Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forfatterne af denne bog kommer med bidrag, der udfordrer den nuværende dagsorden for folkeskolen. Der lægges op til nytænkning med henblik på at gøre hverdagen mere meningsfuld for børn og unge. Et større fokus på det digitale er her centralt, fordi det kan fremme meningsfuld læring, og fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til det samfund, de lever i.Der er mange forslag til, hvordan hverdagen kan gøres langt mere meningsfuld for børn og unge. Forfatterne ønsker en debat om, hvordan vi skal forstå, hvad meningen med at gå i skole egentlig er.Forfatterne har dybe rødder i fagområder som historie, dansk, engelsk og digital læring. De udforsker både praksis i folkeskolen generelt og i en række konkrete fag.Bogen både udfordrer og lægger op til løsninger. Den er interessant for alle, der er i berøring med folkeskolen, og som vil tage den, børnene og de unge alvorligt; det gælder fx forældre, lærere, politikere og underviserne på læreruddannelserne.
Historie og livsverden henvender sig til alle, der interesserer sig for undervisning, fx lærere, lærerstuderende og forældre til børn i folkeskolen. Bogen beskæftiger sig med folkeskolen generelt. Der er forslag til innovative måder at tilrettelægge undervisningen på. Historiefaget bruges som omdrejningspunkt for drøftelserne. Bogens forfatter har inddraget en række af sine studerende på læreruddannelsen i en interviewundersøgelse af lærere, og i bogen peges der på denne baggrund på en række udfordringer for folkeskolen. Der lægges op til, at børnenes digitale erfaringer i langt højere grad inddrages i undervisningen, og det vises, hvordan dette muliggør demokratiske dannelse, og hvordan det kan gøre skolen til et rart og meningsfuldt sted at være. Forfatterens udgangspunkt er, at vi lever i det senmoderne, hvor børnene ikke ubetinget kan bruge erfaringer fra tidligere tider til at løse nye problemer og udfordringer. Børnene skal lære at leve uden sikkerhed for, at det, de går i gang med, vil lykkes. De skal udvikle kreativitet, fantasi og indre drivkraft, og de skal være innovative. Dette udgangspunkt er omdrejningspunktet for drøftelserne og de forslag, der præsenteres i denne bog.
I denne tankevækkende antologi samler redaktør Poul-Erik Feldstedt bidrag fra to fremtrædende eksperter inden for skoleverdenen. Carlo Grevy, en mangeårig lektor på læreruddannelsen, og Erik René Nielsen, en erfaren skolelærer, kaster et kritisk blik på den danske folkeskoles nuværende tilstand og de potentielle veje ud af krisen. Carlo Grevy udfordrer den etablerede skolekultur og peger på vigtigheden af at tage skolens formål og mening alvorligt. Han argumenterer for en hermeneutisk forankret pædagogik, der tager udgangspunkt i børnenes livsverden. Erik René Nielsen supplerer dette perspektiv med sine egne erfaringer som praktiserende lærer og fremhæver vigtigheden af selvrefleksion og kritisk tænkning i undervisningen. Sammen præsenterer de to forfattere et nuanceret billede af skoledebatten i Danmark og udfordrer læseren til at tænke dybere over skolens rolle i samfundet. Antologien giver ikke blot en analyse af problemstillingerne, men også konkrete eksempler på, hvordan en forbedret skolekultur kan realiseres. Denne antologi er et must-read for alle, der er engageret i fremtiden for dansk skolevæsen. Det er en opfordring til handling og en påmindelse om, at skolens formål og mening bør være retningsgivende for alle dens aktører.
Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i folkeskolen. Den rejser nemlig reelt nogle centrale spørgsmål, der må interessere enhver, der mener, at kvaliteten af vore børn og unges skole- og uddannelsestilbud har stor samfundsmæssig betydning. Den henvender sig derfor også til skolesystemets professionelle brugere.Denne bog kaster et kritisk blik på det samlede danske skolesystem og på de pædagogiske, didaktiske m.v. overvejelser, der må anses for nødvendige for at give børn og studerende et meningsfuldt udbytte af undervisningen. Som pædagogisk manifest kalder den ikke kun til opgør med en skolekultur, der er præget af vanetænkning og de dermed forbundne blinde pletter. Den viser også en vej ud af krisen og peger på muligheder, der er realisable for den enkelte lærer. Det pointeres, at læreren ikke kun ser sig formelt forpligtet på at udfolde indholdet i de givne love og bekendtgørelser for skoleområdet, men også føler sig etisk ansvarlig for, at undervisningen kan honorere de krav, som børn og unge i dag stiller. Poul-Erik Feldstedt, redaktørMed manifestet præsterer Carlo Grevy en storstilet indsats for at vække Tornerose af søvnen. I langt over 100 år har hun hvilet i en forestillingsverden, som hverken er tryg eller god. Men alligevel føles denne verden for mange undervisere tryggere end at tage springet fra det vante. Hvordan kommer vi videre? Grevy viser med eksempler, hvad en formålsstyret og livsnær undervisning kan være. I valget af metode, som kan betegnes som hermeneutisk, går Grevy tæt på oplevede situationer. Det bringer læseren tættere på virkeligheden. Søren Rønhede, efterord
Historie, kultur & didaktik stiller skarpt på historieundervisning i Danmark og de indbyggede forestillinger om, hvad historie vil sige eller burde være. Antologien ser på, hvordan disse forestillinger udmønter sig i uddannelsespolitik og lovgivning, i historiedidaktik og undervisningspraksis i både folkeskolen og på universiteter i Danmark.I Søren Rønhedes essay analyseres en række publikationer om nye didaktiske bestræbelser for historiefaget i folkeskolen, der alle befatter sig med relevans, livsverden og myndiggørelse som centrale elementer i historieundervisningens formål.I Carlo Grevys afhandling i bogens efterfølgende kapitler stilles der skarpt på vor tids forestillinger om historie, og han undersøger forestillinger, som danner grundlag for de kulturelle praksisser, der befatter sig med historie. Grevys budskab er, at der er et stort uudnyttet potentiale for en historiefaglig undervisningspraksis, der ikke blot ville give en mere levende, livsverdensnær og relevant undervisning, men som også ville gøre historie levende og derved hjælpe børn og unge til at blive myndige historieskabere og -brugere.Antologien henvender sit til alle, der har med folkeskole eller historieundervisning at gøre, bl.a. lærere, lærerstuderende og uddannere på læreruddannelserne.
I de seneste par år har en række studerende, lærere og undervisere ved læreruddannelsen arbejdet med nye og utraditionelle tilgange til historieundervisning i folkeskolen. Udgangspunktet har været, at overgangen til det senmoderne samfund på væsentlige punkter udfordrer og problematiserer den hidtidige tilgang til faget. Samtidig har nye videnskabsteoretiske positioner markeret sig med alternativer til den traditionelle politiske historie med nationalstaten som omdrejningspunkt. Her tænkes særligt på de videnskabsteoretiske paradigmeskift, der har fået betegnelserne den litterære vending og den kulturelle vending. Teoretisk tages der udgangspunkt i bl.a. Bernard Eric Jensens værk Historie – livsverden og fag fra 2003 og Carlo Grevys Historie og livsverden – en historiedidaktik fra 2014.I denne antologi præsenteres de første konkrete bud på, hvordan en senmoderne og konstruktivistisk historieundervisning kan tage sig ud i praksis. For forfatterne har det været en særlig udfordring at betragte en praksis i folkeskolen, hvor lærere i stedet for at give liv og oplevelse formår at afskære børns egne erfaringer fra undervisningen. Historieundervisning bliver ofte til kolde facts. Forfatterne giver derfor her nogle bud på, hvordan lærere – samtidig med at der konstruktivt tages udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål – kan undervise, samtidig med, at der tages udgangspunkt i børnenes livsverden.Antologien består af en række bidrag fra følgende lærere og lærerstuderende: Anette Poder, Tine Müller Glibstrup, Anja Roj Søndergaard, Kristoffer Einshøj Palmqvist, Ajla Balicevac, Philip David Halckendorff Wassermann, Oscar Flindt, Pia Lena Sloth Pedersen og Adina Mariana Rolfs.Bidragene har forskellig karakter. Hvor nogle er forskningsbaserede er andre af mere undersøgende og eksperimenterende karakter. Ideen er, at læseren skal lade sig inspirere. Det er svært i den praksis, der i høj grad i dag er dominerende i skolen, at få albuerum for nye initiativer. Denne bog lægger op til, at der arbejdes ud fra nye landvindinger på området, og den giver konkrete bud.
Passagen – det didaktiske og pædagogiske arbejde med kultur og æstetik henvender sig til alle, der har med børn og unge at gøre, fx studerende, pædagoger og lærere. Bogen har et overskueligt og enkelt begrebsapparat til at analysere og forstå den kultur og alle de rum, som børn og unge befinder sig i i vores samfund. Forfatteren tager udgangspunkt i Walter Benjamins Passageværket, der ser på begivenheder i vores liv som passager eller overgange, vi skal igennem. I denne bog sammenkobles Benjamins ide om æstetik med begreber som fortællingen og livshistorie, og der ses helt konkret på, hvordan almindelige hændelser i skole og fritid kan ses som passager – altså steder, hvor vi forvandles – og hvordan dette ses som særlige oplevelser af stor æstetisk værdi. I det senmoderne er det en ressource at kunne forholde sig eksplicit til kultur. Det giver bogen redskaber til. I det pædagogiske arbejde er der blevet større fokus på kultur og æstetik, og i folkeskolen skal der med de nye forenklede Fælles Mål nu arbejdes med æstetiske tekster. Bogens hensigt er at give en løsning på dette.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.