Udvidet returret til d. 31. januar 2024

E-bøger

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet
    af Peter C. Gøtzsche
    137,95 kr.

    I den vestlige verden er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft. I DØDELIG MEDICIN OG ORGANISERET KRIMINALITET afslører overlæge og dr. med. Peter Gøtzsche, hvordan den omfattende hasard med patienternes liv foregår i et maskineri, der sætter profitten højere end patienternes liv.Hvordan er det kommet så vidt, at vi tillader medicinalfirmaerne at lyve om deres forskningsresultater for profit, at begå vaneforbrydelser, og at dræbe hundredtusindvis af patienter, uden at vi gør noget?Bogen er en af de heftigste anklager, der er rettet mod medicinalindustrien og dens mange forgreninger i nyere tid. Gøtzsche opfordrer til et radikalt opgør med et behandlingssystem og en industri, der har katastrofale konsekvenser for patienterne, og hvis forretningsmodel er organiseret kriminalitet. Han dokumenterer de mafia-agtige metoder, som effektivt kører i et spind af intimiderende psykisk vold. Hvis du ikke makker ret, ødelægger vi din karriere, og han viser, hvordan patientens tillid til de lægemidler, lægerne udskriver, er baseret på en livsfarlig illusion om, at de er sikre, fordi de er blevet testet og godkendt.

  • af Fredrik Backman
    68,94 - 127,95 kr.

    Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham “bitter” og “en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet.Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Og den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en boligforening fra grunden.Fredrik Backmans debutroman om den sure ældre mand i nabohuset er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, der skaber sit helt eget univers, og samtidig kniber en sandhed eller to om vores tid og tilværelse ud imellem morsomhederne.

  • af Bo Hejlskov Elvén
    249,95 kr.

    En praktisk og teoretisk bog om håndtering af problemskabende adfærd – fra trods over vold til selvskade. Bogen tager udgangspunkt i affektteori og i empirisk forskning om, hvordan mennesker med udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning reagerer i forskellige situationer. Den gør op med konsekvenspædagogikken, adfærdsterapien og andre metoder, der som udgangspunkt har at ændre adfærd, og tilbyder metoder, som bedre afspejler det humanistiske menneskesyn, der dominerer både specialpædagogikken og omsorgen i dag.Bogen indeholder et stort antal eksempler med både børn og voksne, og de er lige relevante i skolen som i omsorgsvirksomheder for voksne.

  • - eller Ud og hjem igen
    af J.R.R. Tolkien
    72,95 kr.

    Læn dig tilbage og nyd den udødelige romanklassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt efter den enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Og som undervejs tilfældigt render ind i mørkevæsenet Gollum og vinder hans mærkelige ring fra ham i en dyst om ordspil og gåder.Tolkiens klassiker "Hobbitten" er højaktuel pga Peter Jacksons filmatiseringer. Her på Gyldendal fejrer vi Tolkien og "Hobbitten" på mange planer, bla. med denne flotte udgave med filmomslag. Desuden er romanen blevet nyoversat af en af Danmark største Tolkien-kendere, Jakob Levinsen.Udgave med filmforside og i nyoversættelse. 

  • af Ildefonso Falcones
    117,95 - 122,95 kr.

    Ny underholdende historisk roman af forfatteren til bestselleren HAVETS KATEDRAL og FATIMAS HÅND, der tilsammen er solgt i 7 millioner eksemplarer på verdens plan og er udgivet i 43 lande.SIGØJERINDEN FRA SEVILLA er en medrivende historie om to kvinder i 1700-tallets Spanien, som med mod og værdighed som deres bedste våben kæmper både for deres egen frihed og for de mænd, de elsker.Pressen skriver:»… en fantastisk fortælling om mænd og kvinder …«***** – Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende»Jeg er forelsket i Ildefonso Falcones. […] han er en historiefortæller af den anden verden.«****** – Femina »Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Ildefonso Falcones skriver, så jorden ryster. 'Sigøjnerinden fra Sevilla' er eminent.«– Eva Højrup, Søndag»Den er en sand opvisning i brusende skørter, smækre kvinder, stolte mænd, hede kys, salte tårer, ubønhørlig hævn, ustyrlige drifter, blanke knive og længselsfuld kærlighed.«– Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten  

  • af Robert Galbraith
    73,95 - 227,95 kr.

    Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare … Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.  Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.

  • - Eventyret om Ringen
    af J.R.R. Tolkien
    72,95 - 227,95 kr.

    Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.

  • af Mette Glargaard
    32,95 kr.

    Har du problemer med at sige nej og sætte grænser?Bliver du overtalt til at gøre noget du ikke vil?Gør du ting, som du egentlig godt ved ikke er gode for dig?Har du svært ved at mærke hvor dine grænser går?Så kan du have glæde af hæftet om grænser med 5 redskaber til bedre grænsesætning.Hæftet gennemgår blandt andet emner som “Personlige grænser”, “Grænser i familien” og “Find dine grænser”, så du får en bedre indsigt i hvad grænser er, hvorfor det kan være svært at sætte dem og hvad du kan gøre ved det.

  • af Søren Ekman
    90,95 - 167,95 kr.

    En fuldt opdateret 2. udgave af det bedste og sundeste alternativ til potenspiller. Ved hjælp af bogens øvelser kan muskulaturen i mandens bækkenbund forstærkes væsentligt. Når mandens penis ændrer karakter fra regnorm til anakonda, er det ikke ved hjælp af magi, selv om det måske kan virke sådan. Det drejer sig om forholdsvis simple kropslige processer. I lighed med hvad der gælder for resten af kroppen, kan disse processer forbedres ved hjælp af træning. Træningen hjælper både på rejsningen, til at holde tæt og til at tømme de sidste dråber ud efter vandladning. Bogen henvender sig til alle, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens funktioner. Søren Ekman er bevægelsespædagog og underviser på Gotvedskolen.

  • - 28 essays on the european crisis
    af Christoffer Emil Bruun
    8,95 kr.

    The European Fall is an anthology that charts the mental consequences of the economic and political crisis that Europe is going through. It consists of 28 essays - one from each EU-country, written by leading intellectuals of the continent.Agnes Heller (Hungary), Gazmend Kapplani (Greece), Marlene Streeruwitz (Austria), Jose-Ignacio Torresblanca (Spain), Varia Vike-Freiberga (Latvia), Tariq Ali (GB), Slavenka Draculic (Kroatia), Stefano Benni (Italy), Martin Simecka (Slovakia), Olga Tocarczuk (Poland), Marju Lauristin (Estonia), Landsbergis (Lithuania), Janne Teller (Denmark), Tuomas Nevanlinna (Finland), Nina Bjørk (Sweeden), Stojan Pelko (Slovenia), Ivan Krastev (Bulgaria), Geert van Istendael (Belgium), Christine Ockrant (France), Claude Frisoni (Luxembourg), Colm Tobin (Ireland), Andreas Theophanous (Cypres), Vanni Xuereb (Malta), Claes Vreese (Holland), Ioana Pavulescu (Rumania), Radka Danimarkova (Czech Republic), Almeida Faria (Portugal)

  • - 28 kronikker om den europæiske krise
    af Christoffer Emil Bruun
    8,95 kr.

