Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Rom er fascinerende, imponerende, kaotisk – og helt uimodståelig. Denne guidebog viser vej til 111 ukendte og anderledes steder i Rom. Se den evige stad med andre briller og få øje på de detaljer, du ikke så sidste gang.Alle veje fører efter sigende til Rom, hvilket antallet af turister vidner om. Utallige er da også de, der har forelsket sig i den italienske hovedstad, og som besøger den igen og igen.Er du en af dem, kan du måske af og til mangle inspiration til nye områder af byen – eller måske blot ønske at komme væk fra horderne af turister. Bogen præsenterer personlige, ukendte og anderledes sider af byen på de syv høje. Tag med på opdagelse til:Pave Johannas kapelBroen med de fire hovederChimpansetårnetDukkehospitaletEn tidligere pastafabrikBøddelens husOg de 105 andre steder ...Guidebogen henvender sig både til den førstegangsbesøgende og til Rom-elskeren, der har set det meste. Alle kan opdage nyt med bogen som rejsekammerat.Annett Klingner har læst kunsthistorie, litteraturvidenskab og middelalderstudier i Berlin og Rom. Hun har boet og arbejdet i den evige stad i længere perioder.
Djurslands fascinerende landskab er skabt af istidens gletsjere, og fortiden er alle steder nærværende i bakker og klinter. Kirker og herregårde fortæller om tidligere tiders rigdom og frodighed, og moderne iværksættere og ildsjæle gør, at Djursland stadig tilbyder et væld af spændende oplevelser for både lokale og besøgende.Med denne bog oplever du de ukendte, usædvanlige og helt unikke sider af halvøen. Besøg 50-kroner-dyssen, Knalv Knold og Storkesøen. Tag på fisketur, badetur og kunsttur. Lad ganen nyde de lokale lækkerier lige fra frisk fisk og gode bøffer over økologisk vin og nybrygget øl til eksklusive småkager.Forfatterparret bor på Mols og har sommerhus på Djursland. De står også bag den populære '111 steder i Aarhus som du skal se'. Bogens smukke fotos er taget af Henrik Bjerregrav.
Det her er bogen til dig, som vælger toget frem for flyet, men også en bog til dig, som bare elsker at rejse! Flere og flere rejser på skinner, både når det handler om en forlænget weekend i storbyen, en familieferie med sol og strand eller en rejse med arbejdet. Og grundene til det er mange: Klimaet, naturligvis, men også det roligere tempo og muligheden for at se og opdage rejsevejen og ikke kun rejsemålet.I Med tog gennem Europa skildres syv spændende og smukke togstrækninger med tips til ruterne, tog og togskift, men også seværdigheder og restauranter, som man kommer frem. Bogen giver dig masser af praktiske tips til, hvordan du lettest planlægger en togrejse og booker togbilletter, pladsbilletter og sovevogn.Hvilke apps er bedst og til hvad? Hvilke bookingsider på nettet? Hvordan pakker man bedst til togrejsen, hvad er smart at have med, og hvordan rejser man bedst og mest sikkert?
Er I trætte af den lokale legeplads, af iPads og perleplader? Mangler I inspiration til noget nyt at lave sammen? Så tag denne bog under armen og kom af sted på oplevelse. Bogen viser vej til 111 sjove og anderledes muligheder for familier og børn i hovedstadsområdet.København og omegn bugner af tilbud, uanset om de skal være til stille Alfred eller vilde Alba. Klap en ko på bondegården, kom til vejrs i byens tårne, find Vestegnens glemte kæmper, gå på opdagelse på børnevenlige museer og meget mere. Bogen fortæller også om ammevenlige caféer, og hvor I finder offentlige toiletter samt hvilke restauranter, der har gode børnemenuer.Bogens tre forfattere er erfarne brugere af København – med og uden børn – og i bogen her guider de rundt til både yndlingssteder og nye oplevelser.
Bogen dækker hele det australske kontinent og de vigtigste øer ud for den australske kyst. Fra kulturoplevelser i Sydney til fascinerende klippeformationer, ødemark, regnskov, koraløer, surferstrande og ikke mindst de enorme naturparker. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Australien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går tæt på landets historie, kunst og kultur, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.
