tager læseren med ind i fodboldens moderne maskinrum og indvier læseren i sportens nye væsen. Et tankesæt der har set en ung portugisisk dreng ved navn Cristiano med skæve tænder og kejtet smil blive til fodboldens største stjerne, og hvilken rolle mægtige Real Madrid har spillet som udklækker af den fodbold, der i dag operer med milliardbudgetter som klodens største sportsgren.
"Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af Antoine GriezmannTony Grizi er blevet optaget på fodboldakademiet i Montpellier og er et skridt nærmere sin drøm om at blive professionel fodboldspiller. Men han føler sig ikke helt hjemme …Til en vigtig kamp spiller Tony bedre end nogensinde, og en mystisk tilskuer kontakter ham efter kampen med et tilbud, der sætter ham i et stort dilemma.GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.
Siden 2007 har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo udkæmpet en kamp om at være verdens bedste fodboldspiller. I den spanske liga og i Champions League stod de i mange år i spidsen for to af verdens største klubber FC Barcelona og Real Madrid. De klassiske opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid har siden 2009, hvor Ronaldo skiftede til Real Madrid, ikke blot været en magtkamp mellem de to hold, men også en magtkamp mellem de to rivaliserende stjerner. Igennem ti år vandt Ronaldo og Messi på skift Ballon d’Or-trofæet - en helt enestående periode, som der først blev sat punktum for i slutningen af 2018, da kroaten Luka Modric brød sejrsrækken og vandt trofæet.Bogen giver et spændende indblik i de to stjerners op- og nedture både som fodboldspillere og privatpersoner. På landsholdsniveau har ingen af dem opnået den allerstørste triumf, nemlig at vinde VM, men på klubplan har de slået alle rekorder, og at deres indbyrdes rivalisering er uden sidestykke i fodboldhistorien kan der næppe sås tvivl om. Men det store spørgsmål, som alle fodboldelskere har diskuteret i årevis, stiller vi stadig: er det den lille, argentinske driblekonge Messi med de mange mål og assists, der er verdens bedste? Eller bliver han slået på målstregen af den ofte kampafgørende portugiser Ronaldo med den formidable sparketeknik og en evne til nærmest som en gud at svæve i luften i hovedstødsdueller?
Topangriberen Michael Ribauds skade er helet, og han er igen klar til at spille. Men han føler sig truet af Tony Grizi, der har overtaget hans plads som UF Mâcon-holdets bedste målscorer. Og han er ikke den eneste, der har set sig gal på Tony: Spillerne fra AJ Auxerre og deres træner, Jean Roye, der er cheftræner Pelves’ ærkefjende, er fast besluttede på at sætte den nye dreng helt ud af spillet. Hvordan klarer Tony disse nye udfordringer? Hvem er ven, og hvem er fjende?
"Fodbold-VM Italien ‘90" er et omfattende værk om international landsholdsfodbold op til og under VM i Italien 1990. Sportsjournalist Per Høyer Hansen giver et detaljeret indblik i både kvalifikationskampene og slutspillet. Samtidig er hans bog en miniverdenshistorie, som fortæller om de kulturelle, økonomiske og politiske forhold i de enkelte fodboldnationer.Per Høyer Hansen (1941-2001) var en dansk sportsjournalist, hvis hovedinteresse lå indenfor fodboldsporten. Han begyndte sin karriere hos Ritzau og fortsatte derefter til Information og endelig til TIPS-bladet. Han skrev desuden en lang række bøger om fodboldens store mesterskaber. Per Høyer Hansen modtog Publicistprisen i 1985 og sportsjournalisternes pris "Den Gyldne Pen" i 1992.
I "Over stregen" fortæller Luis Suárez med egne ord om, hvordan han som dreng lærte at gi’ og ta’, når han spillede gadefodbold i et fattigt kvarter i Uruguay. Om læreårene i hollandske Ajax, hvor han lærer at tænke fodbold, og om op- og nedturene på den helt store scene i Liverpool FC. Han fortæller om bideskandalen ved VM i sommeren 2014 og det følgende drømmeskifte til FC Barcelona. Og om kærligheden til Sofi og børnene – og om længslen efter det stille familieliv uden for projektørlyset.“Kannibalen”, som han er blevet kaldt, er en vindertype med et voldsomt temperament. Overtændt og over stregen, helt sikkert. Gal og genial, muligvis. Men racist? I bogen svarer Suárez for første gang offentligt på racismeanklagerne og giver sin forklaring på bid og overdramatiseringer på banen.Undervejs får vi en række interessante sammenligninger mellem sydamerikansk, hollandsk, engelsk og spansk fodbold.
Her er årets sjoveste fodboldbog!Den indeholder ikke et ord om taktik, spillesystemer, fodboldpampere eller VAR-målgranskninger. I stedet gælder det om at finde elleve fodboldstjerner, der spiller EM i fodbold sommeren 2024.Harry Kane gemmer sig på en restaurant et sted i England. Pierre-Emile Højbjerg har skjult sig i Tivoli i København. Kylian Mbappé befinder sig i en fransk havn. Den portugisiske midtbanespiller Rúben Dias, I rød trøje og grønne bukser, er på besøg i julemandens værksted. Men de er ikke så lette at få øje på!Når det er lykkedes dig at finde Kevin de Bruyne, Rodri, Virgil van Dijk og de andre, kan du også more dig med at udpege operasangere, personer fra den franske revolution eller belgiske og danske tegneseriefigurer.Og netop som du troede, at du var færdig, kan du starte forfra og finde EM-pokalen, et net med bolde, linjevogternes flag – og Zlatan og Erling Haaland.Lige underholdende for alle mellem syv og syvoghalvfjerds år!