    Det Europæiske EfterårDet Europæiske Efterår er en antologi som kortlægger den mentale tilstand, som Europa befinder sig i som følge af den økonomiske og politiske krise. Bogen består af 28 essays - et fra hvert EU-land - skrevet af en række af kontinentets førende forfattere og intellektuelle.Agnes Heller (Ungarn), Gazmend Kapplani (Grækenland), Marlene Streeruwitz (Østrig), Jose-Ignacio Torresblanca (Spanien), Varia Vike-Freiberga (Letland), Tariq Ali (Storbritanien), Slavenka Draculic (Kroatien), Stefano Benni (Italien), Martin Simecka (Slovakiet), Olga Tocarczuk (Polen), Marju Lauristin (Estland), Landsbergis (Litaun), Janne Teller (Danmark), Tuomas Nevanlinna (Finland), Nina Bjørk (Sverige), Stojan Pelko (Slovenien), Ivan Krastev (Bulgarien), Geert van Istendael (Belgien), Christine Ockrant (Frankrig), Claude Frisoni (Luxembourg), Colm Tobin (Irland), Andreas Theophanous (Cypern), Vanni Xuereb (Malta), Claes Vreese (Holland), Ioana Pavulescu (Rumænien), Radka Danimarkova (Tjekkiet), Almeida Faria (Portugal)

  • - Viden giver sejlglæde
    af Magne Klann & Øyvind Bordal
    197,95 - 357,95 kr.

    Sejlerbogen er Danmarks store håndbog til sejlere. Den begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.

  • af Jan Guillou
    107,95 - 111,95 kr.

    Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine ­yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.  Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer.  Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større. MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet."Flot blanding af ægte indignation og kulørt underholdning holder dig fanget.Vejle Amts Folkeblad ★★★★★★Den snigende forgiftning af hverdagslivet er bogens hovedspor, og det fungerer godt.Weekendavisen...endnu en fascinerede historie om det ondes skød, som ifølge Brecht ikke var goldt endnu.Politiken ...oplever man med noget lig tilbageholdt åndedræt, hvordan optrapningen af statens voldsudgydelser og intensiveringen af jødehadet er som et tusindtonstungt tog, der drøner af sted med Tyskland med defekte bremser.InformationTredje bind i Jan Guillous romanserie om 'Det store århundrede' giver et velgørende tysk perspektiv på historien.Jyllands-Posten'Mellem rødt og sort' [er] medrivende og underholdende læsning, og det er med stor appetit, man fortærer romanens kulørte Europa-historie.Ekstra Bladet... han lykkes med projekt mellemkrigstid.Fyens StiftstidendeDet er velfortalt.ALT for damerne

  • af Yahya Hassan
    43,94 - 151,95 kr.

    Yahya Hassan, født 1995, debuterer med Yahya Hassan, der er en digtsamling om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet.Yahya Hassan er en modig og eksplosiv bog og et bud på en nødvendig fortælling om dagens Danmark, set fra Yahya Hassans klare perspektiv. 

  • af Thomas Rathsack
    72,95 kr.

    En dansk professor i mikrobiologi og hans datter omkommer tilsyneladende under en dykkerferie i det nordlige Kenya ikke langt fra grænsen til Somalia. Ved et tilfælde opdager Forsvarets Efterretningstjeneste, at parret formentlig stadig er i live og i stedet er blevet kidnappet af Al Qaida og terrorbevægelsens somaliske allierede, Al Shabaab, som holder far og datter fanget et ukendt sted i Somalia. Professoren tvinges til at fremstille en bioterrorbombe, som indeholder en dødelig virus, der skal udløses i en europæisk storby. Tusinder af menneskeliv er i fare, og panikken breder sig i den danske og udenlandske efterretningstjeneste. Jægersoldaten Michael Plessner bringes i førersædet, og hans opgave er klar: Med sit team af håndplukkede jægersoldater skal han befri de danske gidsler og forhindre den planlagte terroraktion. I et hæsblæsende kapløb med tiden infiltrerer Michael Plessner og hans mænd i al hemmelighed dybt ind i Somalia ved hjælp af en lokal milits, og Plessner står endnu engang over for sine arvefjender fra Al Qaida.Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet Shadow Army (2012) og Dødemandsbugten (2015), samt Stærk Under Pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen).

  • af Sara Blædel
    90,95 - 147,95 kr.

    Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides. Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick – chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi – da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby. Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.Sara Blædels nyeste krimi er den ottende i serien om Louise Rick.

  • af Den autoriserede oversættelse 1992
    187,95 kr.