Toget går præcist som et Rolex. Mod cool Zürich, kunstneriske Basel og kosmopolitiske Genève. Videre til øko-landsbyer, som klinger af kobjælder og kukure. Forbi mondæne byer, som smager af vin og wellness. Skinnerne snor sig mellem sneklædte Alper, som strækker sig mod en knaldblå himmel. Og fortsætter mod toppen af Europa. Turen Går til Schweiz dækker Zurich og Basel, Nordøstschweiz med Bodensøen, Østschweiz, Tessin i syd, Luzern og Centralschweiz, Bern og omegn, de høje Alper og Genève og det Vestlige Schweiz.
I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?
Da forfatteren Sissel-Jo Gazan i 2005 flyttede til Berlin med sin lille datter i bæreselen og en uskrevet roman på cirka syv sider i tasken, var det for at komme sig oven på en forlist kærlighed. Her 14 år senere bor hun stadig i byen, nu med sine tre børn og en stribe bestsellerromaner bag sig. I 2015 udgav Sissel-Jo Gazan storbyguiden Vi elsker Berlin, og nu, hvor der er gået fire år, er det tid til en helt opdateret udgave med nye spændende restauranter, frisører, butikker, cocktailbarer, gallerier, loppemarkeder, museer, veganercafeer, parker og hvad der ellers er værd at opdage i Berlin. I bogen portrætterer Sissel-Jo Gazan seks af sine berlinervenner, som deler deres yndlingssteder i byen. I denne nye udgave har Sissel-Jo Gazans 17-årige datter, Lola Gazan, bidraget med en række tips og ideer til oplevelser i det Berlin, hun kender og elsker. Lolas tips gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn.
Langsomt og nydende fra Toscana til Rom På strækket mellem Lucca og Rom findes det ægte, gamle Italien. Det er så overraskende originalt, at mange tror, at det ikke eksisterer. En perfekt jagtmark for livsnyderturister og vininteresserede. Men man skal ikke have travlt. Ikke noget med at fare afsted for at hakke seværdigheder af. Med Anders Grøndahl køres på tværs af de gængse hovedfærdelsårer for turister. Frækt springer han meget af det kendte over, deriblandt Firenze, for at nå frem til mere ukendte sider af Italien. Vinmarker, korn og olivenlunde støder direkte op til de gamle bymure, der gemmer på ældgamle byer med fundamenter, der ofte går helt tilbage til etruskerne eller romerne. Luften er ren og mild. Der dufter af brænde, stenovnsbrød, lufttørrede skinker, vinsjatter og gode kroer, hvor kødet grilles over åben ild. Eller af friturestegte fisk og skaldyr ude ved havet. Det er regionerne Toscana, Umbrien og Lazio, der er i fokus. Alléer af pinjetræer og cypresser, smalle bjergveje og åbne landeveje omgivet af olivenlunde, maki og Chianti Classicos vinmarker. Befæstede byer som Orvieto, Spoleto, Norcia, Siena, Montalcino, Pienza, Montepulciano, Monteriggioni og Lucca er fascinerende og fotogene, og de har lagt navn til hvidvine og katedraler (Orvieto), charcuteri (Norcia), Brunello-vin (Montalcino), Vino Nobile (Montepulciano), Frascati (hvidvin), Pienza (renæssance og fåremælksost) og Siena (Panfortekager og hestevæddeløb).
Hamburg tager imod med åben havn. Skrig og råb fra fiskemarkederne blander sig med tonerne fra tirsdags-tango i Strand-Pauli. Dameben i neon spejler sig lyserødt i Reeperbahns regnblanke fortov. Driv med Elben ud af byen til diger, marsk og vadehav. Gennem grænseland, historiske hansestæder, DDR-nostalgi og lysende hvid badebyer. Ferie er en sydvendt strandsol ved Østersøkysten. Turen går til Hamburg & Nordtyskland går i dybden med Hamburg og dækker desuden Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og de to ferieøer på østersøkysten, Rügen og Usedom.
Hvad sker der når Nordkaperens besætning går i land og møder nye steder og mennesker i den store verden? "Den bedste bog, han har skrevet." - Berlingske Tidende.
