Bøger af Bente Rosenbeck

I 1875 fik den første kvinde lov til at studere ved Københavns Universitet, efter at mænd i næsten 400 år havde haft eneret. Men det betød ingenlunde, at kvinderne derefter fik frie tøjler til at uddanne sig – og endnu mindre til at gøre karriere inden for akademia. I løbet af de seneste 40 år er uddannelsessystemet imidlertid undergået en markant forandring. Antallet af kvinder, der tager en højere uddannelse, er øget markant – og er sågar højere end antallet af mænd – men i toppen af uddannelsessystemet har kvinderne stadig trange kår. Som en kønshistorisk introduktion forholder Har videnskaben køn? sig til såvel denne udvikling som til de lærde foregangskvinder i Danmark og Norden op gennem historien. Denne historiske udgravning bliver til i samspil med en fyldig forskningsoversigt over nyere kønsforskning. Ved hjælp af dette mere generelle vue viser Rosenbeck, at kvinders uddannelseshistorie er en historie om fremgang, men også om modstand og tilbageslag. Hun viser, at arnestedet for den feministiske teori findes i viljen til at kritisere de argumenter og opfattelser, som har været taget for givet i forskellige historiske perioder og fagområder, altså opfattelser, der cirkulerer om magt og fastholdelse af de eksisterende strukturer og opfattelser af køn. Rosenbeck gør det således tydeligt, at kønsforskningen ikke altid blot handler om kønnet som konkret størrelse, men at den også i sig selv indtager en kritisk videnskabelig position, der søger at udvide rammerne for videnskaben. Kønsforskningen viser med andre ord, at videnskaben aldrig er værdifri. Kombinationen af det historiefaglige og den kønsteoretiske forskningsoversigt udgør dermed baggrunden for bogens debatterende afslutningskapitler, hvor der mere overordnet spørges til, hvordan kønsforskningen har ændret videnskaben. Bente Rosenbeck er dr.phil. og ansat som professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Forfatterne til Handlingens kvinder har i flere udgivelser vist, at Hvis man vil og kiger efter, er der masser af kilder til Danmarkshistoriens kvinder.Kvinderne i denne bog, levede under vidt forskellige vilkår, men de var alle handlekraftige kvinder. Nogle tog kampen op for at bevare kontrollen over egen livssituation. Andre gjorde en pionerindsats inden for sygepleje, uddannelse, socialt arbejde og på den internationale scene. På hver deres måde flyttede de grænserne for andre kvinders muligheder.Tidligere udgivet af gruppen: "Kvindehistorie og kildemateriale": "Søg - og I skal finde" (1991), "København, Kvinder og Kærlighed" (1993) og "Bur. Kan, kan ikke. Vil, vil ikke. Kvindeliv i perspektiv" (1996).

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

This text focuses on changes in culture and society that concern women and feminists in the Nordic countries. It examines women's political strategies, questions of identity, rationality and subjectivity, and social and cultural values.

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.

Fra kvindehistorie til kønshistorie. Den teoretiske del af Bente Rosenbecks disputats, der også omfatter Kvindekøn fra 1987 og et par videnskabelige artikler. Det er ikke bare en kvindelighedens historie, men også om lægevidenskaben som historisk konstruktion og om nye veje i kvinde- og kønsforskingen.Doktordisputats.