Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.
Stadigt færre børn fødes med handicap. Tilsvarende falder antallet af børn eller mødre, som mister livet i forbindelse med graviditet og fødsel. Alligevel har de kommende forældre mere opmærksomhed på graviditetens risici end nogensinde før.Dette paradoks er bogens fokus. Grit Niklasson belyser det ved hjælp af begreberne normalitetsforståelse og risikoopfattelse. At få et normalt barn er langt de fleste gravides ønske, men de har sjældent samme opfattelse af, hvad normalitet i grunden omfatter og den er i mange tilfælde også forskellig fra den sundhedsprofessionelles.Endvidere behandler forfatteren samspillet mellem de gravide og de sundhedsprofessionelle i dialogen omkring risiko, teknologi og normalitet, samt kommunikationen i det tværprofessionelle samarbejde omkring gravide kvinder. Hun sætter et særligt fokus på de socialt udsatte gravide.
Emilia tilbringer al sin fritid på gården Udholm, hvor hun hjælper med at passe og ride de ti ponyer. Hendes største ønske er at få en pony selv, og da hendes yndlingshest får et pragtfuldt føl, ser det ud til, at alt skal gå, som hun ønsker, indtil sygdom og dramatiske begivenheder truer med at vælte alle planer. Kan Emilia mon klare alle ulykkerne og få sit ønske opfyldt, eller...?
En ny grundbog til pædagoguddannelsens linjefag: Sundhed, krop og bevægelse. Bogen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, og den er dermed direkte målrettet faget og dets forskellige elementer og mål.Det er positive ord: sundhed – krop – bevægelse; det giver associationer til livsglæde, kreativitet, vilje og handlinger. I hvert fald, når de fungerer for os – når vi er tilfredse med vores krop, og når vi kan bevægelsen og nyder at være i den. Det kan desværre også være negativt ladede ord. Kroppen kan være en fjende – som f.eks. for den anoreksiramte, for den overvægtige og for cutteren. Eller kroppen kan være en begrænsning, som for den spastisk lammede.Den sunde krop i bevægelse kommer rundt om alle disse aspekter ud fra de centrale begreber: sundhedsfremme, mestringsevne, forebyggelse og livskvalitet.De enkelte kapitler handler om kulturelle perspektiver på sundhed; sundhedspædagogik, handlekompetence og pædagogens rolle; social sundhed og netværks betydning for sundheden; fysisk læring og viden; ulykker på de pædagogiske praksisområder; hygiejne; kost og dens indtagelse og seksualitet.Forfatterne er: Ina Munch, Bo Birk Nielsen, Bjarne Bruun Jensen, Peter Larsen, Jørn Martin Steenhold, Mette Hesselholt, Vibeke Stage, Grit Niklasson og Birgit Dagmar Johansen.
”Inde i husene” er en bog, der bliver ved med at folde sig ud – længe efter at man har læst den. I rækkehusene på Violvej i Thisted bor Lotte, Mike, Ivan, Susanne og de andre. Tilsyneladende almindelige mennesker, og så alligevel ikke. For Grit Niklasson dykker ind bag facaden og hiver folks hemmeligheder frem i lyset. Intet er, som det ser ud til. De sorte sider fortrænger idyllen, og der foregår mere bag de lukkede døre, end man umiddelbart skulle tro.
Afhandlingen er en analyse af hvilke samfundsmæssige og kulturelle påvirkninger, der har betydning for den dannelsesproces, kvinder gennemgår i løbet af graviditetens ni måneder. Hvordan de muligheder, tilbud og forventninger, de mødes med fra sundhedsvæsnet, familien, vennerne og den mere perifere bekendtskabskreds, har betydning for de valg, som kvinderne træffer.Arbejdet udspringer af en interesse for, hvad det er, der betyder noget for gravide kvinder i dag med den mangfoldighed, de gravide repræsenterer såvel demografisk, socialt, værdimæssigt og politisk og på mange andre områder. Hvorledes og i hvilket omfang den ny viden og de nye teknologiske og samfundsbestemte muligheder, der er blevet aktuelle de seneste år, gribes og dermed præger den livsfase, graviditeten udgør. I den forbindelse er normalitetsbegrebet centralt, og dermed også den normativitet, der er til stede i samfundet generelt og i sundhedsvæsnet ikke mindst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.