    Denne e-bog indeholder den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Udgaven består af Det Gamle og Det Nye Testamente, som er oversat fra henholdsvis hebraisk og græsk.Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har autoriseret denne oversættelse til brug i folkekirken ved højmesser og kirkelige handlinger. Den bruges også af de fleste andre kirkesamfund i Danmark.

  • af Jonas Jonasson
    88,94 - 111,95 kr.

    Hun begyndte at arbejde som femårig og blev forældreløs, da hun var ti. Alt tydede på, at hun ville komme til at leve et stykke tid i sit skur i Sydafrikas største slumby og så dø uden at være savnet af nogen. Hvis hun nu ikke havde været den, hun var, men det var hun jo. Nombeko Mayeki var analfabeten der kunne regne. Skæbnen i kombination med hendes talent fører hende væk fra Soweto, til international storpolitik, til den anden side af jordkloden og til to identiske og meget forskellige brødre. I løbet af rejsen lykkes det hende at irritere verdens mest frygtede efterretningstjeneste, inden hun en dag finder sig selv lukket inde i en kartoffelbil.I Analfabeten der kunne regne gør Jonas Jonasson op med kompromisløshed, magtfuldkommenhed og helt ­almindelig dumhed, og han gør det med humor og ­varme. Og én gang for alle slår han hul på myten om, at konger ikke slagter høns.I Analfabeten der kunne regne gør Jonas Jonasson op med kompromisløshed, magtfuldkommenhed og helt ­almindelig dumhed, og han gør det med humor og ­varme. Og én gang for alle slår han hul på myten om, at konger ikke slagter høns."Bogen har de samme kvaliteter, der gjorde Jonas Jonassons 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' til en bestseller. Situationskomik, absurde drejninger og et lune, der får en til igen og igen at ville læse højt."ALT for Damerne"Hvis man hørte til dem, der elskede 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt', så vil man også være vild med Jonas Jonassons nye roman 'Analfabeten der kunne regne'."Weekendavisen"Spøgefuglen Jonas Jonasson boltrer sig veloplagt i stoffet, og han bruger hele vejen igennem faktiske hændelser og virkelige personer ved siden af de fiktive."Politiken"Det er underholdende, svimlende og tankevækkende."Berlingske"Det er et kvindeportræt, der i den grad sparker røv, giver lyst til at vide mere, og som pirrer nysgerrigheden i en sådan grad, at man ikke kan lægge bogen fra sig."Femina"Jonas Jonasson har skrevet en dejlig underholdende bog, som får en til at smile."Dagbladet Ringsted

  • af Michael Jeppesen
    8,95 kr.

