Bøger af Christine Antorini

I Vandrelyst inspirerer Ritt Bjerregaard og Christine Antorini til den gave, vandreture kan være, når man oplever det danske landskab, mærker vejret, dufter havet, bliver svedte og våde og også bidt af myg. Undervejs inviterer de to sig på besøg hos kvinder med noget på hjerte. De deler vandreglæden og får gode snakke i det fri. Mød bl.a. læge Bente Klarlund Pedersen, forsvarsminister Trine Bramsen, strikkedronning Marianne Isager og forfatter Elsebeth Egholm.

I Din stemme tæller har årbogsudvalget samlet nogle tekster om mundtlighed, politikernes mundtlige kommunikation og dens betydning.IndholdNiels Birger Wamberg: “Flerstemmig monolog” (s. 13-23)Stine Pilgaard: “Min mor siger” (s. 25-34)Irina Bjørnø: “Hvordan jeg tabte min stemme” (s. 35-43)Julie Fabricius: “Kan du høre hvad du selv siger” (s. 45-51)Ole Meisner: “Musik i sproget” (s. 53-69)Erik Norman Svendsen: “Din stemme tæller” (s. 71-77)Hanne Bistrup: “En stemme i koret” (s. 79-88)Thorstein Thomsen: “Man har et publikum” (s. 89-96)Orla Hav: “Former vi sproget eller former sproget os?” (s. 97-105)Peter Skaarup: “Husk optimismen” (s. 107-112)Christine Antorini: “Du hører politikeren, du ser og tror på” (s. 113-118)Christian Kock: “Lad din stemme høre – og hør de andres” (s. 119-135)

Det politiske landskab er i opbrud. Gamle partier er blevet splittet. Nye alliancer er kommet til. Alligevel er systematisk ledelse og udvikling af fremtidspartierne nærmest fraværende. Mon ikke tiden er moden til at udvikle Det lærende parti, uden at partiet mister sit hovedformål: at vinde eller bevare magten? Er du til rå magt og politisk indflydelse eller til levende debat og fritænkning? Er du til brede politiske forlig eller til høj profil med kant? Er du til topstyret ledelse, skjult hykleri eller demokratisk samtale? Det er nogle af nogle af de valg, de politiske partier i fremtiden må træffe i forhold til de nye vælgere.Christine Antorini diskuterer med udgangspunkt i de fire aktuelle partikonstruktioner (Den politiske kamporganisation, Den politiske studiekreds, Realpartiet, Identitetspartiet) en række dilemmaer som partierne må forholde sig til i fremtiden. I første del af bogen ser hun på partierne udefra, i anden del træder hun inden for i partiet og ser på ledelsesformerne. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at vælge hvilken type fremtidsparti man ønsker at udvikle. Det kræver ledelse at forandre og udvikle partiet. At lede et parti er et ledelsesmæssigt håndværk som på mange måder ligner ledelsesopgaven i alle andre typer af virksomheder og organisationer. Ledelsesopgaven er vigtig for at sikre en demokratisk samtale i partierne som ender med at kunne producere løsninger. Gennem analyser, eksempler og handlingsanvisninger giver bogen inspiration til udvikling af partiet som en på samme tid helt særlig og helt generel organisation.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verdenChristine Antorini ønsker, at Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verden, fordi skolesystemet i Norden kan noget særligt.Mere frihed, styrket faglighed og øget internationalisering i folkeskolenMai Henriksen ser folkeskolen som fremtidens vækstdynamo, hvor samarbejde, innovation og iværksætteri skal udvikles.Ny Nordisk Skole skal være mere end bare et fancy navnVera Rosenbeck påpeger, at det er et kardinalpunkt, at reformen gror nedefra, ellers kan den ikke skabe reelle forandringer. Ny Nordisk Skole … også for forældre!Benedikte Ask Skotte ser flere spor af noget kendt i Ny Nordisk Skole og spørger, hvad der egentlig kan betegnes som det nye? Men giver samtidig tilsagn om, at forældrene gerne vil være med.Hvor skal vi hen, du?Claus Hjortdal ser Ny Nordisk Skole som den pædagogiske del af skolens aktuelle reformtilgange og tillægger projektet potentiale som inspirator til den nødvendige skoleudvikling. Ny Nordisk Skole – folkeskolereform og de frie grundskolerKurt Ernst mener de klare mål, dogmerne og manifestet rammer ind i de frie skolers pædagogiske grundlag og selvforståelse.Ny Nordisk Skole – en uddannelsesrevolutionSinne Pedersen værdsætter, at der efter mange år med et væld af lovændringer på skoleområdet nu er etableret en anden udviklingstilgang.Ny Nordisk Skole er muligvis folkeskolens sidste redningNiels Chr. Sauer mener, at projektet er det første initiativ i lang tid, der går op imod 90’ernes new public management-regime.Hovedpunkter i årets lovprogram på skoleområdet

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.