Oplev det ægte og uspolerede Rom. Helge Kamp har boet i Rom i kortere og længere perioder og har nu slået sig ned i den lille by Sutri lidt nord for byen. Forfatteren er af mange kendt fra den store internetportal www.rom-guide.dk og har tidligere udgivet bøgerne Ægte Romerske Spisesteder og Mellem de syv høje. De mange, der gennem tiden har oplevet Helge Kamp som foredragsholder eller guide på slentreture i Rom, ved at han er lidt af en kapacitet, når det gælder underholdende historier, legender og alternative seværdigheder. I denne unikke bog tager forfatteren os med på hele 14 spændende slentreture gennem Roms forskellige kvarterer (rioni), mens han fortæller sagn og legender, små historier og viser os ""ting og sager"", som vi aldrig havde fundet med den traditionelle guidebog. Hver slentretur starter med en fængslende beskrivelse af det område, som vi efterfølgende skal besøge. Selve turen er nøje tilrettelagt og vist på overskuelige kort, så vi får set en masse - udover de obligatoriske seværdigheder, som man naturligvis skal besøge på en tur til Rom. I bogen afslører forfatteren adresserne på ikke mindre end 30 ægte romerske spisesteder - eller ""madhuler"", som han ynder at kalde disse turistfri steder, hvor man stadig kan opleve et autentisk miljø og få mad af bedste karat til fornuftige priser. Denne bog er således nøglen til en oplevelse af det ægte uspolerede Rom, der ligger lige omkring hjørnet - men alligevel udenfor turisternes fodsti. Benyt bogen som en uvurderlig guide næste gang du skal til Rom, eller som underholdende læsning før, på eller efter rejsen.
Bogen dækker Kathmandu-dalen, området omkring Pokhara, Langtang Nationalpark, Helambu, Terai, Annapurna-massivet og naturligvis Sagarmatha Nationalpark. Guiden giver indblik i dagliglivet i Nepal og sætter fokus på politiske og religiøse problemstillinger. En række tematiske baggrundsartikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.
Næste år skal Tokyo være olympisk værtsby for anden gang. År efter år tiltrækker storbyen flere og flere danske turister. TOKYO – en smeltedigel af gammelt og nyt er journalisten og forfatteren Asger Røjle Christensens personlige bog om den storby, hvori han har boet i tolv år af sit liv. Han introducerer en fascinerende by for sine læsere. Den er relevant, og det er interessant læsning, uanset om man har planer om at besøge byen, eller om man blot har fattet interesse for den via tv-skærmen. Bogen er velfortalt og beretter underholdende om forskellige Tokyo-bydeles historie og kulturhistorie, alle krydret med forfatterens egne oplevelser og iagttagelser. Ifølge forfatteren er Tokyo et fabelagtigt sted at bo og arbejde – og besøge. Her er tryghed i hverdagen, og her er ordentlighed mellem mennesker. Her foregår storbyens kaos på en ikke-kaotisk måde. Tokyo er som helhed bestemt ingen smuk by, men den rummer mange smukke ting. Det fascinerende ved det Tokyo, der præsenteres i Turbines nye bog om storbyen, er netop byens mange skamløse sammenstød mellem smukt og grimt, mellem æstetisk og effektivt – og mellem gammelt og nyt.
Cykelture i Danmark er en inspirerende bog skrevet af Jesper Pørksen. Udgivet i 2019 af Legind, denne bog er en ægte skat for alle cykelentusiaster. Genren er rejse og eventyr, og det er netop det, denne bog tilbyder - en række eventyrige cykelture rundt om i det smukke Danmark. Pørksen deler sin dybdegående viden og passion for cykling gennem detaljerede beskrivelser af forskellige ruter, der spænder over hele landet. Fra de rolige, flade landskaber i Jylland til de mere udfordrende terræner på Bornholm, der er noget for enhver smag. Uanset om du er en erfaren cyklist på udkig efter din næste store udfordring, eller en nybegynder der ønsker at opleve Danmarks naturskønne omgivelser på en ny og spændende måde, er Cykelture i Danmark den perfekte guidebog for dig. Udgivet af Legind, er denne bog et must-have for enhver der ønsker at udforske Danmark på to hjul.
