Bøger af Claus Madsen

Feedback og vurdering for læringDenne antologi præsenterer både teoretiske perspektiver på og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring fra både danske og udenlandske forskere og praktikere.Feedback beskrives af den new zealandske læringsforsker John Hattie som en af de mest centrale faktorer, når det kommer til at fremme og styrke elevernes læring. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Og her var de væsentligste faktorer blandt andet elevens selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og feedback. Denne antologi indledes med en helt central artikel om betydningen af feedback, nemlig 'Styrken ved feedback', skrevet af John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Artiklen blev første gang udgivet i 2007 og anses for at være en nøgleartikel inden for evalueringsfeltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som er fremadrettet og læringsorienteret, med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus på læring og læringsprocessens mål fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv: Hvor er jeg på vej hen?Hvordan klarer jeg mig? Hvor skal jeg hen herfra?Med Hattie og Timperleys artikel som omdrejningspunkt præsenterer denne antologi en række artikler, der alle på forskellig vis behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte. Antologiens forfattere er: Helle Bjerresgaard, John Hattie og Helen Timperley, Mads Hermansen, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.

For at bedrive god nuklearmedicin er det vigtigt, at man har viden om og forståelse af fysiologi og patofysiologi, strålebiologi og strålehygiejne samt måleteknik og metodevurdering. Samtidig er læring inden for specialet i høj grad baseret på mesterlære, mønstergenkendelse og praktisk anvendelse af den teoretiske viden.I denne 3. udgave af Klinisk nuklearmedicin har vi derfor valgt også at fokusere på en praktisk tilgang til tolkning baseret på forfatternes ekspertviden, best practice, relevante tærskelværdier og eksempler. Bogen er opbygget i tre dele: Organer: anvendelse af nuklearmedicin med udgangspunkt i organsystemer Nuklearmedicin på tværs: de nuklearmedicinske metoder Den nuklearmedicinske værktøjskasse: de grundlæggende redskaber såsom lægemidler og statistikBogen henvender sig til alle med interesse for specialet.Denne 3. udgave af Klinisk nuklearmedicin er udgivet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og forlaget Munksgaard.

'Grundbog i pædagogik til lærerfaget' består af tekster om pædagogik og er direkte målrettet mod lærerfaget. Bogen leverer en sammenhængende, men selvfølgelig ikke udtømmende indføring i det, der er grundlæggende og basalt væsentligt inden for pædagogik i relation til lærergerningen i det 21. århundrede. Den er aktuel – ikke i forhold til, hvad der rører sig lige nu, men snarere i forhold til det senmoderne vilkår, vi skal bedrive skole under, hvor lærerne skal undervise eleverne og fremme og understøtte elevernes læreprocesser. De overordnede temaer i bogen er: Pædagogiske grundsyn, Dannelse, Pædagogik og professionalitet, Lærerrollen og Folkeskolens historiske grundlag. 'Grundbog i pædagogik til lærerfaget' henvender sig først og fremmest til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til erfarne (uddannede) lærere, der ønsker at kvalificere deres professionelle virke yderligere. Omdrejningspunktet er pædagogik i den danske folkeskole. Bogen er skrevet både som et læseværk og et arbejdsredskab og er også velegnet til læsere/studerende, der er nyorienterede mod pædagogikken som lærerfagligt felt. Som arbejdsredskab giver bogen anledning til refleksiv tænkning.

