Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Du og jeg - Synne Lea - Bog

Bag om Du og jeg

Nogle gange kan det være svært at få fortalt om de tanker, som plager allermest, og Synne Lea og Stian Hole fortæller smukt i ord og billeder om en piges frygt for at miste sin bedstefar, som hun holder så uendeligt meget af. Pigen elsker at ro med bedstefar ud på det store hav og lave mad på stormkøkkenet, men i dag har hun slet ikke lyst til at tage med. Bedstefar siger, at hun ikke skal være bange for at blive gammel, og at pigen og hendes lillebror en dag vil arve båden, stormkøkkenet og søkortet med afmærkninger af alle de gode fiskesteder. Men pigen ønsker sig hverken båd eller søkort, hun vil allerhelst være sammen med sin bedstefar - altid. Du og jeg er en poetisk billedbog, som tager børns frygt alvorligt. Oversat til dansk af Naja Marie Aidt. Pressen skriver: »Vi er i Holes fantastiske billedunivers, hvor alt er muligt, og alt er smukt […] Du og jeg er, kort sagt, en involverende og vakker historie, som i første omgang giver indtryk af enkel uskyld, men med en sammenhæng i tekst og billeder, som indbyder til og kræver opmærksomhed og nærlæsning. Noget børn netop er vakse til.« ***** - Kari Sønsthagen, Berlingske »Årets smukkeste udgivelse. Synne Leas tekst er en perle i sproglig vellyd. Ganske enkel og smuk og ikke i snørklede sætningskonstruktioner […] og Illustrationerne er med en detaljerigdom, som vi også kender det fra andre af Stian Holes værker og med en varme i farverne, som stemmer sindet velbehageligt. Nøj for en udgivelse.« – Børn & Bøger  »Den er (naturligvis) vidunderlig smuk og drømmeagtig som Stians illustrationer er, men som med Nattevagt tilføjer Synne Leas poetiske og knappe sprog en ny dimension. Den handler om at være bange for at miste og alt det der er svært at tale om; om kærlighed og forholdet mellem mennesker. Man kan bruge timer og timer på at dykke ned i både billeder og tekst, og som altid er der lige så meget at hente for børn og voksne.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekat »Du og jeg er på billedsiden sprængfyldt med referencer, metaforer, symboler og overraskende synsvinkler og klip, der gør, at værket fornyer sig fra læsning til læsning […] I Du og jeg sker der ting og sager i billedsiden i modsætning til teksten, der for størstedelen består af en smuk, kort og præcis dialog, mundret oversat af Naja Marie Aidt fra norsk […] Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnene for Du og jeg, at fortællingen og illustrationerne lever af kontrasterne mellem en konkret og en abstrakt verden, der er ubestemmelig, og som her i værket ligger under havets overflade – og mellem linjerne i teksten. Under alle omstændigheder er der tale om en billedfortælling, der kan læses på tværs af generationer og måske netop sammen. For selv om vi lever i en tid, hvor mennesket på mange måder har slået sig selv op til at være hersker over livet, så er der dog grænser. Og de grænser er det godt at få talt om. Det gælder både i skolen og derhjemme […] Læs selv, se selv, tolk selv og oplev selv Du og jeg og bliv klogere på livet.« - Søren Fanø, Bogbotten »Der er ingen tvivl om, at fordi hans bøger er koblet op på både litterære og æstetiske referencer - og dermed meget anvendelige til skolebrug - har han en stor del af æren for, at det er billedbogens år i år. Stian Hole er så norsk som nogen. Hans billedverden er fuld af fjelde og fisk, store vidder, havet og uudgrundelige øjne. Du og jeg har et fint aflangt format. Forsiden er en blomsterhave under havet. Øverst oppe ror bedstefar med sine to børnebørn. Hun, som blot hedder 'pigen', fortæller. Lyrikeren Synne Lea har skrevet teksten, og temaet er, som i flere af Stian Holes bøger: død, afsked, natur og afklaring.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788763856621
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 48
  • Udgivet:
  • 6. april 2018
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 278x218x18 mm.
  • Vægt:
  • 556 g.
  • 1-3 hverdage.
  • 25. november 2024
På lager

