Bøger af Bergljot Hobæk Haff

”Sidst på sommeren var der begyndt at gå rygter om mærkelige tildragelser i et nonnekloster midtvejs mellem Pamplona og bispesædet Bayonne. En nonne skulle være død og genopstået, og den magt, der havde bragt hende tilbage til livet, var ikke Guds miskundelige hånd, men selve modstanderens lodne og modbydelige klo. Siden sin genopstandelse havde den unge kvinde været besat af den onde og teet sig så usømmeligt, at priorinden måtte holde hende indespærret i klostrets kælder.”I 1519 ankommer en ung og hovmodig prælat til et afsidesliggende nonnekloster i Nordspanien, som inkvisitionen ellers næsten har glemt. Her skal han undersøge sagen om en ung nonne, der er genopstået fra de døde. Er historien sand, må den unge kvinde sandsynligvis ende sit korte liv på bålet. Hvis den er usand, hvad ligger der så til grund for den utrolige historie – og kan det bevises?”Renhedens pris” er en spændende historisk roman, som foregår under den frygtede spanske inkvisition. Bogen udkom første gang i 1993.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen ”Raset”, som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

"Historien om den evige jøde ... kan næppe fortælles mere enkelt, mindre floromvundet og prætentiøst end i den norske forfatter Bergljot Hobæk Haffs roman." Weekendavisen "... med denne tankevækkende bog cementerer hun sin position som én af Norges store forfattere." Kristeligt DagbladBergljot Hobæk Haff regnes som en af de største norske forfattere de sidste halvtreds år. Hun har fået et hav af priser og to gange været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun er oversat til engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk, lettisk, svensk og dansk. Den evige jøde, der udkom i Norge i 2002, er hendes 15. roman og fortæller historien om den evigt omvandrende jøde. Han som ifølge myten skal vandre hvileløst omkring indtil Messias stiger ned fra himmelen og udfrier sit udvalgte folk.Skuepladsen er 1500-tallets Europa, renæssancens og reformationens tid, hvor nye idéer udfordrede autoriteterne, mens lugten fra kætterbålene stadig lå over byernes torve. Glasmageren, bogtrykkeren og lægen Isak Juan da Costa og hans datter Juana vandrer på kryds og tværs i Europa, diskriminerede og forfulgte, i en evig jagt på et fristed. Isak er ikke bare jøde, han er også en af dem der tør sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne sandheder og bliver derfor tvunget til at leve et liv i landflygtighed - med skiftende identiteter og stadige opbrud. Han forfatter religiøse skrifter og publicerer dem i al hemmelighed - med fare for sit eget liv. Til sidst finder han og datteren et fristed i Amsterdam, hvor Isak får arbejde på et glasværk under navnet Johannes Cartophilus, mens Juana må leve forklædt som drengen Juan. Men hvor længe kan Juana skjule at hun er i færd med at blive kvinde? Hvordan undgår de at katastrofen rammer dem? Og hvad har skæbnen i vente for Juana? Undervejs i romanen møder vi et stort persongalleri af høj og lav, jøder og kristne, kættere og rettroende, kardinaler og korrekturlæsere. Og historiske personer som den flamske maler Pieter Breueghel og den spanske læge og teolog Miguel de Serveto, der blev brændt som kætter, blander sig med opdigtede personer. Den evige jøde er en medrivende historie som afslører at Hobæk Haff har et stort kendskab til livet i 1500-tallet. Dybest set kan romanen også læses som en historie om vor tids rodløse mennesker, der føler sig eksistentielt hjemløse. Og slutningen på bogen bryder da også med den historisk-realistiske stil og former sig som en besk kommentar til vor tid: Juana, ramt af sin skæbne, får et profetisk syn hvor hun lugter røgen fra Auschwitz og for sit indre øje ser en jøde med et maskingevær i hånden. En slutning der kun kan læses som en kommentar til konflikten mellem jøder og palæstinensere, hvor det er de sidste som er de forfulgte og hjemløse.Uddrag af anmeldelser:"Hele to gange har Hobæk Haff været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og med denne tankevækkende bog cementerer hun sin position som én af Norges store forfattere." Katarina Lewkovitsch, Kristeligt Dagblad"Hun er en fortrinlig historiefortæller, 78-årige norske Bergljot Hobæk Haff. Forstået både i betydningen krønikeberetter og oplyser om historien, der i hendes fortolkning omformes til levende vidnesbyrd. 'Den evige jøde' minder om Umberto Ecos 'Baudolino', der også blandet fakta og fiktion på en både underholdende og oplysende måde." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende "Stor romankunst. Sproget er misundelsesværdigt enkelt og samtidig så klart og lysende. Hvert ord virker som om det er mediteret og mejslet frem." Adresseavisen "Dette er stor fortællekunst, det er spændende, romantisk, lærerigt." Kulturspejlet"... velskrevet og velkomponeret, æggende som fantasiprodukt og tankevækkende som meningsytring." Dagbladet"Haff giver os den gode og udødelige historie, dybtborende og smertefuld om det at være menneske.

