Bøger af Bo Morthorst Rasmussen

Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.IndholdForordKapitel 1. Indledning: Professionsdannelse i den nye folkeskoleHans Henrik Hjermitslev, Thomas R.S. Albrechtsen og Bo Morthorst RasmussenDEL 1. Historiske og teoretiske perspektiverKapitel 2. Fra kald til konkurrencestat – Pædagogernes og lærernes professionsdannelse i det 20. og 21. århundredeHans Henrik HjermitslevKapitel 3. Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskningBo Morthorst Rasmussen DEL 2. Samarbejde mellem lærere og pædagogerKapitel 4. Pædagogers samarbejde med lærerne – Paradokser mellem skolepraksis og skolereformen fra 2014 Cristina Daniela GulløvKapitel 5. Dramapædagogik som et fælles mål for det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagogerBolette KvistKapitel 6. Både lærere og pædagoger underviser og opdrager!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 7. Lærer-pædagog-samarbejdet kan bidrage til at løfte dannelsesopgaven i skolenRikke Osbahr EbsenKapitel 8. Et socialkonstruktionistisk blik på pædagoger og læreres forståelser af egen og hinandens faglighedLene Krogstrup JakobsenKapitel 9. Samarbejde om børns deltagelseChristina Holm PoulsenDEL 3. Organisation og ledelseKapitel 10. Mellem skole og forvaltning – hvordan skoleledere skaber mening ud af kommunal professionsdannelseThomas R.S. Albrechtsen og Michael Normann ChristiansenKapitel 11. Ingen ledelse og intet målrettet tværprofessionelt samarbejde uden følgeskab!Helle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenKapitel 12. Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolenHelle Bjerresgaard og Bo Morthorst RasmussenDEL 4. Skolen i samfundetKapitel 13. Den åbne og den lukkede skoleAlexander von OettingenKapitel 14. 1+1=3 – Om potentialer i samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærereElse Marie OkkelsKapitel 15. Tidlig literacy på tværsLene Illum SkovKapitel 16. Samarbejde på tværs – netværk og fællesskaber i børnehøjdeBetina Lykke Bergmann, Connie Kock og Elin Holm RasmussenBidragydere

'Hånd om helheden' handler om samarbejde mellem professioner.- Hvordan fungerer forskellige former for samarbejde?- Hvornår og hvordan skal man samarbejde?Bogens hovedfokus ligger på samarbejdet mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere.Hånd om helheden' er en studiebog til bacheloruddannelserne og deres tværprofessionelle element og til efteruddannelse. Den leverer både en global forståelse for det tværprofessionelle samarbejde og giver på mikroniveau redskaber og forståelse for samarbejdet og dets nødvendighed.Redigeret af Bjarne Christensen

Socialrådgivere arbejder hver dag med borgere. Hvad enten de arbejder som myndighedssagsbehandlere, der træffer afgørelser ud fra lovgivning, eller med socialt arbejde i øvrigt, vil deres handlinger være af stor betydning for borgerens liv. Denne bog viser, hvordan professionsetikken spiller en vigtig rolle som redskab og vejviser i en praksis, der er kendetegnet ved høj kompleksitet, bureaukratisering og modsatrettede krav. Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik indeholder fire grundværdier: individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet og medmenneskeligt ansvar, som professionelle må indtænke i det daglige arbejde med borgeren, når etiske problemstillinger viser sig. Bogen skærper den enkeltes opmærksomhed på, hvornår der er tale om etiske problemstillinger, og hvordan man kan arbejde med disse på en bevidst måde både individuelt og sammen med kolleger. Læseren kan spejle sin egen praktik eller praksis i bogens eksempler og desuden stifte bekendtskab med konkrete metoder og praktiske greb til analyse og refleksion.Bogen henvender sig til studerende på professionshøjskolerne samt udøvere af socialrådgiver- og socialformidlerprofessionen, som enten befinder sig i et efter- og videreuddannelsesforløb eller blot interesserer sig for fagets etiske problemstillinger.

Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.

Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge. Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, bl.a. unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Unges livsvilkår kommer også ind på problemstillinger, der gør sig gældende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en ung med handicaps identitet? Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse af kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.

Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge. Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet? Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.