Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lær, hvordan du gennem zoneterapi og akupressur selv kan trykke dig fri for menstruationssmerter, fertilitetsproblemer, træthed, stress, oppustet mave, PMS, manglende sexlyst, svækket immunforsvar, stofskiftelidelser, oppustet mave, gener i overgangsalderen og alt det andet, som mange kvinder døjer med på et eller andet tidspunkt i deres liv. Tryk & Glad kvinde giver dig et samlet leksikon over kvindekroppens zoner og punkter, som du kan hjælpe dig selv med hele vejen fra teenageårene til pensionistlivet. Du bliver guidet udførligt gennem de zoner og punkter, der kan skabe lindring, og du får dermed en lang række skønne redskaber til at behandle dig selv hjemmefra. Tryk & Glad kvinde er den første bog til voksne (kvinder) fra bestseller-serien Tryk & Glad, som har hjulpet tusindvis af forældre og deres babyer til bedre søvn, gladere mave og mere velvære. Tryk & Glad kvinde bygger videre på bog-seriens lettilgængelige og overskuelige univers. Du kan vælge at læse hele bogen igennem eller bruge den som opslagsværk. Når du døjer med kvinderelaterede gener/ubalancer, slår du blot op på det program, som kan hjælpe dig, og starter behandlingen med det samme. Bogen erstatter ikke nødvendigvis professionel behandling, men den er uvurderlig som støtte i hverdagen og til at supplere anden behandling med. Og så er den også med til at give kvinder poweren tilbage over deres egen krop – for hvorfor finde sig i gener hver eneste dag, hvis man med kærlige tryk kan lindre dem selv?
The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven. At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.
Glem alt om quick-fix - her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktivitet. Kvalitet frem for kvantitet.Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet.Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden.Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik - og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag.Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl.Pressen skriver:»Med nemme og konkrete øvelser opmuntrer bogen os alle til en langsommere livsstil, uden at det skal blive endnu et projekt, der skaber stress. Det handler om at sænke farten, trække vejret dybt, mærke og bruge kroppen, være sammen med andre mennesker, komme ud i naturen og slukke telefonen – i hvert fald indimellem. Bogen er en invitation til ro og refleksion og til at tage sig tid til at prioritere, hvad der er væsentligt her i livet.«– Margrethe Vadmand, Psykologi»En stor del af rådene er enkle og praktisable […] Bogen er en appetitvækker for interesserede, og den fremtræder smukt med god layout og smukke billeder«– Grethe Lorentzen, Lektør
Ny udgave med nyt omslag.Eckhart Tolles bog, NUETS KRAFT, har haft afgørende betydning for mange mennesker, der søger større nærvær og en dybere mening med livet.I EN NY JORD kaster han sit skarpe blik på menneskehedens nuværende situation og beder os indtrængende om at se i øjnene, at verdens problemer har rod i vores egoet og dets stolthed og magtbegærlighed, og at dette fører os længere og længere ud i den rablende og farlige sindssyge. Vi kan imidlertid ændre denne potentielt dystre fremtid ved at flytte vores fokus til nuet og acceptere øjeblikket, som det er – et bevidsthedsskift, som er tilgængeligt for alle her og nu, uanset baggrund, socialt tilhørsforhold og alder.Tolle beskriver, hvordan vores nuværende ego-orienterede bevidsthed fungerer for derefter at indføre os i den ny bevidstheds kvaliteter, hvor utilfredshed, smerte og ligegyldighed erstattes af accept, glæde og entusiasme.
Det er normalt at have et følsomt nervesystem - 15-20 % af befolkningen hører til denne gruppe, som ofte ringeagtes og/eller ringeagter sig selv i Vestens udadvendte kulturer.Bogens budskab er, at sensitive mennesker er i besiddelse af kvaliteter, som samfundet har brug for. Det er f.eks. kvaliteter som indføling og kreativitet. Elaine Aron giver de sensitive mulighed for en forbedret selvforståelse, præsenterer brugbare redskaber til at reparere fortidens traumer og bogen lærer de særligt sensitive at begå sig og trives.Elaine Aron er en internationalt anerkendt ekspert på området og bogen er blevet en klassiker inden for sit felt.
