Udvidet returret til d. 31. januar 2024

E-bøger

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jan Guillou
    107,95 - 111,95 kr.

    En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstands¬bevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE. Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman¬serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig."Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien.At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue..."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"...glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning"Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"Bogen er elementært spændende og velskrevet… Jan Guillou skal have ros for at tage kvindernes parti og bruge dem som udgangspunkt for en fortælling, der både i fag- og skønlitteratur ofte handler om stærke mænd og hvor kvinderne ofte kun spiller en birolle…"Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★"Jan Guillou er bare en rigtig dygtig forfatter, der formår at skrive på en måde, så man forstår, hvad han vil med sine bøger."- Boghandler Marianne Hübert Hansen fra Bog & Idé i HerningCentret i Herning Folkeblad

  • - Styrk dit selvværd på 8 uger
    af Kisser Paludan
    103,95 kr.

    Mange mennesker oplever det at arbejde med selvværd som en svær og diffus opgave. Vi har hørt det mange gange; du skal lære at elske dig selv, men de fleste af os ved ikke hvordan. Derfor er ”Elsk den du er” opbygget som en konkret træningsguide, hvor du bliver guidet trin for trin i, hvordan du opbygger et stærkt selvværd. ”Elsk den du er” handler om, hvordan du kan lære at vise dig selv kærlighed, både i dine tanker, ord og handlinger. Hvis du virkelig lærer at elske dig selv, præcis som det menneske du er, så vil andre også elske dig.. Når du sidder med denne bog i hænderne, er tiden kommet til at genfinde den følelse af kærlighed til dig selv og den lethed og glæde, der ligger dér.

  • - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier
    af Erik Bork & Christian Kongsted
    137,95 - 297,95 kr.

    En aften i maj 2013 går 38-årige Flemming Kozok aggressivt ind i to amerikanske aktier. I løbet af få timer køber og sælger han titusindvis af værdipapirer. Da handelsdagen er omme, har han tjent 4,6 millioner kroner. En formiddag i midten af april 2015 shorter 45-årige Tom Hougaard det tyske DAX-indeks med voldsom gearing. Da han tjekker sin telefon i IC 3-toget fra Jylland få dage senere, er han oppe med 3,3 millioner kroner. I fem personlige interviews løfter Danmarks bedste private daytradere sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. Samtidig går bogen bag om det barske liv som trader, og hvad der kræves for at holde hovedet koldt, når store beslutninger skal tages på et splitsekund. Det handler ikke om at knække tørre regnskaber eller læse tykke årsrapporter, men derimod om at forstå og forudsige kursgrafernes bevægelser. En evne alle i princippet kan lære sig.

  • - Børnemotorik i teori og praksis
    af Birte Servais Bentsen
    544,95 kr.

    Vi glemmer – både derhjemme og i institutionerne – at udfordre børnenes motoriske evner. I denne bog samler både den teoretiske og praktiske viden om børns motorik og bevægeomsorg.Børn elsker at bevæge sig; at løbe, hoppe, snurre rundt, slå kolbøtter og vende med hovedet nedad. Det handler om at tage vare på barnets motoriske udvikling, så det får de bedste muligheder for at udfolde sine bevægelser aktivt og produktivt.Alt for megen leg er i dag stillesiddende, og det kan skade børnene på længere sigt. Barnets bevægelser er en del af dets totaludvikling, og de hænger sammen med såvel den fysiske som den psykiske konstitution. Det er en kompliceret og mangesidig proces, som kræver de nære personers opmærksomhed og omsorg – og på trods af voksenverdenens travlhed må den respekteres og støttes.Bogens forfatter, Birte Servais Bentsen, har i årtier talt for, at børn skal bevæge sig. Og hun har påvist, hvordan motorik er med til at udvikle barnet. I denne bog har hun samlet sin viden og sine praktiske erfaringer i en sammenskrivning af sine tidligere bøger, ligesom nye kapitler og afsnit er kommet til.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, specielt spæd- og småbørn, f.eks. krops-, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker og psykologer.

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    197,95 kr.

