Bøger af Birgit Kirkebæk

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Men som Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed viser, er det ikke nogen let opgave, for handicapbegrebet er vildt, ustyrligt og sammensat. I bidrag, der spænder fra historie, jura, økonomi og sociologi over rehabilitering, special- og socialpædagogik samt psykologi til teater og medier, giver bogen et fascinerende indblik i et komplekst fænomen. Samtidig formår den at bringe større klarhed over begrebets mange betydninger og derved gøre det mere brugbart, så læseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler. Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed henvender sig til studerende, undervisere, fagpersoner, forskere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med mennesker med handicap og handicap som samfundsfænomen.

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Den forståelse af handicapbegrebet, som myndigheder og institutioner møder mennesker med funktionsnedsættelser med, har afgørende indflydelse på deres liv. Derfor er det vigtigt, at professionelle, politikere, forskere, administratorer og beslutningstagere reflekterer over deres forståelse af begrebet handicap, og hvordan de beskriver og anvender det i deres arbejdspraksis.Men som Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed viser, er det ikke nogen let opgave, for handicapbegrebet er vildt, ustyrligt og sammensat. I bidrag, der spænder fra historie, jura, økonomi og sociologi over rehabilitering, special- og socialpædagogik samt psykologi til teater og medier, giver bogen et fascinerende indblik i et komplekst fænomen. Samtidig formår den at bringe større klarhed over begrebets mange betydninger og derved gøre det mere brugbart, så læseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler.Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed henvender sig til studerende, undervisere, fagpersoner, forskere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med mennesker med handicap og handicap som samfundsfænomen.

Bogen henvender sig til alle, der ønsker at anvende video som arbejdsredskab i pædagogisk praksis. Alle mennesker kommunikerer fra fødslen og til livets ophør. Men for nogle er kommunikationen besværliggjort af funktionsnedsættelser. Omgivelserne kan derfor have svært ved at se deres signaler og udtryk som kommunikation og respondere på dem. Arbejdsmåden videoanalyse i team er en hjælp til at overkomme denne forståelseskløft.Video giver mulighed for, at man – individuelt eller i team – genoplever en hændelse, analyserer samspillet på videoklippet, reflekterer og fremsætter prøvende fortolkninger. Teorier peger ud fra forskellige synsvinkler på menneskers medfødte kompetencer til kontakt, samspil og kommunikation og på omsorgsgivers evne til at ydeomsorg og skabe rum for personlig udvikling.Bogen beskriver, hvordan videoanalyse i team er udviklet i et fagfelt, hvor fysiske og psykiske funktionsnedsættelser komplicerer den gensidige forståelse mellem de implicerede personer. Denne arbejdsmåde har desuden vist sig som et velfungerende og udviklingsstøttende redskab i andre typer af pædagogisk arbejde.Bogens kapitler er på henholdsvis dansk og norsk. Videoanalyse i team henvender sig i Danmark for eksempel til specialpædagoger og -lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger, audiologopæder, sygeplejersker samt studerende på tilsvarende uddannelser. I Norge for eksempel til lærere, førskolelærere, specialpædagoger, fysio- og ergoterapeuter, studerende i pædagogik og specialpædagogik, vernepleie, barnevernspedagogikk, sosionomutdanningen samt de praksisfelter, disse indgår i. Kan inspirere for eksempel ICDP-vejledere og -trænere, hvor videoanalyse er en central del af arbejdet.

Bogens anliggende er at vise, at hver tid har sine sandheder, teorier og faglige fremgangsmåder, når det drejer sig om at udskille, behandle og disciplinere dem, der opfattes som ?anderledes?. Selv om teorier skifter, diagnoser opstår og forgår, så er der en ting, der står fast: Det er de ?anderledes?, der lægger krop til hver tids behandling i praksis. På den baggrund plæderer bogen for, at de direkte berørtes perspektiv skal medinddrages, at samfundets måde at tage hånd om mennesker med vanskelige vilkår skal medtænkes, og at ikke alene almen- og specialpædagogisk teori, men også relationelle aspekter skal danne afsæt for didaktisk refleksion. Specialpædagogen står centralt i denne bog - både som almægtig og som afmægtig. Alligevel knyttes håbet til den, der som pædagog tør tage opgaven på sig, se dilemmaerne i øjnene, og som selvstændigt bruger sin (special)pædagogiske viden, erfaring og empati relationelt.

Mennesker med udviklingshandicap har altid befundet sig bagerst i samfundets bevidsthed. Uanset om vi ser dem gennem tidligere tiders forestillinger om Guds straf eller nutidens optagethed af aktivering, så har mennesker med udviklingshandicap altid været hægtet af det almene samfund.Ved hjælp af både historiske og aktuelle perspektiver belyser denne bog de udviklingshandicappedes levevilkår og de politiske holdninger og handlinger, der har bestemt dem. Ideologiske forhold som racehygiejne, liberalistisk samfundsforståelse, manglende anerkendelse og solidaritet har betydet, at vi i dag ser markant ringere levevilkår hos mennesker med udviklingshandicap end hos den øvrige befolkning.Erfaringerne viser, at levevilkårs forbedringer først kommer og slår igennem efter pres nedefra: Fra de udviklingshandicappede selv, deres nærmeste og i alliance med de faglige organisationer og med støtte fra frivillige organisationer og idealistiske enkeltpersoner.