Bogens tema beskrives i indledningen med dette Roosevelt citat: ”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”Alle mennesker har problemer med sårbarhed og det ligger i tiden, at det er noget, det er bedst at undgå, men, som det fremgår af citatet, så lever man ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.Brown opstiller10 retningslinjer for et autentisk liv. F.eks.:At give slip på, hvad andre tænker.Opdyrke taknemmelighed At give slip på knaphed/mangel, Hun gennemgår og afliver forskellige myter om sårbarhed: ”Sårbarhed er svaghed”. ”Vi kan klare os alene.” ”Tillid kommer før sårbarhed”Hun beskriver sammenhængen med skam og anviser metoder til at begrænse dens indflydelse. Angsten for latterliggørelse er den mest udbredte bremse på kreativitet. Skam stortrives gennem hemmeligholdelse og modvirkes af empati. Skam er forskelligt for mænd og kvinder og forstærkes af stereotype kønsrollemønstre. Hun gennemgår derudover de mange måder, hvorpå vi forsøger at værne os mod sårbarhed. Hun anviser nye veje til at rehumanisere uddannelse og arbejdesliv. Og vier et afsnit til forældrerollen.Bogen blev en bestseller i USA og er siden udgivelsen i september 2012 forblevet blandt de bedst sælgende bøger på Amazon.
Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.
Ideen om akasha-arkivet går langt tilbage i teosofiske og esoteriske traditioner. Man kan beskrive det som en slags kosmisk vidensbank over alle begivenheder, tanker og følelser, der nogensinde har og vil finde sted - et levende skatkammer af energi og information om alting. Forfatteren Sandra Anne Taylor har skrevet en lettilgængelig indføring i fænomenet og guide til at få adgang til denne omfattende spirituelle informationskilde.
Spørg ikke, hvad mentaltræning kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre med mentaltræning. Hvis man spørger Jørgen Svenstrup, er det enkle svar: det meste. I Nøglen til din hjerne forklarer Jørgen Svenstrup, hvordan de allerfleste med systematisk mentaltræning kan forandre deres liv. Det handler om at bearbejde de suggestioner og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som ”Jeg får aldrig et job” eller ”Jeg er sådan en, der går ned med stress.” Bogen har to målgrupper. Den første er dem, der har været ramt af en eller flere psykiske ubalancer, fx stress, bekymringer, selvværdsproblemer eller angst. Den anden er dem, der har det godt og er tilfreds med livet, men ønsker at få det bedre eller har konkrete mål og ønsker, de vil opnå, fx drømmejobbet, vægttab, sunde kostvaner, bedre parforhold, mere sex …
Lige meget hvor vi går hen, er vi der. Men det glemmer vi alt for ofte. Vi henfalder tit og ganske ubevidst til antagelsen af, at det vi tænker på et hvilket som helst tidspunkt er "sandheden" om verden uden for og inden i os selv. Vi betaler en høj pris for denne fejlagtige antagelse - den koster os oplevelsen af nuet.For at give os selv lov til at være i kontakt med nuet, er vi nødt til at lade øjeblikket bundfælde sig for reelt at mærke nuet, se det i dets fylde, opleve det vågent, lære det bedre at kende, forstå det bedre.Redskabet er meditation - en proces, hvor vi uddyber og forfiner opmærksomheden og vågenheden så vi i højere grad kan anvende dem i vores liv.Lige meget hvor du går hen, er du der er en hurtig og nem adgang til det væsentlige i opmærksomhedsmeditation og dens anvendelsesområder. Den henvender sig til mennesker hvis liv - måske, måske ikke - er præget af problemer med stress, smerter og sygdom. Den henvender sig til dem, der ikke ønsker at give sig i kast med et egentligt undervisningsforløb, og dem, som ikke bryder sig om at blive belært om hvad de skal gøre, men som er tilstrækkelig nysgerrige og har lyst til selv at stykke tingene sammen ud fra inspiration, antydninger og forslag.Jon Kabat-Zinn er en internationalt anerkendt forfatter inden for selvudvikling. Han har skrevet flere bestsellere hvoraf denne er den første der udkommer på dansk. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic og arbejder med "fuld opmærksomhed" i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler.