    De tre afløbsanvisninger (SBi-anvisning 255, 256 og 257) beskriver, hvordan afløbsinstallationer udføres i overensstemmelse med Bygningsreglementet og afløbsnormen DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.De tre anvisninger erstatter SBI-anvisning 185 om afløbsinstallationer.Ud over ændringer som følge af nye byggeregler og nye produkter og materialer, er behandlingen af følgende emner udvidet:* Lokal afledning af regnvand* Klimaændringer* Rottesikring* Afløb fra flade tage* Spildevandsafledning i det åbne land* Administrative forhold* CE-mærkning

  • - - en håndbog for dig med sart mave
    af Julianne Lyngstad
    118,95 kr.

    Glad mave med Low FODMAP Op mod en tredjedel af danskerne lider af problemer med maven. Det kan være oppustethed, luft i maven, smerter og dårlig fordøjelse. Disse gener kan være både ubehagelige og pinlige, men med den rette ernæring er det muligt at få ro i maven. Denne bog er din hjælp på vejen til en ny hverdag med en gladere mave og mere energi. Trin for trin bliver du ledsaget gennem forslag til kostplaner, opskrifter og brugbar viden om, hvordan fordøjelsen fungerer. Low FODMAP-diæten behøver hverken at være vanskelig eller kedelig at følge. Her får du opskrifter på retter, der både er velsmagende, lette at lave og gode for en sart mave.

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    207,95 kr.

    SBi-anvisning 255 beskriver afløbssystemer og retningslinjer for dimensionering af afløbssystemer i henhold til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 256 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende af afløbsinstallationer i nybyggeri eller eksisterende byggeri, eller som skal renovere eksisterende afløbsinstallationer

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    197,95 kr.

    SBi-anvisning 256 beskriver anlæg og komponenter, der indgår i afløbssystemer. Retningslinjer er relateret til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 255 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende, rådgivende og udførende, som har opgaver med afløbsinstallationer både i nybyggeri, eksisterende byggeri og ved renovering af eksisterende afløbsinstallationer.

  • af Emelie Schepp
    72,95 - 97,95 kr.

    En iskold vinternat holder et eksprestog stille på Norrköpings station. En ung kvinde er fundet død i toget. Hendes hænder er blodige, og der drypper hvidt skum fra hendes mund. Men hun var ikke alene. Hun rejste sammen med en veninde, som nu er sporløst forsvundet. Hvem er de to kvinder? Og hvad er der sket med dem? Advokaten Jana Berzelius bliver anklager i sagen, men da de første spor dukker op kommer den pludselig uhyggelig tæt på. De peger nemlig mod en mand hun helst vil glemme - en mand, der ved for meget om hende. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun finde frem til den mistænkte før politiet. Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om Jana Berzelius. Første bind, Mærket for livet, udkom i 2014.

  • af Morten Pape
    102,95 - 132,95 kr.

    Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.

  • - Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne
    af David Perlmutter
    118,95 - 247,95 kr.

    Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I HJERNENS NYE LIV forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.

  • af Jesper Stein
    102,95 - 147,95 kr.

    Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".   Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

  • - fortællinger fra ghettoen
    af Ahmad Mahmoud
    122,95 - 167,95 kr.

    Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

  • af Thomas Rathsack
    102,95 kr.

    Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

  • af Merete Brudholm
    115,95 kr.

    At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

  • - Tilgange og metoder i pædagogstuderendes praktik
    af Birgitte Højberg
    343,95 kr.

    Praktikken i pædagoguddannelsen fylder godt en tredjedel af den samlede studietid og rummer nogle helt særlige muligheder for læring og udvikling. Læring i praktikken giver den studerende, praktikvejlederen og underviseren en dybere forståelse af, hvad praktik er, og hvordan læreprocessen kan forstås, understøttes og kvalificeres gennem forskellige forskningsbaserede og caseinspirerede læringstilgange, -metoder og -redskaber. Bogen er skrevet til den nye pædagoguddannelse og kommer blandt andet ind på, hvordan kompetencemålene kan bruges som styrings- og måleredskab for den studerendes praktikforløb. Herudover beskriver bogen praktikkens prøver, arbejdet med praktikplaner, dokumentation af den studerendes læreproces, praktikvejledning, praktikforberedelse, studiedage, praktikbearbejdning samt praktikkens etiske aspekter og dilemmaer.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en række forslag til selvstændige studieaktiviteter og yderligere læring i praktikken.Birgitte Højberg er uddannet socialpædagog og master i professionsuddannelse fra Aarhus Universitet, DPU. Hun er ansat som lektor i pædagogik og praktikkoordinator ved Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn, hvorfra hun har mange års erfaring med praktikrelateret undervisning, vejledning og supervision, både af studerende, praktikvejledere og undervisere.

