Bøger af Erik Balslev-Clausen

Bogen bringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene1906 til 2000 fra tidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”.Der er i disse år i Grønland en søgen efter en egentlig grønlandskidentitet. I den forbindelse kan man spørge, hvilken betydning kirke og kristendomhar og har haft. Gennem nu tre hundrede år har påvirkningen afevangelisk-luthersk kristendom fra Danmark spillet en afgørende rolle, dog kungennem de sidste lidt over hundrede år for Østkystens og Nordgrønlandsvedkommende. Det grønlandske kirkeliv er i dag en samlende faktor for detgrønlandske folk.Omkring og umiddelbart efter år 1900 fandt der et markant nybrudsted i Grønland. En helt ny lovgivning for kirke og skole fra 1905 sigtede moduddannelse og ansættelse af grønlandske præster og gav mulighed for udnævnelseaf en af de grønlandske præster til det nyoprettede ledende embede som provstfor Grønland.I den aktuelle søgen efter en grønlandsk identitet kan man spørge,om kristendommens indførelse i Grønland kom til at stille sig hindrende i vejenfor elementer i den gamle inuit-kultur, som var med til at definere de enkelteindividers personlige indbyrdes forhold, oplevelsen af naturen ogopretholdelsen af den oprindelige fangerkultur.Denne bog giver selvsagt ikke hele svaret. Formålet med bogen erat gøre et materiale tilgængeligt, som kan være med til at belyse, hvordan denkirke, vi kender i Grønland i dag, er blevet formet gennem de sidste hundredeår, og dermed være med til at differentiere opfattelsen af forholdet mellemkristendom og oprindelig kultur i Grønland. Bogenbringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene 1906 til 2000 fratidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”, som blev udgivet af“Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” for at udbrede kendskab i Grønland ogDanmark til kirke og samfund i Grønland. Som indledning bringes en redegørelsefor oprettelsen dette udvalg og intentionerne for dets virke.

En beretning om kirkesagens arbejde med at forbedre de kirkelige forhold på Dansk Vestindien i perioden fra 1902 og frem til salget i 1917. Illustreret.Denne bog stiller spørgsmålet, om folkekirken og den kirkelige frivillighed blev lokket ind i en blindgyde i forbindelse med Dansk Vestindien i årene 1902 til 1917. I 1902 var salg af øerne til USA sat til afstemning på Christiansborg. Folketinget vedtog med stort flertal at sælge øerne, men i det konservative Landstinget faldt salget ved stemmelighed. En hurtigt arbejdende rigsdagskommission pegede året efter på de tiltag, som skulle til for at gøre øerne til en rentabel forretning, for at forbedre livsvilkårene på øerne og for at gøre øerne mere danske. De kirkelige forhold beskæftigede kommissionen sig kun sporadisk med. Til gengæld tog Københavns daværende biskop Thomas Skat Rørdam initiativ og sendte en dynamisk præst fra Vor Frue kirke i København ud for at se på de kirkelige forhold i Dansk Vestindien. Resultatet blev en hektisk aktivitet de kommende år for at rette op på forholdene. Der blev opnået resultater, og der blev peget på, hvad der skulle gøres. Men folkestyret var lunkent i forhold til opgaven, der kom en verdenskrig i Europa og arbejderopstand på øerne i vejen. Øerne og deres indbyggere blev 1917 solgt til USA, og man kan efterfølgende spørge, om den kirkelige indsats blev andet end ”skønne spildte kræfter”. Læs bogen og døm selv.