Bøger af Ane Qvortrup

Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.  Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

‘Didaktik i udvikling’ gør status og ser fremad i 20 kapitler om didaktik skrevet af danske og internationale forskere og repræsentanter fra didaktisk praksis. Bogens kapitler er fagfællebedømt og repræsenterer den nyeste forskning af relevans for både praktikere og forskere inden for det didaktiske felt. ‘Didaktik i udvikling’ falder i fire dele: Første del behandler didaktikkens indholdsaspekt, dels bredt og teoretisk, dels eksemplificeret ved skrivedidaktik i forskellige sammenhænge. Anden del adresserer formaspektet og undersøger didaktiske tilgange i grundskole og gymnasium. Tredje del ser på didaktikkens organisering i forskellige kontekster, og fjerde del behandler didaktikkens iboende normativitet(er). Bogen henvender sig til undervisere, studerende og forskere med interesse for didaktiske problemstillinger i tilknytning til grundskole og gymnasium.

Bogen giver lærere og undervisere i både grundskole og på ungdomsuddannelser de nødvendige redskaber til didaktiske analyser, der kan hjælpe på vej i egen undervisningspraksis. Forfatterne beskriver det store repertoire af didaktiske begreber, analyser og modeller, der hjælper med at udforske didaktikken i relation til de udfordringer, man møder som lærerstuderende, i pædagogikum og i jobbet som lærer. De indkredser også, hvordan de to discipliner – almen- og fagdidaktik – har været forstået tidligere og kan forstås i dag. Formålet er at levere et teoretisk grundlag for den didaktiske analyse, der er nødvendig, ligegyldig hvor og på hvilket uddannelsesniveau, man underviser. Bogen er udkommet i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere og studerende i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Bøgerne går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området. Ellen Krogh er professor på Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Ane Qvortrup er lektor på Institut for Kultur­videnskaber, Syddansk Universitet. Torben Spanget Christensen er lektor i samfundsfagsdidaktik på Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer. Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter. Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed.

Didaktikbegrebet har i de senere år spredt sig fra grundskoleområdet til hele uddannelsesfeltet, fra børnehaven over gymnasiet til de videregående uddannelser. Det har desuden forgrenet sig i undergenrer i forhold til fag, typer af undervisningsaktiviteter og teknologier og medier. Der har derimod været mindre fokus på didaktikkens forskellige traditioner og videnskabelige forudsætninger.Denne bog præsenterer didaktikken i en systemteoretisk belysning. Systemteorien indbyder til nye perspektiver på undervisning og læring og samspillet mellem dem. Siden 1990’erne har der været en stærk optagethed af elevernes læreprocesser, som nærmest har betydet en tabuisering af undervisningsbegrebet. Men som bogen viser, ligger der også didaktiske overvejelser til grund, når man underviser med fokus på læring og elevernes egne læreprocesser. Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at tænke læring og undervisning ud fra ikke en enten-eller-skematik, men som et både-og. Bogen henvender sig til bachelor- og kandidatuddannelserne i uddannelsesvidenskab og pædagogik, de pædagogiske masteruddannelser samt til faget almen didaktik på læreruddannelserne.

Hvad er læring? Hvad forstår vi ved læring i hverdagen og i undervisningssammenhænge? Hvordan adskiller læring sig fra udvikling og socialisering?KORT & GODT OM LÆRING giver et kort historisk rids over vores forståelse af læring og inddrager udviklingspsykologiske teorier, forskellige intelligenssyn, vores kognitive system mv. Bogenbeskriver, hvordan læring fremstår forskelligt, alt efter hvilket perspektiv man betragter det med.I bogen gennemgås seks forskellige perspektiver på læring, som giver særlig mening i undervisningen: et behavioristisk perspektiv, et kognitivt perspektiv, et kulturhistorisk perspektiv, et eksistentielt/transformativt perspektiv, et situeret perspektiv og et kropsligt perspektiv.Bogen henvender sig til lærere, undervisere, lærerstuderende og studerende inden for velfærdsprofessionerne, efter- og videreuddannelser samt diplom- og akademiuddannelserne på detpædagogiske og undervisningsorienterede område.