  • af Johannes Nissen
    158,95 kr.

    'Diakoni og menneskesyn' giver en indføring i diakoniens teologi og peger på en række aktuelle udfordringer – især når det gælder menneskesynet. I bogen drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende diakoniens indhold og begrundelse – f.eks.:- ligheder og forskelle mellem almen, human omsorgsetik og kristen omsorgsetik- diakonal spiritualitet- menighedsdiakoni og profetisk diakoni- diakonale organisationers rolle i velfærdssamfundet- samspillet mellem diakonal tjeneste og professionalisering- omsorgsrelationer og hjælperroller "En af bogens store styrker er, at Nissen applicerer en nytestamentlig etik på nutiden. Med en tålmodig grundighed vender og drejer han tingene og anskuer problemstillingerne ud fra så mange vinkler som muligt. Det gør også denne bog meget velegnet til studiebog." Helle Christiansen, Kirkens Korshær – anmeldelse i Præsteforeningens Blad

  • - - En ny måde at få dit barn til at falde i søvn på
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin

    En ny måde at få dit barn til at falde i søvn på.Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.”Kaninen der så gerne ville sove” kan både bruges som godnatlæsning derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over fyrre lande – ganske enkelt fordi den virker.

  • af Paulo Coelho
    197,95 kr.

    Kun en sjælden gang bliver der udgivet en bog der kan forandre læserens liv. Paulo Coelhos Alkymisten er sådan en bog. Med mere end 25 millioner solgte eksemplarer overhele verden er bogen allerede en moderne klassiker.Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme. Alkymisten er en af verdens mest solgte bøger – en moderne klassiker, som har inspireret millioner af mennesker til at finde deres egen vej. ”Lykkelig er … læseren af Alkymisten, fordi man får lidt ad Østens og Vestens livsvisdom ind på en sølvske i et enkelt sprog med kulør og musik fra stjernerne.” – Politiken

  • - forhistorie til De smukkeste
    af Karin Slaughter
    47,95 kr.

    En psykologisk thrillernovelle om tiden inden De smukkeste! En smuk ung pige var bare på vej hjem, da … Julia Carroll ved godt, at sætningen er en alt for almindelig start på noget frygteligt. Som en ung, smuk og intelligent 19 årig college-studerende burde hun ikke have noget at bekymre sig for. Men det gør hun. Hun er bange – for piger forsvinder. Hendes veninde fra studiet, Beatrice Oliver er forsvundet. En hjemløs kvinde ved navn Mona er forsvundet. Begge er de sporløst forsvundet. Julia vil vide hvorfor de er væk, og hun er fast besluttet på at finde ud af det. Hvad ligger der bag, og frem for alt, så vil hun ikke være det næste offer! Lyst hår, blå øjne er en novelle om tiden op til Karin Slaughters psykologiske thriller De smukkeste, som udkommer fra HarperCollinsNordic i marts 2016. De smukkeste er så spændende, at det gør fysisk ondt at lægge bogen fra sig. De smukkeste er et mesterværk; intelligent, velskrevet og enestående god. Karin Slaughter blev født i 1971 i Georgia USA, og hun bor i Atlanta. Hendes første bog Mord for øje, blev en stor international bestseller og er oversat til næsten 30 sprog. Karin Slaughter har siden udgivelsen af den første bog, udgivet mere end et dusin romaner på flere forskellige sprog og solgt mere en 30 millioner bøger over hele verden.

  • af Anne Bech & Mascha Vang
    122,95 kr.

    Vil du træne med mig? Jeg vil så gerne dele med dig, hvordan du får det skønt og godt med din krop, og ikke mindst: Kommer til at se fantastisk ud!Du har måske prøvet at have:• For lidt energi• For stor sukkertrang• Meget svært ved at komme i gang med den ændring af din krop og dit velvære, du egentlig gerne vil laveOg du har måske tænkt:• Jeg gør det i morgen• Jeg gør det på mandagOg af alle mulige årsager gjorde du det ikke. Jeg har selv prøvet det. Men ved du hvad? Nu kan det blive anderledes! Med den her bog kan du sammen med mig lave ændringen og få den krop og det velvære, du har drømt om! I bogen er der dag-for-dag-programmer, fuld kostplan for de 4 uger bogens program varer, og træningsprogrammer, der er lige til at gå til, og som du kan lave derhjemme.Og fik jeg sagt, at jeg tabte mig 5 kilo på de 4 uger? Med hjælp fra min træner Anne Bech, har jeg lavet denne bog, så du kan opleve den samme forvandling. Farvel træthed. Farvel sofa. Farvel fedt.BEMÆRK! Dette er en ebog i formatet "fixed epub". Den er velegnet til læsning på avancerede læseapparater, eksempelvis tablets. Den er uegnet til læsning på ældre mindre avancerede læseapparater.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    197,95 - 230,95 kr.

    Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.

  • - 0-12 måneder
    af Lone Spliid & Mette Vainer Wegloop
    132,95 kr.

    Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.

  • af Sofie Sarenbrant
    58,94 - 92,95 kr.

    Da kriminalinspektør Emma Sköld vågner i en hospitalsseng efter fem måneder i koma, har hun ingen anelse om, hvad der er sket. Hun husker kun, at hun efterlod sin fire uger gamle datter hos kæresten, Kristoffer, for at ride en tur.I Emmas fravær har Kristoffer bedt sin tidligere kæreste om hjælp til at passe datteren, og det er en opgave, hun trives alt for godt med. For dels er hun aldrig kommet over bruddet med Kristoffer, dels har hun altid ønsket at blive mor.Nu ligger Emma i sin hospitalsseng og undrer sig over, hvad det er Kristoffer skjuler for hende. Og hvad med rideuheldet – var det overhovedet en ulykke? Eller er der i virkeligheden nogen, der vil hende til livs?Da hun beslutter at indvie en kollega i sine bekymringer, får det katastrofale konsekvenser.

  • af Robert Galbraith
    137,95 - 227,95 kr.

    Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads. “Så læsværdig og spændende som altid” Daily Telegraph “Et stilsikkert greb på et svimlende kløgtigt plot” Guardian

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Mens Rebus kæmper sig gennem endnu en Edinburgh-vinter, bliver han kastet ind i et net af intriger, som rejser flere spørgsmål end svar. Blev Lord Provosts datter kidnappet, eller er der tale om endnu en ung pige, der er stukket af hjemmefra? Hvorfor har et byrådsmedlem først nu travlt med at tilintetgøre dokumenter, som burde være makulerede for længst? Og hvorfor i alverden bliver Rebus inviteret til lerdueskydning hos Mr. Scotland, den højestrangerende embedsmand i landet? Kriminalkommissær John Rebus må se i øjnene, at nogle af hans fjender er hævet over de love, som gælder almindelige dødelige.

  • - Nøglen til begær i lange parforhold
    af Esther Perel
    43,94 - 247,95 kr.

    Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog. Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.

  • af Mikael Bitsch, Søren Lange & Mette Bender
    102,95 kr.

    Kan du spise dig fra overgangsalderen?Ja, du kan spise dig fra hedeture, søvnbesvær og mange af de andre gener, som følger med.Maden i denne bog er designet til kvinder midt i livet. Med bogen i hånden kan du slippe for hormonterapi og i stedet lære at skrue på en række elementer i kosten, så du spiser dig fra dine symptomer.Bogen er både en kogebog og en håndbog og viser, hvordan du med særlige ingredienser i te, smoothies og madretter kan få det meget bedre. Uden bivirkninger. Råd og opskrifter fokuserer på at støtte og opbygge kroppen bedst muligt. Vejen er sund og grøn mad spækket med planteøstrogen, vitamin, protein og andre sunde stoffer. Planteøstrogener er særlige stoffer, som vikarierer for kroppens eget østrogen og bringer ro til et hormonsystem i oprør. Der er opskrifter i lange baner, og der er lister og planer for, hvordan du kan ændre kosten skridt for skridt. Du finder særlig hjælp til at styre hedeturene, få ro på søvnen og styre vægten. Der er også gode råd, hvis du lider af dårligt humør, dårlig hukommelse eller nedsat lyst til sex. Derudover finder du forslag til gennem maden at forebygge osteoporose og andre sygdomme, som lettere opstår fra nu af. Maden er komponeret til kvinder fra 40-års-alderen og op, men er også god og nærende for mænd og børn. Familien kan sagtens spise med. Velbekomme.

  • - Flyvende fra start
    af Morten Højberg & Christian Harpelund
    132,95 kr.

    At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes. Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder. Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere. De giver en underholdende og pædagogisk indføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen. Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen.

Læs ubegrænset af e-bøger

Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.