Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fag er en grundbog i sygepleje. Bogen er en introduktion til de faglige, organisatoriske og uddannelsesmæssige rammer, sygeplejen udfolder sig indenfor. Målet er, at sygeplejestuderende får et godt grundlag for at arbejde refleksivt med sygepleje som et fag, der praktiseres i en kontekst bestemt af historiske, sociale og politiske forhold. Bogen er målrettet til professionsbachelorniveau, især i forhold til emneudvalg, niveau, formelle krav og læringsudbytte på det første studieår. Men bogen kan passende bruges i hele grunduddannelsen, bl.a. som reference i opgaver og til opslag om specifikke emner. I bogen er trykt en individuel e-nøgle, der giver adgang til i-bogsversionen af den trykte bog. I-bogen indeholder videoer, quiz og andre ekstramaterialer. Fag er en del af serie på tre grundbøger, hvor der samlet er fokus på, at den studerende understøttes i en kritisk, analytisk tilgang til stoffet, og at den studerende får indsigt i de sammenhænge, hvor sygepleje læres og udøves. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.
Selv om ”pissedårlig sygepleje” ikke er et gængs sundhedsfagligt begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode sygepleje. Det har velmenende idealer og mål for sundhedssektoren ikke kunnet gøre.Pissedårlig sygepleje er således en kommentar til den aktuelle debat om sundhed og sygepleje.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om debegreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om sygepleje og sundhedspolitik.Læs Pissedårlig sygepleje, og bliv motiveret til at gøre sygeplejen bedre sammen med dine kollegaer.
Kliniske metoder i sygeplejepraksis er en lærebog, der både viser hvordan kliniske metoder kan forstås og hvad kliniske metoder eksempelvis kan være. Bogen ønsker at vise kliniske metoder som et mangfoldigt begreb – både på et ideologisk, begrebsmæssigt og klinisk niveau. Emnet belyses fra to vinkler, en perspektiverende vinkel der diskuterer kliniske metoder som et relativt nyt begreb i sygeplejeprofessionen og en konkret vinkel som giver eksempler på udvalgte kliniske metoder.
Hvad skal vi med praktik i sygeplejerskeuddannelsen? Er der ikke bare bøvl med praktikken? Vil det være bedre at placere al praktik til sidst på uddannelsen? Læs med i denne debatbog, der tager hul på emnet om praktik på sygeplejerskeuddannelsen. Det er den første bog i en serie, hvor forskellige bidragsydere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger fortæller om deres ærlige mening til de aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget. Bogen sætter i en åben samtale fokus på det, der ikke fungerer – og belyser problemstillingerne med et kritisk blik fra flere forskellige vinkler, for at få en dybere og mere nuanceret forståelse af de bagvedliggende problematikker.Du kan være med til at fortsætte debatten ude i virkeligheden, på sygeplejerskeuddannelsen og i klinikken.
Dette er en grundbog til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Bogen udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen.Bogen dækker en bred vifte af emner såsom klinisk beslutningstagen, sammenhængende patientforløb og teknologi, og i 2. udgave er bogen udvidet med nye kapitler om bl.a. multisygdom og polyfarmaci samt evidensbaseret forebyggelse af visse kroniske sygdomme.Den er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser.Bogen er desuden også relevant for færdiguddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at bruge bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.
Pædagoger, sosu’er og sygeplejersker er for grådige og skal bare arbejde noget hårdere – eller er det nu også sådan? Kvindefag er en bog om forestillinger om og fordomme mod kvindedominerede velfærdsfag. Den er et forsøg på at identificere de strukturer, der skal brydes ned for at komme dem til livs.Kvindefag tager afsæt i den aktuelle omsorgskrise for at undersøge de kvindedominerede velfærdsfags historie og udvikling. Fra dengang kvinder passede børn og plejede de syge i hjemmet, til opgaven blev professionaliseret og en del af velfærdsstatens hjerteblod. At kendefagenes rødder giver et fundament for at forstå, hvorfra og hvorfor de mange forestillinger om velfærdsfagene kommer.Gennem udsagn fra den offentlige debat og ikke mindst fra velfærdsmedarbejderes hverdag sættes fokus på nutidens dilemmaer. Her kommer medarbejderne selv til orde, og deres fortællinger viser, hvordan fordomme har en direkte virkning på hverdagen.Ideen til bogen udsprang under sygeplejerskernes strejke i sommeren 2021. Bogen handler dog bredt om de såkaldte kvindefag – det traditionelle velfærdsfag, som også omfatter pædagoger, sosu’er og andre, der ”arbejder med mennesker”.
Sundhedsvæsenet lider!Trods utallige forsøg, reformer og ambitioner har vi stadig ikke fundet nøglen til et velfungerende sundhedsvæsen. Ældre medicinske patienter, der ikke passer ind, teknologier, der fremmedgør, og patientforløb, der mangler sammenhæng, er blot nogle af de udfordringer, som præger sundhedsvæsnet. Dertil kommer den komplekse demografiske udvikling, multisygdomme, ulighed i sundhed, patient- og pårørendeinddragelse og altomvæltende pandemier.Sundhedsudfordringerne er ikke nye, men løsningerne kan godt være det. Der er brug for nye vidensformer og realistiske løsninger, der peger ind i fremtiden.I denne antologi tager en række sygeplejersker med forskningsbaggrund derfor udfordringen op, og sammen kommer de med bud på, hvordan vi skaber Et sundhedsvæsen for fremtiden.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sundhedsvæsenets nutid og fremtid, herunder studerende på sundhedsfaglige uddannelser, ledere, tillidsvalgte og politikere.
Denne bog handler om teknologi i sygeplejepraksis. Teknologiske apparater, instrumenter og systemer spiller en stadig større rolle i plejen og medvirker til at skabe forandring og nye relationer. Det stiller krav til, at du som sygeplejerske kan arbejde på nye måder og forholde dig til teknologier i brug. Forfatterne til denne bog anvender en relationel teknologiforståelse: Teknologi er hverken et neutralt instrument eller en bestemmende faktor i sygepleje. Teknologi får først og fremmest betydning, når den indgår i relationer med mennesker i konkrete arbejdssituationer. Forfatterne præsenterer en række sammenhængende teorier, begreber og modeller, som du kan tage med dig og aktivt bruge i mødet med teknologier. Bogen består af to dele. Første del indledes med et historisk perspektiv på den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet. Dernæst rettes blikket mere specifikt mod teknologi i sygeplejefaget, og der foretages en række teoretiske nedslag. I anden del får du viden om udvalgte praksisfilosofiske og sociologiske forståelser af teknologi. Desuden introduceres til en række sammenhængende begreber og modeller til teknologianalyse. Bogen samler trådene i et afsluttende kapitel med analyser af forskellige cases. Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende og uddannede sygeplejersker, men andre faggrupper med interesse for bogens tema kan også læse med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.