I nummeret finder du artikler om:• hvorvidt antallet af marginaliserede unge kan mindskes gennem en mere mangfoldig uddannelse• hvordan skoleelevers trivsel er blevet påvirket under coronanedlukningerne, og hvad der skal til for at styrke trivslen fremover• hvilke elever der har været særligt udfordrede under coronapandemien, og som derfor bør have særlig opmærksomhed i fremtiden• hvordan man konkret kan tilrettelægge skoledagen for at mindske kedsomhed og mistrivsel hos eleverne.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.

This book offers a critical and reflective discussion of contemporary challenges for education relating to sustainability and post-factual truths in light of the concepts of knowledge and Bildung.The book uses the concepts of knowledge and Bildung as keys to grasp what education is, and how the different educational traditions can complement a better understanding of challenges to education. Knowledge is taken as the core of the Anglo-American and French educational traditions, and Bildung is key for German and Nordic Didaktik traditions. The book presents comparative analytical work from international scholars who discuss Bildung aims in the light of sustainability, and knowledge in light of the 'post-factual' era.Building on the 2021 book Didaktik and Curriculum in Ongoing Dialogue, the book will be highly relevant for researchers, scholars and postgraduate students in the fields of educational theory, pedagogy, curriculum studies and comparative education.

I denne bog beskæftiger vi os med udvalgte perspektiver på, hvad det vil sige at være en aktuel og moderne didaktik(er). Når vi taler om en aktuel og moderne didaktiker, refererer vi til en didaktik, der henviser til, orienterer sig mod og reflekterer en række aktuelle emner og problemstillinger, som undervisningen møder grundet forandringer i fx uddannelsernes formål, indhold, organisatoriske vilkår og elevgrundlag.Inden for både almen­ og fagdidaktikken har der igennem en årrække udviklet sig metareflekterende positioner, som tematiserer det didaktiske valg og peger på, at centrale didaktiske handlinger ikke bare handler om at træffe didaktiske valg, men også om at begrunde disse valg, at være bevidst om disse valg som valg og om den risiko og dermed usikkerhed, der følger af at træffe et valg. Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om, hvad der skal vælges i undervisningen, i takt med en stigende samfundsmæssig kompleksitet og forandringer i forståelsen af såvel uddannelsessystemets funktion som opgave, er blevet stadig mere påtrængende.Bogen kan fungere som en bred grundbog på læreruddannelsernes grundfaglighed (LG) og i undervisningsfag på læreruddannelsen. Derudover henvender bogen sig til studerende på vejlederuddannelserne (PD), fungerende vejledere og lærere i folkeskolen og skoleledere samt konsulenter, hvor den forhåbentlig kan give inspiration til og skabe nye ideer for arbejdet med temaerne i folkeskolens fag. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der er nysgerrige efter at følge med i udviklingen inden for dette felt.Omtale af bogen'Bogen har en god blanding af teoretiske betragtninger og praksiseksempler. Konkret tages der udgangspunkt i nogle skoleudviklingsprojekter om bl.a. en beskrivelse af progressionen for elevers metakognitive læringsstrategier, herunder hvordan en læringsmakker kan bidrage til, at eleverne lærer at lære - og et arbejde om danskfaget og innovation. Bogen er velskrevet, og indeholder mange skemaopsætninger og figurer der, sammenholdt med bogens mange afsnitsinddelinger, er med til at give overblik og forståelse.' - Dansk bibliotekscenter'Nye læsere kan godt begynde her. Der er godt stof at hente. Inspiration på lager.' - Anmeldelse i Folkeskolen

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer.I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.