I Tænk som en munk guider den britiske forfatter og tidligere munk Jay Shetty læseren til at finde indre ro midt i hverdagens travlhed og larm – både den ydre og den indre larm. I tre år levede Shetty som munk i Indien, men på opfordring af sin åndelige lærer lagde han munkeroben, tog hjem og begyndte at dele den visdom, han havde lært, med andre. Det er nemlig ikke nødvendigt at være munk for at drage nytte af de metoder, munke i årtusinder har udviklet til at opnå indre fred og balance. Sidenhen er Shetty blevet et fænomen på de sociale medier, hvor millioner lytter til hans råd og har fundet hjælp til at give slip på negative tankemønstre, opleve livet som dybt meningsfuldt og fokusere på det, der er vigtigt. Tænk som en munk er inddelt i tre dele, der handler om at give slip, vokse som menneske og hjælpe andre. Den er fuld af inspiration, praktiske råd og øvelser – meditationer, visualiseringer og åndedrætsøvelser – som alle kan drage nytte af.
Hvad betyder vores IK?Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.
Forfatteren James Doty voksede op i den højtliggende ørken i Californien under usle kår med en alkoholiseret far og en mor, der var kronisk deprimeret og delvist lammet efter en blodprop. I dag er han en succesfuld og velanset neurokirurg ved Stanford University, hvor han bl.a. har grundlagt et center for studiet af medfølelse og altruisme. Det lå ellers ikke i kortene, at hans liv skulle føre derhen, men da han var 12 år gammel, trådte han ind i en butik, hvor en kvinde ville give noget godt videre og tilbød at lære ham en række tricks, der kunne lette hans liv og hjælpe ham med at manifestere sine ønsker og drømme. Og således gav hun ham det første magiske glimt af forbindelsen mellem hjertet og hjernen. I Den magiske butik sammenfletter James Doty sin dybt inspirerende og bemærkelsesværdige livsberetning med den nyeste neurovidenskabelige forskning i, hvordan medmenneskelighed og medfølelse manifesterer sig fysisk og psykisk – og så giver han de hemmelige tricks videre og instruerer os i, hvordan vi skaber den bedste version af vores liv – og gør verden til et bedre sted.
15-20% AF ALLE BØRN ER SÆRLIGT SENSITIVESymptomer kan være spiseproblemer, generthed, mareridt, ubegrundede følelsesudbrud - og symptomerne bliver ofte mistolket.Særligt sensitive er ikke introverte, men kan blive det for at reducere stimuli. Særligt sensitive overstimuleres let og stiller derfor særlige krav til forældre.Der medfølger et testskema, så forældre kan vurdere deres eget barn. Bogen har en detaljeret gennemgang af, hvad forældrene kan gøre, hvori der skelnes mellem forældre med samme og modsatte konstitution. Der gives fire nøgler til at få et glad barn: Øg selvværdet, reducer skamfølelse, vis disciplin, lyt. I anden del gennemgås de særlige forhold, der hører til de forskellige alderstrin – inkl. tyve gode råd til lærere.Bogen er fuld af gode og brugbare råd. De er systematiserede på en så overskuelig måde, at man næsten kan slå op som i et leksikon. Det er velgørende at få særlig sensitivitet beskrevet ikke som en sygdom, der skal behandles, men som et værdifuldt træk, som samfundet ikke kan undvære.Elaine N. Aron ph.d er forsker og pioner inden for området særligt sensitive mennesker. Hun har psykoterapeutisk praksis både i New York og i San Francisco. Forfatteren har tidligere udgivet SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER.
Vi har hver især udstrakt indflydelse på det, der foregår i vores liv og vi kan alle sige til os selv: ”Jeg kan gøre noget ved det”. Vi kan, ved at bruge en række enkle positive bekræftelser, forandre vores liv. Ved hjælp af bekræftelser kan vi slippe fortidens spøgelser og finde tilbage til den oprindelige tillid til os selv og til vores omgivelser og derigennem påvirke ethvert område i livet, vi er utilfredse med.JEG KAN! indeholder tekster og bekræftelser om Sundhed, Tilgivelse, Velstand/Rigdom, Kreativitet, Parforhold/Kærlighed, Succes på jobbet, At leve uden stress og Selvværd.Louise L. Hay er kendt verden over, som et levende bevis på at bekræftelser kan forvandle liv og at det nytter, selv at gøre noget. Hun har med JEG KAN! endnu en gang skrevet en inspirerende og lettilgængelig bog for enhver, der ønsker større selvværd, bedre helbred, tilfredshed med deres arbejde og økonomisk overskud.Indlæst af Karen Abrahamsen 2015.
Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier.Thomas Breinholt har i mange tv-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I denne bog fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.I bogen stiller Thomas Breinholt også spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.
Bestseller/KlassikerVinder af Børn i Byen Prisen 2019Vinder af Årets app / Børn i Byen Prisen 2020Kåret til at være nr. 2. Børnebog i Danmark- Alt.dk★★★★★Din BoganmelderDet er puttetid og dagens mange indtryk kan gøre det svært at finde ro og falde i søvn. Men sådan behøver det ikke at være, for Natbjørnen Tjugga er kommet fra Natskoven.Tjugga er en søvnmeditation, der er nem at gå til for både børn og voksne. Med sin varme bjørnepels og duften af stjernestøv i Natskoven, gør Tjugga det både hyggeligt og trygt at falde i søvn. En godnathistorie, der via forskellige teknikker, hjælper med at få dit barn til at slappe af.I Natbjørnen Tjugga finder du elementer af meditation, remser og fokus på oplæsning. Den er skabt af kærlighed til børn – og til deres forældre!Du kan lære Natbjørnen Tjugga at kende i 4 forskellige Billedbøger og 3 Papbøger.Natbjørnen Tjugga er udkommet i Japan i 2021, hvor de ligger nr. 1 og nr. 2 på Amazons bestsellerliste.
Kilden til al skabelse er ren bevidsthed ... ubegrænsede muligheder, som søger at udtrykke sig det umanifesterede til det manifesterede. Og når vi erkender, at vores sande Selv er ubegrænsede muligheder, bringer vi os i overensstemmelse med den kraft, som manifesterer alt i universet.DE SYV SPIRITUELLE LOVE FOR SUCCES er baseret på de naturlige love, som styrer al kreativitet og gør op med myten om, at succes udelukkende er resultatet af hårdt arbejde, planlægning og ambitioner. Chopra giver det at opnå succes et helt nyt perspektiv. Når vi først forstår vores sande natur og lærer at leve i harmoni med de naturlige love – med tilfredshed, sundhed, tilfredsstillende forhold til vores medmennesker, energi og entusiasme – vil materiel velstand komme helt af sig selv uden anstrengelse. Bogen har en trin-for-trin vejledning og er desuden en videreudvikling af hans tidligere bog RIGDOM På ALLE PLANER. Den indiske læage Deepak Chopra er en af de mest betydningsfulde pionerer inden for området sind-krop og menneskets potentiale. Hans banebrydende arbejde baserer sig på lægevidenskaben, filosofien, østens praktiske og spirituelle visdom samt den vestlige videnskabs resultater
Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation.Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen.Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi
Vi trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan vi har det. Hvis vores vejrtrækning er anspændt, kan det således holde os fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan simple vejrtrækningsteknikker føre til tilstande af dyb fred og frihed. Vejrtrækningen har altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen, og de mange vejrtræknings-teknikker er designet til at slippe de uheldige vaner og hjælpe vejrtrækningen til at flyde frit og harmonisk. På den måde hjælper teknikkerne til at finde den indre harmoni, som yoga handler om.Simon Krohn er en af landets mest erfarne yoga- og meditationslærere, og han skriver, så man både kan forstå og mærke, hvordan vejrtrækningen påvirker os. Bogen er derfor relevant for enhver – hvad enten man dyrker yoga eller ej – der ønsker at trække vejret frit og få mere ro og energi.