Normalpris

  • BLACK NOVEMBER

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Du og jeg

Nogle gange kan det være svært at få fortalt om de tanker, som plager allermest, og Synne Lea og Stian Hole fortæller smukt i ord og billeder om en piges frygt for at miste sin bedstefar, som hun holder så uendeligt meget af.
Pigen elsker at ro med bedstefar ud på det store hav og lave mad på stormkøkkenet, men i dag har hun slet ikke lyst til at tage med. Bedstefar siger, at hun ikke skal være bange for at blive gammel, og at pigen og hendes lillebror en dag vil arve båden, stormkøkkenet og søkortet med afmærkninger af alle de gode fiskesteder. Men pigen ønsker sig hverken båd eller søkort, hun vil allerhelst være sammen med sin bedstefar - altid. Du og jeg er en poetisk billedbog, som tager børns frygt alvorligt. Oversat til dansk af Naja Marie Aidt.
Pressen skriver:

»Vi er i Holes fantastiske billedunivers, hvor alt er muligt, og alt er smukt […] Du og jeg er, kort sagt, en involverende og vakker historie, som i første omgang giver indtryk af enkel uskyld, men med en sammenhæng i tekst og billeder, som indbyder til og kræver opmærksomhed og nærlæsning. Noget børn netop er vakse til.«
***** - Kari Sønsthagen, Berlingske
»Årets smukkeste udgivelse. Synne Leas tekst er en perle i sproglig vellyd. Ganske enkel og smuk og ikke i snørklede sætningskonstruktioner […] og Illustrationerne er med en detaljerigdom, som vi også kender det fra andre af Stian Holes værker og med en varme i farverne, som stemmer sindet velbehageligt. Nøj for en udgivelse.«
– Børn & Bøger 
»Den er (naturligvis) vidunderlig smuk og drømmeagtig som Stians illustrationer er, men som med Nattevagt tilføjer Synne Leas poetiske og knappe sprog en ny dimension. Den handler om at være bange for at miste og alt det der er svært at tale om; om kærlighed og forholdet mellem mennesker. Man kan bruge timer og timer på at dykke ned i både billeder og tekst, og som altid er der lige så meget at hente for børn og voksne.«
- Kathrine Pachniuk, Bibliotekat
»Du og jeg er på billedsiden sprængfyldt med referencer, metaforer, symboler og overraskende synsvinkler og klip, der gør, at værket fornyer sig fra læsning til læsning […] I Du og jeg sker der ting og sager i billedsiden i modsætning til teksten, der for størstedelen består af en smuk, kort og præcis dialog, mundret oversat af Naja Marie Aidt fra norsk […] Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnene for Du og jeg, at fortællingen og illustrationerne lever af kontrasterne mellem en konkret og en abstrakt verden, der er ubestemmelig, og som her i værket ligger under havets overflade – og mellem linjerne i teksten. Under alle omstændigheder er der tale om en billedfortælling, der kan læses på tværs af generationer og måske netop sammen. For selv om vi lever i en tid, hvor mennesket på mange måder har slået sig selv op til at være hersker over livet, så er der dog grænser. Og de grænser er det godt at få talt om. Det gælder både i skolen og derhjemme […] Læs selv, se selv, tolk selv og oplev selv Du og jeg og bliv klogere på livet.«
- Søren Fanø, Bogbotten
»Der er ingen tvivl om, at fordi hans bøger er koblet op på både litterære og æstetiske referencer - og dermed meget anvendelige til skolebrug - har han en stor del af æren for, at det er billedbogens år i år. Stian Hole er så norsk som nogen. Hans billedverden er fuld af fjelde og fisk, store vidder, havet og uudgrundelige øjne. Du og jeg har et fint aflangt format. Forsiden er en blomsterhave under havet. Øverst oppe ror bedstefar med sine to børnebørn. Hun, som blot hedder 'pigen', fortæller.
Lyrikeren Synne Lea har skrevet teksten, og temaet er, som i flere af Stian Holes bøger: død, afsked, natur og afklaring.

Brugerbedømmelser af Du og jeg



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.