Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Gitte Haslebo

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En verden til forskel. 2. udgave
    af Gitte Haslebo
    428,95 kr.

    RELATIONER I ORGANISATIONER er den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONER er et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer."Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over." - Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.

  • - En verden til forskel
    af Gitte Haslebo
    333,95 kr.

    Det hverdagssprog, vi møder hinanden med på arbejdspladsen, har ofte utilsigtede negative virkninger på vore indbyrdes relationer. Bogen viser nye metoder til, hvordan vi i organisationer kan være med til at skabe en social verden, som vi både kan lide at arbejde i, og som giver os muligheder for at indgå i respektfulde relationer til hinanden.Bogen igennem omsættes de systemiske, anerkendende, narrative og socialkonstruktionistiske begreber til konkret praksis bl.a. ved hjælp af illustrative cases, der belyses både fra lederens, medarbejderens og konsulentens perspektiv.

  • - Consulting in Organizations
    af Gitte Haslebo & Kit Sanne Nielsen
    523,95 - 1.588,95 kr.

  • - hvordan mennesker skaber ny mening
    af Gitte Haslebo & Kit Sanne Nielsen
    288,95 kr.

    Gitte Haslebo og Kit Sanne Nielsen er begge psykologer og erfarne konsulenter. Her beskriver de, hvordan systemiske nøglebegreber kan omsættes til praksis. Forfatterne svarer bl.a. på, hvordan man i organisationer kan lære at se en hændelse eller et problem ud fra mange ligeværdige synsvinkler, hvorfor fremtidens ledere skal være eksperter i læreprocesser, og hvilke erkendelsesprocesser der fører konsulenterne frem til de valg, de træffer om intervention i organisationen.

  • Spar 10%
    af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund
    258,95 - 297,50 kr.

    Nu kommer bogen til alle dem, der brænder for at gøre skolen endnu bedre og er på udkig efter ny inspiration. Relationsudvikling i skolen belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og forældre samt besværlige forandringer - og gøre dem til gode, lærerige oplevelser og samarbejdsrelationer.Bogen viser ud fra letgenkendelige cases og praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskaber til at skabe inklusion og bedre vilkår for alles læring og trivsel. Der er tale om den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.

  • Spar 10%
    - Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder
    af Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo
    303,95 - 359,95 kr.

    Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg skal gøre A eller B, når jeg synes, at det er som at vælge mellem pest eller kolera? Eller hvordan kan jeg føre denne ubehagelige beslutning ud i livet og gøre mindst mulig skade? Det er den slags vanskelige moralske spørgsmål, ledere og organisationskonsulenter i stigende grad er optaget af, hvad enten det gælder håndtering af dagligdagens moralske udfordringer, som skal fremme resultater på bundlinjen eller anvendelsen af metoder, koncepter og HR-aktiviteter, der skal udvikle organisationen.Forfatterne, der begge er erhvervspsykologer, møder i deres arbejde organisationsmedlemmer, der lammes af de mange etiske og moralske spørgsmål, som arbejdsdagen udfordres af.Bogen demonstrerer helt konkret, med udgangspunkt i socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, hvordan det sprog, vi bruger, er med til at skabe den sociale virkelighed, der bliver vores hverdag i organisationer.

  • Spar 14%
    - Metoder til fælles bevægelse
    af Gitte Haslebo, Ulla Andersen, Jane Palm, mfl.
    239,95 kr.

    En bog om, hvordan man styrker organisationens mulighed for at skabe energi, fælles bevægelse og gode resultater. Forfatterne, som alle er psykologer og erfarne konsulenter, beskriver, hvordan systemiske begreber og metoder kan bruges til at skabe selvværd, gensidig anerkendelse og tro på fremtiden i situationer, som når samarbejdet knirker, lederen er overbelastet, kvalifikationerne forældes, lederopgaverne ændres, eller fusionen rammer. Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan man kan intervenere i forbindelse med fusioner, kompetenceudvikling, individuel coaching osv.

  • - Nye perspektiver på det moderne arbejdsliv
    af Gitte Haslebo, Maja Loua Haslebo, Flemming Andersen, mfl.
    113,95 - 223,95 kr.

    Der findes mange forskellige definitioner på selvledelse; Wikipedia har således ikke mindre end 10 forskellige definitioner på selvledelse. "Det er tankevækkende, at flere af definitionerne på selvledelse fokuserer på medarbejderens vilje og evne. Derimod nævnes organisering, ledelse, fællesskab, konteringssystemer, præstationsmål, arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling, samskabelse, relationer, rammer og branchemæssige vilkår ikke".- Sanina Kürstein, bogens forord. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv er en antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver giver læseren inspiration og mulighed for at reflektere over udfordringerne ved selvledelse. Bogen kan samtidig bruges som inspirationsværktøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv henvender sig til alle, der enten selv arbejder selvledet, rådgiver virksomheder, der fungerer med selvledelse eller som leder selvledede medarbejdere.

  • af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund
    266,95 kr.

    Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber kulturændringer, sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af det danske uddannelsessystem. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m. Bøgerne baserer sig på erfaringer fra den daglige praksis og er handlingsorienterede og nyskabende. Serien tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, og metoderne bygger på systemiske, anerkendende, narrative, restorative og relationelle tilgange til det daglige arbejde. Bøgerne i Relationel pædagogik-serien redigeres af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund.

  • af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund
    248,95 kr.

    Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeKulturudvikling i skolen - hvordan? henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af den danske folkeskole. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.