Kløvedals tur med "Nordkaperen" til Kina (vist på tv) hang i lang tid i en ikke så lang og tynd tråd; fem ministerier og tolv provinsguvernører skulle give tilladelse til rejsen på Yangtze, og to lodser var påkrævet om bord på hele turen. Men som landets gæster blev besætningen behandlet pænt og ordentligt, og var noget forbudt, kunne det ofte alligevel lade sig gøre med den beredvillige tolks hjælp. Her er Kløvedals beretning om turen gennem det ene storslåede og fremmedartede område efter det andet og en indføring i dansk-kinesisk søfartshistorie gennem 250 år samt om Kinas prægtige kultur og historie. Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev.
Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .
Bogen dækker Beijing, Xi'an og Den Gule Flod, Shanghai, Hongkong og Macao, Guangzhou, Guilin og Lijiang-floden, Yunnan, Chengdu, Chongqing og Yangtze-floden, Silkevejen og Tibet.Fold den forreste flap ud og se områderne. I højhastigheds tog fra Beijing til Shanghai. Med elevator til verdenshøjest beliggende bar. På cykel ad 16-sporede veje og gennem basarer, hvor gadekøkkener sætter smagsløg på prøve. Stik til søs på Yangtze floden, oplev Silkevejens magiske landskaber, snup Himmelekspressen til Tibet og se Den Store Mur og Det Gule Bjerg i gode travesko.
Lige bag ved Solkysten ligger den mest fantastiske, uberørte natur, som meget få mennesker kender. Denne bog tager læseren ved hånden og fører hende lige lukt ind i det ukendte Spanien. Det bliver ikke flottere noget andet sted i verden.
Bogen dækker New York og det nordøstlige USA, Chicago, Florida og det sydøstlige USA samt Californien og det vestlige USA og er perfekt til enhver, der ønsker at krydse landet i bil. Bogen giver et indblik i livet i USA og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
BOGEN DÆKKER Cairo og omegn, Alexandria, Den vestlige ørken, Luxor, Aswan og Abu Simbel samt Sinai og Rødehavet med feriebyer som Sharm el-Sheikh, El Gouna og Hurghada. Vi giver indblik i den egyptiske dagligdag og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger oven på det arabiske forår. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur, geografi og aktiv ferie med dykning i nogle af verdens smukkeste koralrev. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.
JAGTEN PÅ VERDENS ÆLDSTE DNA følger Eske Willerslev, fra han som ung studerende sammen med sin specialemakker finder DNA direkte i jorden og grundlægger feltet environmental DNA – og til det næsten tyve år senere lykkes ham og hans kolleger at trække de mest overraskende hemmeligheder ud af en ufatteligt gammel jordprøve, som han mener vil ændre vores liv.Eske Willerslevs store opdagelse er, at DNA ikke er bundet til kroppen, men findes overalt omkring os. Vi vader bogstavelig talt rundt på DNA, som vi afsætter, hver gang vi rører ved noget – og graver vi i jorden, kommer vi ned til fortidens DNA, der er bundet til jordens mineraler.Da Eske Willerslev som ung rejser til Grønland, tager han en jordprøve fra nogle ældgamle aflejringer, som det ikke tyder på, han kan få noget ud af. Men efter utallige mislykkede forsøg sker det ufattelige: små ødelagte DNA-fragmenter kommer til syne som en hilsen fra en fjern forhistorisk verden.Da fragmenterne til sidst kan samles som et gigantisk puslespil, vækkes et fuldstændig ukendt forhistorisk økosystem til live for øjnene af de måbende forskere. Elefantlignende mastodonter, rensdyr og harer græssede engang side om side i en grøn og frodig nordgrønlandsk skov, mens taskekrabber vandrede sidelæns i havbugtens tempererede vand.I dag er mastodonternes skov forvandlet til en gold og øde isørken. Men verden bliver varmere – og Eske Willerslev har en vision om, at hans forskning kan være med til at redde os fra klimaforandringerne. Hans plan er at bruge fortidens DNA som nøgle til fremtiden.
Rejsen til Vietnam byder på de bedste tips til den populære rejsedestination. Bogen er fyldt med flotte billeder og gode råd og anbefalinger, som giver ekstra inspiration til rejsen. Bagest i bogen er et stort praktisk folde ud-kort over Ho Chi Minh City og Hanoi. Kortet kan tages ud af bogen. Lonely Planet er verdens største udgiver af rejsebøger.