    BEST OF - 67 X KUNST af Michael Jeppesen giver læseren en veloplagt og vidende introduktion til den danske samtidskunst. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil danne sig et overblik over hvilke kunstnere, som pt. tegner den danske samtidskunstscene. I bogen præsenteres 67 danske kunstnere og kunstnersammenslutninger, som sidder forrest i kunstbussen, udvalgt af Michael Jeppesen. Både de i brede kredse forholdsvis ukendte kunstnere som Lea Porsager, Rolf Nowotny og Jette Hye Jin Mortensen samt korte introduktioner til nogle af de mest kendte danske samtidskunstnere som Danh Vo, Olafur Eliasson og Tal R. Bogen er rigt illustreret med de omtalte kunstværker, og billedsiden er en oplevelse i sig selv. BEST OF - 67 X KUNST er let at gå til for den nysgerrige, forudsætningsløse læser og er skrevet på Michael Jeppesens rus af kærlighed til og fascination af kunsten. Han opfordrer sine læsere til at acceptere præmisserne for værkerne, lad sig opdatere og underholde, google sig til flere billeder, og bruge bogens register til at finde ud af mere om de enkelte kunstnere. Bogen er skrevet med afsæt i Michael Jeppesens forestilling om, at alle kan sanse, forstå og komme i øjenhøjde med kunst. Ifølge Jeppesen har kunsten i alt for mange år levet på løfter om store erkendelser og livsnødvendige udfordringer. Og det er helt unødvendigt, for især den kunst, der i disse år kommer til, er underholdende, umiddelbar og tilgængelig. Artist talksUffe Holm. 21. jan. kl. 17.30 på Fjerritslev BibliotekDitte Gantriis. 23 jan. kl. 17.00 på Farum BibliotekLea Porsager. 30. jan. kl. 17.00 på SAK Kunstbygning, Svendborg Gudrun Hasle. 4. feb. kl. 19.00 på BIBLIOTEKET, NordvestAlexander Tovborg. 20. feb. kl. 17.00 på Møstings Hus, Frederiksberg. Jette Hye Jin Mortensen. 19. mar. kl. 17.00 på Holstebro KunstmuseumSåvel papirbogen, e-bog og de efterfølgende formidlingsaktiviteter i forbindelse med Best of - 67 x kunst er støttet af Nordea-fonden. Den gratis e-bog er et led i Nordea-fondens bestræbelse på at gøre de kulturelle tiltag, de støtter, i dette tilfælde samtidskunsten, tilgængelig for så mange mennesker, som muligt.Om forfatterenMichael Jeppesen er kunstkritiker ved dagbladet Information, radiovært på programmet ”Forfra med Jeppesen” på Radio 24syv og medvært på Søndag Live på DR2. Han er desuden forfatter til en række bøger, bl.a. ”Overblik – 63 danske samtidskunstnere”, 2006, "Før ørerene falder af" (2006).

  • - Viden giver sejlglæde
    af Magne Klann & Øyvind Bordal
    8,95 kr.

    Prøvekapitel: Prøvekapitel: Kapsejlads - Opgavefordeling, kommunikation, boathandling. Fra Sejlerbogen, Danmarks store håndbog til sejlere. Sejlerbogen begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.

  • - Viden giver sejlglæde
    af Magne Klann & Øyvind Bordal
    8,95 kr.

    Prøvekapitel: Grundlæggende sejlads - Hvad gør man og hvad hedder det? Fra Sejlerbogen, Danmarks store håndbog til sejlere. Sejlerbogen begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.

  • af Anja Semke & Henrik Wiben
    148,95 - 232,95 kr.

    En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Håndbog i forflytninger er en opslagsbog om forflytninger i omsorgsarbejdet. Bogen rummer en række opslag, der dels illustrerer og dels forklarer, hvordan forskellige typer af forflytninger kan udføres. Vejledningerne til forflytninger indeholder også forslag til brug af hjælpemidler samt overvejelser om inddragelse af borgerens ressourcer. Bogen har desuden generelle afsnit om arbejdsstillinger og hjælpemidler til forflytning.Bogen kan anvendes af elever i sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse samt plejepersonale og pædagogisk personale ansat i praksis. 

  • - Om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet
    af Lotte S. Lüscher
    249,95 - 347,95 kr.

    Ledelse gennem paradokset viser gennem cases og praktiske øvelser, hvordan lederen kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte krav og ambivalens.Paradokser er … paradoksale: Umulige at komme ud af og umulige at være i. I Ledelse gennem paradokset guides lederen til at forholde sig til sine paradoksale roller og opgaver – og skabe handlekraft midt i paradokset.At håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I Ledelse gennem paradokset ses kompleksitet som et grundvilkår, frem for som noget der blot skal reduceres og eksekveres. For selvom kompleksiteten og forvirringen kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig et behov for fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og udforskende adfærd i organisationen. Dette er de paradoksale og grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må rumme. I denne bog præsenteres et ledelsesbegreb, der rummer begge poler.Bogen henvender sig primært til ledere, som søger en dybere forståelse af, hvad det er for en disciplin, de udøver, men vil kunne give inspiration til alle, der interesserer sig for ledelsesområdet. Hensigten er at give læseren et grundlag for at reflektere over egen ledelsespraksis med særligt fokus på organisatorisk kompleksitet, dobbelttydigheder og paradokser.Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv. Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

  • af Rolf Sylvester-Hvid
    93,95 kr.

