Bøger af Anne Mørk

Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettighederi tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten,socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensynog retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges frabarnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren.Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber.I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionensart. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn erblevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidereanalyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. Iafhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloveni relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efterkategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling indenfor andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men førsti 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændretsig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældendeadoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleretigennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet.Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 oger et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningensmange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelseaf relevant praksis og internationale konventioner klarlæggerkommentaren gældende ret på området og er således tænktsom et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet.Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren.Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.

Amerikansk kultur og politik fylder meget i vores bevidsthed og i det danske mediebillede. Vi ved meget om det (populær)kulturelle Amerika, men det er de færreste af os, der ved særligt meget om de tænkere og tanker, der har formet den stormagt, der har så stor indflydelse på vores liv. Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur. Den vil give danskerne en langt mere dybdegående introduktion til og forståelse for f.eks. USA’s udenrigspolitik, for race- og slavespørgsmålet, for USA’s særlige ideologiske historie, hvor ’liberalisme’ og ’socialisme’ f.eks. betyder noget ganske andet end herhjemme og for den store betydning, som religion – ikke mindst kristendom – har i USA. Udvalget af de 14 amerikanske tænkere (samt tea party- og occupy wallstreet-bevægelserne) er foretaget i kyndigt samråd med amerikanske idehistorikere og er skrevet af de absolut førende danske USA-eksperter som f.eks. Niels Bjerre-Poulsen, Carl Pedersen, Vibeke Schou-Tjalve og Casper Sylvest. Redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian O. Christiansen, der begge er idéhistorikere, har forsynet bogen med en fyldig indledning, der introducerer til værket og centrale begreber som liberalisme, socialisme, republikanisme og andre væsentlige politiske tankestrømme i USA. ANMELDELSER"En oplysende idehistorisk antologi leverer solide introduktioner til tænkere, der har præget det moderne USA. Læsere, der er nysgerrige efter de store linjer og historiske debatter, der gemmer sig bag samtidens stridigheder i et polariseret USA, kan med fordel indlede den intellektuelle opdagelsesrejse her." Niklas Hessel, Weekendavisen "Det første værk på dansk om amerikanske offentlige intellektuelle er både inspirerende og en trist påmindelse om den aktuelle krise i USA's politiske og akademiske liv." ★★★★ Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad “Udgivelsen her giver et perspektiv på amerikansk politik, som er helt nødvendigt, hvis man skal et spadestik dybere end den aktuelle politiske situation.” Mogens Hansen, Samfundsfagsnyt