Professionelle blikke på den anden er tænkt som en ’irritationsbog’, der på baggrund af både historiske og nutidige tekster udfordrer den faglige forståelse gennem brug af narrative forskningstilgange. Forfattergruppen har fokus på, hvordan nye tolkninger af gamle temaer sætter sig igennem i den nutidige praksis, og på, hvordan kulturelle, sociale og politiske forhold påvirker den professionelle opgave og de fortællinger, der produceres. Anliggendet er ikke mindst at inddrage de direkte berørtes fortællinger for med dem at få en udvidet forståelse for kompleksiteten.Både de professionelles og de direkte berørtes narra­tiver skaber en virkelighed, der befinder sig i et spændingsfelt mellem den viden og de krav til ageren, der udvikles socialt, fagligt og politisk. Opsummerende illustrerer bogen, ved hjælp af narrative tilgange, stærke kræfter i sproget og i kulturen, som trækker linjer fra det historiske op i nutiden.Hvilke handlinger legitimeres på et givet tidspunkt fagligt, professionelt og politisk? Hvilke ’krav’ rettes til det barn, den unge og voksne, der opleves som anderledes? Kan de berørtes egne fortællinger være med at skabe et nyt og mere individualiseret blik på ’den anden’? Og kan vi med det skabe rum for nye handlemuligheder?

Denne bog plæderer for at give plads til barnet, borgeren, brugeren og patienten i behandling og pædagogik og inden for sundhed og det sociale område. Et menneske er nemlig meget mere end sin funktionsnedsættelse, sin diagnose eller sine mangler.Professionelle blikke på den anden er et opgør med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’. Som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv.De 12 forfattere udfordrer de uniforme og stan­dar­diserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. De ser bl.a. på:Kan de berørtes egen fortælling være med til at skabe et nyt blik på ’den anden’?Kan denne fortælling give en øget forståelse for os selv og ’den anden’?Kan vi dermed skabe nye handlemuligheder?Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag, på et menneske og på en pro­blemstilling.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, især i den offentlige sektor. Dermed nedbryder den også de vante faggrænser. Uanset om man er ergo- eller fysio­terapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske (eller stu­derende inden for disse retninger), kan man i bogen finde nye perspektiver på sit pro­fessionelle arbejde med ’den anden’.Bidragyderne er: Bolette Frydendahl Larsen, Bjørn Hamre, Stine Grønbæk Jensen, Jesper Vaczy Kragh, Birgit Kirkebæk, John Bertelsen, Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils, Chalotte Glintborg, Lærke Krogh, Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.

Bogen stiller med udgangspunkt i tvangsarbejdsanstalten Maribo Amts Arbejds-Tvangsarbejds- og Daareanstalt (Sakskøbing) skarpt på de forvaltningsmæssige rutiner og praksisser, som førte samfundets mest udsatte borgere fra fattiggård til tvangsarbejdsanstalt og derfra i nogle tilfælde videre til Amerika.Der er udgivet artikler og bøger om fattiggårde, arbejdsanstalter og hovedtrækkene i fattigvæsenets udvikling, men der er aldrig tidligere blevet udgivet en undersøgelse, som afdækker udviklingen på en dansk arbejdsanstalt gennem hverdagens små og store beslutninger i årene 1867 til 1930. Her møder vi den store historie gennem afdækning af et lokalt mikrokosmos. Bertelsens og Kirkebæks arbejde har netop en videregående betydning, fordi udviklingen af fattigvæsenet i høj grad blev bestemt gennem den lokale praksis og i mindre omfang gennem lovgivningen. Bogen har adresse både til læsere med interesse for lokalsamfundet og til alle dem, der er optaget af dansk socialhistorie.

»SPECIALPÆDAGOGIK i en brydningstid« rummer tolv artikler, hvis fælles mål er at styrke den kritiske og pædagogiske debat omkring specialpædagogikkens grundlag og udvikling. Ved indgangen til det 21. århundrede er specialpædagogikken præget af en række brydninger. Samtidig med at folkeskoleloven og FN-erklæringer fremhæver, at vi skal arbejde for en skole for alle og et samfund, der giver lige muligheder for mennesker med handicap, henvises stadig flere børn, unge og voksne til specielle pædagogiske foranstaltninger. Trods idealerne om inklusion og afkategorisering vokser interessen for diagnosticering og neuromedicinske beskrivelsesformer i praksis. Artiklerne kredser om sådanne paradokser og pejler aktuelle tendenser og problemstillinger inden for det specialpædagogiske område.   Bogen er redigeret af Jesper Holst, Søren Langager og Susan Tetler, og indeholder bidrag fra Kirsten Baltzer, Hans Clausen, Niels Egelund, Erik Jørgen Hansen, Mogens Hansen, Steen Hilling, Jesper Holst, Birgit Kirkebæk, Preben Kirkegård, Søren Langager, John Maul, Charlotte Ringsmose og Susan Tetler. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder praktisk inden for det specialpædagogiske område, og de mange under uddannelse, som i deres arbejdsliv vil møde nogle af de børn, unge og voksne, der i dag påkalder sig specialpædagogisk opmærksomhed.

Anmeldelser fra Historisk Tidsskrift 24:1

I bogen "Defekt og deporteret", der udkom første gang i 1997, fortæller Birgit Kirkebæk om livet for de indsatte på De Kellerske Anstalter på Livø mellem 1911 og 1961, hvor den endelig blev erklæret for forældet i sine metoder. Hun beskriver de "samfundsfarlige individer", der blev deporteret til øen, lægerne, der herskede over de indsatte med forfærdeligt vidtrækkende beføjelser, og om tvangssterilisation af "afvigerne og de moralsk åndssvage".Gennem interviews med tidligere indsatte beskriver Birgit Kirkebæk drømmene om et liv uden for øen og de flugtforsøg og fangeoprør, som frihedstrangen og følelsen af uretfærdighed uundgåeligt førte til.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.