«... en uovertruffen roman ... uhyggelig velfortalt ... Kættere, despoti, religiøst idioti, den moderne videnskabs spæde begyndelse, lovløshed og bondehære - alt bliver illumineret og gjort levende på en måde, der løfter Sigbrits bålfærd langt op over - og ud over - Nordens grænser. Det er i sprog, form og indhold en kraftpræstation.»- Citadel 5 *****September 1531. Sigbrit Willums sidder i statsfængslet i Vilvorde og venter på at blive brændt på bålet. I fængslet beretter hun om hvordan det gik til at hendes smukke datter Dyveke blev kongens frille og hun selv, den gamle torvekone, blev hans nærmeste rådgiver. Hun indrømmer at Dyveke altid har været en gåde for hende, og hun spørger sig selv hvordan det kunne gå til at hun, stygge og kloge Sigbrit, kunne få en datter som var så smuk og samtidig så enfoldig. I 1507 ankommer hun med båd til Bergen og slår sig ned som torvekone. Fra sin krambod falbyder hun blomster og vafler, mens hun i al hemmelighed koger urter mod alskens dårligdomme. Det er ingen givtig forretning, men det hjælper på forretningerne at Sigbrits datter Dyveke kun er 17 år og så underskøn at hun kan fordreje hovedet på enhver mand. En dag kommer den senere kong Christian II til byen, og da hans udsending får øje på Dyveke, bliver hun og Sigbrit inviteret til fest på kongsgården. Inden solen går ned er Dyveke blevet Christians frille og i årene som kommer bliver Sigbrit kongens mest betroede rådgiver.Christian indlogerer Sigbrit og Dyveke i Stenhuset i Oslo og senere på Hvidøre Slot uden for København. Når han ikke er på rejse, kommer han næsten dagligt på besøg, og ofte tilbringer han mere tid i Sigbrits kyske stue for at søge råd end i Dyvekes kammer. Da Dyveke dør under mystiske omstændigheder i 1517, bliver Sigbrit og Christian mere forbundne end nogensinde.Kong Christians berømte vægelsind driver ofte Sigbrit til vanvid, adelens utilfredshed vokser, og problemerne med Sverige tårner sig op omkring ham. I 1523 bliver Christian afsat og tvinges til at leve i landflygtighed. Sigbrit smugles ombord på kongens skib da han tager til Holland. Her og nu befinder vi os i 1531, Sigbrit sidder indespærret i statsfængslet i Vilvorde og ser tilbage på sit liv og afslører at det ikke var Torben Oxe der tog Dyveke af dage.Bergljot Hobæk Haff, f. 1925, er en af de største norske forfattere i nyere tid. Hun har fået et hav af priser, er oversat til flere sprog, bl.a. engelsk, tysk og fransk, og har to gange været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. På dansk er udkommet Renhedens pris, Skammen og Den evige jøde.Uddrag af anmeldelser»I Sigbrits bålfærd vækkes mennesker fra en svunden tid til live på en højst overbevisende måde. Boglærde og adelsmænd, magikere og charlataner, konger og biskopper; et galleri af skikkelser træder frem, og gennem Hobæk Haffs skarpsindige indlevelse opleves de på en forbløffende måde som moderne. Først og fremmet fascineres vi af hovedpersonen selv ... Gennem hendes fortælling træder spillet mellem skæbne og aktiv handling frem som en billedvæv ... Hobæk Haff er ikke bange hverken for drama eller for melodrama, men hun bliver aldrig patetisk eller klichéfyldt. Sigbrits bålfærd gennemstråles af en digters medlevende fantasi og livskloge indsigt.«- Frederik Wandrup, Dagbladet»Betydelig roman om Dyveke ... Historikerne ved i dag ikke, hvem den rigtige morder er, så man må læse "Sigbrits bålfærd" for at få gåden opklaret. Men det kan man også roligt gøre, for det er med stor fornøjelse, man giver sig i Bergljot Hobæk Haffs erfarne hænder. Hun har et langt og påskønnet forfatterskab bag sig, og er bl.a. to gange blevet nomineret til Nordisk Råds store pris.«- Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende (5 stjerner)»For et par år side