Middelalderen, renæssancen og oplysningstiden. - tre store epoker fra år 1100 til 1800. Fremstillingen tager sin begyndelse omk. år 1100, da danske tekster første gang skrives i bøger.
De tidligste danske storværker - som bl.a. Saxos Danmarkshistorie (ca. 1200) - blev skrevet på latin, og det blev de til langt op i 1600-tallet. Den dansksprogede litteratur vokser ud af bønnebøger, love, krøniker, folkebøger og folkeviser - først efter Reformationen udkommer den første dansksprogede Bibeludgave i 1550.
1600-tallets barokdigtere tæller blandt andre Anders Bording og Thomas Kingo, mens det er kongedatteren Leonora Christina, der med sin Jammers Minde, bliver den første selvbiografist i den danske litteratur.
I 1700-tallet opstår nye genrer og litteraturens betydning i samfundet vokser. Ludvig Holberg skriver satirer og komedier, og han grundlægger essay-genren i Danmark. Charlotta Dorothea Biehl skriver følsomme komedier, mens Johan Herman Wessel parodierer tragedien og de store følelser. Ved 1700-tallets slutning står det enkelte, selvberoende individ i centrum hos lyrikeren Johannes Ewald og prosaisten Jens Baggesen.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