    Rolf Sylvester-Hvid fortæller underholdende og engageret om modeltogets historie fra 1870’erne til i dag, om skinnetyper, motorer, omskiftere,strømoptag, trådløse sporskifter og signaler, dekodertyper og digital styring.Bogen viser, hvordan man bygger et toganlæg helt fra det grundlæggende design på computer til konstruktion af terræn og landskaber med bjerge,vandfald, søer, skove og bygninger. Der er masser af gode råd om havneanlæg,selvkørende biler, bygninger og personer.De mange processer illustreres af Jes Buusmanns fantastiske fotos af landskaber og tekniske detaljer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • - 200 opskrifter på 200 kalorier
    af Gitte Heidi Rasmussen
    43,95 kr.

    Fem dage med ganske almindelig mad og to dage med næsten ingenting. Så enkle er principperne for den nye populære 5:2 slankekur. Måske er det derfor, at så mange mennesker er hoppet med på vognen, ikke mindst mændene, der sætter pris på det klare budskab: Max 600 kalorier dagligt, vælg selv hvilke to af ugens syv dage du faster. For kvindernes vedkommende hedder det 500 kalorier.'Den letteste vej til 5:2 kuren' indeholder 200 opskrifter på ca. 200 kalorier. Opskrifterne gør det enkelt at klare sig igennem kurens to ugentlige fastedage og sikrer at kuren bliver en succes. Bogen indeholder små lette måltider, der smager dejligt i sig selv og kan holde sulten for døren. Her er opskrifter på morgenmad, frokost og aftensmad, samt snack-light og energiboosters. kalorier. Desuden giver bogens forfatter, Gitte Heidi Rasmussen - der er ernærings- og husholdningsøkonom og ugebladet SØNDAGs ekspert i sund og slankende mad - en række tips til, hvordan du kommer hele vejen i mål.

  • af Mimi Spencer
    72,95 kr.

    MÅLTIDER TIL DINE 5:2 FASTEDAGE - DEN OFFICIELLE 5:2 KUROpfølgeren til den danske og internationale bestseller 5:2 kuren5:2 kurens kogebog er skrevet af Mimi Spencer, der sammen med lægen ogvidenskabsjournalisten Michael Mosley står bag den danske og internationale bestseller 5:2 kuren, der beskriver en ny revolutionerende og videnskabeligt baseret måde at spise på, som gør brug af let faste.Kogebogen er en opfølger til kuren og indeholder 150 forslag til lækre retter fulde af næring og med lavt kalorieindhold, som gør det supertlet for dig at indarbejde 5:2 princippet i din dagligdag ved at begrænse dit kalorieindtag til 500-600 kalorier to dage om ugen og spiser normalt ugens øvrige dage.Opskrifterne i bogen spænder fra enkle morgenmads idéer til mættende, velafbalancerede aftenmåltider, alle kalorieberegnet af diætisten Dr.Sarah Schenker. Bogen har også en måltidsplan til både mænd og kvinder for en hel måned og et helt afsnit med hurtige retter til særligt travle hverdage.Denne kogebog er perfekt at have ved hånden for dig, der enten alleredeer gået på 5:2 kuren eller har lyst til at begynde. Opskrifterne er så lækre, at du vil se frem til dine fastedage - du vil tabe dig i vægt og blive sundere, og du vil nyde det undervejs.Om forfatteren:Mimi Spencer er journalist og forfatter. Hun har i mere end 20 år skrevet for landsdækkende aviser og magasiner i England inkl. The Observer, Vogue og Harper's Bazaar. Da hun i 2000 var moderedaktør på London Evening Standard, fik hun prisen som British Fasion Journalist of the Year. Hun har i mere end et årti skrevet om mode, skønhed, mad, livsstil, kost og krop i Mail on Sunday med tre mio. ugentlige læsere. Ud over 5:2 kuren er hun forfatter til bogen 101 Things To do Before You Diet. I dag skriver hun om kvinder og livsstil i The Times og for Marie Claire. Hun bor i Brighton på Englands sydkyst med sin mand og børn.

