Bøger af Erik Svendsen

Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.

Medieteori kortlægger de dominerende teorier, der sætter vores brogede mediekultur på begreb. Den gør det ved at præsentere et bredt udvalg af medieteorier i et aktuelt perspektiv. Bogen rækker fra kapitler om kommunikationsteorier, Medium Theory, kognitionsteori, mediehistorie, offentlighedsteorier, det danske medielandskab, de sociale netværksmediers sociologi, mediesystemer, produktions- og policyanalyse over reception, participation, kvantitative og kvalitative metoder til intertekstualitet, celebrity, affektteori, steder som medieattraktion og mediedidaktik. Bogen rummer mange eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med de teoretiske problemstillinger.Medieteori viser, hvordan vi kan forstå mediernes funktion og deres samspil med de mennesker, de involverer, og det samfund, de indgår i. Bogen er en opfølgning til Medieanalyse.Medieteori er redigeret af lektor Palle Schantz Lauridsen (Dansk, Københavns Universitet) og lektor Erik Svendsen (Dansk, RUC). Den er skrevet af medieforskere, der alle har stor erfaring i at undervise i medieemner på de danske universiteter.

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

En dansk litteraturhistorie én miniature og fortæller i seks kapitler om nogle af de vigtigste kampe, der har præget dansk kultur i nyere tid. Erik Svendsen viser, hvordan litteraturen er i tæt samspil med den samfundsmæssige udvikling, og hvordan den kan udvide vores virkelighedsforståelse.Nogle kampe har primært udspillet sig i den kunstneriske arena, mens andre viser hvordan samfundsproblemer får litterær form. Der er kapitler om, hvordan biopolitik og eksklusion af marginaleksistenser praktiseres af selv intellektuelle, om hvordan middelklassetilværelsen rummer sine skyggesider, og om hvordan autofiktiv biografisme kan være mere end selvpromovering. Der er kapitler, som afliver myten om henholdsvis den litterære minimalisme i starten af 90 erne og hjemstavnsdigtningen i udgangen af 00 erne, og der er et kapitel om den sammensatte realisme, som vandt frem i anden halvdel af 00 erne. Kampe om virkeligheden. Tendenser i dansk prosa 1990-2010 rummer blandt andet analyser af værker af Helle Helle, Christina Hesselholdt, Bent Vinn Nielsen, Jan Sonnergaard, Kim Leine, Kristian Ditlev Jensen, Morten Sabroe, Jens Chr. Grøndahl, Jens Smærup Sørensen, Solvej Balle, Carsten Jensen og Naja Marie Aidt.

Verden i dag er en verden af medier.Overalt støder vi på medier, og vi bruger dem i stigende grad aktivt. Vi nøjes ikke med at læse avis, høre radio, se fjernsyn eller gå i biografen. Vi er også aktive med medierne. Vi blogger, facetimer, liker, opdaterer, uploader, swiper og skriver fanfiktion. De ‘gamle’ medier er der i høj grad endnu, men de indgår i dag i en ny medieverden, i et nyt mediemiljø, der præges af digitale medier, og som konstant er under forandring.MEDIEANALYSE præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: pressen, fotografiet, filmen, dokumentaren, reklamen, radio, tv, digitale tekster og kontekster, bloggen og computerspillet. Vinklen er analytisk, historisk og aktuel: Kapitlerne sætter det enkelte medie ind i en historisk sammenhæng, samtidig med at de præsenterer aktuelle udviklinger og tilbyder begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet.MEDIEANALYSE er redigeret af medieforskerne Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. De har – ligesom bogens øvrige forfattere – stor erfaring i at undervise i medieemner på universitetsniveau. I København, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

MEDIEanalyse, -teori og -temaer består af tre værker, der præsenterer medieforskningens analysemetoder og teorier, og som sætter fokus på en lang række af de temaer, der ofte diskuteres i forbindelse med forståelsen af mediernes indflydelse.Medieanalyse giver en analytisk og historisk forståelse af centrale enkeltmedier som fx film, dokumentar, radio, tv, blogs og tværmediale tekster. Medieteori kortlægger de aktuelt dominerende teorier, der sætter vores brogede mediekultur på begreb, fx kommunikationsteori, kognitionsteori, mediehistorie, deltagelses- og celebritykultur. Medietemaer undersøger på tværs af analysemetoder og teoretiske tilgange, hvordan man kan forstå aktuelle medietemaer som køn, sport, identitet, dannelse, underholdning, kultur og krig.