In Liverpool F.C. - Legends we've collected stories on dozens of Liverpool FC's most celebrated players managers and games. With expert commentary and lavish photography, you'll explore and rediscover the attributes that made these players, managers and teams iconic, as well as the moments that propelled them to greatness. From past greats like Kevin Keegan and Kenny Dalglish to modern giants such as Mo Salah there's something for every Liverpool fan here. Over a century, Liverpool has provided fans with hundreds of unique personalities, countless unforgettable moments and some of the greatest feats of sporting brilliance ever seen. From its humble beginnings in the northwest of England to the global phenomenon it has become today, the club has evolved and changed almost beyond recognition. But the exploits of the soccer heroes of years past continue to stand the test of time.
“Han gik til højre. Det vidste alle, men i hans glansperiode havde ingen forsvarsspiller nogen sinde held til at blokere Garrincha. Helt ude på fløjen stod han over for én eller to "João'er", sådan kaldte han modstandernes forsvarere, som i troldmandens øjne var reduceret til nikkedukker eller slalomstænger, helt anonyme. Garrincha stod stille, "João" var på vagt, og publikum holdt vejret: Hvad havde han tænkt sig at gøre? En, to, tre bevægelser med benene? Hvor mange finter, hvor mange tyvstarter, inden han var stukket af som en hvirvelvind, afsted mod mållinien? Forsvarsspilleren trak baglæns, mens han granskede Garrinchas blik, hans ben, hvilket af dem han støttede på, tøvede med at tackle, trippede, tog endnu et skridt bagud og mistede fodfæstet. Somme tider løb Garrincha bagud igen for at genoptage sin djævelske opvisning, alt imens forsvarsspillerne dejsede om eller stødte sammen, til grin og ydmygede.”
Store profiler, fede stadioner, masser af mål – til en uhyre rimelig pris. I Tyskland kommer du som fan langt for 250 kroner og kan nyde en atmosfære på stadion, der ikke er spoleret af masseturisme. Stemningen er båret af ægte, uforfalsket, lokal fodboldglæde.Dette er bogen, der klæder dig på til at blive en del af den oplevelse, det er at gå til fodbold i Tyskland. Forfatterne har besøgt 31 nøje udvalgte klubber, fortæller historien om dem og giver læseren tips til den gode oplevelse før, under og efter kampen.Man kan bruge bogen som ren underholdning og nyde anekdoter om giganter som Gerd Müller, Otto Rehhagel og Ulrik Le Fevre, men læseren kan i allerhøjeste grad også bruge den som en rejseguide. Bogen er fyldt med tips til, hvordan man køber billetter, hvordan man kommer til stadion, hvad man skal se, når man er i de enkelte byer, og andre praktiske ting.Hver klub har sit eget kapitel, der udover den primære fortælling er udstyret med faktabokse om de største spillere, de største trænere, de største resultater, praktisk information, links til youtube-klip, en guide til andre klubber i området og meget andet.Fantastiske fodboldoplevelser i Tyskland er den perfekte håndbog til dig, der vil med på rejsen til en af verdens bedste ligaer. Og det hele foregår lige syd for grænsen. Svend Pedersen har været ansat i DBU som konsulent og klubrådgiver siden 1994 og har gennem 25 år arrangeret studieture i DBU-regi til de fodboldførende lande i Europa. Michael Longerich er født i Freiburg i det sydvestlige hjørne af Tyskland, hvor fodboldhjertet stadigvæk banker for den lokale SC Freiburg, lektor i tysk, historie og samfundsfag på Tønder Gymnasium siden 1990. Ole Bruun har været ansat som sportsjournalist på Jydske Vestkysten siden 1993, har fodbold som sit primære stofområde, har dækket ti store slutrunder i fodbold og skriver ugentlige klummer om tysk fodbold til dagbladene i Jysk Fynske Medier.
I sommeren 2020 udkom 'Vi står her stadig', som så tilbage på det seneste årti i Brøndby.Som opfølger til den bog, udkommer 'Vi står her stadig 2020/2021' - en årbog, som fremover vil udkomme hver sommer. Bogen er igen skrevet af Nanna Møller Karlsen, chefredaktør på 3point.dk, som kigger tilbage på sæsonen med fokus på kampe og temaer, som har fyldt henover året i Brøndby. Billederne står Teis Markfoged, der også er en del af 3point.dk, for. Første udgave af årbogen bliver speciel, i og med at der vil være guldfolie på forsiden grundet Brøndbys første mesterskab i 16 år. Mesterskabet, baggrunden og fejringen vil derfor fylde en stor del af bogen. 'Vi står her stadig 2020/2021' indeholder 144 sider med tekst og billeder. Bogen udkommer med soft cover og syet ryg.
GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.Bogen er nummer 6 i serien, som har fået rigtig godt fat i sine læsere.
23 PORTRÆTTER AF DE STØRSTE I DANSK FODBOLDHvis du skulle udtage Danmarks VM-trup, og der var frit valg på alle hylder – hvem ville DU så vælge? Vi har håndplukket 23 mand, og der er kun én regel: De skal have spillet på landsholdet, efter Sepp Piontek tog over i 1979 og ændrede alting.Så her er portrætter af en spillertrup i absolut verdensklasse. Vi har blikkenslagere og Ballon d’Or-indehavere. Motorcykelbetjente og europamestre. Amagerdrenge og Europacup-vindere – ja, de overlapper endda. Det her er historierne om 23 fyre, der på hver sin helt egen måde har sat Danmark på fodboldens verdenskort i de sidste knap 30 år!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.