Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om #metoo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om ikke at have hår på den i gymnasiet og helt konkret om at være på den i sociale situationer. Og så handler det om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært alt det med kvinder og mænd? Og hvad kan vi gøre for, at det bliver sjovere og mere livsbekræftende. Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?
Hvorfor føler vi mennesker behov for at udtrykke os, når det er meget lettere at lade være? Hvad stiller man op med den længsel?Det spørgsmål har optaget forfatteren Anders Haahr Rasmussen i årevis. Så en dag satte han sig ved sit tastatur og begyndte at skrive om, hvorfor han skrev. Frem voksede en fortælling. Om blindskriftens magi og hemmeligheden bag skateboarding. Om risikoen for at blive væk fra sig selv i konkurrencestaten. Om de vaner og værktøjer, der hjalp det 20. århundredes store kunstnere fremad på deres mest uinspirerede dage.Skrivemaskinen er en bog om at skrive og mestre noget, og hvordan man i det hele taget udtrykker sig i det liv, man nu engang lever.
En fortælling om at være træt er historien om et månedlangt ophold på et ayurvedisk behandlingssted beliggende på et bjerg i Indien. Her møder vi en række personer fra hele verden, alle er de trådt ud af verdens vrimmel og travlhed for at find ro og hjælp til at overvind stress, overvægt, lavt selvværd og i Anders’ tilfælde kronisk træthedssyndrom. Hvad der tilsyneladende er en rejsebog, bliver til historien om et liv med kronisk træthedssyndrom, om desperationen ved at leve med en sygdom, som ingen rigtig kender årsagen til – og slet ikke behandlingen af. Sygdommen kom snigende ind på Anders, der ellers altid havde været meget aktiv, dyrkede meget sport og havde som freelancejournalist et hektisk arbejdsliv med mange jobs og bolde i luften – man må jo holde sig inde i varmen. En dag rammes han af influenza-symptomer, som så mange gange før, men denne gang kan de ikke rigtig manes i jorden. Når han er lige ved at være ovenpå, rammes han på ny, og en massiv træthed er ved at sætte sig i kroppen på ham. Nogle dage kan han slet ikke komme ud af sengen, bare det at løfte hovedet fra puden udmatter ham. Han opsøger sin læge, som ikke umiddelbart kan hjælpe ham, men henviser ham til den ene ekspert efter den anden, som på deres side henviser til andre. Ingen kan hjælpe. I afmagt søger han til Tyskland for at få hjælp. Her finder man spor af en borrelia-infektion, men udmattelsen kan stadig ikke afhjælpes. Som et sidste forsøg rejser Anders til Udayagiri Mountain Retreat i Indien. Anders Haahr Rasmussen (f. 1979) er journalist, forfatter og foredragsholder bosat på Nørrebro i København. Han er forfatter til den prisvindende bog Èn bold ad gangen (2010) om Caroline Wozniacki og medredaktør på bogen Mandens byrde (2013).
"En af dansk sportshistories mest eventyrlige bedrifter fandt sted i sommeren 2012, da den stort set ukendte tennisspiller Frederik Løchte Nielsen ved en tilfældighed fik mulighed for at deltage i Wimbledon, verdens mest prestigefyldte tennisturnering. Indtil da havde han aldrig vundet så meget som en kamp på højeste professionelle niveau, men sammen med sin makker besejrede Frederik det ene sæt verdensstjerner efter det andet og endte med, som den første og eneste dansker nogensinde, at vinde Wimbledon. ‘Da Frederik vandt Wimbledon’ er en rørende og inspirerende fortælling om at følge sit hjerte og sejre mod alle odds. Som en moderne Klods-Hans spillede Frederik på lykke og fromme, med lånte sko og sin farmor som værelseskammerat. Prisvindende forfatter og tenniskommentator Anders Haahr Rasmussen folder historien ud, inden han sætter sig ned med Frederik til en snak om, hvad der skete i tiden efter triumfen, hvordan det var med til at forme hans liv på godt og ondt og, ikke mindst, bane vejen for mødet med den store kærlighed."