  • - Fra dansk elitesoldat til international erhvervsmand
    af Carsten Mørch
    88,95 kr.

    Den fantastiske bestseller om jægersoldaten Carsten Mørchs chokerende oplevelser på den amerikanske Ranger School, hvor han blev hædret som nr. 1. Carsten Mørch skriver medrivende om hans op- og nedture i forsvaret, om samarbejdet med makkeren B. S. Christiansen og om hans civile liv som succesrig træner af danske sportsfolk, internationale erhvervsledere og kursister i personlig udvikling. Bogen er en klassiker, trykt i over 200.000 eksemplarer og nu klar som e-bog.

  • - Smid kiloene og kom i dit livs form
    af Anne Bech
    43,94 kr.

    Alt, du behøver at vide for at komme i dit livs form og ændre din krop for altid, er forklaret lige her i denne bog.I FIT PÅ 100 DAGE får du en komplet plan for, hvordan dit liv skal se ud de næste 100 dage – både din kost, din træning og din livsstil. Så bliver det ikke nemmere.Anne Bechs helt egen FIT-metode er nem at gå til og passer perfekt ind i din travle hverdag. Du kan lave øvelserne hjemme på stuegulvet, og opskrifterne er enkle og overskuelige, så du slipper for at stå i køkkenet i timevis.Og alle kan klare det, også dig, for Anne giver masser af tips, motivation og vejledning undervejs.Indeholder:Komplet dag for dag-træningsprogramDetaljerede ugeplaner for alle dine måltiderOver 40 nemme og slankende FIT-opskrifter, som du også kan bruge efter de 100 dage, når dit nye liv fortsætter 

  • af Kent Kristensen, Vibeke Krøll, Toke Bek, mfl.
    337,95 kr.

    En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Kvalitetsudvikling i praksis giver en samlet, opdateret beskrivelse af centrale emner og temaer i forhold til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, baseret på national og international viden og erfaring. Bogen beskriver relevante begreber og terminologi, metoder, redskaber, strategier og erfaringer, der kan anvendes, når man planlægger og udfører kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Den kan også anvendes på universiteter, på professionshøjskoler og ved kursusaktiviteter i faglige organisationer og videnskabelige sammenslutninger.

  • af Michelle Kristensen
    93,95 kr.

    Er bukserne i al stilfærdighed skiftet ud med større og større størrelser? Michelle Kristensens supereffektive kostråd og træningsprogrammer kan på 9 uger få dig 2 tøjstørrelser ned.Denne bog indeholder opskrifter, madplaner og træningsprogrammer til dem, der gerne vil tabe sig eller bare gerne vil leve lidt sundere. At Michaelle Kristensens bootcamp er hamrende effektiv er der en masse gode eksempler på i bogen. I den lille by Aars i Himmerland, hvor Michelle er født og opvokset, har hun haft over 200 mennesker med på sin bootcamp. Tilsammen har nordjyderne smidt over 1430 kg og 1950 cm om maven – i gennemsnit 7 kg og 10 cm.Derudover har hun også hjulpet bl.a. studievært Sisse Fisker, skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, erhvervsleder Solvej Lee og coach Sofia Manning med at holde formen og sikre dem energi til hele dagen.Michelle Kristensens strategi er en blanding af kostprincipper, der holder blodsukkeret i ave og effektive træningsprogrammer, der fungerer i almindelige menneskers liv. 3 x 20 minutters træning om ugen er faktisk nok.Med hjælp fra bogens kostplaner, opskrifter og træningsprogrammer kan man lave sin egen bootcamp og mærke de fantastiske resultater på egen krop.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

Læs ubegrænset af e-bøger

Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.