Bøger af Benjamin Asmussen

PRAGTUDGIVELSE OM DEN DANSKE KINAHANDEL, STORKØBMÆND, SVIMLENDE RIGDOMME OG KULTURMØDET I KINA. I 1700-tallet blomstrede en ny handel i Danmark. Den første direkte rejse til Kina i 1730 åbnede for handel med de kinesiske købmænd i Canton, hvor man kunne købe te, silke og porcelæn. De eftertragtede varer kunne sælges med stor fortjeneste i Europa, og Det Danske Asiatiske Kompagni blev stiftet og fik monopol på al handel i Asien. Handelen fik enorm betydning for Danmark, og ikke mindst storkøbmændene i København tjente store formuer på at levere sølvet, der skulle bruges til at købe de kinesiske varer, på at forsyne skibene, på at købe og videresælge de kinesiske luksusvarer og endelig ved at have aktier i Asiatisk Kompagni, der gav store afkast. Dertil kommer hundredevis af handelsbetjente, som tog den lange rejse mellem København og Kina og forestod handlen på tværs af kulturforskellene. Handelen på Asien var den mest indbringende virksomhed i hundredevis af år, og handelsbetjente og købmænd fik systemet til at fungere og bragte store rigdomme hjem. Danmark havde ikke egentlige kolonier i Kina, men kinahandelen indgik som en integreret del af det store kolonialesystem. Kina udgives til belysning af den økonomisk set måske vigtigste del af den danske kolonialisme.

I slutningen af 1700-tallet får bogholderen i det mægtige Asiatisk Kompagni malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel. Portrættet er et symbol på rigdom og status, men bogholderen bliver i 1783 del af en kæmpe svindelsag og må gå fra hus og hjem. Maleriet bevæger sig senere gennem historien og trækker et spor af ulykkelige begivenheder efter sig. Sygdom, selvmord og konkurser ser ud til at forfølge ejerne af bogholderens portræt – som hvilede der en forbandelse over det. I Maleriets forbandelse følger to historikere i hælene på maleriet op gennem tiden, og vi møder de forskellige ejere. Det bliver til en sælsom rejse gennem historiens kilder og en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af maleriets forbandelse.

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. De danske søfolk, der sejlede på Kina, bragte minder med hjem – nogle kinesiske, andre skabt i samspil mellem øst og vest. I sommeren 2023 er 22 skatte af enestående national betydning fra Nationalmuseet rejst videre til en udstilling på Fanø Kunstmuseum, og om dem og deres verden handler denne bog. Vi ser ind i den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd agerede i, helt ud til stederne hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.