En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer.Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester.Skrald er skrevet af:Anne Elisabeth SejtenCharlotte EngbergLouise Yung NielsenAnne-Sophie Bogetoft MortensenErik Svendsenog redigeret afAnne Elisabeth Sejten

Den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski opnåede stor anerkendelse før hans død i 1996. Gennemgående temaeri hans film er kærlighed som metafysisk kraft, menneskers afstand til livet, eksistentielle valg, livsløgne og selvbedrag. Den høje status skyldes også det særegne filmsprog, som Kieślowski udviklede. Filmene er på engang enkle og komplicerede, realistiske og symbolske, moderne og umoderne. Bogen går i dybden med alt fra den visionære "Jeg – en amatør", mesterværket "Blind kærlighed", tv-serien "Dekalog" samt trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.

"Det nye" beskæftiger sig med den danske litterære modernisme, som den viser sig hos fire af de største danske forfattere gennem tiderne: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. Svendsen undersøger i en række analyser af centrale værker, hvordan fornyelse i sammenspil med tradition blev bestemmende for den specielle danske version af denne bevægelse, der var kendetegnet ved sin moderation i nyskabelsen.Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.

At være intellektuel er ikke en beskyttet titel. Det er heller ikke et erhverv. Alle og enhver kan virke som intel­lek­tuel, men det er de færreste, der får mulighed for det. Første del af De intellektuelle redegør for den historiske udvikling i opfattelserne af den intellektuelle og de betyd­ninger, figuren er blevet tilskrevet i den vestlige kultur i det 20. århundrede. Prominente navne er fx Karl Mannheim, Antonio Gramsci, Jean-Paul Sartre, Virginia Woolf, Simone de Beauvoir, Edward Said, Frank Furedi, Stefan Collini og Patrick Baert.Anden del udlægger danske intellektuelles historie i det 20.- og 21. århundrede. To spor har været dominerende. På den ene side et kulturradikalt fra Georg Brandes til PH og på den anden side et konservativt spor fra HaraldNielsen og Arne Sørensen til Søren Krarup. Hal Koch og Villy Sørensen peger imidlertid med deres overvejelser over demokratiet på nye veje for velfærdssamfundet. Frisættelse bliver senere dagsordensættende i opgøret med konformismen, og samtidig opløser Elsa Gress og Suzanne Brøgger det mandlige monopol på at agere som intellektuel. Bogen afsluttes med to kapitler om særdeles aktuelle problem­stillinger: Hvordan gebærder de intellektuelle sig i en digitaliseret æra, hvor de sociale medier byder på nye udfordringer? Og er de intellektuelle i stand til at bevise deres værd under en corona-krise, der har kaldt på kulturel og politisk selvransagelse? De intellektuelle er det første større værk på dansk om de stemmer, der er helt afgørende for den demokratiske debat.

MEDIETEMAER undersøger forholdet mellem medier og køn, sport, krig, fortællinger, historie og underholdning og analyserer mediebegivenheder og samspillet mellem medier og identitet, dannelse, demokrati, teknologi, kultur og fans.MEDIETEMAER giver med afsæt i en bred vifte af medieteoretiske og -analytiske tilgange baggrund for at forstå og arbejde med aktuelle debatemner i og om medierne. Bogen er et supplement til MEDIEANALYSE og MEDIETEORI.

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer?Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler.Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.

En dansk litteraturhistorie én miniature som fortæller i seks kapitler om nogle af de vigtigste kampe, der har præget dansk kultur i nyere tid. Erik Svendsen viser, hvordan litteraturen er i tæt samspil med den samfundsmæssige udvikling, og hvordan den kan udvide vores virkelighedsforståelse.Nogle kampe har primært udspillet sig i den kunstneriske arena, mens andre viser hvordan samfundsproblemer får litterær form. Der er kapitler om, hvordan biopolitik og eksklusion af marginaleksistenser praktiseres af selv intellektuelle, om hvordan middelklassetilværelsen rummer sine skyggesider, og om hvordan autofiktiv biografisme kan være mere end selvpromovering.Der er kapitler, som afliver myten om henholdsvis den litterære minimalisme i starten af 90'erne og hjemstavnsdigtningen i udgangen af 00 erne, og der er et kapitel om den sammensatte realisme, som vandt frem i anden halvdel af 90'erne.Kampe om virkeligheden. Tendenser i dansk prosa 1990-2010 rummer blandt andet analyser af værker af Helle Helle, Christina Hesselholdt, Bent Vinn Nielsen, Jan Sonnergaard, Kim Leine, Kristian Ditlev Jensen, Morten Sabroe, Jens Chr. Grøndahl, Jens Smærup Sørensen, Solvej Balle, Carsten Jensen og Naja Marie Aidt.