Bogen behandler portfoliometodens teori og praksis i forhold til undervisningen i folkeskolen. Kan også bruges som inspiration til iværksættelse af portfolioarbejde i praksis.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Læringsmål i en læringskulturAf Claus MadsenI denne artikel sættes der fokus på, hvordan tydelige og konkrete mål kan støtte den enkelte medarbejder i at arbejde i den retning, organisationen ønsker, og derigennem udvikle en stærk læringskultur.Ledelse med skolens formål i sigteAf Louise KlingeDenne artikel beskriver, hvordan lærere for at trives og kunne engagere sig i undervisningen skal have understøttet tre psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, og kommer herefter med eksempler på, hvordan lederen kan sørge for, at læreren føler sig understøttet i disse behov.Fra læringsmål til læringskulturAf Peter AndersenArtiklen omhandler bevægelsen fra læringsmål – som en ikke-integreret del af en egentlig læringskultur – til en læringskultur, hvor læringsmål er et vigtigt slutprodukt og pejlemærke for skolens kultur. Bevægelsen til en læringskultur går via skabelsen af professionelle læringsfællesskaberKronik: Giv plads til faglig ledelse i skolerneAf Claus Hjortdal, Holger Bloch Olsen og Mikael AxelsenI denne kronik argumenterer de tre forfattere for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, hvis skoleledere skal have held med at fokusere på den faglige ledelse af lærernes opgave i klasselokalet.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Kend jeres virkning - Interview med John HattieAf Claus HolmDet er med stolthed, at Skolen i Morgen kan bringe dette interview med en af uddannelsesområdets vigtigste stemmer r: den newzealandske professor John Hattie, som er manden bag verdens mest omfattende undersøgelse af, hvadder virker i undervisningen.John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolenAf Kirsten Hyldahl PedersenI denne artikel præsenteres en hjørnesten i John Hatties forskning: feedbackmodellen. Effektiv feedback er en af de væsentligste måder, hvorpåelever kan bevidstgøres om deres egen læring – og den bevidste, synlige læring er samtidig en af de vigtigste veje til at øge læringen.Visualisering som kommunikationsværktøjAf Marianne UbbeHvad har gråt teaterkulissepapir og farvestrålende tuscher at gøre med moderne skoleledelse? Artiklens forfatter argumenterer for at bruge konkret visualisering som led i kommunikationen ledelse og medarbejdere imellem. Også når det er den vanskelige samtale, der skal tages.SMTTE-modellen: en struktur for pedagogisk oppmerksomhetAf Hallvard HåsteinArtiklens forfatter er udvikler af den kendte SMTTE-model, som er et af de mest anvendte kommunikations- og udviklingsredskaber herhjemme. Artiklen redegør for SMTTE-modellens baggrund og anvendelse, samtidig medat modellen sættes ind i et skoleledelsesmæssigt perspektiv.Udfordringer i kommunikationen – om at mestre meningAf Claus MadsenGå altid tilbage til en fuser! Denne artikel argumenterer for, at man som leder skal kigge nærmere på de kommunikationssituationer, der ikke fungerer. Vi kan lære meget af at metakommunikere og metareflektere – altså at gå tilbagetil en samtalemæssig ’fuser’ for at blive klogere på, hvad det var, der skete.Den anerkendende samtale mellem leder og medarbejderAf Birte HjortdalArtiklen stiller spørgsmålstegn ved, om et af tidens mantraer ”den anerkendende samtale” overhovedet kan forenes med det asymmetriskemagtforhold, som er et vilkår i relationen mellem leder og medarbejder. Artiklens forfatter er både skoleleder og eksamineret familieterapeut og trækker på viden fra begge områder i denne artikel.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye organiseringer af ledelse i skolen – fra selvledelse til medledelseAf Tue Sanderhage og Camilla WangSkolen er midt i en forandringsproces, og det giver forandringer i relationen mellem organisation, leder og medarbejder. Artiklen går tæt på disse relationer og ser på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden. En gensidig påvirkning der kalder på, at ledelse bliver et fælles anliggende for alle skolens aktører.Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgårAf Helle Bjerg og Dorte StaunæsNye arbejdstidsaftaler og en skolereform har ændret dagsordenen på skoleledelsesområdet. Det gør det mere relevant end nogensinde at tale om forandringsledelse i folkeskolen. Forandringsledelse handler nemlig ikke omat forandre et felt, som ellers ville stå stille. At lede på forandring handler også om at lede i forandring.Oplyst enevælde – eller dialogisk ledelseAf Claus MadsenFremover skal skolelederen i langt højere grad tilpasse tildelingen af arbejdsopgaver ud fra konkrete og differentierede vurderinger med afsæt i den enkelte lærers kompetencer og formåen. Artiklen giver et bud på, hvordander konkret kan arbejdes med skolens samlede kompetencebehov med henblik på strategisk kompetenceudvikling i organisationens interesse.Ledelse af styrkebaserede fællesskaber – hvor lærerne har det godt og gør det godtAf Anne LinderDenne artikel argumenterer for, at et betydningsfuldt pædagogisk centrum er autenticitets- begrebet og det, forfatteren kalder ”styrkesproget”, fordi det rummer et potentiale, der kan medvirke til at optimere læringen, trivslen og udviklingen – til gavn for både individ og fællesskab.Tydelige og faste rammer gavner alle eleverAf Søren C. WinterSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. Tydelige faglige rammer, konsekvent klasserumsledelse og et godt klassemiljø er nøgleord i rapportens konklusioner, men rapporten byder også på overraskelser.