Dette er den første bog på dansk om professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud!Bogen behandler professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud både fra en forskningsvinkel og med eksempler fra praksis på, hvordan man kan arbejde som og med PLF i dagtilbud, og hvad der særligt kendetegner netop den kontekst, herunder både hvilke særlige styrker og udfordringer, der gør sig gældende.Bogen indledes med en præsentation af, hvad der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber i en dagtilbudskontekst, og hvordan udviklingen af dem kan bidrage til at højne kvaliteten, når det professionelle samarbejde fokuserer på børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Herefter kommer bogens tre forfattere ind på kerneelementerne i et godt professionelt læringsfællesskab, og hvordan de kan gribes an og forstås i en dansk dagtilbudskontekst:Målsætning og målformuleringVidenformer og videndelingData og dataindsamlingTeams og teamsamarbejdeRefleksion og feedbackLedelse af professionelle læringsfællesskaber.Hvert kapitel afsluttes med dialogspørgsmål, der kan give anledning til gode, kollegiale drøftelser af egen praksis.Bogen henvender sig til ledere af dagtilbud, forvaltningsledere, pædagogiske konsulenter og pædagoger i dagtilbud. Derudover kan den være relevant i efter- og videreuddannelsesøjemed samt på selve pædagoguddannelsen.Bag bogen står Ane Qvortrup, Majbritt Skriver Laustsen og Lotte Tangaa Tjalve. Ane Qvortrup har skrevet en lang række bøger og artikler om didaktik, dannelse og pædagogisk udvikling, og Majbritt Skriver Laustsen og Lotte Tangaa Tjalve har begge undersøgt professionelle læringsfællesskaber i en dagtilbudspraksis.Serie: Læringsmiljøer i dagtilbudLæringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære.Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.I serien er blandt andet udkommet Læringshistorier – at skabe læringsidentitet i dagtilbud af Margaret Carr og Wendy Lee, Systematisk refleksion i pædagogisk praksis – nye handlemuligheder og bedre trivsel af Søren Fisker og Pædagogiske rutiner i dagtilbud af Søren Smidt og Suzanne Krogh.

Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer.Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter.Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed.Ambitionen med denne bog er således at formulere et bidrag til den analytiske didaktik, som giver os mulighed for at reflektere over udvalgte didaktiske temaer på en ny måde. Bogen adresserer en række aktuelle spørgsmål:Hvor er didaktikken i dag?Hvad er uddannelse og undervisning set fra et systemteoretisk perspektiv, og hvordan hjælper systemteorien os til at reflektere over spændingsfeltet mellem undervisning som et intentionelt forehavende og undervisningens egendynamik?Hvilke vidensformer benytter den professionelle underviser sig af? Hvad er didaktisk professionalitet, og hvad vil det sige at handle didaktisk rationelt?Hvordan kan undervisningen iagttage elevers læring eller mangel på samme? Og hvilke former for viden skal uddannelsessystemet bidrage til?Hvorfor er læringsmål relevante set fra en didaktisk synsvinkel? Hvori består deres potentiale og risici, og hvilke former for målbeskrivelser har vi brug for i undervisningen?Hvordan kan vi analysere de mange teknologier, vi har til rådighed i forhold til at håndtere undervisningens usandsynligheder?'... et vigtigt og spændende bidrag til den almendidaktiske teoriudvikling og didaktiske kritik' - Fra bogens forord af Alexander von Oettingen

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri?Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik.Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien.Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Dette er kapitel 12 fra antologien Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden.

Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.

I denne bog formidles erfaringer og refleksioner med anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i praksis. Forskellige udfordringer og muligheder belyses, og der gives gode råd til arbejdet med studieaktiviteter i studieaktivitetsmodellens fire kvadranter set i et helhedsperspektiv.Bogen baserer sig på et følgeforskningsprojekt med syv udviklingsprojekter i hhv. lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen i VIA Pædagogik og Samfund. Projekterne er gennemført i 2013-14, og der er løbende indsamlet data gennem observationsstudier samt interviews med studerende og undervisere. Erfaringerne fra projekterne er analyseret og perspektiveret med reference til relevant uddannelsesforskning og didaktisk teori.Bogen kan anvendes som led i refleksion, dialog og videreudvikling af undervisnings- og studieaktiviteter i professionsuddannelserne - med det væsentlige mål for øje at kvalificere studerendes udvikling af studie- og professionskompetencer. Den kan læses i sin helhed – eller de enkelte kapitler kan læses separat.Inhold: Forord Studieaktivitetsmodellen – baggrund og begrundelser Den empiriske uddannelsesvidenskab og kvalitet i studieaktivitet Den fælles analytiske ramme Viden, roller og selvopfattelser i forandring Rammesætning af studieaktiviteter – på rejse mellem rammesætning og det dynamisk konstruerede arbejdsfællesskab Feedback – evalueringskultur og motivation I-læringsplatform – didaktiske muligheder og udfordringer Studiegruppens betydning – læring i fællesskab Studenterinitering og samskabelse – engagement og ejerskab der smitter Det pædagogiske paradoks – didaktiske udfordringer og dilemmaer i implementeringen af studieaktivitetsmodellen