I serien: Om tennis, Om cykling, Om fodboldHvad er det, tennis kan? Hvorfor betyder tennis så meget for så mange? Hvad sker der med os, når vi ser eller dyrker tennis? I denne bog udfolder Anders Haahr Rasmussen sportens indre væsen og popularitet. Han fortæller levende og personligt om, hvordan og hvorfor tennis har gjort et uimodståeligt indtryk.Tennisspillere kommer fra hele verden og alle samfundslag, har alle slags kroppe og køn, og denne mangfoldighed forstørrer sporten til en fortælling, der afspejler samfundet og bliver til en metafor for selve livet. Om tennis er kulturhistoriske og litterære essays, som gør læseren klogere på tennis som betydningsfuldt fænomen. Det er historien om sportens spæde år. Om hvor vi står nu. Og hvad vi kan forvente os af fremtiden.
Al den vrede er en fortælling om racisme og om verdens største kvindelige sportsstjerne, Serena Williams.Bogen tager afsæt i finalen ved US Open 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske dimensioner: 23.000 tilskuere hylede, og Serena Williams råbte ad dommeren, følte sig bortdømt og diskrimineret. Den globale offentlighed fulgte trop med en ophedet debat om tidens varmeste emner: køn, race, sexisme og privilegier.Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen kommenterede finalen på tv, men uden at forstå dybderne af konflikten. På den måde handler Al den vrede både om en sort kvindes vrede og en hvid mands forsøg på at forstå den vrede. Vi følger Anders Haahr Rasmussens rejse til USA og hører om Serena Williams’ familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams' utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon.
DET VAR IKKE PLANEN AT KØBE KÅLROER handler om Amanda, som er først i trediverne og bor alene i Brooklyn. Hendes liv drejer sig mest om kål, linser og krydderiblandinger, mens kærester, veninder og arbejde kommer i anden række. I sit køkken dissekerer Amanda sig selv og verden, når hun over gryderne snakker om alt fra sine forliste forhold over Foucault til prisen på flødeis. En vegetarisk kogebog og roman i ét, med mere eller mindre brugbare opskrifter, der også kan laves med lidt for gamle varer. Et underholdende, kærligt og intelligent portræt af en politisk korrekt kvinde i en verden, der tit er svær at få greb om.Nomineret til den prestigefulde Munch-Christensens Debutantpris"Velskrevet og interessant" - Jyllands-Posten"Fuld af en udefinerbar, konstant, men mild ironi" - Weekendavisen"Der er flere lovende takter i Anders Haahr Rasmussens debut" - Information"Uhyre underholdende ... intelligent og medrivende" - Modspor
Normen har det med at gemme sig. Det, der er allermest udbredt, er også det, vi har sværest ved at få øje på og udpege. Netop sådan er det med den hvide, heteroseksuelle middelklassemand. Han er normen, og han er privilegeret, men hvem er han?Det her er ikke en bog, der handler om den maskuline forfaldshistorie – eller om den såkaldte "tabermand" – men nærmere et kærligt og kritisk blik på den minoritet, som den hvide, heteroseksuelle middelklassemand faktisk er i et globalt perspektiv. Som i Jonas Moodys portræt af en affolket islandsk landsby, hvor en gruppe aldrende fiskere kæmper med arbejdsløshed og identitetstab. Eller Andrew Boyds refleksioner over, hvordan mænd kan være anti-sexistiske og sexede på samme tid. Eller når Emma Lundqvist med udgangspunkt i sit forhold til sin egen far reflekterer over følelsen af at være lukket ude fra et mandligt fællesskab.MANDENS BYRDE ønsker på mange forskellige måder, med forskellige stemmer og fra forskellige perspektiver at undersøge, hvad det vil sige at være (hvid, heteroseksuel, middelklasse-) mand, når det handler om identitet, seksualitet, magt og kultur. Den gennemgående tanke er, at manderollen først virkelig skal hives frem, kigges på og granskes, før den eventuelt kan forandres.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.