Denne bog er et oplagt arbejdsredskab til dig, der vil praktisere en elevinddragende læringsorienteret evaluering - herunder med fokus på feedback og vurdering for læring - da den tilbyder konkrete metoder til at omsætte ideer og holdninger til praksis.Hvis din evaluering ikke blot skal blive et øjebliksbillede men kunne styrke elevens læring fremadrettet, er det helt afgørende at anvende evalueringsformer, der bedst muligt understøtter denne læringsproces, hvor både du og eleven ses som deltagere i evalueringen. Hensigten med denne bog er at præsentere nogle metoder, der understøtter denne tilgang i praksis.Bogens første del tilbyder en indføring i sammenhængen mellem evaluering og læring. Anden del består af et omfattende inspirationskatalog af konkrete metoder til at involvere eleverne i læringsfremmende evaluering.Involverende læringsevaluering - når evaluering fremmer læring er henvendt til lærere, ledere, undervisere, trænere, udviklingskonsulenter, procesfacilitatorer og udviklingsledere, som ønsker at fremme og synliggøre elevernes læring gennem involvering af eleverne selv i evalueringsaktiviteter.

Dette er en praksisnær bog, der kan bruges som arbejdsredskab for den enkelte leder eller ledelsesteam. Bogen kommer ind på ledelsens "pligtige" opgaver, blandt andet den årlige handlingsplan for øget gennemførelse, herunder konkretisering og implementering af et Fælles Pædagogisk-Didaktisk Grundlag (FPDG). Desuden er der hjælp at hente til arbejdet med lokale uddannelsesplaner (LUP) og ledelsesarbejdet ud fra de nye vilkår (OK13). Bogen lægger op til, at princippet om vekseluddannelse også bliver til ledernes "egen medicin", således at der skal arbejdes med konkrete afprøvninger, refleksioner, øvelser, drøftelser mv. i bearbejdningen af det erhvervspædagogiske ledelsesstof.

Gode læringsmiljøer for børn giver ideer til, hvordan man kan skabe gode udviklings- og læringsmiljøer i daginstitution og skole, så børn på samme tid kan have gode børneliv og lære noget i inspirerende og spændende omgivelser. I Danmark har man inden for daginstitutionsområdet især lagt vægt på legens betydning for det lille barns udvikling. I skolen har man traditionelt fokuseret på undervisning og læring. I Gode læringsmiljer for børn tales der om gode lege-, udviklings- og læremiljøer for både skole og daginstitution. Selvom leg, læring og udvikling ikke er det samme, betones det bogen igennem, at de tre forhold hænger tæt og uadskilleligt sammen.  Gode læringsmiljøer for børn har især fokus på børn mellem tre og ti år i daginstitution og skole, men principperne i bogen gælder også vuggestuer, fritidshjem og andre pædagogiske miljøer for børn og unge.   Grethe Kragh-Müller er cand.psych. og lektor på DPU, Aarhus Universitet. Frans Ørsted Andersen er psykolog og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Flow og fordybelse - virkelystens og det gode livs psykologi. Louise Veje Hvitved er læreruddannet, cand.mag. og phd.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet.

John er en intelligent studerende, der elsker kunst og en god kop sort kaffe i selskab med sig selv. Kæresten Cecilie scorede han ved hjælp af sine digte. Men hun får ikke lov at høre flere. De er mere dystre nu.John er begyndt at høre stemmer. Efter nogen tid er der blot én stemme. I højre øre – en såkaldt Øreprop. På en hemmelig blog, deler han sine tanker med sig selv:hans stemme er så tydeligog så høj ognår han skriger eller larmer på anden visså må jeg jo gøre, som han sigerellers …Cecilie vil gerne fortælle andre om deres forhold, men John synes ikke, de er klar til det, og han er sikker på, at hun er i ledtog med andre om at håne ham. Efter nogle uger, hvor han har holdt sig væk, skal de nu ses igen. Der er også noget, hun vil snakke med ham om. Uddrag af bogenDet var typisk Cecilie sådan at konkludere, at det var ham, der havde misforstået, hvor de skulle mødes, og dernæst tilgive ham for det. Han havde helt udtrykkeligt sagt bag ved cykelskurene. Det var jo hende, der havde stået og spildt begges tid ved at vente et forkert sted. Hun stak armene ind under hans, der var placeret i hver sin jakkelomme og knugede sig ind til ham. Han tog armene ud og rundt om hende, og de krammede et stykke tid. Han kunne mærke, at det var længe siden, og syntes pludselig, at den kælder var langt væk.Om forfatterenClaus Madsen (f. 1974, Sønderborg) er cand.pæd.soc., master i ledelse og uddannelseschef. Han er faglitterær forfatter og redaktør inden for ledelse, evaluering og læring. Derudover har han skrevet lyrik og musik siden barndommen og udgivet seks CD’er og en enkelt digtsamling. Ørepropper er hans debutroman.

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.