Bøger af Alexander Von Oettingen

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Pædagogik og lærerfaglighed er en grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Pædagogik og lærerfaglighed består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

“Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personligheder, som er helt vildt anderledes.” Sådan skriver Kristian og peger på, hvad efterskolen bl.a. betyder for unge menneskers uddannelses- og dannelsesvej. I denne overraskelse, som Kristian oplever sammen med tusinder af andre unge på landets efterskoler, findes ’hemmeligheden’ bag efterskolens dannelsesprojekt. Her bliver det tydeligt, at efterskolens særlige pædagogik yder et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesproces. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Efterskolens samvær gør en forskel, som bevæger og forandrer – livet igennem! Denne bog bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforeningen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den evigt aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

Almen didaktik handler om undervisningens fænomener og problemer.Forfatteren fremstiller tre grundlæggende dimensioner i almendidaktikken: Disciplinering, at indføre en struktur, som gør eleverne klar til at lære Undervisning, at formidle viden til eleverne, der nuancerer og udvikler deres viden og holdninger Vejledning, at udfordre elevernes refleksions- og dømmekraft i forhold til deres fremtid.Bogen udreder disse tre dimensioner ved at bygge bro mellem den pædagogiske filosofis teoretiske dannelsestænkning og den empiriske didaktiks evidenstænkning, som dermed bliver sat i et brugbart system til underviserens brug.Almen didaktik henvender sig til enhver, der studerer for at blive en god underviser.

Selv om ”pissedårlig undervisning” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode undervisning. Det har velmenende idealer og mål for folkeskolen ikke kunne gøre.Pissedårlig undervisning er således en kommentar til eksisterende pædagogiske teorier og til den aktuelle situation i skolen.Alexander von Oettingen folder sig her ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om folkeskolen. Læs Pissedårlig undervisning, og bliv motiveret til at gøre folkeskolen bedre – enten sammen med dine kollegaer, eller hvis du er studerende, ved at reflektere over dine studier i forhold til forfatterens aktuelle og meget relevante pointer.

VIDEO: ALEXANDER VON OETTINGEN & KARSTEN MELLON TALER MED FORLAGSREDAKTØR HENRIK JUUL OM BOGENBogen er en kommentar til eksisterende ledelsesteorier og til den aktuelle debat om ledelse. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om ledelse.Selv om ”pissedårlig ledelse” ikke er et gængs ledelsesbegreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode ledelse. Det har velmenende idealer, teorier og gode råd om ledelse ikke kunne gøre.Læs Pissedårlig ledelse og bliv motiveret til at gøre ledelse bedre.

Almen pædagogik er pædagogikkens videnskabsteori og uundværlig for alle, der står i den pædagogiske praksis. Især fordi pædagogik er modsætningsfyldt og indeholder spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt. Alexander von Oettingen gennemgår pædagogikkens modsætningsfyldte spørgsmål og samler dem til en almen pædagogik efter fire grundlæggende problemstillinger: Pædagogikkens handlingsproblem Pædagogikkens normproblem Pædagogikkens institutionsproblem Pædagogikkens erkendelsesproblem.Bogen er struktureret efter disse fire problemstillinger. Hver problemstilling afsluttes med en række studiespørgsmål, som perspektiverer til læserens pædagogiske praksis. For almen pædagogik handler om at have en viden til vedvarende at reflektere over pædagogikkens almene og grundlæggende spørgsmål.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Almen dannelse handler om at forstå sig selv og verden. Derfor er almen dannelse også langt mere end skolens opgave. Men skolen bidrager til dannelsen med sin viden og sine fag. Skolens dannelsesbidrag er opbygget af tre tilgange til dannelse: den sproglige og kulturelle dannelse den matematiske og naturvidenskabelige dannelse den ekspressive og kunstneriske dannelse.I hver af tilgangene ligger to niveauer. På det første niveau skal eleverne lære det basale og nære – at læse, regne, skrive, synge, danse, sanse og bevæge sig. Det kunne man kalde for dannelsesteknikker. På det næste niveau handler det om det abstrakte og fjerne – at forstå verdens almene sammenhænge gennem videnskabens og kundskabens modus. Det kunne man kalde for dannelseskundskaber. Bogen udreder disse tre tilgange og to niveauer.Bogen henvender sig til de, der studerer for at bidrage til skolens dannelse.

