Bøger af Ernesto Dalgas

Ernesto Dalgas’ roman "Lidelsens vej" er en filosofisk dannelsesroman, hvis hovedperson forsøger at gennemskue autoriteter og tankesystemer for at finde ro i sig selv. Bogen er påvirket af både Søren Kierkegaard og positivismen men er i sin humor ganske original.

DOMMEDAGS BOG er, beslægtet med Dantes Den Guddommelige Komedie og Johannes' Åbenbaring. Den skildrer en pilgrims vandring gennem de hinsidige verdener, hvor kendte filosofiske og religiøse systemer er gjort synlige. Han møder både Muhammed og Jesus. Men pilgrimmen, der søger sandheden, må til slut erkende, at han blot har fundet sine egne, iboende muligheder.Når man har læst denne bog må det erkendes, at alle tanker er tænkt, og at intet nyt kan tænkes!

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book. ++++ The below data was compiled from various identification fields in the bibliographic record of this title. This data is provided as an additional tool in helping to ensure edition identification: ++++ Kroniker Og Aeventyr Ernesto Dalgas Jydsk Forlags-Forretning, 1896

I 1896 udkom i alt 31 noveller af Ernesto Dalgas under titlen Krøniker og Æventyr. Ti af disse indgår her. Forfatterens maniodepressivitet, kombineret med hans flirt med det metafysiske, præger historierne. Handlingerne udspiller sig i et spændingsfelt mellem eventyr, drømmeverdener og den kaotiske virkelighed, som ingen synes at kunne flygte fra. Men novellerne lader os også møde genfærd, himmerige og en dystopisk fremtid på jorden, hvor computere styrer verden ud fra avancerede algoritmer, som ingen mennesker længere forstår. Samlingen rummer novellerne: Æventyrets Land – Kandidaten – En underlig Historie – Spøgelset paa Vesterbrogade – Grobrian, Dumrian, Grimrian – Grev Høgh – De sidste Dage – Ørnen og Kongesønnen - Civitas Dei – Alt er saare godt

"En kandidat var blevet træt af masker og ord. Han havde fået nok af damepræk og venneråd, og han længtes efter ensomhed.Berlingske Morgenblad bragte i nogle dage følgende avertissement:’Ensomhed søges.En teologisk kandidat ønsker ophold hos en udannet familie i en afsides egn, hvor han ikke bliver betragtet som medlem af familien. Billet mrkt. "Utopi".’""Noveller og fragmenter" indeholder både afsluttede fortællinger og uddrag af den store danske forfatter Ernesto Dalgas’ værker. Hans karakteristiske eftertænksomhed og tiltagende livstræthed skinner igennem overalt og præsenterer læseren for Ernesto Dalgas’ sindstilstand og verdensbillede.Den danske forfatter og filosof Ernesto Dalgas (1871-1899) er mest kendt for sine filosofiske romaner "Dommedagens bog" og "Lidelsens vej". Han debuterede i 1896 med "Geografiske digte", men mange af hans senere værker udkom først efter hans død. Efterskriftet til hans sidste roman, "Kundskabens bog", er ikke blot et litterært testamente, men også et egentligt selvmordsbrev. Han skød sig selv, da han havde lagt sidste hånd på den.

"For hundrede år siden da var degnene ikke så enfoldige som nu, da de får 20 kroner for at drage i rebet og giver en anden 30 kroner for det samme. For hundrede år siden sad de fedt i embedet, nød påskerente og Sankt Hans-rettighed, og de var om sig tidlig og silde for at skrabe sig en kage. De passede deres avling og deres skole ilde, og man sagde om dem, at de lod børnene holde halen op på koen med en tallerken under for at intet skulle gå til spilde."Ernesto Dalgas’ 31 krøniker og eventyr fortæller om dragende, mytologiske væsner og frastødende, fordrukne mennesker. De tager os tilbage til en fjern fortid, der er indhyllet i et nostalgisk og mystisk skær, og overalt fornemmer vi det poetiske temperament og den vilde fantasi, Ernesto Dalgas var kendt for. Fortællingerne er en smuk og finurlig indførelse i et lille, og dog storslået forfatterskab.Den danske forfatter og filosof Ernesto Dalgas (1871-1899) er mest kendt for sine filosofiske romaner "Dommedagens bog" og "Lidelsens vej". Han debuterede i 1896 med "Geografiske digte", men mange af hans senere værker udkom først efter hans død. Efterskriftet til hans sidste roman, "Kundskabens bog", er ikke blot et litterært testamente, men også et egentligt selvmordsbrev. Han skød sig selv, da han havde lagt sidste hånd på den.

