Bøger af Christian Dalsgaard

Hvordan udnytter vi potentialerne i digitale teknologier i undervisningen? Hvor og hvordan kan digitale teknologier bidrage til at tænke og tilrettelægge undervisning på nye måder, så de udvider elevers og studerendes muligheder for at undersøge, løse, skabe, udtrykke sig, mv.?Gennem en model for fire typer af digitale læringsrum giver forfatterne bud på, hvordan vi med digitale teknologier kan indrette læringsrum, der styrker den enkelte elevs handlekraft, gruppers kollaborative vidensopbygning, vidensdeling i klassen og interaktion med omverdenen. De fire digitale læringsrum er:Det individuelle rumArbejdsgruppeInteressefællesskabÅbne forbindelserDen primære målgruppe for bogen er studerende, der er ved at uddanne sig til at undervise andre, fx lærerstuderende på professionshøjskolerne, studerende på diplomuddannelser og universitetsstuderende. Derudover henvender bogen sig også til lærere, undervisere, pædagogiske konsulenter, uddannelsesledere og it-vejledere på tværs af folkeskole, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser.

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.

Det er den første sommerdag, og der skal være grillfest på Leonoravej nord for København. Ikke med grill og dåseøl, men med rigtig fest i haven hos Gitte og Thomas med hørdug på bordet og rosenhoveder vuggende i glasskåle med vand. På Leonoravej hjælper alle hinanden, som naboen Lise Strand siger, da hendes mand, advokaten Carsten, har fået planen med vejbump godkendt på rådhuset. Og selvom Benedikte Frederiksen godt kunne trænge til nye briller, og hendes drenge går i joggingtøj, så kan de jo være gode nok for det. Og de kommer alle sammen: erhvervskonsulenten Leif og hans kone, Sussie, der kører på rulleskøjter og flere gange har fået sit hjem fotograferet til bladene. Revisoren Tage og hans kone, Inge, der går og virker så underligt fjern. Bedemanden Leif, der kan finde på at parkere en kiste med et lig i garagen. Kisser, der var fotomodel, til hun på et herretoilet faldt over Torsten, som kan noget med aktier. Og mange andre. Som festen skrider frem, viser det sig, at alt måske ikke er helt, som det skal være, og for nogle byder aftenen på begivenheder, de sent vil glemme.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer. Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet. Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Henrik har rundet de tredive og sidder fast i egne og andres uopfyldte ambitioner om uddannelse, karriere, parforhold og familie. En dag bliver han kørt ned af en cykel, og bliver samlet op af sin gymnasietids yndlingsaversion: Jens. Dagen efter hænger Henrik stadig på Jens, som er blevet smidt ud hjemmefra. Et brev dumper ind af Henriks brevsprækken med invitation til en begravelse i Maribo, og da Jens kan skaffe en bil tager de af sted. Bilturen bliver begyndelsen til en søgen efter den adopterede Henriks biologiske forældre. En uforudsigelig roadmovie, hvor fortiden langsomt dukker op, og intet er som det så ud. Undervejs brænder Henrik sig varm på en småpsykotisk luder, mens en sindsforstyrret ældre dame synger en gammel sang om Mandalay og en familiefar bliver hans ven. Til sidst samler trådene sig, og livet er slet ikke er så underligt og trist som han ellers havde vedtaget med sig selv.

`Så ser jeg ham.Han står midt på sporet. Midt på skinnerne med armene strakt ud til siderne. Han råber noget inde i mørket. Forbandelser og besværgelser. Jeg kalder på ham. Det gør jeg. Jeg råber, at han skal forsvinde fra de skinner. At det er pissefarligt.Så kommer toget.Eigil lægger hovedet tilbage i et primalskrig, jeg ikke kan høre for motorlarm og hvinende bremser. Hans udstrakte krop står som en silhuet mod togets blændende lygter i et fastfrosset øjeblik. Et glimt, der brænder sig ind i mit hoved.´Jonasz er polak, men er opvokset i Danmark. Hans rolige og stabile tilværelse begynder pludselig at krakelere, da han gennem sit arbejde som tolk for politiet bliver involveret i en smuglersag. Snart ser han sig jagtet af en mafiaboss, forelsket i en gift kvinde og eftersøgt for mord."Tolk" er en fængslende fortælling om en mands opgør med både indre og ydre dæmoner. Det er både en kærlighedsroman, en psykologisk thriller og en filosofisk roman om identitet, religion og skyld.Christian Dalsgaard (f. 1964) er en dansk forfatter og folkeskolelærer. Christian Dalsgaard debuterede i 2003 på Lindhardt og Ringhof med romanen "Kom igen Mandalay). Siden er det blevet til flere anmelderroste romaner.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 3 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Christian Dalsgaard (f. 1964) debuterede i 2003 med den anmelderroste roman KOM IGEN TIL MANDALAY. Derefter udkom LEONORAVEJ i 2004 og TOLK i 2008.

Kapitel 9 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.