Bag om Den Tavse Dreng
Lorens bor i en villa i Roskilde med sine forældre, men på få dage tager hans liv en dramatisk drejning: først dræbes hans hund, så hans mor; faren går under jorden for ikke at blive anklaget for drab; Lorens flytter op til sin onkel i Nordnorge, men stikker af – han vil i det mindste hellere bo hos sin farfar i Skindergade lige ved Rundetårn … for det er tilsyneladende også dér, faren opholder sig, hvis det da ikke er enten langt ude i fremtiden eller i en fjern fortid?
Den tavse dreng er tredje bog i serien ‘De Wille Drenge’; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld.
(N.B: Bøgerne kan lyttes i vilkårlig rækkefølge)
Vis mere