"Geografiske Digte" fra 1896 var Dalgas' debut, og det ene af de to værker, han nåede at få udgivet inden han begik selvmord en nat i juli 1899 - 35 små og større digte, som handlede om de ting, man dengang forbandt med folkeskolens geografiundervisning, og ifølge forfatterens lille indledning var tænkt at skulle bøde på den sørgelige mangel på læredigte, der var. (Hvorfor børnene præcis havde brug for at lære om, hvor rødvinen kommer fra, forekommer lidt uvist). Skolevæsenet lod sig dog ikke besnære, mens en del af dagbladenes kritikere gik ind på ideen - dog med forskellige konklusioner.En anmeldelse, som gik igen i adskillige af samtidens provinsaviser, skrev fx: "Man har ikke læst mange sider frem i denne bog, ja ikke mere end det første digts første strofer, før man ser, at det er en virkelig digter, man har for sig. … Men når forfatteren i forordet siger: "Jeg har valgt versformen, fordi jeg er overbevist om læredigtets store pædagogiske værdi", så får man lyst til at svare: Nej, du har "valgt versformen", for di du ikke kunne andet; for i hele værket er det den unge, varme digter, der har ordet."

Denne lille samling af 31 krøniker og eventyr: fortællinger, fabler, pasticher, parabler og endda et par spøgelseshistorier, var det andet og sidste værk, Ernesto Dalgas fik udgivet før sin død (hans efterladte og langt mere voluminøse produktion blev udgivet nogle år efter af vennen Axel Mielche).Bogen indbragte forfatteren ros for originalitet, poetisk temperament og en rig fantasi, som "burde sikre ham en plads blandt de bedste af landets digtere, når han engang havde fundet målet for sin søgende ånd og usikre livsanskuelse". En anmelder skrev endda ligefrem, at "meget i denne bog er smukt, men af og til tvivler man om forfatterens forstand" - et prædikat, der vel forresten også kan gælde mange andre symbolister.Sproget er en væsentlig del af oplevelsen i mange af historierne. Vi har derfor alene normaliseret brugen af store og små bogstaver, mens de mange antikverede stavemåder og udtryk er bevaret.

"Dommedags bog" skildrer en pilgrims vandring gennem de hinsidige verdener, hvor kendte filosofiske og religiøse systemer er gjort synlige. Han møder både Muhammed og Jesus i sin lange søgen efter sandheden. "Dommedags bog" drager tankerne hen på Dantes "Den guddommelige komedie" og Johannes’ Åbenbaring.

Lidelsens Vej (1896-97, udgivet 1903) er komponeret som en klassisk dannelsesroman i tidens stil, som den kendes fra Jørgensens, Michaëlis' og Johannes V. Jensens ungdomsromaner. Men dens filosofiske indhold er langt mere omfattende. Den mandlige hovedperson Salomon Simonsen følges gennem tre af livets stadier over formlen: hjemme, hjemløs, hjem. Barndommen i provinsen følges således af de udsvævende studieår i København, før helten vender hjem til sit og sig selv med en indsigt, der betyder, at hans liv kan foldes ud på et højere niveau end tidligere. Romanen har som undertitel En Selvbiografi af en Afdød og henviser dermed til B.S. Ingemanns versroman Tankebreve fra en Afdød (1855), der tilsvarende ser det afsluttende visdommens stade som transcendentalt. Ved dannelsen af selvet kommer mennesket hinsides i en tilstand af fuldkommenhed, der hos Ingemann er platonisk, hos Dalgas buddhistisk; hovedpersonen er ved romanens afslutning i et Nirvana, hvor han er afdød fra den almindelige verdens krav, krop og behov.Romanen er formet som en erindring, hvor den kommunale regnskabsfører Salomon Simonsen lukker sig inde med sig selv og silkepudlen Fidivav i provinshjemmets interiør og gør livets regnebræt op. Med manddommens visdom fortæller han om sit andet og yngre jeg, dets brud med og søgen efter ny autoritet i en dannelsesmæssig trinfølge.I barndommens hjemmeliv er det den spidsborgerlige stedfars autoritet, der sættes på spil, tillige med kirkens ved konfirmationen, hvor den sarte og sensible Salomon i et epileptisk syn ser menigheden – og dens tro – forvandlet til en samling levende lig. En død overlevering. I storbyens hjemløse ungdomsliv er det først Estrups autoritet, studenten forsøger at gøre op med ved at engagere og realisere sig selv politisk. Dernæst forsøger han at realisere sig erotisk i byens muntert dekadente natteliv med løst kød, før han filosofisk og vidensmæssigt søger at realisere sig i forhold til sin rigtige biologiske far, den kynisk spekulative etatsråd. Endelig forsøger han sig med den opofrende kærlighed i skikkelse af etatsrådens plejedatter Prosa, med hvem han – som navnet siger – kan realisere det almene. De har en forlovelsesaffære i højsommerens lyse tid, før han gennemfører sit kierkegaardske brud med hende for at give sig hen til en „Helligdom, hvor ingen anden kommer.“ Den helligdom er selvet.(Dansk Litteraturs Historie)