Spørger man ledere, om de selv synes, de er gode til at motivere medarbejderne, svarer 77 procent positivt. Spørger man til gengæld medarbejderne, mener 88 procent, at ledelsen ikke slår til, når det gælder om at sikre medarbejderne helt afgørende værdier som et mål samt motivation og forbundethed. Der er med andre ord en manglende selvforståelse hos mange ledere.I The Mind of the Leader tilbydes en ny og radikal ledelsesforståelse, som vender traditionel ledelse på hovedet, og som tager udgangspunkt i mindfulness, uselviskhed og medfølelse (MUM-ledelse). I eksempler fra Marriott, McKinsey, Accenture, LinkedIn og flere andre organisationer kan læseren iagttage, hvad andre har gjort, og bogen er samtidig spækket med praktiske løsninger på enhver organisations problemer med engagement og handling.
Et gammelt ord siger, at hvis du kan tænke det, kan det lade sig gøre. Det er det budskab klinisk psykolog Gill Edward formidler i sin bog ”Livet er en gave”.Hun er på linje med andre af tidens spirituelle forfattere, nemlig Hicks med Abrahams lære og Chopra og Sheldrake. Med sin solide psykologiske baggrund har hun godt fat i, hvilke forhindringer og tilbagefald de fleste møder i arbejdet med at omlægge deres tankemønstre til mere positive baner og tro på, at deres drømme er realiserbare.Det er Edwards store kvalitet, at hun møder læseren i hverdagen med de udfordringer alle i større eller mindre omfang kender til. Hendes kombination af spiritualitet og psykologi er grundstofferne i et jordnært og tilgængeligt værktøj til at tage styringen i eget liv og gøre sig klart, hvad det egentlig er, man vil. Hendes fire hovedpointer er: Se livet som en gave Forstå loven om tiltrækning Mærk, når du er i flow Praktiser betingelsesløs kærlighed.Gill Edwards er engelsk og erfaren underviser på workshops samt forfatter til flere bøger.
The Power of Now, penned by renowned author Eckhart Tolle, is a compelling journey of self-discovery and enlightenment. First published in 2004 by INGRAM PUBLISHER SERVICES, this book has since become a beacon for those seeking to live in the present moment. Tolle masterfully blends philosophy, psychology, and spirituality to create a transformative reading experience. The book encourages readers to let go of past regrets and future anxieties, urging them to embrace the 'now'. It's a powerful tool for anyone looking to understand their existence and find peace in the current moment. The Power of Now is more than just a book; it's a guide to a more mindful and fulfilling life.
"Stop støjen i dit hoved, så livets vidunderlige lyde kan høres." Vi kan bruge lang tid på at lede efter lykken, selvom verden omkring os er fuld af små mirakler. Vores hjerter og hoveder er så fulde af støj, at vi ikke altid kan høre lyden af livet og kærligheden – kaldet. Vi har brug for stilheden for at høre dette kald og besvare det. Denne bog indeholder øvelser og forklarer, hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at stoppe den indre støj – og finde ro. Thich Nhat Hanh er vietnamesisk buddhistisk munk og læremester, forfatter og fredsaktivist. Hanh regnes for en af de mest indflydelsesrige buddhistiske ledere i den vestlige verden, næst efter Dalai Lama.
Enhver kvinde kender eventyret: find den rigtige mand, giv ham, hvad han ønsker og behøver og han ville elske dig for evigt. Men når myten ikke holder, når du mærker at du har slået dig til tåls med meget mindre end du i dit hjerte ved er muligt – hvordan tiltrækker og får du en mand, som er i stand til at leve op til det, som du allermest lidenskabeligt længes efter?MIN ELSKEDE er skrevet til kvinder om de dybere aspekter af kærlighed. En lidenskabelig mand, der skriver til kvinden i sit liv om det han ser hos hende. Om deres møde. Om den spirituelle salighed, der gemmer sig i kærlighedens udfoldelse. Deida har en sjælden evne til at forvandle relationer mellem partnere til sublime eventyr. Marci Shimoff siger om bogen, at hun aldrig som kvinde har følt sig så godt forstået og værdsat. Forord af Marianne Williamson.Deida er anerkendt internationalt som en indsigtsfuld lærer, der vil revolutionere den måde, hvorpå mænd og kvinder udvikler sig åndeligt og seksuelt. Han holder foredrag og workshops over hele verden og har også besøgt Danmark. Vi har tidligere udgivet: DEN MASKULINE MAND.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.