Opdragelsen er efter sit begreb kun mulig gennem ydre indvirkning fra opdragernes side. Men dens mål er - stadig ifølge opdragelsens begreb - at den, som skal opdrages, skal bringes til at bestemme sig uafhængig af ydre indvirkninger.

Selv om ”pissedårlig inklusion” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode inklusion i landets grundskoler. Det har velmenende idealer om inklusion ikke kunnet gøre.Pissedårlig inklusion er således en kommentar til den aktuelle debat om inklusion.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om defaglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik.Læs Pissedårlig inklusion, og bliv motiveret til at mobilisere bedre inklusion.

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

Bogen er skrevet til dig, der underviser og har interesse i de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsdidaktisk opslagsbog handler om, hvordan didaktisk teori og begreber kan forstås og anvendes i praksis på de uddannelser, der retter sig specifikt mod at uddanne til forskellige erhverv og brancher. I bogen finder du opslag om klassiske og moderne erhvervsdidaktiske begreber såsom instruktion, multimodalitet, stilladsering og refleksion. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning.Gennem et casebaseret format viser 58 opslag didaktiske begreber, som de kan “se ud” i praksis: Vi er med faglæreren i værkstedet, når hun giver feedback, med i dialogen, når lærerteams udvikler praksis, med, når undervisningen differentieres, og med, når lærere overvejer, hvordan undervisningen kan invitere til deltagelse og motivere elever og kursister.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.  Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.

Selvom Knud Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab kun i meget ringe grad er kendt, er han måske den mest markante danske tænker inden for den pædagogiske filosofi. I en tid, hvor pædagogikken bevæger sig mere og mere i retning af ´brugs-pædagogik´, fastholdt Grue-Sørensen et bredere syn og insisterede på at benytte filosofien til at bringe klarhed over pædagogiske begreber og opgaver.

Selv om ”pissedårlig politik” ikke er et gængs uddannelsespolitisk begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode politik for landets uddannelser. Det har velmenende idealer om uddannelsespolitik ikke kunnet gøre.Pissedårlig politik er således en kommentar til den aktuelle debat om uddannelsespolitik.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om debegreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om uddannelsespolitik.Læs Pissedårlig politik, og få indblik i det politiske maskinrum.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

Dannelse er både komplekst, abstrakt, vigtigt og særligt, og folkeskolen spiller en unik rolle i børns dannelsesproces.Undervisning i fagene udgør skolens DNA og er kernen i skolens hverdag. Hvert fag har et sprog og en faglighed, som er forskellig fra hinanden, og hvert fag har desuden et dannelsessigte. Men fagene tilsammen indeholder også et alment dannende blik, som går på tværs af fag.Denne bog gør dannelsen mere håndgribelig gennem konkrete bud på, hvordan undervisning i fagene kan danne - samtidig med at man har folkeskolens samlede formål for øje. Bogen giver et sprog for, hvad dannelse er, og den giver grundlag for drøftelser på skoler og lærerværelser om undervisning, der danner. I en sådan undervisning åbner fagene verden for eleverne, og eleverne åbner sig for verden. Bogen indeholder kapitler af skoleforskere, læreruddannere samt nyuddannede og mere erfarne lærere, hvorved mange forskellige perspektiver sættes i spil.Dannelse i alle fag er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo. Den er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledelser.'Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen.' - Anders Bondo Christensen fra bogens forord.Bogens forfattere er: Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle, Volker Berthold, Bjørg Bogisch, Jeppe Bundsgaard, Helle Brønnum Carlsen, Anders Stig Christensen, Mette Frederiksen, Ole Goldbech, Trine Elisabeth Hyllested, Kirstine Jordan, Louise Klinge, Anne-Kirstine Kristensen, Heidi Eskelund Knudsen, Eva Lindhardt, Merete Olsen, Michael Svendsen Pedersen, Solveig Fogh Rostbøll, Lene Tanggaard, Alexander von Oettingen, Peter Weng og Dorte Østergren-Olsen.

Selv om ”pissedårlig undervisning” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode undervisning. Det har velmenende idealer og mål for folkeskolen ikke kunne gøre.Pissedårlig undervisning er således en kommentar til eksisterende pædagogiske teorier og til den aktuelle situation i skolen.Alexander von Oettingen folder sig her ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om folkeskolen. Læs Pissedårlig undervisning, og bliv motiveret til at gøre folkeskolen bedre – enten sammen med dine kollegaer, eller hvis du er studerende, ved at reflektere over dine studier i forhold til forfatterens aktuelle og meget relevante pointer.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri?Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik.Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien.Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.