Bøger af Annette Lassen

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

I årene 2016-2019 udkom på Gyldendal for første gang nogensinde en samlet oversættelse af oldtidssagaerne til et moderne sprog. Ekspert i oldtidssagaerne Annette Lassen giver i Oldtidssagaernes verden en grundig og underholdende indsigt i oldtidssagaernes farverige univers og et kendskab til den kultur og tid, hvori sagaerne blev skrevet og til sagaernes grundlæggende temaer og verdensopfattelse. En sådan indføring er ikke hidtil blevet skrevet, hverken på dansk eller andre sprog.Oldtidssagaerne var den første sagagenre, der udkom på tryk. I den politisk højspændte stemning i 1600-tallet blev de brugt som bevis for Danmarks og Sveriges ældgamle kongehuse. Svenskerne måtte basere deres argumenter på oldtidssagaerne, hvorimod danskerne også kunne bryste sig af Saxos Danmarkshistorie. Men Saxo havde allerede været hos islændingene: Størstedelen af hans ni første bøger er baseret på oldtidssagaer. I romantikken dyrkede man Nordens oldtid, og den fandt man i oldtidssagaerne. Nu ansås sagaerne som et ægte udtryk for nordisk ånd. Med kildekritikkens indtog begyndte puristiske læsere at stille spørgsmålstegn ved oldtidssagaernes historiske troværdighed. I 1900-tallet fik oldtidssagaerne igen fornyet aktualitet nu via fantasy-litteratur, særlig Tolkiens Ringenes herre og senere også TV-serierne Game of Thrones og Vikings, der blandt andet er baseret på oldtidssagaernes beretninger.I dag læser vi oldtidssagaerne som gode historier, ja, litteratur og som middelalderens reception af Nordens oldtid. I modsætning til de øvrige islandske sagagenrer fortæller oldtidssagaerne om en bred vifte af genderbendere, kvindelige oprørere og grænsebrydere af begge køn. I oldtidssagaerne møder vi valkyrier og møkonger, der frygtløst henter sværd i gravhøje på Samsø, magikyndige dværge i Århus, jyske skurke, drager, trolde, kæmper og bersærker, og mænd, der er så maskuline, at de helst vil undvære kvinder. Der er ondskab og underholdning med store armbevægelser, det er humor på højt plan, frækt og frivolt, men fortalt i sagaernes lakoniske stil. Sagaerne byder samtidig på fine psykologiske portrætter af misundelige fædre og endda beretninger om dysfunktionel ledelseskultur i Lejre. Oldtidssagaerne er eddadigtenes prosamodstykke, Beowulf på prosa, det er islandske sagaer inspireret af Sydens ridderromaner og Boccaccio iblandet ældgamle hjemlige fortællinger. Det er med andre ord en mangfoldig sagagruppe, skrevet fra slutningen af 1100-tallet og frem til 1400-tallet.

Øjet er et kraftfuldt symbol i den norsk-islandske middelalderlitteratur. I denne bog undersøges øjets og blindhedens symbolske betydning, og der analyseres eksempler på en række blikke, der beskrives i den norrøne litteratur. Øjnene kan bl.a. afsløre kongelighed, overmenneskelig styrke og tyvagtighed. Samtidig ser man forskellige egenskaber ved blikket: Det onde øje og synskheden. I forlængelse af den betydning, som øjet tilægges i norrøn kultur, fokuserer bogen videre på beretninger om makabre blindinger. I overensstemmelse med øjets symbolik viser det sig, at blindheden kan optræde som et niddingsmærke. Undersøgelsen af øjets og blindhedens betydning i den norrøne litteratur danner grundlag for en tolkning af Odin, som har pantsat sit ene øje i Mimers brønd, Hød, Balders blinde banemand, og endelig Thor med det skræmmende blik.

Hanne Højgaard Viemose og Annette Lassen er stukket af fra Danmark og har begge bosat sig i Island, hvor de har fundet et folk, som ligesom dem selv finder såvel fryd og fornøjelse som nødvendighed i fra tid til anden at bryde reglerne. Sammen med deres alter egoer, Magma og Saga, tager de på ti udflugter Island rundt for at opsøge landskaber, hvor de vildeste udbryderhistorier fra sagaer, litteratur, kulturhistorie og folklore har fundet sted.SURTLAS HOVED OG ANDRE UDFLUGTER er en sprælsk og humørsyg guide til Island, en fortælling om en islandsk indstilling til livet, som er helt kompromisløst frihedssøgende, og om et kantet venskab mellem to udbrydere.