„Jeg faldt og faldt, jeg drømte, at jeg druknede uden at dø og jeg var lykkelig.”Drøm og virkelighed er ikke modsætninger, men nærer hinanden og smelter endda sammen, når Troels Kløvedal er til søs på Nordkaperen. Drevet af eventyrlyst og nysgerrighed drager han ud på de syv verdenshave med familie og venner og gør sine drengedrømme til virkelighed over flere årtier. Fra Kokosøen til Grækenland og Ebeltoft står livsglæden som bølgesprøjt om den skrivende skipper, der om nogen har mestret kunsten at leve mellem drøm og virkelighed.Troels Kløvedal har fulgt sine drømme – og minder os med sin smittende eventyrlyst og overvindende fortælleglæde om at følge vores egne.Udvalg fraDen tynde hudBidevind og blåhvalerMit hjerte, min køjesæk og min græske logbogØerne under vindenHvad sang sirenerneAlle mine morgener på jordenUdkommer i Kolibri, Gyldendals nye miniserie. Bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. En lille, komplet læseoplevelse med udvalgte fortællinger, uddrag og essays. Pris pr. bog: 49,95 kr. (vejl.)
Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort
Lonely Planet's Costa Rica is your passport to the most relevant, up-to-date advice on what to see and skip, and what hidden discoveries await you. Find the perfect wave in Mal Pais and Santa Teresa, canoe through thick jungle in Parque Nacional Tortuguero, or hike around Volcan Arenal; all with your trusted travel companion. Get to the heart of Costa Rica and begin your journey now! Inside Lonely Planet's Costa Rica:Up-to-date information - all businesses were rechecked before publication to ensure they are still open after 2020's COVID-19 outbreak NEW pull-out, passport-size 'Just Landed' card with wi-fi, ATM and transport info - all you need for a smooth journey from airport to hotel Improved planning tools for family travelers - where to go, how to save money, plus fun stuff just for kids What's New feature taps into cultural trends and helps you find fresh ideas and cool new areas our writers have uncovered NEW Accommodations feature gathers all the information you need to plan your accommodations Color maps and images throughout Highlights and itineraries help you tailor your trip to your personal needs and interests Insider tips to save time and money and get around like a local, avoiding crowds and trouble spots Essential info at your fingertips - hours of operation, phone numbers, websites, transit tips, prices Honest reviews for all budgets - eating, sleeping, sightseeing, going out, shopping, hidden gems that most guidebooks miss Cultural insights give you a richer, more rewarding travel experience - history, people, music, landscapes, wildlife, cuisine, politics Covers San Jose, Central Valley, Highlands, Caribbean Coast, Northwestern Costa Rica, Arenal, Northern Lowlands, Peninsula de Nicoya, Central Pacific Coast, Southern Costa Rica, Peninsula de Osa, and more The Perfect Choice: Lonely Planet's Costa Rica, our most comprehensive guide to Costa Rica, is perfect for discovering both popular and off-the-beaten-path experiences. About Lonely Planet: Lonely Planet is a leading travel media company, providing both inspiring and trustworthy information for every kind of traveler since 1973. Over the past four decades, we've printed over 145 million guidebooks and grown a dedicated, passionate global community of travelers. You'll also find our content online, and in mobile apps, videos, 14 languages, armchair and lifestyle books, ebooks, and more. 'Lonely Planet guides are, quite simply, like no other.' - New York Times 'Lonely Planet. It's on everyone's bookshelves; it's in every traveler's hands. It's on mobile phones. It's on the Internet. It's everywhere, and it's telling entire generations of people how to travel the world.' - Fairfax Media (Australia)
Samuel Langhorne Clemens, bedre kendt som Mark Twain, besøgte Mauritius i 1896 og lovpriste øens skønhed med ordene: "Gud skabte først Mauritius og derefter himlen som en kopi deraf." Denne rigt illustrerede bog er ment som en lille appetitvækker for dem, der overvejer en ferietur til Mauritius. Er man vel forberedt hjemmefra, får man mere ud af opholdet, og denne bog informerer dig om alt, du bør vide om denne smukke tropeø.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.